BMB833: Epidemiologiske metoder i biomedicin

01014601(tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse. 

Studerende, der følger kurset, forventes at:

• Have kendskab til matematik, basal statistik og genetik, samt kunne deltage i gruppearbejde- og diskussioner.

Formålet med dette kursus er at give en introduktion til epidemiologi, som er en del af den kvantitative forskningsmetode, der anvendes indenfor biomedicinsk og sundhedsvidenskabelig forskning.

Epidemiologi omhandler forekomsten af sygdomme og helbredstilstande i populationer af mennesker samt undersøgelse af sammenhænge (associationer). Epidemiologi inkluderer således blandt andet emner som studiedesigns, herunder befolkningsundersøgelser og kliniske studier, indsamling af data (såsom registerdata, spørgeskemadata og biologisk materiale), statistisk analyse og fortolkning af resultater. Eksempelvis undersøges ofte associationen mellem biologiske parametre (såsom genetiske variationer) og sygdomme/helbredsforhold i epidemiologiske undersøgelser, hvor der indgår biologiske prøver. 


Den studerende skal via kurset opnå indsigt i basale epidemiologiske begreber samt kende principperne for opstilling og test af videnskabelige hypoteser. Der lægges i kurset vægt på, at den studerende skal kunne vurdere disse begrebers og metoders anvendelse i litteraturen og i praksis, samt skal kunne bedømme resultaterne med henblik på at kunne forstå kliniske og sundhedsvidenskabelige artikler og forholde sig konstruktivt kritisk til disse.

Kurset er et indledende kursus i epidemiologi, og giver et fagligt grundlag for at studere epidemiologiske problemstillinger i individuelle projekter eller i specialet, der er placeret senere i uddannelsen.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:

1. Give viden om grundlæggende epidemiologiske begreber


2. Give færdigheder til kritisk at kunne vurdere biomedicinske/sundhedsvidenskabelige studier
3. Give viden om grundlæggende principper for statistiske tests indenfor epidemiologien, herunder datatyper og principperne for opstilling og test af videnskabelige hypoteser samt forståelse af testresultater


4. Give viden om potentielle fejlkilder (bias og konfounding) og effektmodifikation, samt færdigheder til at kunne vurdere betydningen af disse i biomedicinske/sundhedsvidenskabelige studier


5. Give færdigheder til at kunne fortolke og vurdere ovenstående (a.-d.) i regi af genetisk epidemiologi

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Kunne redegøre for studiedesigns, hyppighedsmål, associationsmål, samt fejkilder indenfor epidemiologien.
• Vælge og beregne relevante epidemiologiske mål 
• Kunne
  fortolke hyppighedsmål og associationsmål, samt resultater af tilhørende statisktiske tests og vurdere og diskutere
  betydningen af fejlkilder i biomedicinske/sundhedsvidenskabelige
  studier.
• Foretage kritisk vurdering af hypoteser, studiedesigns
  og fremgangsmåder i forhold til formål og resultater i
  biomedicinske/sundhedsvidenskabelige studier.
• Kunne redegøre for, fortolke og kritisk vurdere ovenstående (a.-d.) i regi af genetisk epidemiologi.
• Udføre skriftlig og mundtlig fremlæggelse.

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:

• Epidemiologiske studiedesigns og evidenshierarkiet.
• Epidemiologiske mål: hyppighedsmål og associationsmål.
• Fejlkilder i epidemiologiske studier: validitet og bias, inklusiv konfounding, og effektmodifikation.
• Basal statistik indenfor epidemiologien
• Begreber af relevans for klinisk epidemiologi, inklusiv sensitivitet og specificitet.
• Begreber af relevans for genetisk epidemiologi, inklusiv beregning af power og multipel testning.

Se BlackBoard for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

• Introfase: 10 timer
• Træningsfase: 30 timer, heraf 30 timer eksaminatorie

Eksaminatorietimerne vil bestå af opgaveløsning og diskussion i forhold til kursets emner. Desuden vil der indgå gruppe- og projektarbejde omhandlende konkrete opgaver/cases og/eller videnskabelige artikler. Det forventes, at de studerende deltager aktivt i dette. Endeligt forventes mundtlig fremlæggelse som en del af eksaminatorietimerne.

 Aktiviteter i studiefasen:

• Læse anviste dele af lærebogen samt udvalgte artikler forud for eksaminatorietimerne.
• Regne anviste opgaver forud for eksaminatorietimerne.
• Efterfølgende opsamling på emner og opgaver gennemgået i eksaminatorietimerne.
• Repetition af kursets faglige indhold forud for eksamen.