SU502: Medicinsk fysiologi

29003701 (tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse
Samlæses med VB-MEF3-U1, welfare engineer students.

Ingen

Studerende, der følger kurset, forventes at have grundlæggende kendskab til anatomi, biokemi, proteinkemi og cellebiologi.

Kurset har til formål at sætte den studerende i stand til at forstå og redegøre for organsystemers funktion og samspil under normale fysiologiske forhold, hvilket er vigtigt i forhold til at forstå patofysiologiske ændringer og lægemidlers virkninger på organsystemer og mennesket som organisme.

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i kurserne BMB532 fundamental biokemi og SU501 Anatomi, og giver et fagligt grundlag for at studere emnerne farmakologi og human patofysiologi, der er placeret senere i uddannelsen.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at give:

• Viden om kroppens og de enkelte organers normale funktion for at kunne forstå patofysiologiske mekanismer og dermed sygdommes forebyggelse og behandling og derved muliggøre en forståelse af forudsætningerne for at hjælpe mennesker til fysisk og mentalt velbefindende.
  
• Indgående indblik i indsamling af viden og kritisk vurdering af informationer i lyset af de anvendte metoders nøjagtighed, specificitet og fejlkilder.
• Indsigt i fysiologisk forskning

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• forstå og anvende fysiologiske termer og begreber korrekt i det omfang, der er nødvendigt i det videre studium.
• redegøre for (eller opstille hypoteser om) de enkelte organers og organsystemers funktion på grundlag af eksisterende viden herom.
• redegøre for organismens kontrolsystemer, herunder redegøre for effekten af forstyrrelser i de enkelte organers eller organsystemers normale funktion.
• beskrive de principielle metoder, der anvendes inden for fysiologien, herunder metoder, der finder anvendelse inden for klinikken, og kunne redegøre for metodernes specificitet, fejlkilder og nøjagtighed.
• beregne og fortolke information, som er baseret på data indsamlet med fysiologiske målemetoder.
• formulere kæder af argumenter vedrørende komplekse funktionelle sammenhænge med præcis hensyntagen til den fysiologiske begrebsverdens definitioner og begrænsninger.
• redegøre for det autonome nervesystem, nyre- og urinvejssystemet, muskel/arbejds/cellefysiologi, det endokrine system, det kardiovaskulære system, respirationssystemet og det gastrointestinale system under normale fysiologiske forhold.

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:

• Autonome nervesystem
• Nyrefysiologi (herunder syre-base fysiologi)
• De endokrine organers fysiologi
• Celle-/muskelfysiologi
• Kredsløbsfysiologi
• Respirationsfysiologi
• Gastrointestinal fysiologi

Linda S. Costanzo: Physiology, 6. ed.
Se BlackBoard for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

• Introfase: antal timer: 36
• Træningsfase: Antal timer: 34, heraf eksaminatorie: 22 timer og laboratorieøvelser: 12 timer

Introfasen består af forelæsninger, hvor dialog primært skabes vha. summeopgaver. Her gives en kortfattet introduktion til kursets emner og vejen til kompetenceopnåelse som supplement til studyguiden og lærebogen, som de studerende forventes at studere selvstændigt.

I træningsfasen opdyrkes kompetencer inden for fysiologien. I eksaminatorietimerne arbejdes med opgaver, som de studerende har forberedt hjemmefra. I laboratorieøvelserne arbejder de studerende selvstændigt med praktiske aspekter af fysiologien.

I studiefasen forventes de studerende at arbejde selvstændigt med lærebogen og eksempler og opgaver heri. Derudover indgår såvel gamle eksamensopgaver med vejledende svar som laboratorierapporter som centrale elementer i studiefasen. De studerende forventes at bruge en del af studiefasen på at samle op på træningsfasens opgaver samt at reservere en mindre del til repetition op til den skriftlige eksamen.

Aktiviteter i studiefasen:

• Selvstudium af lærebogen
• Skriftlige laboratorierapporter
• Selvstændig opsamling på intro- og træningsfasen
• Repetition op til eksamen