FA508: Farmaceutisk Biologi

Studienævn for farmaci

Undervisningssprog: På dansk eller engelsk afhængigt af underviser
EKA: N560030112, N560030122, N560030102
Censur: Intern prøve, en bedømmer, Ekstern prøve
Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået, 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Forår
Niveau: Bachelor

STADS ID (UVA): N560030101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 31-10-2022


Varighed: 1 semester

Version: Godkendt - aktiv

Indgangskrav

Dette kursus kan ikke tages som valgfrit af biologi-studerende grundet emnemæssige overlap med BB525: Zoologi og Evolution samt BB537: Biologi fra Molekyle til Økosystem.

Faglige forudsætninger

Studerende, der følger kurset, forventes at 

  • kunne anvende naturvidenskabelig metode til at gennemføre eksperimentelle undersøgelser
  • kunne anvende simple statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse og analyse af et givet datamateriale
  • kunne anvende udvalgte fysiske modeller og forklare modellernes forudsætninger og egenskaber til opsamling og beregning af data

Almene studiekompetencer:
Kurset forudsætter aktiv deltagelse og kendskab til dialogbaserede forelæsninger.

I kurset vil indgå en udstrakt anvendelse af funktioner i SDU’s e-læringssystem herunder wiki og blog. Deltagelse i kurset forudsætter derfor, at den studerende behersker disse funktioner.
Evt. kan der tilføjes links, hvor den studerende kan vurdere egne forudsætninger via en test, eller kan opdatere sin viden.

Eksempler på almene (fagoverskridende) studiekompetencer:

  • har kendskab til laboratoriesikkerhed
  • har kendskab til kvantitative og kvalitative metoder til dataproduktion
  • kan samarbejde i forskellige læringssituationer
  • kan søge informationer om faglige emner i relevante databaser
  • kan vurdere relevansen og pålideligheden af den fundne information
  • er fortrolig med SDUs digitale læringsplatform og kan benytte digitale værktøjer til faglig produktion, vidensdeling og faglig præsentation

Formål

Formålet med kurset er at give en generel introduktion til biologiske systemer fra molekyler over celler til flercellede organismer, herunder planter, svampe, og dyr, som har relevans for farmaceuter.

Kurset vil fokusere på generelle begreber og reguleringsmekanismer inden for cellebiologi, biokemi, molekylærbiologi, mens der indenfor botanik og zoologi fokuseres på sammenhængen mellem struktur – herunder vævstyper, anatomi, og morfologi – og funktion. Der lægges særlig vægt på organismer med relevans for lægemiddelvidenskaben, dvs. kilder til lægemidler og naturmedicin, parasitter, sygdomsfremkaldere, og dyremodeller.

Målbeskrivelse

Læringsmålet for kurset er, at den studerende opnår evnen til at:

  • beskrive grundlæggende biologiske systemer og funktioner på forskellige niveauer fra det biomolekylære, cellulære og organfysiologiske niveau til det økologiske og evolutionære niveau
  • udtrykke sig med faglig præcision.
  • relatere teoretisk viden til praktiske eksperimenter og iagttagelser.
  • genkende, navngive og redegøre for den kemiske grundstruktur af de funktionelle grupper i biologiske makromolekyler.
  • beskrive en celles opbygning og funktionen af dens centrale organeller.
  • redegøre for flow af genetisk information i en celle, herunder regulering af gen-ekspression.
  • beskrive celledeling og koble denne til nedarvning.
  • redegøre for basale genetiske love, og lave simple arvelighedsberegninger ud fra disse.
  • forklare homeostase af udvalgte komponenter på organ- og organisme-niveau i forbindelse med funktionerne: respiration, vand-salt balance, temperaturregulering.
  • redegøre for den fysiologiske funktion af udvalgte organsystemer herunder hjerte, lunger, nyrer.
  • forklare de vigtigste hormoners funktion hos pattedyr.
  • forklare de grundlæggende principper i evolution.
  • integrere viden fra biologi og biokemi.
  • beskrive levende organismers grundlæggende opbygning og funktioner på niveauer fra biomolekyler til flercellede organismer,
  • beskrive variationen i opbygningen og sammenhængen mellem struktur og funktion hos planter, svampe, og dyr,
  • gøre rede for livets stamtræ og det fylogenetiske system for planter, svampe, og chordater,
  • identificere udvalgte planter og svampe,
  • identificere vævstyper samt anatomiske og morfologiske strukturer hos planter, svampe, og dyr,
  • gøre rede for væsentlige typer af plante- og svampestoffer,
  • beskrive formering, livscyklus, og embryologi hos udvalgte planter, svampe, og dyr (herunder zoonoser). 

Indhold

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:

  • Cellers opbygning og biomembraner
  • Biologiske makromolekylers struktur og funktion
  • Informationsflow fra gen til protein
  • Cellecyklus, meiose og mitose
  • Grundlæggende genetik
  • Metabolisme: Glykolyse, citronsyrecyklus, respirationskæden og oxidativ fosforylering
  • Fysiologisk regulering af vand, salte, gasser og temperatur
  • Hormoner
  • Evolution, biologisk systematik og taxonomi
  • Planters morfologi, anatomi, indholdsstoffer, og formering
  • Planteriget, plantefamilier af farmaceutisk relevans
  • Plantebestemmelse efter monografier af den Europæiske Farmakopé (Ph.Eur.)
  • Svampes biologi, svampe som kilder til lægemidler og som sygdomsfremkaldere
  • Parasitter og zoonosers grundlæggende biologi og livscyklus
  • Dyrs vævstyper, anatomi, og morfologi
  • Dyrs formering og embryologi

Litteratur

Se itslearning for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

Eksamensbestemmelser

Eksamenselement a)

Tidsmæssig placering

Forår

Udprøvninger

Obligatoriske E-tests

EKA

N560030112

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

Bestået/Ikke bestået

Identifikation

Fulde navn og SDU brugernavn

Sprog

Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

Hjælpemidler

Oplyses på kurset. Nærmere beskrivelse af eksamensreglerne vil blive offentliggjort i itslearning.

ECTS-point

1

Eksamenselement b)

Tidsmæssig placering

Forår

Udprøvninger

Obligatoriske laboratorieøvelser (deltagelse)

EKA

N560030122

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

Bestået/Ikke bestået

Identifikation

Fulde navn og SDU brugernavn

Sprog

Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

Hjælpemidler

Oplyses på kurset.

ECTS-point

1

Eksamenselement c)

Tidsmæssig placering

Juni

Udprøvninger

Skriftlig eksamen

EKA

N560030102

Censur

Ekstern prøve

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort

Sprog

Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

Varighed

2 timer

Hjælpemidler

Eksamen er uden hjælpemidler. Dog er det tilladt at anvende ordbogsprogrammet fra http://www.ordbogen.com/ i elektronisk form. Browserudgaven er ikke tilladt. 

Internet er ikke tilladt. Du må dog gå ind på kursets hjemmeside i itslearning i forbindelse med udfyldelse af multiple choice testen. 

ECTS-point

8

Vejledende antal undervisningstimer

90 timer per semester

Undervisningsform

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

  • Introfase 40 timer 
  • Træningsfase 50 timer, heraf eksaminatorier 30 timer og laboratorieøvelser 20 timer 

Aktiviteter i studiefasen:

  • Løsning af ugentlige opgaver med henblik på diskussion af disse ved eksaminatorierne
  • Løsning af projektopgaverne
  • Selvstudium af visse emner fra lærebogen
  • Selvstændig opsamling på intro og træningsfasen

Ansvarlig underviser

Navn E-mail Institut
Jakob Christensen-Dalsgaard jcd@biology.sdu.dk Biologisk Institut

Yderligere undervisere

Navn E-mail Institut By
Amelia-Elena Rotaru arotaru@biology.sdu.dk Nordcee
Carolin Löscher cloescher@biology.sdu.dk Nordcee
Johan Dahlgren dahlgren@biology.sdu.dk CPop Biology
Lasse Jakobsen lasse@biology.sdu.dk Biologisk Institut

Skemaoplysninger

Administrationsenhed

Biologisk Institut

Team hos Uddannelsesjura & Registratur

NAT

Udbudssteder

Odense

Anbefalede studieforløb

Overgangsordninger

Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb.
Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.
Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.