BB552: Projektledelse for biologer
Intern kursuskode
Kommentar
AFLYST i E25 grundet for få deltagere.
Kurset samlæses delvist med BB904: Projektledelse, økonomi og kommunikation (7,5 ECTS)
Indgangskrav
Faglige forudsætninger
Kurset forudsætter aktiv deltagelse og kendskab til dialogbaserede forelæsninger.
I kurset vil indgå en udstrakt anvendelse af funktioner i SDU’s e-læringssystem. Deltagelse i kurset forudsætter derfor, at den studerende behersker disse funktioner.
Det forventes, at den studerende
- kan samarbejde i forskellige læringssituationer
- er fortrolig med SDUs digitale læringsplatform og kan benytte digitale værktøjer til faglig produktion, vidensdeling og faglig præsentation
Formål
Formålet med kurset er at den studerende skal opnå viden om og færdigheder i projektledelse, med fokus på projekter indenfor biologi, miljøkemi og forvaltning.
Kurset giver derfor viden om og færdigheder i anvendelse af metoder og teknikker til at planlægge og lede projekter, herunder projektkommunikation rettet mod forskellige interessenter samt projektets økonomi.
Kurset giver et fagligt grundlag til de studerendes egne projekter der er placeret senere i uddannelsen.
Målbeskrivelse
Specifikt skal den studerende, for et konkret projekt, kunne
- Beskrive titel, formål, mål, succesfaktorer og -kriterier, forudsætninger og begrænsninger klart og argumenteret under hensyntagen til samfundets målsætninger på miljøområdet.
- Foreslå en sponsor/projektejer samt relevant projektleder.
- Analysere usikkerheder og foreslå løsninger til håndtering af disse.
- Foretage en interessentanalyse og med udgangspunkt i denne planlægge samarbejde med vigtige interessenter.
- Udarbejde en work breakdown structure for projektets nødvendige aktiviteter.
- Med anvendelse af relevant software planlægge projektets aktiviteter og ressourceforbrug med fokus på humane ressourcer.
- Give forslag til organisering af projektet, herunder udvælgelse af projektteam og definition af relevante ledelsesaktiviteter med udgangspunkt i projektets aktiviteter og øvrige karakteristika .
- Udarbejde et budget for projektets aktiviteter og forslag til økonomisk og anden opfølgning på projektets fremdrift.
- Reflektere over udfordringer i eksekvering af projektet og implementering af leverancerne.
- Præsentere ovenstående ved anvendelse af præsentationssoftware samt diskutere den fremsatte løsning ved anvendelse af fagets begreber og teorier.
Indhold
- Projektets fundament og karakteristika Definition og planlægning af projektets aktiviteter
- Projektets økonomi, herunder opfølgning på projektets økonomi og fremdrift
- Organisering og ledelse af projekter
- Analyse og håndtering af usikkerhed
- Analyse og håndtering af interessenter
Emnerne i kurset er generiske, men der vil i undervisningen være fokus på eksempler relateret til klimatilpasning og miljøkemi og forvaltning.
Litteratur
- Clegg, S. R., Skyttermoen, T., og Vaagaasar, A.L. (2021). Project management. A value creation approach. Sage. Kapitel 1-9 og 13.
- Jepsen, A.L. og Eskerod, P. (2016). Projektets interessenter. Analyse og samspil. Jurist- og økonomforbundets forlag.
Se itslearning for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger
Eksamensbestemmelser
Eksamenselement a)
Tidsmæssig placering
Udprøvninger
Mundtlig eksamen
EKA
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Varighed
Hjælpemidler
Oplyses på kurset
ECTS-point
Uddybende information
Uddybende beskrivelse af eksamenselement a): Der udleveres en case. I grupper udarbejdes en PowerPoint-præsentation som præsenteres individuelt.
Reeksamen: Individuel mundtlig eksamen, uden forberedelse - 20 minutter. Den studerende trækker et spørgsmål som fremlægges og der stilles spørgsmål til dette samt øvrigt gennemgået materiale.
Vejledende antal undervisningstimer
Undervisningsform
Skemalagte undervisningstimer:
Antal undervisningstimer i alt: 30 timer
Heraf:
Fællestimer i klasselokale/auditorium: 30 timer
Undervisningsaktiviteter:
- Diskussion af kapitlerne i lærebøgerne
- Diskussion af de enkelte emner og anvendelse af disse i forhold til projekter og projektforslag i omverdenen
Andre planlagte undervisningsaktiviteter:
- Løsning af ugentlige opgaver med henblik på diskussion af disse ved eksaminatorierne
- Løsning af projektopgaverne
- Selvstudium af visse emner fra lærebogen
- Selvstændig opsamling på intro og træningsfasen
Ansvarlig underviser
| Navn | Institut | |
|---|---|---|
| Steen Fisker Hansted Olsen | SteenO@sam.sdu.dk | Institut for Virksomhedsledelse (IVL) |
Skemaoplysninger
Administrationsenhed
Team hos Registratur
Udbudssteder
Anbefalede studieforløb
Overgangsordninger
Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.