HRM i teori og praksis

Samdrift - henvend dig hos dit eget studienævn

Undervisningssprog: Dansk
EKA: H910002102
Censur: Intern prøve, to eller flere bedømmere
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: H910002101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato:


Varighed: 1 semester

Version: Arkiv

Fagnummer

H910002101

ECTS-point

10

Fagtitel

HRM i teori og praksis

Antal undervisningstimer

30 timer per semester

Fagansvarlige

Navn E-mail Institut
Flemming Smedegaard fsm@sdu.dk

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Flemming Smedegaard fsm@sdu.dk Odense
Stina Rydell Brøgger srb@sdu.dk Odense

Overordnet målbeskrivelse

De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.

Målbeskrivelse - viden

Den studerende skal efter endt undervisning

  • demonstrere indsigt i forskningsbaseret teoretisk og metodisk viden om HRM.
  • forstå sammenhængen mellem egen kompetenceprofil og det akademiske arbejdsmarked

Målbeskrivelse - færdigheder

Den studerende skal efter endt undervisning
  • kunne afgrænse og definere et en opgave inden for HRM-faget
  • kunne udvælge, anvende, diskutere og vurdere den for emnet relevante forskningslitteratur
  • kunne udvælge, indsamle, analysere og vurdere relevante data for emnet på et solidt videnskabeligt niveau
  • kunne kommunikere egne kompetencer skriftligt og mundtligt
  • kunne identificere og arbejde med eget netværk i et karriereperspektiv

Målbeskrivelse - kompetencer

Den studerende skal efter endt undervisning

  • kunne udarbejde relevante løsningsforslag på det opstillede faglige problem
  • kunne evaluere på anvendelsen af egne kompetencer og reflektere over forløbet, samt vurdere hvordan faget HRM i teori og praksis spiller sammen med egen studieprofil og ønsker til et fremtidigt arbejdsliv.
  • kunne træffe personlige karrierevalg og sætte sig karrieremæssige mål

Indhold

Den studerende får en generel introduktion til den centrale rolle, HRM har i samspillet mellem person, job, leder og organisation, et grundigt overblik over fagområdets nøglebegreber, en indføring i den væsentligste danske og internationale forskning på området, mange eksempler fra praksis samt ikke mindst konkrete forslag til, hvordan man arbejder med HRM i dagligdagen i forskellige typer af organisationer.

I kurset vil følgende særlige HRM-udfordringer blive behandlet: rekruttering, sammen-sætning og udvikling af teams, motivation, arbejdstid og det grænseløse arbejdsliv, job- og karriereudvikling, mangfoldighedsledelse og ligestilling, medarbejderudviklingssamtaler og bedømmelsessystemer, løn og personalegoder, psykisk arbejdsmiljø, stress, sygefravær, mobning, forandringsledelse og forandringskommunikation samt afskedigelser, ligesom der i løbet af kurset vil blive gennemgået de vigtigste juridiske forhold, som man skal kende, når man skal arbejde med HR.

I kurset drøftes de aktuelle udfordringer og dilemmaer, som HRM-faget står i, bl.a. hvilke internationale og interkulturelle HRM-udfordringer globaliseringen medfører for danske virksomheder, hvordan man særligt arbejder med HRM i de mange små og mellemstore virksomheder, som er de dominerende i Danmark, og som oftest ikke har en selvstændig HR-funktion, hvordan HRM-faget kan legitimere sig, samt om der kan måles en effekt af HRM.

Et centralt element i kurset er kompetenceafklaring. Indledningsvist arbejder den studerende med at afklare, hvilke faglige, personlige og erfaringsbaserede forudsætninger han/hun har for at arbejde med HRM. I selve forløbet lærer den studerende at anvende egne og andres kompetencer i arbejdet med HRM. I slutningen af kurset evaluerer den studerende, hvilke nye kompetencer han/hun har fået med fra faget, og slutter af med at vurdere sine muligheder for at arbejde videre med HRM i det videre studium og fremtidige arbejdsliv.

Gennem undervisningen i Career Management Skills vil den studerende blive trænet i at udnytte egne karriereressourcer. Temaer i denne undervisning vil inkludere kompetenceafklaring, skriftlig formidling i en jobsøgningssammenhæng, forståelse og brug af netværk i karriereperspektiver, forståelse af dynamikker i en jobsamtalesituation samt udvikling af egen karrierestrategi. Som en del af undervisningen i Career Management Skills får den studerende desuden stillet en personlig karrierementor til rådighed fra en offentlig eller privat virksomhed, organisation eller institution. Den studerende vil have løbende kontakt til sin mentor, samt følge sin mentor en dag på job, i et ”job-shadowing forløb”.

Undervisnings- og arbejdsformer

Kurset er organiseret i form af 6 seminarer á 5 timer samt undervisning i Career Management Skills (4 x 3 timer).

Bemærk venligst: Studerende, der også er tilmeldt projektorienterede forløb (praktik), skal ikke deltage i den obligatoriske Career Management Skills undervisning i forbindelse med deres valgfag, da denne undervisning i stedet indgår som en del af deres projektorienterede forløb.

Ovennævnte mål nås gennem arbejdsformer, der vil være en blanding af oplæg, øvelser, casearbejde og diskussion. Der gives uden for undervisningen vejledning på eksamensopgaverne, og der vil i opgaverne være mulighed for at arbejde med alle emner inden for HRM efter eget ønske.
De 4 undervisningsgange i Career Management Skills afvikles som workshops.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum: 
  • Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
  • Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
  • Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
  • Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede

Undervisningssprog

Dansk

Pensum


Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser

Navn

Eksamensbestemmelser

Tidsmæssig placering

I løbet af semestret og afslutningen af undervisningen.

Udprøvninger

Den afsluttende prøve

EKA

H910002102

Navn

Den afsluttende prøve

Beskrivelse

En fri hjemmeopgave. 

Det er en forudsætning for deltagelse i den afsluttende prøve, at undervisningsdeltagelsen i det Karriereforberedende forløb er bestået. Se eksamensbestemmelser for det Karriereforberedende forløb.

Får den studerende ikke bedømt undervisningsdeltagelsen til godkendt (ordinær forudsætningsprøveform), foregår afløsningen for forudsætningen i henhold til nedenstående afløsningsbestemmelser. 

Studerende der ikke benytter sig af muligheden for hurtig afvikling af afløsningen for forudsætningen, eller skal op for 3. gang, kan ved næste ordinære udbud vælge om de vil deltage i forudsætningsprøven på ordinære prøvevilkår eller deltage i afløsningen efter de fastsatte bestemmelser. 

Afløsning for forudsætningen: 4 bundne individuelle hjemmeopgaver á 2 – 3 normalsider pr. hjemmeopgave.

Prøveform

Hjemmeopgave

Censur

Intern prøve, to eller flere bedømmere

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Omfang

20 – 25 sider pr. studerende.

Aflevering af besvarelse

Besvarelsen skal afleveres i SDU´s e-læringsportal.

ECTS-point

10

Uddybende information

Bemærk venligst: Studerende, der også er tilmeldt projektorienterede forløb (praktik), skal ikke deltage i den obligatoriske Career Management Skills undervisning i forbindelse med deres valgfag, da denne undervisning i stedet indgår som en del af deres projektorienterede forløb. 

Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til eksamensformen og det konkrete studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i studieordningens punkt Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer nævnte generelle kompetencemål.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen.

Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja, op til 3 studerende kan bidrage til en besvarelse. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Opgavens omfang fremgår af punktet "Omfang".

Omprøven/reeksamen afvikles efter bestemmelserne gældende for den ordinære prøve.

Forudsætninger

Type Forudsætningsnavn Forudsætningsfag
Udprøve H910011102, Karriereforberedende forløb H910011101, Karriereforberedende forløb

Skema for faget

Yderligere information

Undervisningstidspunkter
Fredage kl. 8-13 d. 6. september, 20. september, 4. oktober, 1. november, 15. november og d. 29. november
Der tages forbehold for ændringer.
Se nærmere oplysninger i MitSkema/ovenstående link til MitSkema.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester

Uddannelser fagbeskrivelsen indgår i

Profil Uddannelse Semester Udbuds periode