
BMB546: Cellulær udvikling
Indgangskrav
Faglige forudsætninger
Studerende, der tager kurset, forventes at: Have kendskab til fundamental cellebiologi, herunder basal biokemi og molekylærbiologi.
Formål
- At forstå de mekanismer, der ligger til grund for evolution og naturlig selektion og at kunne overføre dette til andre sammenhænge, herunder evolutionær beregning
- At indgå i fagligt samarbejde med en professionel tilgang på baggrund af gruppebaseret projektarbejde
- At kunne bruge viden om evolution og mekanismerne bag til i grupper at udvælge et aktuelt eller relevant projekt, hvor evolution har en gennemgående betydning
- At kunne diskutere forskellige fysiologiske aspekter og hvordan evolution spiller en rolle
Målbeskrivelse
Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:
- Redegøre for mekanismerne bag evolution, herunder mikro- og makroevolution
- Redegøre for mekanismer for evolution på gen-niveau
- Beskrive dyrekroppens anatomi i et evolutionært aspekt
- Forklare de vigtigste hormoners funktion
- Redegøre for det mammale fordøjelsessystem, ekskretionssystem og kardiovaskulære system
- Redegøre for den fysiologiske funktion af udvalgte organer og væv samt evolutionær udvikling og variation af disse
- Forklare nervesystemets funktion og redegøre for forskellige typer neuroner samt elektrisk signalering
- Redegøre for reproduktion og fosterudvikling på et basalt niveau for mennesker
- Redegøre for mekanismerne bag sensoriske organer på et cellulært og molekylært niveau
- Redegøre for de motoriske mekanismer i muskler på et fysiologisk, cellulært og molekylært niveau
- Overføre viden fra naturlig selektion til andre områder, herunder evolutionær beregning (evolutionary computation)
Indhold
Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:
- Evolution – historie og mekanismer
- Mikro- og makroevolution
- Genomet og dets opbygning
- Anatomien af den mammale krop
- Fysiologisk regulering af vand, salte, gasser og temperatur
- Hormoner
- Fordøjelsessystemet
- Det kardiovaskulære system
- Ekskretionssystemet
- Reproduktion og udvikling af foster i mennesker
- Nervesystemet; Sensoriske og motoriske mekanismer
- Evolutionær beregning
Litteratur
Campbell et al: Biology, 11th/12th ed samt udvalgte reviews
Se itslearning for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.
Eksamensbestemmelser
Eksamenselement a)
Tidsmæssig placering
Udprøvninger
Skriftlig gruppeopgave med mundtlig præsentation
EKA
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Hjælpemidler
ECTS-point
Uddybende information
Eksamensformen ved reeksamen kan være en anden end eksamensformen ved den ordinære eksamen.
Eksamenselement b)
Tidsmæssig placering
Udprøvninger
Portfolio
EKA
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Varighed
Hjælpemidler
Tilladt, nærmere beskrivelse af eksamensreglerne vil blive offentliggjort i itslearning.
ECTS-point
Uddybende information
Dette eksamenselement er en del af førsteårsprøven.
Portfolioeksamen bestående af tre elektroniske eksamener (BlackBoard) som afholdes under kursusforløbet og en skriftlig stedprøve i juni. De tre eksamener i løbet af kurset er med hjælpemidler og holdes åbne i to til tre dage.
Stedprøven i juni er med hjælpemidler og dækker de forskellige emner i kurset. En deleksamen kan kun tages en gang. Point akkumuleres og karakter gives baseret på endeligt antal point.
Fordeling af eksamener og point er som flg.: De tre prøver undervejs i kurset tæller hver 10% og stedprøven i juni tæller 70%. Når alle deleksamener er fuldført, oplyses en samlet karakter som er baseret på det antal point der er opnået. Karakter efter 7-trinsskalaen. Deltagelse i stedprøven i juni er et krav for at kunne opnå 02 eller højere.
Formen af reeksamen vil i udgangspunktet være en stedprøve som tæller 100%. Point opnået ved de tre deleksamener og den skriftlige stedprøve i juni bortfalder og er ikke gældende ved reeksamen. Eksamensformen ved reeksamen kan dog også være en anden.
Vejledende antal undervisningstimer
Undervisningsform
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
- Introfase 26 timer
- Træningsfase 26 timer, heraf eksaminatorier 26 timer
- Studiefase 13 timer
Aktiviteter i studiefasen:
Som en del af studiefasen skemalægges enkelttimer inden forelæsningen til diskussion af det aktuelle pensum til gennemgang. Hver af disse timer skal resultere i forslag til forelæseren, hvoraf det fremgår, hvilke elementer de studerende finder svære og ønsker speciel fokus på til den kommende forelæsning. Herefter følger en dobbelt forelæsning med introduktion til emnerne samt e-timer, hvor emnerne diskuteres på baggrund af opgavesæt.