Narrativ medicin i rehabilitering og palliation

Der bliver forsket og undervist på livet løs i den rolle, som viden om litteraturens sprog og fortællinger kan spille i forbindelse med patientinddragelse især i USA og England. Særligt feltet narrativ medicin, som er defineret af Rita Charon omkring år 2000, giver læsning af litteratur og skriftlig kreativitet høj prioritet, og det har været med til at forny den humanistiske sundhedsforskning.

Med sit udgangspunkt i nærlæsninger og diskussioner af skønlitteratur adskiller narrativ medicin sig fra andre tilgange til narrativer i medicinsk praksis, f.eks. den rehabiliterende anvendelse af fortællinger, emplotment som terapeutisk strategi og fortællingen som en måde at skabe sammenhæng i det følelsesmæssige kaos, som sygdom kan medføre. Narrativ medicin er ikke uforenlig med disse tilgange, men bidrager med at udforske fortællingens kraft til at give os indsigt i andre menneskers perspektiver og reaktioner. Derudover kan litteraturen lære os at rumme kompleksitet, tvetydighed og de svære situationer i livet, hvor der ikke findes et facit.

Men hvad sker der egentlig, når forfattere med sygdom inde på livet får lejlighed til at sætte ord på deres oplevelser og erfaringer med sundhedsvæsenet? Og når sundhedsprofessionelle begynder at tænke over, hvilke fortællinger de skaber og selv bliver del af? Der fokuseres i dette undervisningsforløb på, hvordan sundhedsprofessionelle aktivt kan bruge litteraturens narrativer og arbejde bevidst med et litterære sprog, der benyttes til at udvikle den studerendes refleksion over adfærd inden for rehabilitering og palliation. 

Læringsmål:

Undervisningsformer:

Prøveformer:

Sammenhæng:

Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om:

• have viden om relevans og evidens i forbindelse med nærlæsning af skønlitteratur i rehabilitering og palliation, baseret på international forskning
• have teoretisk og praktisk viden om grundlæggende narrative strategier i patientinddragelsen, baseret på international forskning
• kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over humanistisk viden om litteraturens mulige effekter i sundhedssystemet
• have viden om kreativ skrivning som rum for sundhedsprofessionelles egenomsorg
• kunne forstå og kritisk reflektere over cases med patienters kreative skrivning

Ved modulets afslutning skal den studerende kunne:

• kunne analysere og vurdere narrative perspektiver i rehabilitering og palliation 
• kunne redegøre for narratologiske strukturer i og den eksistentielle funktion af en patientfortælling i forbindelse med livstruende sygdom
• kunne identificere og fremme patienters og pårørendes fortællende kompetencer
• kunne formidle viden om sproglig betydningsdannelse i forbindelse med sygdom

Ved modulets afslutning skal den studerende kunne:

• have overblik over det præsenterede tværvidenskabelige felt narrativ medicin og kunne afsøge nye løsningsmodeller til nutidens udfordringer i sundhedssystemet

• Anne-Marie Mai og Peter Simonsen. 2018. Syg Litteratur. Litterære tekster om sygdom og sundhedsvæsen. Munksgaard (2. revideret udgave)
• Anders Juhl Rasmussen. 2017. Læse, skrive og hele. Perspektiver på narrativ medicin. Syddansk Universitetsforlag
• Maria Gerhardt. 2017. Transfervindue. Fortællinger om de raskes fejl. Politikens Forlag
• Leo Tolstoj. 1886/da. 2015. Ivan Iljitjs død. Gyldendal

Underviserne fremlægger dansk og international forskning inden for narrativ medicin, træner nærlæsning og kreativ skrivning med de studerende og inviterer de studerende til at dele overvejelser om konkrete eksempler på, hvordan kendskab til især fiktionsfortællinger fra litteraturen kan styrke sundhedsprofessionelles empati for andre og omsorg for sig selv.

I undervisningen veksles mellem forelæsninger, dialogbaseret undervisning og øvelser i grupper. Kurset er tilrettelagt som præsentationer og oplæg til ny erkendelse, åben diskussion og kritisk refleksion. Der læses et udvalg af skøn- og faglitterære tekster samlet i tekstantologien Syg litteratur (Munksgaard, 2018) og i forskningsantologien Læse, skrive og hele (Syddansk Universitetsforlag, 2017). Desuden læses der to korte, skønlitterære bøger, nemlig Maria Gerhardts nye bog Transfervindue (2017) og Ivan Tolstojs klassiker Ivan Iljitjs død (1886).

Der diskuteres ligeledes faglige artikler, nærlæses skønlitterære tekster, ligesom der laves en række målrettede øvelser med kreativ skrivning.

De studerende skal desuden holde et oplæg i mindre grupper om det pågældende emnes kliniske relevans for deres egen praksis. Der gives mundtlig feedback fra underviserne, og der opfordres til, at de studerende kommenterer på hinandens nærlæsning såvel som oplæg.

Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er 27,5 timer pr. ECTS.

5 ECTS x 27,5 timer = 137,50 timer (studenterbelastning)

Timerne fordeler sig på følgende vis: