Elektronik

• Det elektriske kredsløb 
• Kirchhoff's love 
• Spændings- og strømkilder 
• Resistans 
• Ohm’s lov 
• Knudepunkts- og maskemetode 
• Thevenin- og Norton ækvivalenter 
• Superposition 
• Effektberegninger 
• Kondensatorer og spoler (idelle forhold/praktiske komponenter) 
• Tidsvarierende signaler, sinusformede signaler 
• Phasoranalyse (kompleks repræsentation) 
• Komplekse impedanser 
• Kompleks effektberegning 
• Transient response af 1. ordens C-/L-kredsløb 
• Ideel operationsforstærker samt kredsløb baseret på denne 
• Konstruktion af halvledere (fænomenologisk forklaret) 
• Dioder, ensretterkredsløb, zenerdioder

Den studerende kan:

• Beskrive et elektrisk kredsløb vha. kredsløbets parametre samt komponentegenskaberne for dette. 
• Gøre rede for grundlæggende strøm/spændingssammenhænge for resistanser, kondensatorer og spoler. 
• Opstille simple ækvivalenter for elektriske kredsløb - bl. a. Thevenin og Norton. 
• Fænomenologisk kunne redegøre for opbygning af halvledere samt komponenter baseret herpå. 
• Grafisk kunne repræsentere strøm/spændingssammenhænge for elektriske komponenter. 

Den studerende kan:

• Analysere elektroniske kredsløb vha. Kirchhoff’s og Ohm’s love. 
• Opstille og udvælge optimale kredsløbsmodeller til beregning på elektriske systemer. 
• Benytte sig af ækvivalentkredsløb - eksempelvis Thevenin og Norton i elektrotekniske beregninger. 
• Analysere kredsløb baseret på den ideelle operationsforstærker. 
• Kombinere beregninger, målinger og simuleringer for fysiske og elektriske systemer. 
• Foretage optimale komponentvalg ud fra systemkrav kombineret med beregninger og målinger.  

Den studerende kan

• Opbygge, modificere og måle på et grundlæggende elektronisk kredsløb og sammenholde teoretiske med målte værdier