
DM553: Kompleksitet og beregnelighed
Det Naturvidenskabelige Studienævn
Undervisningssprog: På dansk eller engelsk afhængigt af underviser, men engelsk ved internationale studerende
EKA: N330048102, N330048112
Censur: Ekstern prøve, Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala, Bestået/Ikke bestået
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Forår
Niveau: Bachelor
STADS ID (UVA): N330048101
ECTS-point: 10
Godkendelsesdato: 01-11-2024
Varighed: 1 semester
Version: Godkendt - aktiv
Kommentar
Indgangskrav
Faglige forudsætninger
Studerende, der følger kurset, forventes at:
- Have kendskab til basale algoritmer for manipulering af (repræsentationer af) talsæt og grafer, samt analyse af algoritmer
- Have kendskab til basal matematisk argumentation, herunder bevis ved induktion, bevis ved modstrid og logiske udtryk.
- Have kendskab til brugen af kombinatoriske teknikker indenfor algoritme udvikling.
Formål
Kurset har til formål at sætte den studerende i stand til at:
- Anvende formalismer for formelle sprog til at formulere f.eks. afgørelses-problemer præcist.
- Arbejde med endelige automater, regulære udtryk, stak-automater og kontekstfrie grammatikker som elementer i en algoritmisk løsning af større problemer.
- Afgøre kompleksiteten af nye problemer ud fra kendskab til kompleksiteten af en række vigtige eksempler fra kurset.
- Vurdere, om et problem kan løses ved hjælp af en computer, eller om det er uafgørligt.
- Argumentere for NP-fuldstændighed af problemer.
- Vurdere muligheden for at udvikle en approksimations-algoritme eller parametriseret algoritme for et givet optimeringsproblem.
- Give nedre grænser for kompleksiteten af problemer, der ligner dem, som studeres i kurset.
Disse færdigheder er vigtige, både når der skal udvikles nye algoritmer til et givet problem, og når man skal vurdere, om et givet problem vil kunne løses (evt. kun approksimativt) ved hjælp af en algoritme inden for rimelig tid.
Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i kurserne DM578 Algoritmer og Datastrukturer eller MM541 Kombinatorisk Matematik.
Kurset giver et fagligt grundlag for at gennemføre et bachelorprojekt samt valgfrie kandidat-kurser, der indeholder et eller flere af følgende elementer: kompleksitet af algoritmer, approksimations-algoritmer og beregnelighed.
Desuden giver kurset, suppleret med ovennævnte type af kurser, et fagligt grundlag for at lave et speciale inden for algoritmiske og kompleksitets-teoretiske emner.
Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
- Vurdere kompleksiteten af (afgørelses)problemer.
- Vurdere beregningsstyrken af forskellige modeller for beregning.
- Konstruere stakautomater og kontekstfrie grammatiker til simple sprog.
- Vise at et givet sprog, der ligner dem som er studeret i kurset, ikke kan genkendes ved hjælp af en endelig automat, stakautomat eller en Turing maskine.
- Bevise nedre grænser for kompleksiteten af algoritmer til et givet problem som i natur ligner dem der er behandlet i kurset.
- Designe nye approksimationsalgoritmer til et givet problem som i natur ligner dem der er behandlet i kurset
- Bevise at et givet afgørelsesproblem, som i natur ligner dem der er behandlet i kurset, er NP-komplet eller uafgørligt.
- Definere fixed parameterized kompleksitet og forklare et eksempel.
- Give præcise definitioner samt beviser for ovenstående.
Indhold
Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:
- Endelige automater og stak-automater
- Kontekstfrie sprog og grammatikker
- Turing-maskiner
- Afgørlighed
- Problem-reduktioner
- Nedre grænser (informations-teoretiske og modstander-argumenter)
- Kompleksitetsklasserne P og NP
- Teorien for NP-fuldstændighed
- Approksimations-algoritmer
- Parametriseret kompleksitet
Litteratur
Eksamensbestemmelser
Eksamenselement a)
Tidsmæssig placering
Juni
Forudsætninger
Type | Forudsætningsnavn | Forudsætningsfag |
---|---|---|
Delprøve | Forudsætningsprøve a) | N330048101, DM553: Kompleksitet og beregnelighed |
Udprøvninger
Mundtlig eksamen
EKA
N330048102
Censur
Ekstern prøve
Bedømmelse
7-trinsskala
Identifikation
Fulde navn og SDU brugernavn
Sprog
Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog
Varighed
30 minutter per studerende og 30 minutter til forberedelse
Hjælpemidler
Oplyses på kurset
ECTS-point
10
Uddybende information
Mundtlig eksamen samt et antal opgavesæt afleveret i løbet af kurset. Karakter baseres på et samlet indtryk af elementerne, som indgår i evaluering. Censor vil have adgang til besvarelserne af opgaverne.
Reeksamen er en mundtlig eksamen, der bedømmes med ekstern censur og karakter efter 7 trinsskalaen.
Forudsætningsprøve a)
Tidsmæssig placering
Forår
Udprøvninger
Skriftlig aflevering
EKA
N330048112
Censur
Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse
Bestået/Ikke bestået
Identifikation
Fulde navn og SDU brugernavn
Sprog
Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog
Hjælpemidler
Oplyses på kurset.
ECTS-point
0
Uddybende information
Forudsætningsprøven består i at uploade et dokument med ens navn og bekræftigelse af deltagelse i mundtlig eksamen. Forudsætningsprøven er en forudsætning for deltagelse i eksamenselement a)
Vejledende antal undervisningstimer
Undervisningsform
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen. Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
- Introfase (forelæsning) - 40 timer
- Træningsfase: 30 timer
- Studiefase: 180 timer
I introfasen introduceres og perspektiveres begreber, teorier og modeller.
I træningsfasen træner de studerende færdigheder og trænger dybere ned i stoffet.
Aktiviteter i studiefasen:
- Selvstudium af lærebogen og andet undervisningsmateriale
- Løsning af ugentlige opgaver med henblik på diskussion af disse ved eksaminatorierne.
- Skriftlige hjemmeopgaver som en del af eksamen
- Selvstændig opsamling på intro- og trænings-fasen
- Repetition op til eksamen
Ansvarlig underviser
Skemaoplysninger
Administrationsenhed
Team hos Registratur
Udbudssteder
Anbefalede studieforløb
Overgangsordninger
Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb.
Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.
Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.