FA507: Instrumentel farmaceutisk analyse

Studerende, der følger kurset, forventes at have gennemført kurserne FA501, KE557, KE558, KE521, KE538 og følger KE505 senest parallelt med dette kursus.

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i farmaci grundkursus (FA501) og de grundlæggende fag i kemi (KE557, KE558), fysik (FY528) og matematik (MM556) på første studieår.

Kurset giver det faglige grundlag for at anvende instrumentelle analytiske metoder i det videre studium. 

Kurset har til formål at den studerende får kendskab til instrumentelle metoder til kvalitativ og kvantitativ analyse, så den studerende er i stand til at løse analytiske problemstillinger, blandt andet kritisk vurdering af valgt analyseteknik, gennemførelse af metodeudvikling, optimering og validering, selvstændig udførelse af databehandling inkl. at anvende statistiske metoder samt klar og præcis afrapportering af analytiske resultater. Desuden skal den studerende kende og anvende analytiske retningslinjer (GLP, ICH, Ph.Eur.) og vurdere relevant faglig litteratur.

• kunne kritisk vurdere og anvende analytiske instrumentelle metoder til at løse kvalitative og kvantitative analytiske farmaceutiske problemstillinger og at tage hensyn til officielle monografier (Ph.Eur.) og retningslinjer (ICH, GLP) samt videnskabelig litteratur (kompetencer),
• kunne udføre og optimere analytiske metoder, udføre kvantitativ bestemmelse (kalibrering, standarder), beregne valideringsparametre, herunder præcision, nøjagtighed, selektivitet, detektionsgrænse, kvantificeringsgrænse, separations- og kolonneparametre, anvende statistiske metoder samt afrapportere forsøgsresultater i letforståeligt, præcist og korrekt sprog (færdigheder) og
• kende centrale begreber og principper for den analytiske proces (validering, statistiske analysemetoder), spektroskopiske metoder inkl. til strukturanalyse (UV/Vis, IR, NMR, MS), kromatografiske separationsmetoder (HPLC, TLC, GC, SEC, AAS) samt kobling af separationsmetoder med almindelige detektionsmetoder (viden). Foretage en kritisk vurdering af en given analyseteknik med fokus på optimering og validering
• Fortolke resultater ved anvendelse af statistiske analyser og tests ved at bygge videre på færdigheder i [R] opnået i tidligere kurser,
• Gennemføre analyser ved anvendelse af HPLC og GC
• Arbejde fornuftigt og sikkert i et analysekemisk laboratorium

• Almene kromatografiske begreber samt metodeudvikling, -optimering og –validering. De mobile og stationære fasers indflydelse, samt kolonnevalg 
• Kromatografiske separationsmetoder (HPLC, TLC, GC, SEC, AAS)
• Spektroskopiske metoder inkl. til strukturanalyse (UV/Vis, IR, NMR, MS)
• Kvantificeringsprincipper
• Statistiske fordelingsfunktioner og sandsynlighed 
• Hypotesetest af en eller to variable (t-test og parret t-test) 
• Ensidet og flersidet variansanalyse 
• Lineær regressionsanalyse 
• Eksperimentelt forsøgsdesign 
• Metodevalidering og statistiske analyser 
• Usikkerhedsbudgetter 
• GLP (Good Laboratory Practice)
• Definition af nationale og internationale standarder 
• Definition af akkreditering og certificering 
• Definition af GMP (Good Manufacturing Practice), GLP (Good Laboratory Practice) og andre Good Practices 

Skemalagte undervisningstimer:
Antal undervisningstimer i alt: 100
Heraf:
Fællestimer i klasselokale/auditorium: 44
Holdtimer i klasselokale: 44
Holdtimer i laboratorium: 12

Undervisningen består af forelæsninger fælles for hele holdet. Her gives der overblik over kursets emner, med en kort introduktion og perspektivering. De studerende aktiveres til forelæsningerne med f.eks. Poll Everywhere, hvor de kan svare på eller stille spørgsmål til det gennemgåede emne. Dette giver et incitament til at deltage i undervisningen, samtidig med at man kan beholde sin anonymitet.

Holdene deles op i mindre hold, som deltager i dels undervisningstimer og obligatoriske laboratorietimer. Undervisningstimerne planlægges således at den faciliterer ”active learning”, hvor de studerende igennem aktiv deltagelse arbejder med emnerne. Igennem f.eks. opgaveløsning, enten i grupper eller selvstændigt, inspireres de studerende til at bevæge sig højere op ad den taksonomiske stige.

Under laboratoriearbejdet arbejder de studerende i større grupper, hvor de udfører praktiske øvelser indenfor kursets fagområde. Dette resulterer i rapporter, som indgår som en del af bedømmelsen af de studerendes læring.

Andre planlagte aktiviteter:

De studerende arbejder med studieunderstøttende emner, der giver dem bedre forudsætninger til at deltage aktivt undervisningen. Dette kunne f.eks. være læsning af lærebogen og andet relevant litteratur, efterarbejde af forelæsninger, eller øvelser hvor de skal fremstille produkter i [R], word eller lignende, som skal bruges i rapporter. Herudover vil kooperativ læring blive tænkt ind i diverse opgaver.