KE835: Heterocyklisk kemi

• Hvis der er færre end 12 studerende tilmeldt, kan kurset evt. blive afholdt med en anden undervisningsform.
• Kurset samlæses med det tilsvarende bachelorkursus KE553 (det tidligere KE526)
• Hvis man påtænker at tage både KE553/KE835: Heterocyklisk kemi og KE518/KE814: Videregående organisk syntese i sin samlede uddannelse, anbefales det at tage KE553/KE835 først eller at følge kurserne samtidigt.
• Kurset afvikles primært i den første halvdel af forårssemesteret.

Studerende, der følger kurset, forventes at: 

• have kendskab til fysisk og organisk kemi herunder organiske molekylers struktur og reaktioner samt pH begrebet og termodynamik.
• have erfaring med brugen af reaktionsmekanismer

KE505: Organisk kemi (10 ECTS), KE521: Grundstoffernes Kemi eller KE528: Indledende Uorganisk Kemi og KE537: Mikro- og Makroskopisk Fysisk Kemi forudsættes kendt. Lignende kurser i organisk og fysisk kemi, som fx Organisk Kemi og Fysisk Kemi på ingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi kan også give de faglige forudsætninger.

Formålet med kurset er at gøre de studerende fortrolige med de heterocykliske forbindelsers betydning i moderne organisk kemi - herunder syntese af de almindeligste heterocykler samt deres kemiske egenskaber. 

Kurset bygger først og fremmest på de kompetencer, der er erhvervet i KE505 eller tilsvarende med en systematisk gennemgang af den organiske kemi. Kurset er baseret på, at de studerende er på første studieår af en kandidatuddannelse indenfor kemi, medicinalkemi, farmaci eller kemiingeniør, således at de kan relatere kurset til andre fagdiscipliner indenfor kemi, f.eks. medicinalkemi, spektroskopi, teknisk kemi, fysisk kemi eller uorganisk kemi. 

I forhold til uddannelsernes kompetenceprofiler har kurset særligt fokus på at udvide og forbedre den studerendes grundlag for at planlægge organiske synteser og anvende reaktionsmekanismer indenfor moderne organisk kemi. Herved bidrager kurset med konkret viden om 

• kemiens grundlæggende vidensdannelse og eksperimentelle metoder indenfor organisk kemi, 
• aktuelle emner i nyere international kemiforskning, 
• viden om emner inden for den kemiforskning, som dyrkes af medarbejderne på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci
• at kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for det kemiske fagområde,
• at kunne tilegne sig viden på en effektiv og selvstændig måde og kunne anvende denne viden reflekterende, samt færdigheder til at kunne anvende metoder til at undersøge konkrete kemiske fænomener teoretisk og/eller eksperimentelt, samt kompetencer til at tage ansvar for egen faglig udvikling.

For at opnå kursets formål er det læringsmålene for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• navngive simple alifatiske og aromatiske heterocykliske forbindelser
• anvende reaktionsmekanismer til at forudsige dannelsen af udvalgte heterocykliske forbindelser
• forklare og redegøre for reaktiviteten af udvalgte heterocykliske forbindelser
• forklare og diskutere anvendelser af udvalgte heterocykliske forbindelser i forbindelse med medicinalkemi og supramolekylær kemi

• Generel navngivning af heterocykliske forbindelser.
• Syntese og kemiske egenskaber af heterocykliske forbindelser, herunder pyrroler, furaner, thiophener diverse fem-ledede heterocykler med flere heteroatomer, pyridiner, diaziner og annulerede heterocykler 
• Brug af reaktionsmekanismer til at forklare dannelsen af heterocykliske forbindelser
• Eksempler på anvendelser af heterocykler i f.eks. medicinalkemi og supramolekylær kemi

• John A. Joule and Keith Mills: Heterocyclic Chemistry, 5th Edition
• Andet materiale kommunikeres via itslearning.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen. Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

• Introfase (forelæsning) - Antal timer: 30
  
• Træningsfase: Antal timer: 12
  

I studiefasen forventes de studerende at arbejde med selvstudium af lærebogen og eksempler heri. Derudover indgår udarbejdelse af skriftlige opgaver som et centralt element i studiefasen. De studerende vil selvstændigt skulle finde og læse forskningsartikler. De studerende forventes også at bruge en del af studiefasen på at samle op på træningsfasens indhold samt at reservere en mindre del til repetition op til den mundtlige eksamen.

 Aktiviteter i studiefasen:

• Selvstudium af lærebogen
• Skriftlige opgaver
• Litteratursøgning og læsning af forskningsartikler
• Repetition op til eksamen