KE505: Organisk Kemi

10011701(tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse.

• have kendskab til
  grundlæggende almen og organisk kemi herunder især organiske molekylers
  struktur og funktionelle grupper samt pH-begrebet og indledende
  termodynamik.
• have kendskab til betydningen af organiske molekyler i biokemien herunder biologiske makromolekyler.
• have kendskab til simple uorganiske molekyler og salte samt deres egenskaber.   
• have praktisk erfaring med laboratoriearbejde og almen laboratoriesikkerhed.

Kurset bygger først og fremmest på
de kompetencer, der er erhvervet i førsteårskurset FF503 eller
tilsvarende med et grundlæggende indhold af almen og organisk kemi.
Kurset er baseret på, at de studerende er på 2. studieår af en
uddannelse indenfor kemi, farmaci eller kemiteknik, således at de kan
relatere kurset til andre fagdiscipliner indenfor kemi, f.eks. biokemi,
spektroskopi, teknisk kemi, fysisk kemi eller uorganisk kemi.

I
forhold til uddannelsernes profiler har kurset særligt fokus på (1) at
skabe et solidt teoretisk grundlag i organisk kemi med henblik på at
kunne planlægge syntese af kemiske stoffer til brug i f.eks. materialer,
lægemidler, katalysatorer og andet, samt (2) at skabe det
eksperimentelle grundlag for praktisk udførsel af kemisk syntese
herunder håndtering af de sikkerhedsmæssige aspekter i et organisk
synteselaboratorium.

Hermed danner kurset baggrunden for f.eks.
farmaceutstuderendes videre studier indenfor medicinalkemi og
lægemiddeludvikling, kemistuderendes videre studier indenfor organisk
syntese,  materialekemi- og nanoteknologi, og kemiingeniørstuderendes
videre studier i procesteknik.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• beskrive
  strukturen af komplicerede organiske molekyler; dvs. at kunne
  identificere og navngive de indgående funktionelle grupper og
  strukturelementer, samt beskrive de stereokemiske egenskaber
• anvende
  kendskab til organiske reaktioner og reagenser til at opskrive og
  planlægge synteser i et eller flere trin og kunne argumentere for
  dannelse af biprodukter
• opskrive og anvende reaktionsmekanismer
• forklare og analysere de stereokemiske konsekvenser ved forskellige reaktioner
• udføre udvalgte enhedsoperationer i et organisk syntese-laboratorium
• fremstille udvalgte organiske forbindelser efter forskrift

• Stereokemi 
• Alkaner og disses reaktioner 
• Alkener og disses reaktioner
• Alkyner og disses reaktioner
• Delokalisering og resonans
• Dieners reaktioner
• Substitutionsreaktioner
• Eliminationsreaktioner
• Reaktioner af alkoholer, aminer, ethere og epoxider
• Aromaticitet og benzens reaktioner
• Reaktioner af substituerede benzener
• Reaktioner af carbonylforbindelser 
• Oxidations-/reduktionsreaktioner
• Heterocykliske forbindelser samt simple biomolekyler.
• Sikkerhedsmæssig korrekt adfærd i et organisk synteselaboratorium
• Almindelige enhedsoperationer i et organisk synteselaboratorium

P. Y. Bruice: Organic Chemistry, 8th Ed.
Se BlackBoard for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

• Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 36
  
• Træningsfase: Antal timer: 68, heraf 34 timer eksaminatorie og 26 timer laboratorie 
  

Introfasen består af forelæsninger, hvor dialog primært
skabes vha. et clickers-system. Her gives en kortfattet introduktion
til kursets emner og vejen til kompetenceopnåelse som supplement til
lærebogen, som de studerende forventes at studere selvstændigt.

I træningsfasen
opdyrkes kompetencer indenfor kursets centrale dele – ikke mindst
opskrivning af mekanismer som grundlaget for organiske reaktioner.
Eksaminatorietimerne er baseret på gruppearbejde omkring problemløsning,
og i nogen grad praktiseres differentieret undervisning. I
laboratorieøvelserne arbejder de studerende selvstændigt med praktiske
øvelser i kemisk syntese.

I studiefasen forventes
de studerende at arbejde med selvstudium af lærebogen og opgaver heri.
Derudover indgår såvel skriftlige hjemmeopgaver som laboratorierapporter
som centrale elementer i studiefasen, og de studerende kan forvente
feedback fra en underviser på begge dele. De studerende forventes også
at bruge en del af studiefasen på at samle op på træningsfasens opgaver
samt et reservere en mindre del til repetition op til den skriftlige
eksamen.

Det forventes af have en jævn belastning igennem hele semesteret.