DM536: Introduktion til programmering
Kommentar
15013001(tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse.
Samlæses med første halvdel af DM562, DM857 and DS830.
Indgangskrav
Kurset kan ikke følges hvis DM550, DM562, DM857, DS800, DS801, DS830 eller MM560 er bestået, eller hvis DM550, DM562, DM857, DS800, DS801, DS830 eller MM560 indgår obligatorisk i din studieordning.
Faglige forudsætninger
Formål
Kurset giver en introduktion til struktureret programmering.
Kurset er valgfrit og bygger på de studerendes gymnasiale kompetencer i matematik.
Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
- designe modeller for konkrete problemer.
- udarbejde en programstruktur baseret på modellen.
- implementere det planlagte program i det konkret anvendte programmeringssprog.
- designe og implementere rekursiv løsning af problemer.
- anvende basale træstrukturer og algoritmer for disse.
Indhold
Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:
- De basale struktureringsredskaber sekvens, gentagelse, betinget instruktion og procedure.
- Fundamentale datastrukturer som lister, maps, træer.
- Struktureretprogrammeringsteknik, herunder eksempler og anvendelser.
- Rekursion og rekursive data strukturer.
Kurset undervises i Python.
Litteratur
Eksamensbestemmelser
Eksamenselement a)
Tidsmæssig placering
Udprøvninger
Portfolioeksamen bestående af små individuelle opgaver og et gruppeprojekt
EKA
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Hjælpemidler
ECTS-point
Uddybende information
Eksamensformen ved reeksamen kan være en anden end eksamensformen ved den ordinære eksamen.
Vejledende antal undervisningstimer
Undervisningsform
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
- Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 20
- træningsfase: Antal timer: 20, heraf 14 timer eksaminatorie og 6 timer laboratorie
I introfasen benyttes en kombination af klassiske forelæsninger, hvor fagets grundbegreber og metoder præsenteres, og mere anvendelsesorienterede forløb, hvor der undervises i hvordan den opnåede viden kan anvendes i konkrete scenarier.
Træningsfasen er opdelt i eksaminatorier og labs, hvor de studerende lærer de kompetencer, der sætter dem i stand til at omsætte deres viden til løsning og efterfølgende til konkrete computerprogrammer.
I studiefasen arbejder de studerende selvstændigt med at øge deres forståelse og deres kompetencer vedrørende fagets indhold.