Strategisk kommunikation

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Undervisningssprog: Dansk
EKA: S710007102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Master

UVA-kode: S710007101
ECTS-point: 5

Godkendelsesdato: 16-02-2022


Varighed: 1 semester

Fagets navn

Strategisk kommunikation

UVA-kode

S710007101

ECTS-point

5

Ansvarligt studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Godkendelsesdato

16-02-2022

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Mette Lund Kristensen mlk@sam.sdu.dk International Business & Entrepreneurship (IBE)

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Mette Lund Kristensen mlk@sam.sdu.dk International Business & Entrepreneurship (IBE)

Sekretær

Navn E-mail Institut By
Lars Hjøllund Jensen lah@sam.sdu.dk HD- og Mastersekretariatet, Samfundsvidenskab
Lesley Ann Lauridsen lesl@sam.sdu.dk HD- og Mastersekretariatet, Samfundsvidenskab
Mette Søberg Kristiansen msh@sam.sdu.dk HD- og Mastersekretariatet, Samfundsvidenskab

Udbudssteder

Odense

Niveau

Master

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 semester

Formål og overordnet indhold

Kommunikation er blevet en central ledelsesdisciplin. I komplekse og foranderlige omgivelser, hvor driftskommunikation og issues ’forstyrrer’ strategien, er det nødvendigt at arbejde professionelt med kommunikation. Derfor betragter stadig flere organisationer betragter kommunikation som et strategisk ledelsesanliggende. Kommunikationsopgaver håndteres i stigende grad på tværs af organisationen og involverer ikke blot kommunikationsprofessionelle, men udgør en udfordring på alle organisatoriske niveauer og blandt alle fagligheder i en organisation. Det er fagets formål at bibringe den studerende viden om og forståelse for centrale kommunikationsstrategiske begreber, teorier og metoder med henblik og at give den studerende færdigheder i at anvende disse på konkrete kommunikationsudfordringer og opbygge vedkommendes kompetencer som kommunikator. 

Faget er bygget op om en række overordnede emner:

  • Kommunikationsfagets grundlæggende teorier, modeller og begreber
  • Planlægning af strategisk kommunikation
  • Issues management
  • Krisekommunikation
  • Forståelse for kommunikationens interessenter
  • Branding, omdømme og organisationsidentitet
  • Kritisk perspektiv på den strategiske kommunikation

En uddybning af dette fags bidrag til uddannelsens kompetenceprofil, fremgår af studieordningens oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og målbeskrivelserne for de enkelte fag, som findes på uddannelsens hjemmeside.

Obligatoriske forudsætninger

De generelle kriterier for optagelse på sundhedsvidenskabelig masteruddannelse eller tilsvarende masteruddannelse skal være opfyldt.

Sammenhæng mellem læringsmål, undervisnings- og prøveform

Viden om fagets teoretiske begrebsapparat og særligt evnen til at anvende dette i praksis opnås gennem en kombination af forelæsninger over centrale teorier, modeller og begreber samt diskussioner og øvelser i undervisningen, hvor teorien bringes i anvendelse. Denne undervisningsform sigter mod at træne de studerendes færdigheder i at anvende fagets begreber, teorier og modeller på konkrete kommunikationsproblemer og kritisk reflekteres herover, således at de opnår kompetencer til at kunne løse den afsluttende eksamensopgave. 

Målbeskrivelse - viden

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne/have viden om teorier, begreber og metoder inden for strategisk kommunikation, der er essentielle i organisationers strategiske håndtering af deres interne og eksterne kommunikation. Denne teoretiske viden tilstræber, at den studerende kan beskrive disse og anvende dem til at strukturere og løse en konkret kommunikationsopgave. 

Målbeskrivelse - færdigheder

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne udvælge og anvende fagets teorier, begreber og metoder til struktureret at analysere og løse konkrete og praktiske udfordringer i forbindelse med en organisations strategiske kommunikation. 

Målbeskrivelse - kompetencer

Med udgangspunkt i den opnåede viden og færdigheder får den studerende kompetencer såvel som analytiker af kommunikationsproblematikker og som strategisk kommunikator.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:
  • identificere adækvate løsningsmodeller og dermed indgå i et kvalificeret med- og modspil til konsulenter og andre eksperter på området
  • lægge kommunikationsplaner, definere relevante målgrupper og andre interessenter samt vurdere budskabers kvalitet, relevans og mulige effekter
  • forholde sig refleksivt til den strategiske kommunikation som de enten selv udfører, eller som planlægges og udføres af andre i organisationen

Undervisnings- og arbejdsformer samt feedback

Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektioner á 3-4 konfrontationstimer per dag, i alt fire dage fordelt over hele semesteret og samlet 30 KT.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: forelæsninger, gruppearbejde, dialog, øvelser med arbejdsspørgsmål, case- og problembaseret læring, opgavevejledning og udarbejdelse af opgaver.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, peer-feedback (en-til-en eller gruppe), samt løbende feedback på eksamensopgaven. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Antal undervisningstimer

30 timer per semester

Undervisningssprog

Dansk

Forventet arbejdsmængde for den studerende på dette fag

Arbejdstimerne fordeles på undervisnings- og arbejdsformer som er nævnt under punktet Undervisnings- og arbejdsformer og feedback, samt eksamen og forberedelse til denne.

En gennemsnitlig fordeling af arbejdsbelastningen er: 

  • Konfrontationstimer: 30 timer
  • Forberedelse: 60 timer
  • Eksamensforberedelse: 5 timer
  • Eksamensaktiviteter: 40 timer
I alt 135 timer

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær: december/januar måned
Reeksamen: februar måned

Deltagelse i reeksamen kræver deltagelse i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. 

Hvis man ikke deltager i ordinær eksamen, vil næste adgang til eksamen være førstkommende ordinære eksamen.

Udprøvninger

Eksamen

EKA

S710007102

Navn

Eksamen

Beskrivelse

Faget udprøves ved en skriftlig hjemmeopgave, som kan påbegyndes i løbet af semesteret.  

Opgaven skal være en pensumbaseret, strategisk kommunikationsløsning på en selvvalgt strategisk kommunikationsproblematik i den studerendes egen organisation. 

Specifikke oplysninger om eksamen (omfang, udlevering og aflevering af besvarelse mv) findes i Digital Eksamen i løbet af semestret.

Prøveform

Hjemmeopgave

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Eksamensnummer

Sprog

Dansk

Varighed

Opgaven kan påbegyndes i løbet af semesteret og afleveres via Digital eksamen til et nærmere fastsat tidspunkt efter undervisningens afslutning.

Omfang

Opgavebesvarelsen må maksimalt fylde 8 normalsider, dvs. 19.200 anslag med mellemrum; ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag.

Bilag er ikke en del af opgaven, som skal kunne læses uafhængigt af bilag Besvarelsen skal eksplicit og i størst muligt omfang inddrage fagets litteratur.

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler er tilladt.

ECTS-point

5

Uddybende information

Ved Ikke bestået eksamen gennemføres reeksamen ved samme eksamensform og formalia.

Kriterier for udtømmende målopfyldelse
For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Den studerende skal således selvstændigt kunne udvælge og anvende fagets teorier, begreber og metoder til at analysere og løse konkrete og praktiske problemstillinger i forbindelse med en kommunikationsproblematik i deres egen organisation.
Den studerende skal i sin besvarelse vise forståelse for de udvalgte teorier, begreber og metoder og være i stand til at vurdere og diskutere deres kvalitet, relevans og effekter som løsningsmodel for den valgte kommunikationsproblematik. 

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej

Ekstern kommentar

Bemærk - Faget er identisk med det tidligere fag Strategisk kommunikation 3317601. Brugte prøveforsøg i  identiske fag overføres. Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh. til gældende bestemmelser kan ikke tages om. 

Strategisk kommunikation, fagnummer B830007101, tidligere udbudt på MBA, indeholder så meget fagligt overlap, at dette fag ikke kan læses, hvis B830007101 allerede er bestået. 

Udbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester

Kassogrammer

Profil Uddannelse Semester Udbuds periode