FY837: Faststoffysik

Naturvidenskabeligt studienævn

Undervisningssprog: Dansk, men engelsk ved internationale studerende
EKA: N510048102
Censur: Ekstern prøve
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

STADS ID (UVA): N510048101
ECTS-point: 5

Godkendelsesdato: 24-03-2025


Varighed: 1 semester

Version: Godkendt - aktiv

Intern kursuskode

FY837

Kommentar

Kurset samlæses med FY548: Faststoffysik.

Indgangskrav

Kurset kan ikke følges af studerende, der er tilmeldt eller har bestået FY543: Kondenserede stoffers fysik, FY532 Fysik af Kondenserede stoffer I eller FY548: Faststoffysik.

Faglige forudsætninger

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i kurserne FT504 Elektromagnetisme og optik (10 ECTS), FY546 Videregående mekanik og relativitetsteori (10 ECTS), FY544 Kvantemekanik I (5 ECTS), FY547 Kvantemekanik II (5 ECTS) og FY550 Statistisk fysik (5 ECTS) .

Kurset er en kandidatversion af FY548 for studerende med centralt fag i fysik der ikke har haft mulighed for at følge FY548 på deres bacheloruddannelse. Kurset giver nødvendige forudsætninger for at opnå undervisningskompetence i fysik på gymnasiale uddannelser.

Studerende, der følger kurset, forventes at:

  • Have kendskab til grundlæggende klassisk mekanik, termodynamik, elektromagnetisme, kvantemekanik og statistisk fysik.
  • Kunne anvende elementær matematik til at håndtere modelbeskrivelser baseret på fysiske love.

Formål

Kurset giver en indføring i faste stoffers fysik med vægt på krystallinske stoffer. Den studerende skal efter kurset være i stand til at forklare teoretiske modeller på et kvantemekanisk grundlag for faste stoffers egenskaber, samt anvende disse til at udregne mekaniske, termodynamiske, og elektriske egenskaber af faste stoffer. Kurset giver grundlag for at forstå den videnskabelige litteratur om nye materialer og foretage videregående studier i materialers fysik, biofysik samt nano-teknologi.

Målbeskrivelse

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

Viden

  • Genkende de almindeligste krystalstrukturer og beskrive deres symmetriegenskaber.
  • Forklare de fysiske mekanismer bag bindingstyper i faste krystallinske stoffer.
  • Genkende krystallinske stoffers struktur ved analyse af røntgendiffraktioneksperimenter.
  • Forklare hvordan Blochs theorem følger fra Schrødinger-ligningen for et periodisk potential.
  • Redegøre for betydningen af fononsystemerne for varmekapacitet og varmeledning.
  • Beskrive effekten af dotering for halvlederstrukturers elektroniske egenskaber.

Færdigheder

  • Anvende det reciprokke gitter til at beskrive diffraktion af bølger i krystallinske stoffer.
  • Anvende modeller til at udregne dispersionsrelationen for akustiske og optiske fononer.
  • Foretage beregninger af elektron-energibåndstrukturer for simple systemer indenfor Tight-binding/Linear Combination of Atomic Orbitals approksimationen.
  • Forklare den effektive elektronmasse og anvende den til beskrivelse af elektrondynamik i halvledere.
  • Beskrive sammenhænge mellem krystalsymmetri og elektron-energibåndstrukturer.

Kompetencer

  • Identificere hvilke approksimationer for beregning af elektronstrukturen, der er relevante for forskellige materialetyper.

Indhold

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:

  • Krystalstrukturer.
  • Det reciprokke gitter.
  • Atomare bindingstyper.
  • Brillouin-zoner.
  • Røntgendiffraktion.
  • Dispersionsrelationer.
  • Akustiske og optiske fononer. 
  • Varmekapacitet og varmeledning
  • Elektroner i et periodisk potentiale og Blochs theorem.
  • Løsning af Schrödinger-ligningen indenfor to approksimationer:

                  a. Ved Fourier-udvikling af krystalpotentialet.

                  b. Ved udvikling i lokale atomare bølgefunktioner.

  • Elektronenergibåndstrukturer
  • Elektrondynamik.
  • Halvlederes elektroniske egenskaber og effektiv elektronmasse.

Litteratur

Charles Kittel: Introduction to solid state physics, 8th edition. ISBN 978-0-471-68057-4
Se itslearning for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

Eksamensbestemmelser

Eksamenselement a)

Tidsmæssig placering

Efterår

Udprøvninger

Mundtlig eksamen.

EKA

N510048102

Censur

Ekstern prøve

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Navn

Sprog

Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

Varighed

20 min.

Hjælpemidler

Et enkelt ark papir med egne noter

ECTS-point

5

Vejledende antal undervisningstimer

50 timer per semester

Undervisningsform

Skemalagte undervisningstimer:  
Antal undervisningstimer i alt: 50
Heraf:  
Fællestimer i klasselokale/auditorium 50

Undervisningen består af forelæsninger over, samt diskussion med de studerende af, fagets emner. I undervisningen arbejder de studerende også med løsning og fremlægning af opgaver samt projektopgaver. Projektopgaverne løses grupper og afsluttes med fremlæggelse og diskussion.

 

Andre planlagte undervisningsaktiviteter:  

De studerende skal arbejde selvstændigt med undervisningens opgaver og projekter samt forbereder spørgsmål til diskussion i undervisningens timer.

· Selvstudium af lærebogen og noter.

· Arbejde med opgavesæt der indebærer forberedelse af mundtlig fremlægning.

· Arbejde med projekter der indebærer forberedelse af mundtlig fremlægning.

· Selvstændig opsamling på undervisningen.

· Forberedelse til eksamen.

Ansvarlig underviser

Navn E-mail Institut
Line Jelver lije@mci.sdu.dk Mads Clausen Instituttet (MCI)

Skemaoplysninger

Administrationsenhed

Fysik, kemi og Farmaci

Team hos Registratur

NAT

Udbudssteder

Odense

Anbefalede studieforløb

Overgangsordninger

Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb.
Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.
Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.