Kommunikations- og videnskabsteori

De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.

Nedenstående mål opnås gennem en undervisning, der veksler mellem forelæsninger, diskussion, studenteroplæg og casearbejde kombineret med studiegruppearbejde og selvstudium.

• centrale videnskabsteoretiske positioner og argumenter
• centrale humanvidenskabelige retninger i det 20. og 21. århundrede
• centrale sprog- og kommunikationsteoretiske positioner og argumenter, med særlig vægt på det 20. og 21. århundrede

• kunne identificere og vurdere videnskabsteoretiske antagelser og argumenter i gængse sprog- og kommunikationsteorier
• kunne arbejde ud fra en basal forståelse for forskellige sprog- og kommunikationsteoriers analytiske muligheder og begrænsninger
• kunne anvende en basal forståelse for forskningsprocessen i sprog- og kommunikationsvidenskaberne

• kunne præsentere og diskutere kommunikations- og videnskabsteoretiske problemstillinger i skrift og tale, samt indgå i en dialog herom
• kunne reflektere kritisk på et videnskabsteoretisk niveau i operationelle kommunikationsmæssige og kulturelle sammenhænge

Kurset omfatter en række temaer, der dækker de væsentligste humanvidenskabelige retninger, fx retorik, positivisme, hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, socialkonstruktivisme og kognitivisme. Kursets temaer omfatter desuden centrale videnskabsteoretiske positioner, argumenter og problemstillinger med relevans for en nutidig videnskabelig praksis, herunder videnskabshistoriske og -sociologiske betragtninger. Kurset omfatter sluttelig en indføring i det 20. og 21. århundredes mest centrale sprog- og kommunikationsteorier.

Følgende undervisningsformer kan forekomme på kurset: Undervisningen er organiseret i temaer, der kombinerer forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, øvelser og studenteroplæg. Dertil kommer en række mindre skriftlige porteføljeopgaver.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Aktiviteterne på kurset retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen mundtlig prøve.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum:

• Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
• Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
• Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter