Avanceret Sundhedsøkonomi - sundhedsøkonomisk analyse af aktuelle temaer

• Redegøre for økonomiske begreber, teorier, mekanismer og metoder
  
• Redegøre for initiativer og tiltag med økonomisk relevans
• Redegøre for incitamenter og andre styringsinstrumenter 
• Redegøre for forskellige typer af evalueringsdesign

• Anvende økonomisk teori og metode på konkrete cases 
• Identificere forskellige initiativer og tiltag med et økonomisk udgangspunkt og redegøre for grundlaget bag og implikationer af forskellige initiativer og tiltag
• Identificere styringsinstrumenter, som kan bruges til at påvirke sundhedsrelateret adfærd og redegøre for disse
• Diskutere og vurdere evalueringsdesign

• Indtænke og vurdere økonomiske problemstillinger i en konkret situation og kontekst
• Analysere og vurdere forudsætninger for og implikationer af forskellige styringstiltag indenfor sundhedssektoren og relaterede sektorer
• Vurdere hvilke mulige evalueringsdesigns, der kan anvendes i konkrete situationer

Uddybende modulbeskrivelse

I modulet vil de studerende få kendskab til en række sundhedsøkonomiske teorier og metoder, herunder principal-agent teorien, motivations- og selvbestemmelsesteorien, den betingende værdisætningsmetode, diskret valg eksperimentet m.fl. og lære, hvordan teorierne og metoderne kan anvendes til at analysere sundhedsprofessionelles og patienters adfærd og præferencer. Der tages afsæt i kendt stof fra det obligatoriske modul Sundhedsøkonomi, hvor tidligere introducerede emner udfoldes ved brug af konkrete eksempler og cases. Ligeledes introduceres der nye områder inden for det sundhedsøkonomiske forskningsfelt.

Et underliggende tema for modulet er brugen af forskellige evalueringsdesigns, og hvordan disse kan anvendes til at evaluere effekten af forskellige tiltag såsom introduktion af nye afregnings- eller kontrolsystemer på behandlersiden eller brugen af brugerbetaling, bøder eller ’nudges’ på patientsiden. 

Endelig vil et fokus i modulet være prioriteringen af sundhedsydelser. Vi vil se nærmere på, hvordan der prioriteres i sundhedsvæsenet i dag, og hvilke værktøjer der findes i sundhedsøkonomernes værktøjskasse til at give kvalificerede inputs til prioriteringsdiskussionen.

Modulet baserer sig i overvejende grad på den nyeste forskning inden for området, og undervisningen er forskningsbaseret.

Lektionsplan

Uge 46: Lektion 1: Introduktion til faget; Styring af sundhedsprofessionelle vha. økonomiske incitamenter

• Scott A., Sivey P., Ait Ouakrim D., Willenberg L., Naccarella L., Furler J., Young D. 2011. The effect of financial incentives on the quality of health care provided by primary care physicians. The Cochrane Library, 1-13
• Lindenauer P.K., Remus D., Roman S., Rothberg M.B., Benjamin E.M., Ma A., Bratzler D.W. 2007. Public reporting and pay for performance in hospital quality improvement. New England Journal of Medicine, 356(5), 486-95 
• Eijkenaar F., Emmert M., Scheppach M., Schöffski O., 2013. Effects of pay for performance in health care: a systematic review of systematic reviews. Health policy, 110(2), 115-129

• Pedersen L.B. 2011. En lus mellem to negle eller herre i eget hus? Den praktiserende læges rolle som dobbeltagent i almen praksis. Månedsskrift for almen praksis, 73-81

Uge 47: Lektion 2: Styring på patientsiden vha. incitamenter

• Kronborg, C., Pedersen, L.B., Fournaise, A., Kronborg, C. 2017. User Fees in General Practice: Willingness to Pay and Potential Substitution Patterns-Results from a Danish GP Patient Survey. Applied Health Economics and Health Policy, 15(5), 615-624
• Bech, M. 2005. The economics of non-attendance and the expected effect of charging a fine on non-attendees. Health Policy, 74(2), 181-189
• Loewenstein, G., Asch, D. A., Friedman, J. Y., Melichar, L. A., & Volpp, K. G. (2012). Can behavioural economics make us healthier? Bmj, 344, e3482
• Galizzi, M. M. (2012). Label, nudge or tax? A review of health policies for risky behaviours. Journal of public health research, 1(1), 14.’
• Jensen, J. D., & Smed, S. (2013). The Danish tax on saturated fat–short run effects on consumption, substitution patterns and consumer prices of fats. Food Policy, 42, 18-31.
• Halpern, S. D., French, B., Small, D. S., Saulsgiver, K., Harhay, M. O., Audrain-McGovern, J., ... & Volpp, K. G. (2015). Randomized trial of four financial-incentive programs for smoking cessation. New England Journal of Medicine, 372(22), 2108-2117.
• Kroese, F. M., Marchiori, D. R., & de Ridder, D. T. (2015). Nudging healthy food choices: a field experiment at the train station. Journal of Public Health, 38(2), e133-e137.

• Stutzer, A., Goette, L., & Zehnder, M. (2011). Active decisions and prosocial behaviour: a field experiment on blood donation. The Economic Journal, 121(556), F476-F493
• Gneezy U., Rustichini A. 2000. A fine is a price. The Journal of Legal Studies, 29.1., 1-16
• Kristensen, T., Pedersen, L. B., & Olsen, K. (2013). Brugerbetaling i Almen Praksis: Hvad vil der ske, hvis vi indfører brugerbetaling for besøg hos den praktiserende læge? I Etik og prioritering i sundhedsvæsenet - hvorfor er det så svært? Det Etiske Råd, pp. 87-96.
• Vlaev, I., King, D., Dolan, P., & Darzi, A. (2016). The theory and practice of “nudging”: changing health behaviors. Public Administration Review, 76(4), 550-561.

Uge 48: Lektion 3: Styring af sundhedsprofessionelle vha. ikke-økonomiske incitamenter

Ugedag: tirsdag den 26. nov. kl. 10.00-14.00

Lokale: WP17.110

Mål: I denne lektion ser vi på hvordan ekstern styring af sundhedsprofessionelle vha. ikke-økonomiske incitamenter kan påvirke deres adfærd og motivation, og hvordan effekten af interventioner afhænger af, hvordan de opfattes af modtageren. 

Underviser: Line Bjørnskov Pedersen

Litteratur:

Anbefalet:

• Frey, B.S. 1993. Does monitoring increase work effort? The rivalry with trust and loyalty. Economic Inquiry 31.4, 663-668
• Pedersen, L.B., Andersen, M.K., Jensen, U.T., Waldorff, F.B., Jacobsen, C.B. 2018. Can External Interventions Crowd In Intrinsic Motivation? A Cluster Randomized Field Experiment on Mandatory Accreditation of General Practice in Denmark. Social Science & Medicine, 211, 224-233
• Andersen L.B., Pallesen T., Pedersen L.H. 2011. Does ownership matter? Public service motivation among physiotherapists in the private and public sectors in Denmark. Review of Public Personnel Administration 31.1, 10-21
• Jensen, U.T., Andersen, L.B., 2015. Public service motivation, user orientation, and prescription behaviour: doing good for society or for the individual user? Public Administration 93, 753–768.

Supplerende:

• Frey, B.S. and Jegen, R. 2001. Motivation Crowding Theory. Journal of Economic Surveys 15.5, 589-607
• Kesternich I., Schumacher H., Winter J., 2015. Professional norms and physician behavior: homo oeconomicus or homo hippocraticus? Journal of Public Economics 131, 1-11
• Andersen, M.K., Pedersen, L.B., Siersma, V.D., Bro, F., Reventlow, S., Søndergaard, J., Kousgaard, M.B., Waldorff, F.B. 2017. Accreditation in general practice in Denmark: Protocol of a randomized controlled trial. Trials, 18, 69-77
• Olsen, K.R., Gyrd-Hansen, D., Hartung-Hansen, S., Bøgh, A. 2009. GPs as citizens agents – prescription behaviour and altruism. European Journal of Health Economics, 10(4), 399-407.
• Bellé 2015: Performance-Related Pay and the Crowding Out of Motivation in the Public Sector: A Randomized Field Experiment. Public Administration Review, 75(2), 230-241

Uge 49: Lektion 4: Prioritering i sundhedsvæsenet – afvejning af lighed og effekt

Ugedag: tirsdag den 3. dec. kl. 8.00-12.00

Lokale: WP17.110

Mål: I denne lektion sættes der fokus på, hvordan sundhedsvæsenet kan anvende sundhedsøkonomiske fordelingsprincipper og måleenheder til prioritering af sundhedsressourcer. Enheden kvalitetsjusterede leveår (QALY) introduceres og værdien af en QALY diskuteres i en prioriteringskontekst. 

Underviser: Lise Desiree Hansen

Litteratur:

Anbefalet:

• Olsen, J. 1997. Theories of justice and their implications for priority setting in health care. Journal of Health Economics, 16, 625-639.
• Whitehead, S. and Ali, S. 2010. Health Outcomes in Economic Evaluation: the QALY and Utilities, British Medical Bulletin; 1–17
• Linley, W., Hughes, D. 2013. Societal views on NICE, cancer drugs fund and value-based pricing criteria for prioritizing medicines: A cross-sectional survey of 4118 adults in Great Britain. Health Economics, 22, 948-964.
• Gyrd-Hansen, D. 2018. Is there additional value attached to health gains at the end of life? A revisit. Health Economics, 27 (1) e71-e75.

Supplerende:

• Diderichsen et al. 2011. Health inequalities - determinants and policies. Scandinavian Journal of Public Health, 2012; 40(Suppl 8): 12–105
• Tsuchiya, A., Dolan, P. 2009. Equality of what in health? Distinguishing between outcome egalitarianism and gain egalitarianism. Health Economics, 18. 147-159.
• Wadmann, S., 2017. Viden, værdi og omstridt ekspertise: Analyse af den danske debat om lægemiddelprioritering. Politik, Nummer 2, Årgang 20, 2017.
• Kronborg, C., Pedersen, L.B., Draborg, E., Kristensen, T. 2013. Brugerbetaling og ulighed. Månedsskrift for Almen Praksis, oktober 2013.

Uge 50: Lektion 5: Brug af økonomisk evaluering til prioritering

Ugedag: tirsdag den 10. dec. kl. 10.00-14.00

Lokale: WP17.110

Mål: I denne lektion fortsættes diskussionen om prioritering i sundhedsvæsenet, og der gives et overblik over hvilke metoder, der kan anvendes til at kvalificere prioriteringsdiskussionen.

Underviser: Line Bjørnskov Pedersen

Litteratur:

Anbefalet:

• Gyrd-Hansen, D. 1997. Is it cost-effective to introduce screening programmes for colorectal cancer? Illustrating the principles of optimal resource allocation. Health Policy, 41, 189-199
• Pedersen, L.B., Gyrd-Hansen, D. & Kjær, T. 2011. The influence of information and private versus public provision on preferences for screening for prostate cancer: A willingness-to-pay study. Health Policy, 101, 277-289.
• Ryan M., Major, K., Skåtun, D. 2005. Using discrete choice experiments to go beyond clinical outcomes when evaluating clinical practice. Journal of Evaluation in Clinical Practice, 11(4), 328–338
• Pedersen, L.B., Hess, S., Kjær, T. 2016. Asymmetric information and user orientation in general practice. Exploring the Agency relationship in a best worst scaling study. Journal of Health Economics, 50, 115-130 

Supplerende:

• Gyrd-Hansen D (2002). Økonomisk evaluering – hvad handler det om? Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 80(4), 529-43 
• Determann et al. 2014. Acceptance of vaccinations in pandemic outbreaks: A discrete choice experiment. Plos One, 9(7), e102505

Uge 51: Lektion 6: Præsentation af case-ideer

Ugedag: tirsdag den 17. dec. kl. 13.00-17.00

Lokale: WP17.110

Mål: I denne lektion er der mulighed for at præsentere jeres valg af eksamenscase og diskutere jeres ideer til anvendt teori og evalueringsdesign i grupper. Der vil desuden være et oplæg om at skrive en god akademisk opgave, og der vil være tid til efterfølgende at arbejde med jeres problemformulering, søge litteratur mv. Modulet evalueres mundtligt, og der gives derudover tid til skriftlig evaluering via SDUs elektroniske evalueringssystem. 

Underviser: Line Bjørnskov Pedersen

Modulet består af et antal konfrontationstimer samt andre selvstændige eller gruppebaserede læringsaktiviteter før, under og efter undervisningssessionerne.

Undervisningen er dialogbaseret og der gives løbende feedback i undervisningen fra underviser til studerende. Den sidste undervisningsgang er afsat til at feedback på valg af eksamensopgave fra underviser og medstuderende. 

Undervisningssprog: Primært dansk, dele af undervisningen kan være på engelsk. 

• Konfrontationstimer: 24 timer
• Litteratur: 52 timer
• Øvrig Forberedelse: 12 timer
• Eksamen: 50 timer

Faget er identisk med tidligere fag med samme titel (EKA 3361152). Brugte prøveforsøg fra EKA: 3361152 overføres automatisk. 

Evaluering af modulet

Evaluering af hele modulet foregår elektronisk. Ved sidste undervisningsdag udsendes e-mail (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modulet. Der afsættes 15 minutter til evaluering af modulet ved sidste undervisningsdag.