KE816: Arkæometri

10005501(tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse.
Hvis der er færre end 12 studerende tilmeldt, kan kurset evt. blive afholdt med en anden undervisningsform.
Kurset samlæses med det tilsvarende bachelorkursus KE520 Arkæometri.
Kurset kan ikke følges af studerende, der har bestået KE520.

Kurser i grundlæggende kemi (FF503 eller KE501), fysik (FF502, FY5278 eller tilsvarende), uorganisk kemi (KE528 eller KE521) og fysisk kemi (KE523) eller Mikro- og makroskopisk fysisk kemi (KE537) forventes bestået. Kurserne KE507 Miljøkemi A og KE530 Kvantitativ analytisk kemi anbefales kendt.

Studerende, der følger kurset, forventes at have gennemført grundlæggende kurser i almen, organisk og uorganisk kemi samt i fysik og fysisk kemi. Derudover anbefales det at have taget kurser i miljøkemi og analytisk kemi.

At introducere studenterne til anvendelsen af en række analytisk kemiske
målemetoder og dateringsteknikker. Dateringsteknikkerne omfatter
metoder, der anvendes til at datere materialer af miljømæssig interesse,
herunder ler og sedimenter samt biologiske og arkæologiske materialer
(f.eks. træ, tørv, knogler og skaller). De analytisk kemiske teknikker
bruges i dateringsøjemed og til at bestemme proveniens for ler og andre
faste stoffer. At forklare relationen mellem sådanne målinger og
fortidens klimaparametre og processer i det omgivende miljø (jord, vand
og luft), herunder antropogene effekter. At vise, hvorledes anvendelse
af dateringsteknikkerne kan bibringe viden om klimavariationer. At
bringe de studerende til at kunne vurdere, hvorledes naturvidenskab,
nærmere betegnet fysik og kemi, har indflydelse på både den faglige og
politiske opfattelse af Danmarks og verdens kulturarv.

Kurset
bygger oven på den viden, der er erhvervet i kurserne KE507 Miljøkemi A
og KE530 Kvantitativ analytisk kemi, og giver et fagligt grundlag for at
udføre specialeprojekter i arkæometri.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:

• give
  kompetence til at indgå i arbejdssituationer, hvor der træffes
  beslutninger om kulturarvsmæssige problemstillinger, samt til at indgå i
  tværfagligt samarbejde med humanister og politikere om kulturpolitiske
  beslutninger.
• give færdigheder til at foretage analytisk kemiske
  analyser og analysere disse data statistisk, samt at formidle disse
  data til fagfæller og ikke fagfæller.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Anvende et udvalg af analytisk kemiske målemetoder, samt at fortolke måledata og usikkerheder
• Perspektivere miljøkemiske måledata i forhold til tidligere tiders miljøbelastning
• Demonstrere fortrolighed med formidling af kemiske måledata

Se BlackBoard for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

• Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 24
  
• Træningsfase: Antal timer: 18, heraf 16 timer laboratorie og 2 timer ekskursion
  

Introfasen består af forelæsninger, hvor dialog primært skabes ved hjælp af ophold i forelæsningen og spørgsmål fra de studerende. Her gives en introduktion til kursets emner og det er vejen til kompetenceopnåelse som supplement til de videnskabelige artikler, som de studerende forventes at studere selvstændigt.

I træningsfasen opdyrkes kompetencer indenfor kursets centrale dele. Eksaminatorietimerne er baseret på arbejde i studiegrupper omkring udfærdigelse af små 10-minutters power point show. I laboratorieøvelserne arbejder de studerende to og to med praktiske øvelser i arkæometriske og analytisk kemiske problemstillinger.

I studiefasen forventes de studerende at arbejde med selvstudium af artiklerne. Derudover indgår laboratorierapporter som centrale elementer i studiefasen. De studerende forventes også at bruge en del af studiefasen på at forberede sig til den mundtlige eksamen.
Kurset forventes af have en jævn belastning mens det kører.

 - Aktiviteter i studiefasen:

• Laboratorieøvelser i brug af XRF
• Laboratorieøvelse i brug af flamme AAS