By og samfund i Antikken

De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.

Den studerende skal efter endt undervisning

• demonstrere indsigt i udvalgte antikke bysamfund og deres historier 
• demonstrere overblik over og indsigt i teoretiske diskussioner om bydannelse samt bysamfunds æstetik, økonomi, sociologi og kulturelle egenart

• analysere og vurdere kildemateriale til antikke byer i lyset af nyere teoretikere (fx von Thünen, Fustel de Coulanges, Tönnies, Marx, Weber, Sombart, Christaller, Childe, Wirth, Harvey)
• sammenligne antikke byer med andre præ-industrielle bysamfund

Den studerende skal efter endt undervisning

• arbejde tværfagligt
• kombinere teori og empiri
• arbejde diakront

Byen er den centrale institution i den vestlige kultur. Byer, som vi nu kender dem, op-står i de sidste årstusinder f.Kr. og antikkens bykultur har på en række punkter fungeret som paradigmer for såvel byens arkitektur og rumlige planlægning som for den teoretiske analyse af bysamfundet. Med udgangspunkt i konkrete, repræsentative eksempler på antikke bysamfund vil deltagerne indkredse de konstituerende træk ved den antikke by og dennes relationer til det omgivende samfund, samt hvorledes disse videreføres henholdsvis forandres i eftertiden. Endvidere vil kurset indeholde udblik til nutidig urbanisering i Mellemøsten og den Tredje Verden.

Følgende undervisningsformer kan forekomme på kurset: Forelæsninger, oplæg, diskussioner og øvelser baseret på tværfagligt relevante cases. De studerende forventes også at præsentere deres individuelle eller fælles projekter undervejs. Underviserne på kurset fremlægger ved kursets begyndelse en plan som danner grundlag for en aftale med de studerende om forløbets aktiviteter. En ekskursion kan indgå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum: 

• Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
  
• Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
• Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
• Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede

Undervisernes forslag til kursuslitteratur bør (lige som litteraturen selv) foreligge senest medio august, således at de studerende har mulighed for at begynde arbejdet med kursets emner på dette tidspunkt.