KE520: Arkæometri
Kommentar
Kurset samlæses med det tilsvarende kandidatkursus KE816 Arkæometri.
10005601(tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse.
Indgangskrav
Faglige forudsætninger
Studerende, der følger kurset, forventes at have gennemført
grundlæggende kurser i almen, organisk og uorganisk kemi samt i fysik og
fysisk kemi. Derudover anbefales det at have taget kurser i miljøkemi
og analytisk kemi.
Kurser i grundlæggende kemi (FF503 eller KE501), fysik (FF502, FY527 eller tilsvarende), uorganisk kemi (KE528 eller KE521) og fysisk kemi (KE523) eller KE537 Mikro- og makroskopisk fysisk kemi) forventes bestået. Kurserne KE507 Miljøkemi A og KE530 Kvantitativ analytisk kemi anbefales kendt.
Formål
At introducere studenterne til anvendelsen af en række analytisk kemiske
målemetoder og dateringsteknikker. Dateringsteknikkerne omfatter
metoder, der anvendes til at datere materialer af miljømæssig interesse,
herunder ler og sedimenter samt biologiske og arkæologiske materialer
(f.eks. træ, tørv, knogler og skaller). De analytisk kemiske teknikker
bruges i dateringsøjemed og til at bestemme proveniens for ler og andre
faste stoffer. At forklare relationen mellem sådanne målinger og
fortidens klimaparametre og processer i det omgivende miljø (jord, vand
og luft), herunder antropogene effekter. At vise, hvorledes anvendelse
af dateringsteknikkerne kan bibringe viden om klimavariationer.
Kurset
bygger oven på den viden, der er erhvervet i kurserne KE507 Miljøkemi A
og KE530 Kvantitativ analytisk kemi, og giver et fagligt grundlag for
at udføre bachelor og speciale projekter i arkæometri.
I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:
- give
færdigheder til at foretage analytisk kemiske analyser og analysere
disse data statistisk, samt at formidle disse data til fagfæller og ikke
fagfæller.
Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
- Anvende et udvalg af analytisk kemiske målemetoder, samt at fortolke måledata og usikkerheder
- Perspektivere miljøkemiske måledata i forhold til tidligere tiders miljøbelastning
- Demonstrere fortrolighed med formidling af kemiske måledata
Indhold
handler hovedsagligt om dateringsmetoder (f.eks. kulstof-14 datering, og
termoluminiscensdatering, herunder massespektrometri), forskellige
målemetoder til proveniensbestemmelse (f.eks. massespektrometri, AAS,
ICP-MS og magnetisk susceptibilitet), funktionsanalyse, in situ målinger
på arkæologiske udgravninger samt rekonstruktion af fortidens klima og
miljø. Kurset bygger på generel en viden om analytisk kemi opnået gennem
KE530 (Analytisk kemi) og anvender flere af de miljømæssige principper
fremført i KE507 (Miljøkemi A), herunder tungmetalforurening med bly og
kviksølv. Kurset omfatter en laboratorieøvelse, hvor de studerende selv
løser et praktisk arkæometrisk problem.
Litteratur
Eksamensbestemmelser
Eksamenselement a)
Tidsmæssig placering
Udprøvninger
Mundtlig eksamen
EKA
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Hjælpemidler
Oplyses på kurset
ECTS-point
Uddybende information
Eksamen baseres til dels på laboratorierapport udarbejdet af den studerende. Eksamensformen ved reeksamen kan være en anden end eksamensformen ved den ordinære eksamen.
Vejledende antal undervisningstimer
Undervisningsform
- Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 24
- Træningsfase: Antal timer: 18, heraf 16 timer laboratorie og 2 timer ekskursion
Introfasen består af forelæsninger, hvor dialog primært skabes ved hjælp af ophold i forelæsningen og spørgsmål fra de studerende. Her gives en introduktion til kursets emner og det er vejen til kompetenceopnåelse som supplement til de videnskabelige artikler, som de studerende forventes at studere selvstændigt.
I træningsfasen opdyrkes kompetencer indenfor kursets centrale dele. Eksaminatorietimerne er baseret på arbejde i studiegrupper omkring udfærdigelse af små 10-minutters power point show. I laboratorieøvelserne arbejder de studerende to og to med praktiske øvelser i arkæometriske og analytisk kemiske problemstillinger.
I studiefasen forventes de studerende at arbejde med selvstudium af artiklerne. Derudover indgår laboratorierapporter som centrale elementer i studiefasen. De studerende forventes også at bruge en del af studiefasen på at forberede sig til den mundtlige eksamen.
Kurset forventes af have en jævn belastning mens det kører.
Aktiviteter i studiefasen:
- Laboratorieøvelser i brug af XRF
- Laboratorieøvelse i brug af flamme AAS