Offentlig kvalitet, effektivitet og brugerorientering

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B770021102
Censur: Ekstern prøve
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Master

Fagnummer: B770021101
ECTS-point: 5

Godkendelsesdato: 04-04-2019


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B770021101

Fagtitel

Offentlig kvalitet, effektivitet og brugerorientering

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

5

Ansvarligt studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Godkendelsesdato

04-04-2019

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Anne Heeager Heeager@ps.au.dk

Udbudssteder

Odense

Niveau

Master

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 semester

Obligatoriske forudsætninger

Adgangsberettiget til Master i offentlig ledelse

Formål og sigte

Påstanden i dette fag er, at den kvalitet, effektivitet og lydhørhed, vi finder i den offentlige sektor, er påvirket af måden, hvorpå vi organiserer den offentlige sektors økonomi. De økonomiske relationer imellem forvaltningsniveauer og imellem centrale og decentrale enheder internt hos de enkelte myndigheder påvirker de muligheder og begrænsninger, de enkelte aktører står overfor, og hermed i sidste ende deres opgavevaretagelse. Det er derfor ikke alene mængden af ressourcer, der er afgørende for, hvad vi lykkes med. Afgørende er det også, hvor opgaver placeres, hvordan pengene følger med opgaverne, og hvem der tildeles økonomisk beslutningskompetence til hvad.

Formålet med dette fag er at give offentlige ledere en større indsigt i de valg, der er truffet – og kan træffes –- omkring organisering af den økonomi, de sidder med. I denne forbindelse vil vi diskutere variationer på tværs af mange forskellige politikområder og på tværs af myndigheder samt mulige årsager til og konsekvenser heraf. Det centrale spørgsmål er naturligvis, hvordan vi organiserer økonomien – også lokalt - så det understøtter udviklingen af en (endnu mere) effektiv og lydhør offentlig sektor.

Faget vil sikre en tæt kobling imellem teori og praksis. Deltagerne vil igennem arbejdet med udvalgte cases opnå et stort empirisk indblik i de mange valgmuligheder, der er i forhold til økonomiens organisering i den offentlige sektor. Samtidig vil deltagerne blive klædt teoretisk på til at diskutere fordele og ulemper ved de konkrete valg. Ud fra litteraturen vil vi eksempelvis diskutere mulige effekter af at benytte værdighedspuljer på ældreområdet, Løkke-poser til særligt godt præsterende folkeskoler, tildelingsmodeller baseret på DRG henholdsvis værdibaseret ledelse, central kontra decentral placering af økonomisk beslutningskompetence samt opsplitning af økonomi mellem aktører, der skal samarbejde

Indhold

Undervisningsgang 1: Der sættes fokus på begreberne økonomisk centralisering og decentralisering. Herudover kigger vi nærmere på sammenhængene imellem den kommunale, den regionale og den nationale økonomi og på de fordele og ulemper, der knytter sig til de forskellige styringsformer, der anvendes.

Undervisningsgang 2: Der stilles skarpt på budgetter, budgetlægningsmetoder og budgettildelingsmodeller. I den forbindelse vil vi være særligt opmærksomme på, hvor den økonomiske beslutningskompetence placeres, og hvilke frihedsgrader der følger med budgettet – også på lokalt niveau.

Undervisningsgang 3: Der sættes fokus på tilbagevendende krav om besparelser, produktivitetsforbedringer og effektiviseringer. Hvordan organiserer vi økonomien bedst for at imødekomme sådanne krav? Og hvordan kan økonomistyring og ledelsesinformation understøtte værdiskabelse og kvalitet – centralt og decentralt?

Undervisningsgang 4: Her sættes fokus på samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer: Hvilke muligheder og begrænsninger sætter økonomien – og hvordan sikrer vi en højere grad af helhedstænkning i vores opgaveløsning, der sætter borgeren i centrum?

Undervisningsgang 5: Nu stilles skarpt på samarbejdet med brugere og borgere. Hvordan kan organiseringen af økonomien hjælpe konkrete samarbejder på vej – og hvilke økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser har samarbejdet med borgere og brugere mon under forskellige omstændigheder?

Undervisningsgang 6: På den afsluttende dag vil de studerende arbejde med deres individuelle synopser ud fra fagets temaer under vejledning fra underviser. Der vil være indlagt øvelser, der skærper opmærksomheden på synopsens forskellige dele.


Målbeskrivelse - viden

Deltagerne skal have et solidt kendskab til teorier og empiri vedrørende organiseringen af den offentlige sektors økonomi og samspillet imellem forskellige niveauer i den offentlige sektor. Deltagerne skal kende til årsager og rationaler bag organisationsformerne såvel som deres konsekvenser af økonomisk og politisk karakter.

Målbeskrivelse - færdigheder

Deltagerne skal kunne sammenligne og diskutere teorier og empirisk viden om forskellige måder at organisere den offentlige sektors økonomi på.

Målbeskrivelse - kompetencer

Deltagerne skal selvstændigt kunne formulere en problemstilling inden for fagets område og anvende fagets begreber, teorier og empiriske indsigter til en kritisk diskussion og belysning af problemstillingen.

Litteratur

Nedenstående er eksempler på litteratur. Den endelige litteratur meddeles i læseplanen.

Boetti, Lorenzo, Missimiliano Piacenza, and Gilberto Turati (2012). Decentralization and Local Governments’ Performance: How Does Fiscal Autonomy Affect Spending Efficiency? Public Finance Analysis vol. 68, 3: 269-302.
Heeager, Anne og Søren Olesen (2017). Kommunaløkonomi. Hans Reitzel Forlag
Højgaard, Betina, Jakob Kjellberg og Mickael Bech (2018). Den statslige styring af det regionale sundhedsområde – Analyse af centrale instrumenter. København: VIVE.
Kjeldsen, Anne Mette og Mads Leth Jakobsen (2016). Statskundskabens perspektiver på sundhedsvæsenet: Forskning i styring, ledelse og motivation kan bidrage med nye og relevante indsigter. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, vol 92, 5: 14-21
Rodden, Jonathan A. (2006). Hamilton’s Paradox. The Promise and Peril of Fiscal Federalism. Cambridge University Press.

Undervisningsform

Forelæsninger, plenumdiskussioner, gruppearbejde og deltageroplæg.
Undervisningen finder sted på seks hverdage fordelt over efteråret med fem timer pr. undervisningsgang.
Undervisningen foregår i Aarhus.


Arbejdsbelastning

Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er 27 timer pr. ECTS. Ialt 135 timer i dette fag. Timerne fordeles på forberedelse til og tilstedeværelse i undervisningstimerne, forberedelse og gennemførelse af eksamen.

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær prøve: December/januar
Omprøve: Februar

Deltagelse i omprøve kræver deltagelse i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Hvis man ikke deltager i ordinær eksamen, vil næste adgang til eksamen være førstkommende ordinære eksamen.

Udprøvninger

Eksamen

Navn

Eksamen

Prøveform

Synopsis med mundtlig prøve

Censur

Ekstern prøve

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

Mundtligt forsvar 20 min på baggrund af synopsis

Omfang

Synopsen må maksimalt fylde 4 - 6 normalsider à 2400 anslag inkl. bilag og ekskl. litteraturliste.

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler er tilladt.

Indlevering af besvarelse

Besvarelsen afleveres digitalt via Blackboard.

ECTS-point

5

Uddybende information

Mundtlig eksamen af 20 minutters varighed uden forberedelse på baggrund af synopsis.

Synopsen skal tage udgangspunkt i en praktisk problemstilling relateret til fagets emner. Ved bedømmelsen anlægges en helhedsvurdering, som inkluderer både den skriftlige del (synopsen) og den mundtlige eksamen. Synopsen vægtes med en tredjedel i forhold til den mundtlige eksamen. 

EKA

B770021102

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Efterår 2019 Valgfag FMOL 2019 Master i offentlig ledelse - 2022 | Master i offentlig ledelse (FMOL) | Odense

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Anne Heeager Heeager@ps.au.dk Odense

URL til Skemaplan

Deltagerbegrænsning

40