SU802: Medicinsk neurobiologi
Kommentar
Indgangskrav
Bestået bacheloruddannelse i biomedicin, farmaci, lægemiddelvidenskab eller kemi med farmaceutisk kemi.
Faglige forudsætninger
Formål
Kurset har til formål at bibringe de studerende de nødvendige kundskaber om nervesystemets normale strukturelle og funktionelle organisation til at forstå almindelige diagnostiske og behandlingsmæssige principper for de vigtigste centralnervøse sygdomme. Der præsenteres emner fra neurovidenskabelig forskning og dens metoder som grundlag for kritisk vurdering af nuværende viden og stimulation til fortsat uddannelse og forskning.
Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i anatomi og medicinsk fysiologi og giver et fagligt grundlag for at CNS-modulet i human patofysiologi, der er placeret senere i uddannelsen.
I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:
- Give viden om molekylær og biokemisk diagnostik på det kliniske område
- Give viden om hjernens normale function for at kunne forstå patofysiologiske mekanismer.
Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at redegøre for:
- centralnervesystemets makroskopiske og mikrosopiske opbygning samt neuroners og gliacellers generelle funktioner
- centralnervesystemets hinder og blodforsyning
- cerebrospinalvæskens dannelse, omsætning og funktion
- nervecellernes elektrokemiske egenskaber, inkl. initiering og forløb af aktionspotentialer
- signaloverføringen i synapsen, inkl. neurotransmitter, receptor funktioner og muligheder for at påvirke disse
- rygmarvens og hjernestammens til- og fraførende forbindelser samt det neuronale grundlag for de vigtigste reflekser
- de perifere somatosensoriske og viscerale sansereceptorer, formidlingen af somatosensorisk information fra perifere receptorer til cerebral cortex
- de specielle sansefunktioner (syn, hørelse, ligevægt, smag , lugt), formidlingen af sensoriske information fra perifere receptorer til cerebral cortex, reflekser
- de motoriske nervebaners opbygning og funktion (fra motorisk cortex til muskel)
- samspillet mellem motorisk cortex og andre cortex områder
- basalgangliernes opbygning og funktionelle organisation
- cerebellums opbygning og motoriske kontrolfunktioner
- den strukturelle og funktionelle opbygning af hjernebarken
- reguleringen af hjernebarkens aktivitet og den neurobiologiske baggrund for bevidsthed, søvn, og arousal
- de højere mentale funktioner og deres repræsentation i cortex cerebri, inklusive sprog, rum, kropsopfattelse, emotioner og personlighed
- den strukturelle og funktionelle opbygning af hypothalamus med relation til det endokrine system, det autonome nervesystem og somatiske cortikale funktioner
- den strukturelle og funktionelle opbygning af det limbiske system og det neuronale grundlag for emotioner, motivation, indlæring og hukommelse
Indhold
Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:
- Cellulær neurobiologi, inkl. basal neurofysiologi og neurotransmission
- Rygmarvens strukturelle og funktionelle organisation med fokus på reflekser, sensoriske og motoriske nervebaner
- Strukturel og funktionel organisation af hjernestammen og cerebral cortex
- Sensoriske systemer, inkl. specielle sanser (syn, hørelse, ligevægt, lugt, smag)
- Motoriske systemer, inkl. basalganglier og cerebellum
- Hypothalamus, neuroendokrin kontrol og autonome funktioner
- Det limbiske system, emotioner, indlæring og hukommelse
- Cortex cerebri, cortikale funktioner, bevidsthed/arousal og søvn
Litteratur
Purves et al: Neuroscience, 6th edition.
Se BlackBoard for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.
Eksamensbestemmelser
Eksamenselement a)
Tidsmæssig placering
Udprøvninger
Skriftlig eksamen
EKA
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Hjælpemidler
ECTS-point
Uddybende information
Eksamensformen ved reeksamen kan være en anden end eksamensformen ved den ordinære eksamen.
Reeksamen efter i samme termin eller umiddelbart derefter.
Vejledende antal undervisningstimer
Undervisningsform
Hver forelæsningstime begynder med præsentation af nyt stof, i den efterfølgende time diskuterer lærere og studenter. Film bruges som demonstrationsredskab til at forklare komplicerede mekanismer og hvad som sker når skader sker på forskellige dele i hjernen. I e-timerne arbejdes med opgaver, som delvis forberedes hjemmefra, og særligt vanskelige mekanismer diskuteres.
I studiefasen forventes de studerende at arbejde selvstendigt med power point og lærebog og med eksempler og spørgsmål, som de studerende får lagt ud på e-learn.
Aktiviteter i studiefasen:
- Selvstudium af lærebogen og power point præsentationer samt study questions på e-learn.
- Selvstændig opsamling på intro- og træningsfasen
- Repetition op til eksamen