Offentlig kvalitet, effektivitet og brugerorientering

Formålet med dette fag er at give offentlige ledere en større indsigt i de valg, der er truffet – og kan træffes –- omkring organisering af den økonomi, de sidder med. I denne forbindelse vil vi diskutere variationer på tværs af mange forskellige politikområder og på tværs af myndigheder samt mulige årsager til og konsekvenser heraf. Det centrale spørgsmål er naturligvis, hvordan vi organiserer økonomien – også lokalt - så det understøtter udviklingen af en (endnu mere) effektiv og lydhør offentlig sektor.

Faget vil sikre en tæt kobling imellem teori og praksis. Deltagerne vil igennem arbejdet med udvalgte cases opnå et stort empirisk indblik i de mange valgmuligheder, der er i forhold til økonomiens organisering i den offentlige sektor. Samtidig vil deltagerne blive klædt teoretisk på til at diskutere fordele og ulemper ved de konkrete valg. Ud fra litteraturen vil vi eksempelvis diskutere mulige effekter af at benytte værdighedspuljer på ældreområdet, Løkke-poser til særligt godt præsterende folkeskoler, tildelingsmodeller baseret på DRG henholdsvis værdibaseret ledelse, central kontra decentral placering af økonomisk beslutningskompetence samt opsplitning af økonomi mellem aktører, der skal samarbejde

Undervisningsgang 2: Der stilles skarpt på budgetter, budgetlægningsmetoder og budgettildelingsmodeller. I den forbindelse vil vi være særligt opmærksomme på, hvor den økonomiske beslutningskompetence placeres, og hvilke frihedsgrader der følger med budgettet – også på lokalt niveau.

Undervisningsgang 3: Der sættes fokus på tilbagevendende krav om besparelser, produktivitetsforbedringer og effektiviseringer. Hvordan organiserer vi økonomien bedst for at imødekomme sådanne krav? Og hvordan kan økonomistyring og ledelsesinformation understøtte værdiskabelse og kvalitet – centralt og decentralt?

Undervisningsgang 4: Her sættes fokus på samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer: Hvilke muligheder og begrænsninger sætter økonomien – og hvordan sikrer vi en højere grad af helhedstænkning i vores opgaveløsning, der sætter borgeren i centrum?

Undervisningsgang 5: Nu stilles skarpt på samarbejdet med brugere og borgere. Hvordan kan organiseringen af økonomien hjælpe konkrete samarbejder på vej – og hvilke økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser har samarbejdet med borgere og brugere mon under forskellige omstændigheder?

Undervisningsgang 6: På den afsluttende dag vil de studerende arbejde med deres individuelle synopser ud fra fagets temaer under vejledning fra underviser. Der vil være indlagt øvelser, der skærper opmærksomheden på synopsens forskellige dele.

Boetti, Lorenzo, Missimiliano Piacenza, and Gilberto Turati (2012). Decentralization and Local Governments’ Performance: How Does Fiscal Autonomy Affect Spending Efficiency? Public Finance Analysis vol. 68, 3: 269-302.

Heeager, Anne og Søren Olesen (2017). Kommunaløkonomi. Hans Reitzel Forlag

Højgaard, Betina, Jakob Kjellberg og Mickael Bech (2018). Den statslige styring af det regionale sundhedsområde – Analyse af centrale instrumenter. København: VIVE.

Kjeldsen, Anne Mette og Mads Leth Jakobsen (2016). Statskundskabens perspektiver på sundhedsvæsenet: Forskning i styring, ledelse og motivation kan bidrage med nye og relevante indsigter. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, vol 92, 5: 14-21

Rodden, Jonathan A. (2006). Hamilton’s Paradox. The Promise and Peril of Fiscal Federalism. Cambridge University Press.

Undervisningen finder sted på seks hverdage fordelt over efteråret med fem timer pr. undervisningsgang.

Undervisningen foregår i Aarhus.