Modul K8: Global sundhed og forebyggelse

Professionsspor:

• Global sundhed og forebyggelse

Læringsmål:

• Formålet med faget er at give de studerende en introduktion til global sygdomsbyrde indenfor globale sundhedsudfordringer, migration og sundhed samt miljømæssigt medierede sygdomme med vægt på forebyggelse.

Undervisningsformer:

• Forelæsninger

Prøveform:

• MCQ.

Sammenhæng:

• Denne prøveform tester den studerendes evne til at analysere og vurdere hvordan man videnskabeligt, sundhedspolitisk og i den praktiske kliniske hverdag kan påvirke globale sundhedsproblemer.

Viden - den studerende har efter endt modul:

• Kendskab til begrebet global sundhed.
• Kendskab til globale sundhedsudfordringer og hvorledes disse også har lokal forankring samt betydning for den enkelte patient.
• Kendskab til miljøforurenende stoffer og miljømæssigt medierede sygdomme.
• Indsigt i sociale og kulturelle sundhedsdeterminanter.

Færdigheder - den studerende kan efter endt modul:

• Foretage primær diagnostik, udredning, behandling og opfølgning af patienter af anden etnisk herkomst i relation til de mest almindeligt forekommende indvandremedicinske sygdomme.

Kompetencer - den studerende er efter endt modul:

• I stand til at analysere og vurdere hvordan man videnskabeligt, sundhedspolitisk og i den praktiske kliniske hverdag kan påvirke globale sundhedsproblemer.

Moduluge 1 (uge 17) 

• Underviser:Vibeke Rasch
• Form: Forelæsning 
• Forberedelse:Læs kap 2 i Richard Skolnik, Global Health 101. PowerPoint 
• Litteratur:
  Richard Skolnik, Global Health 101, Second Edition - Jones & Bartlett Learning. Kapitel 2 (17-47:30s.)
  Global, regional, and national comparative risk assessment of 84 behavioural, environmental and occupational, and metabolic risks or clusters of risks for 195 countries and territories, 1990-2017: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2016. 2017 Sep; 16;390(10100):1151-1210.
  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28919116 
• Byass P et al. Reflections on the Global Burden of Disease 2010 Estimates. PLoS Med 2013; 10: e1001477
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  De hyppigste dødsårsager i lav, middel og højindkomstlande
• Færdigheder:
  Kunne diskutere globale sundhedsrisici og hvordan de har ændret sig over tid
  Kunne diskutere hvordan fattigdom og globale uligheder påvirker den globale sygdomsbyrde 

Forelæsning: Global sundhed - Globale Strategier

• Underviser: Gabriel Gulis
• Form: Forelæsning 
• Forberedelse:have sat sig ind i sundhedsstrategier på følgende hjemmesider: https://sustainabledevelopment.un.org/?menu=1300 
  www.healthdata.org 
• Litteratur:
  GBD 2016 SDG Collaborators. Measuring progress and projecting attainment on the basis of past trends of the health-related Sustainable Development Goals in 188 countries: an analysis from the Global Burden of Disease Study 2016. The Lancet. 12 Sept 2017: 390; 1423–59.
  
  Noncommunicable Diseases Progress Monitor 2017: http://www.who.int/nmh/publications/ncd-progress-monitor-2017/en/  
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  De væsentligste FN sundhedsstrategier, herunder Health for All (HfA) og Minsk Deklarationen
  Sustainable development goals (SDG) med relation til sundhed
  
  
• Færdigheder:
  Være i stand til at bedømme SDG trends globalt og for specifikke lande
  Være i stand til at analysere årsager til præmatur mortalitet

Moduluge 2 (uge 18) 

Forelæsning:Global sundhed – Sundhedsystemer

• Underviser: Ditte Søndergaard Linde
• Forberedelse:
  Health systems (WHO): https://www.who.int/healthsystems/about/en/ 
  European observatory on health systems and policies (WHO): http://www.euro.who.int/en/about-us/partners/observatory/publications/health-system-reviews-hits 
  Global cervical cancer prevention (WHO): https://www.who.int/cancer/prevention/diagnosis-screening/cervical-cancer/en/ 
  Cervical cancer in Tanzania (IARC): https://gco.iarc.fr/today/data/factsheets/populations/834-tanzania-united-republic-of-fact-sheets.pdf
  
  
• Litteratur: 
  Vallgårda S & Krasnik A. Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. Munksgaard, Danmark, 3. udgave, kap. 1 ”Sundhedsvæsener – centrale begreber og definition”: s. 13-42
  Merson MH, Black RE, Mills AJ. Global Health. Diseases, Programs, Systems, and Policies. Jones & Bartlett Learning, United States, 3. edition, kap. 12 “The Design of Health Systems”: s. 615-620.

• Læringsmål:
  Have viden om:
  Forskellige typer af sundhedssystemer og deres finansieringsformer på tværs af lande
  Aktorer i et sundhedssystem
  Struktur og opbygning af et sundhedssystem
  Cervical cancer screening i Tanzania
  Effektiviteten af cervix cancer screeningsprogrammer i Danmark vs. Tanzania
  
  
• Færdigheder:
  Skelne mellem (A) Beveridge-, (B) Bismarck-, (C) ”For Profit-” og (D) velgørenhedsbaserede sundhedssystemer og give eksempler på lande hvor de forskellige systemer anvendes
  Forklare aktorer i og organiseringen af sundhedssystemer ved hjælp af ”trekantsmodellen”
  Eksemplificere effektiviteten i forskellige sundhedssystemer i form af cervical cancer screeningprogrammer

Forelæsning:Global sundhed – Lægemidlers tilgængelighed

• Underviser: Pernille Miller, Læger uden grænser
• Forberedelse:
  https://msfaccess.org/msf-calls-no-patents-or-profiteering-covid-19-drugs-tests-and-vaccines-pandemic   
• Litteratur:
  FNs verdensmål:
  https://www.verdensmaalene.dk/maal/3 
  Briefing Note: RCEP: Impact on access to medicines the regional comprehensive economic partnership (RCEP) trade agreement includes provisions that threaten access to medicines
  https://medicineslawandpolicy.org/2020/03/covid-19-and-the-come-back-of-compulsory-licensing/  
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  Lægemidlers tilgængelighed dækker
  - Tilstedeværelse: udvikling af nye lægemidler i forhold til sygdomsbyrden
  - Pris: Præparater der ikke tages i brug pga. den høje pris, fx er nogle vaccinere i mange lande ikke en del af vaccinationsprogrammet pga. høje pris
  - Egnethed: Nogle lægemidler skal behandles eller opbevares på en måde der ikke passer det pågældende klima, fx vacciner på køl.
  Handelsaftaler som TPP og RCEP betydning i forhold til tilgængelighed af lægemidler og vacciner
  Verdensmål 3.8 ” Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til livsvigtige sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle.”
  
  
• Færdigheder:
  Forholde sig kritisk i forhold til udvikling og markedsføring af lægemidler
  Kunne diskutere generiske præparaters betydning i den globale sammenhæng 

Moduluge 3 (uge 19) 

Forelæsning: Global sundhed - Indvandrermedicin

• Underviser: Morten Sodemann
• Forberedelse:PowerPoint 
• Litteratur:
  Sodemann, M., Kristensen, T. R., Sångren, H., & Nielsen, D. S. (2015). Barrierer i lægesamtalen med indvandrerpatienten. Ugeskrift for Læger, 177(35), 2-6.
  Morten Sodemann, Sårbar? Det kan du selv være gratis download: www.ouh.dk/saarbar 
  Morten Sodemann, Det du ikke ved, får patienten ondt af. Om flygtningetilværelsens og eksilets grundvilkår og betydning for sygdom og helbredelse. Artikel i PDF format: http://www.ouh.dk/dwn390400  
  Sodemann, Morten, Arndis Svabo, and Arne Jacobsen. "De hårde kampe starter, når krigen er slut." Ugeskrift for læger 172.2 (2010): 141-4.
  Sodemann, Morten, and Lise Dyhr. "Samtalen med indvandrerpatienten." Maanedsskrift for Praktisk Laegegerning 91.11 (2013): 873-881.
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  Væsentlige, men hyppigt oversete eller misfortolkede, sygdomme hos flygtninge/indvandrere
  Barrierer i samtaler med patienter: kort skoleuddannelse, sprog, kultur, sygdomsforståelse, behandling, roller
  Særlige forhold vedrørende flygtninge med krigsoplevelser, traumer og højt stress niveau
  Særlige forhold vedrørende sprogbarrierer og den tolkede samtale
  
  
• Færdigheder:
  Kunne etablere rammer for patient samtaler så betydningen af barriererne reduceres
  Anvende viden om krigstraumers påvirkning af hukommelse, egenomsorg og kropsopfattelse
  Kunne opstille kliniske løsninger, der tager hensyn til patientens præmisser og præferencer

Forelæsning: Forebyggelse i sundhedsvæsenet - Forebyggelse af sygdomsrisici

• Underviser: Philippe Grandjean
• Forberedelse:
  Statens Institut for Folkesundhed. Danskernes sundhed. 2018. Kapitel 1.1. https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2018/danskernes_sundhed. 
   
• Litteratur:
  WHO 2016: Preventing disease through healthy environments. A global assessment of the burden of disease from environmental risks. Executive summary.
  www.who.int/quantifying_ehimpacts/publications/preventingdisease/en/ 
  US Health and Human Services Prevention Strategies 
  http://www.healthypeople.gov/2020/about/prevStrategies.aspx  
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  Strategier over for frivillige og ufrivillige risici
  Individrettet og strukturel forebyggelse
  Paternalisme og nudging
  Forebyggelsens rolle i relation til social ulighed i sundhed
  Forudsætning for og konsekvenser af globale forskelle i valg af strategier Færdigheder:
  Vurdere og begrunde valg af relevante muligheder for forebyggelse

Moduluge 4 (uge 20) 

Forelæsning:Forebyggelse i sundhedsvæsenet - Kost og ernæring

• Underviser: Christine Dalgård
• Forberedelse:
  Danskernes sundhed. Kapitel 4.3 Kost.
  https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2018/danskernes_sundhed 
  
  
• Litteratur:
  Fødevarestyrelsen. De officielle kostråd.
  https://altomkost.dk/   
  WHO. The state of food security and nutrition in the world 2018.
  http://www.who.int/nutrition/publications/foodsecurity/state-food-security-nutrition-2018/en/ 
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  Karakteristika for udvalgte kostformer, herunder vegetarisk, vegansk samt low-carb
  Risici for mangelsygdomme ved disse kostformer og muligheder for forebyggelse
  
  
• Færdigheder:
  Rådgivning af patientgrupper med særlige behov for og ønsker om udvalgte kostformer

Forelæsning: Forebyggelse i sundhedsvæsenet - Forebyggelse tidligt i livet

• Underviser: Tina Kold Jensen
• Forberedelse:
  Balbus JM et al. Early-life prevention of non-communicable diseases. Lancet 2013;381:3-4.
  https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(12)61609-2/fulltext 
   
• Litteratur:
  Global Plan of Action for Children's Health and the Environment, WHO.
  www.who.int/ceh/en/  
  Grandjean P, et al. Time scales of developmental toxicity impacting on research and needs for intervention. Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2018.
  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30387920 
  Kuo AA, et al. Primary care pediatrics and public health: meeting the needs of today's children. Am J Public Health. 2012 Dec;102(12):e17-23.
  http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23078463 
  Di Renzo GC, et al. International Federation of Gynecology and Obstetrics opinion on reproductive health impacts of exposure to toxic environmental chemicals. Int J Gynaecol Obstet. 2015;131:219-25. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26433469 
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  Definition af og mekanismer for Developmental Origin of Health and Disease (DOHaD)
  Betydningen af DOHaD både for sygdomsrisici og organfunktioner
  
  
• Færdigheder: 
  Diskutere muligheder for forebyggelse mod risici, der kan påvirke DOHaD
  Vejledning af gravide kvinder om optimal kost og forebyggelse af kemiske risici
  Balanceret vejledning om amning, hvor der tages hensyn til skadelige stoffers udskillelse i modermælken

Forelæsning: Forebyggelse i sundhedsvæsenet - Kemiske risici

• Underviser: Helle Raun Jensen
• Forberedelse:
  Miljøstyrelsen. Kemikalier i hverdagen.
  https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/ 
   
• Litteratur:
  Chemical Risk Assessment: Overview and Examples.
  https://www.chemsafetypro.com/Topics/CRA/introduction_to_chemical_risk_assessment_overview_principles.html  
  Gwinn MR et al. Chemical Risk Assessment: Traditional vs Public Health Perspectives. Am J Public Health. 2017 Jul;107(7):1032-1039.
  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28520487  
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  Principper for risikovurdering i arbejdsmiljøet, fødevarer og forbrugerprodukter;
  Muligheder for biologisk monitorering til vurdering af en persons eksponering både på individ og populationsniveau
  
  
• Færdigheder:
  Benyttelse af relevante kilder til belysning af sundhedsrisici ved konkrete eksponeringer
  Anvende principper for risikovurdering i situationer med begrænset eller manglende dokumentation
  Kunne diskutere lægers rolle i forebyggelse og praksis/rådgivning vedrørende kemiske risici
  
  

Moduluge 5 (uge 22) 

Forelæsning:Forebyggelse i sundhedsvæsenet - Forebyggelse af overførbare sygdomme

• Underviser:Philippe Grandjean
• Forberedelse:
  Statens Serum Institut:
  https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/anmeldelse-af-sygdomme 
   
• Litteratur:
  Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210518  
  Smitsomme sygdomme A-Å. Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA  
  COVID-19 tilføjelse til loven om smitsomme sygdomme:
  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=213454
  Nyeste bekendtgørelser på https://www.retsinformation.dk/  - søg på COVID-19.
  ECDC rapport om ”social distancing” med seneste tilføjelser:
  https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/considerations-relating-social-distancing-measures-response-covid-19-second  
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  Principper for bedømmelse af alvorligheden af en epidemi
  Sundhedslovens principper for forebyggelse af overførbare sygdomme
  Lægers forpligtelser og epidemikommissionens beføjelser
  
  
• Færdigheder:
  Vurdering af de mest effektive strategier for bekæmpelse af epidemier
  Vejledning om og motivation for vaccination, specielt børnevaccinationer
  Korrekt udfyldelse af anmeldelser (blanket eller internet)

Forelæsning: Forebyggelse i sundhedsvæsenet - Klimaændringer

• Underviser: Philippe Grandjean
• Forberedelse:
  WHO hjemmeside: Climate change and human health.
  www.who.int/globalchange/environment/en 
   
• Litteratur:
  WHO 2018. COP24 special report on health and climate change (download).
  https://www.who.int/globalchange/mediacentre/news/cop24-event5Dec2018/en/  
  World Health Organization. (‎2014)‎. Quantitative risk assessment of the effects of climate change on selected causes of death, 2030s and 2050s. http://www.who.int/iris/handle/10665/134014  (download chapters 1 and 8)
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  Hedebølgers indflydelse på dødeligheden i relation til dødsårsager
  Klimaforandringers betydning for risici ved eksponering for luftforureninger
  Andre væsentlige sundhedsrisici ved klimaforandringer
  
  
• Færdigheder:
  Diskutere helbredsmæssige konsekvenser ved fortsat klimaforandring
  Vurdere ændringer i miljøbetingede eksponeringer som følge af klimaændringer
  Vejlede om og inspirere til tilpasning og forebyggelse

Moduluge 6 (uge 23) 

Forelæsning:Global sundhed - Luftforurening

• Underviser: Erik Jørs
• Forberedelse:
  Angivet litteratur
  
  
• Litteratur:
  http://www.who.int/airpollution/en/ 
  A systematic review on global pollution status of particulate matter-associated potential toxic elements and health perspectives in urban environment.
  Ali MU, Liu G, Yousaf B, Ullah H, Abbas Q, Munir MAM. Environ Geochem Health. 2019; 41: 1131-62.
  
  Household Air Pollution from Solid Cookfuels and Its Effects on Health. Smith KR, Pillarisetti A. In: Mock CN, Nugent R, Kobusingye O, Smith KR, editors. Injury Prevention and Environmental Health. 3rd edition. Washington (DC): The International Bank for Reconstruction and Development / The World Bank; 2017 Oct. Chapter 7.
  Mahase E. Paediatricians Should Talk to Families About Reducing Exposure and Contribution to Air Pollution. BMJ 2020; 368 (13 January).
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  Væsentlige kilder til luftforurening og globale forskelle
  Luftforurenings påvirkning af helbredet regionalt og globalt
  Kontrol med og muligheder for forebyggelse af luftforurening
  
  
• Færdigheder:
  Kunne vurdere helbreds- og miljømæssige konsekvenser af fremtidig luftforurening
  Kunne foreslå og prioritere mellem mulige konkrete tiltag til forebyggelse
  Kunne inspirere og rådgive miljøaktører på luftforureningsområdet 

Forelæsning: Global Sundhed - Vaccinationer

• Underviser: Christine Stabell Benn
• Forberedelse:
  Sætte sig ind i den angivne litteratur og opgivne links
  
  
• Litteratur:
  Her kan man finde oplysninger om alle lands vaccinationsprogrammer – søg efter tendenser og mønstre mht. landes vaccinationsprogrammer i: http://apps.who.int/immunization_monitoring/globalsummary/schedules
  
  
• Læringsmål:
  Have viden om:
  De to store vaccinetyper – levende og ikke-levende
  Vacciners specifikke og uspecifikke effekter
  Hovedvariationer i vaccinationsprogrammer verden rundt
  Muligheder for nye vacciner mod gamle og nye trusler
  Barrierer mod at øge vaccinationsdækningen i lav- og højindkomstlande
  
  
• Færdigheder:
  Kunne redegøre for, at der er forskel på levende og ikke-levende vacciner
  Kunne give eksempler på vacciners specifikke og uspecifikke effekter
  Kunne redegøre for, hvordan vacciner bliver evalueret (for de specifikke effekter) og bør evalueres (for deres effekter på den generelle sundhed)
  Forstå de væsentligste årsager til lav vaccinationsdækning i forskellige settings og give nogle bud på, hvordan man kan overvinde dem

Modulet kører over 7 uger, med 13 konfrontationstimer, efterfulgt af undervisningsfri inden eksamen.

Forventet arbejdsmængde: 52 arbejdstimer inkl. konfrontationstimer, forberedelse og eksamen.