BB547: Økologi A

NYT kursus E2018

Ingen

Studerende, der følger kurset, forventes at have kendskab til emner, som er undervist på førsteåret.
Har man bestået eksamen på 15 ECTS i det nu nedlagte kursus BB510, så kan man ikke tilmelde sig BB547 og BB548.

Kurset har til formål at give den studerende en
dyberegående indsigt i generelle økologiske teorier indenfor områderne:
økosystemers struktur, funktion og udvikling, vandets kredsløb, samt stof- og
energiomsætning i økosystemer, herunder kendskab til massebalancer og simple
økologiske modeller, hvilket er vigtigt i forhold at forstå betingelserne for
liv på jorden og biosfærens betydning for jordens udvikling og klima.

Kurset
bygger oven på den viden, der er erhvervet i kurserne på førsteårets kurser
samt på kurserne BB525 (Zoologi og evolution) og BB531 (Planter, Protister og Svampe), og giver et fagligt grundlag for at studere emnerne BB548 (Feltkursus i økologi),
BB507 (Danske Naturtyper), BB535 (Terrestriske naturtyper) og BB549 (Bæredygtig
fremtid), der er placeret senere i uddannelsen.

I forhold
til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at: 

• Give
  kompetence til at indgå i fagligt samarbejde og strukturere egen læring på
  baggrund af gruppearbejde


• Give en
  viden om og refleksiv forståelse for biologiens videnskabelige teori, om eksperimentelle
  metoder og sikkerheden omkring disse, om aktuelle forskningsemner, og om
  disses anvendelse i diskussionen af biologiske emner.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for
kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Forklare
  vandets kredsløb


• Forklare
  stofkredsløb, herunder næringssaltomsætning og begrænsende faktorer for
  primærproduktion i ferskvands- og marine miljøer


• Forklare
  abiotiske faktorers betydning for biologiske processer og biologisk
  struktur i økosystemer


• Forklare
  og analysere artssammensætningen af samfund i akvatiske- og terrestriske
  økosystemer


• Forklare
  betydningen af flora, fauna og mikroorganismer for produktion og
  nedbrydning af organisk stof og næringsstofkredsløb i akvatiske- og
  terrestriske økosystemer


• Analysere
  den miljømæssige tilstand af konkrete økosystemer ved anvendelse af
  generel økologisk viden


• Forstå
  økologiens centrale problemstillinger og fagudtryk


• Kunne
  analysere økologiske data (fx i miljørapporter) og ud fra disse kunne
  beskrive dominerende processer og miljøtilstanden i økosystemer


• Kunne
  forholde sig kvantitativt til masser (stofpuljer), omsætningshastigheder
  og massebalancer for organisk stof og næringssalte (herunder nitrogen og
  fosfor) i økosystemer


• På et
  overordnet plan at kunne forstå de ændringer økosystemerne har gennemgået
  samt de ændringer, der evt. kan følge af yderligere menneskeskabte
  påvirkninger og klimaændringer

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:

1. Beskrivelse
   af samfund i akvatiske- og terrestriske økosystemer


2. Betydningen
   af flora, fauna og mikroorganismer for produktion og nedbrydning af
   organisk stof og næringsstofkredsløb i akvatiske- og terrestriske
   økosystemer


3. Fysiske
   og kemiske forhold i jord og deres betydning for jordbundsudvikling


4. Vandets
   kredsløb


5. Stofkredsløb,
   herunder næringssaltomsætning og begrænsende faktorer for primærproduktion
   i ferskvands- og marine miljøer.


6. Abiotiske
   faktorers betydning for biologiske processer og biologisk struktur i de
   frie vandmasser og i sedimenter.


7. Med
   udgangspunkt i miljørapporter gennemgås forskellige cases


8. Vandrammedirektivet
   og de nationale vandplaner bliver belyst med baggrund i
   retableringspotentialet for ålegræs i Odense Fjord. Simple økologiske
   modeller vil blive benyttet i analyserne.

Ferskvandsøkologi. Kaj Sand-Jensen og Claus Lindegaard, 2004. Gyldendal. 312 
Leif Petersen: Grundtræk af jordbundslæren. 4. udgave. DSR Forlag 1994; 4 kompendier

Se BlackBoard for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

• Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 38
• træningsfase: Antal timer: 24, heraf 24 timer eksaminatorie

Hvert af emnerne ferskvandsøkologi, terrestrisk økologi, og marin økologi indledes med et antal dobbeltforelæsninger og afsluttes med eksaminatorier, hvor den tilegnede viden bringes i anvendelse. Kurset har en overvægt at introfase; men bør vurderes sammen med BB548: Feltkursus i økologi, som er helt overvejende træningsfase med felt- og laboratorieøvelser samt gruppe projektarbejde.

Aktiviteter i studiefasen Studiefase: 100 timer
a.Forberedelse til forelæsninger og eksaminatorier, herunder forberedelse i grupper