Klimajournalistik (Cand.public - deltid)

Studienævn for Cand.public

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B390027102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Forår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: B390027101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 15-09-2025


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B390027101

Fagtitel

Klimajournalistik (Cand.public - deltid)

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

10

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Cand.public

Godkendelsesdato

15-09-2025

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Ralf Andersson raan@journalism.sdu.dk Institut for Statskundskab

Udbudssteder

Odense

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Forår

Varighed

1 semester

Anbefalede forudsætninger

Den studerende har en BA eller PBA i Journalistik eller TV- og Medietilrettelæggelse.

Formål og sigte

Klima er en af de vigtigste dagsordner globalt, nationalt som lokalt og derfor afgørende vigtig at dække journalistisk. Klima er en central del af journalistikken, - uanset om det drejer sig om politik, transport, flygtninge, forsvar, erhverv, socialpolitik osv., er klima en del af dagsordenen.

Klima er dermed ikke blot et emne enkelte fagjournalister skal dække, men et gennemgående og grundlæggende tema som stort set alle journalister skal forholde sig til og arbejde med fremover.

Men klimastof er komplekst, kan være vanskeligt at forstå og mange modsatrettede interesser er på spil.

Faget har til formål at give de studerende viden, værktøjer og kompetencer til at formidle og dække klimaproblemer journalistisk. Desuden at introducere kendskab til relevante journalistiske metoder der kan anvendes i dækning af klima som eksempelvis konstruktiv journalistik.

Sigtet er en kombination af det praktiske og det analytiske. 

Indhold

Faget vil introducere en række forskellige perspektiver og tilgange til at arbejde med og forstå klimaproblemer, og hvordan de kan forklares og formidles journalistisk. Faget vil blandt andet omhandle flg. områder:

  • Grundlæggende viden og forståelse af globale klimaproblemer, bæredygtighed som begreb etc.
  • Færdigheder og kompetencer til at formidle klimaproblemer journalistisk.
  • Indsigt, værktøjer og metoder til at arbejder med klima journalistisk, som eksempelvis at vise løsninger og handlemuligheder for brugere og borgere i forhold til klimaproblemer.

Målbeskrivelse

For at opnå fagets formål er det læringsmålet for faget at de studerende:

Målbeskrivelse - viden

Opnår og demonstrerer viden om:

  • De vigtigste globale klimaproblemer, årsag og konsekvenser,
  • Danskernes differentierede holdninger til klima og klimatiltag,
  • Mediernes dækning af klima,
  • Teorier og modeller til at arbejde systematisk med klimajournalistik i et differentieret medielandskab.

Målbeskrivelse - færdigheder

De studerende kan demonstrere færdigheder i:

  • Anvendelse af den viden, de redskaber og modeller der introduceres i undervisningen til en journalistisk formidling af emner om klima,
  • Analyse af et givent medies dækning af klimarelaterede emner.

Målbeskrivelse - kompetencer

Opnår og demonstrerer kompetencer til at

  • Anvende de begreber, perspektiver og redskaber til arbejdet med klimajournalistikken som introduceres i undervisningen, til selvstændigt at analysere og arbejde med at udvikle konkrete vinkler, historier og temaer inden for området.
  • Anvende den viden og indsigt om konstruktiv journalistik introduceret i undervisningen til at arbejde med at give inspiration og vise veje for handlinger og løsninger i det journalistiske arbejde med klimarelaterede emner.
  • Kompetence til at relatere sine egne analytiske, praktiske og teoretiske erfaringer til emner inden for klimajournalistikken
  • Reflekteret at forholde sig aktivt kritisk til egen og andres journalistiske praksis og metodiske grundlag i forhold til at dække klimarelaterede emner.

Litteratur

Eksempelvis:

  • Climate Journalism that works, EBU News report 2023
  • Hvordan kan nyhedsmedierne dække klimakrisen, MFI/SDU 2023
  • Klimasegmentanalyse, DeltagerDK og Electica, 2022
  • What is 'Good' Climate Journalism? Public Perceptions of Climate Journalism in Denmark by Willig, Ida; Blach-Ørsten, Mark; Burkal, Rasmus, Journalism practice, 03/2022, Volume 16, Issue 2

En del af litteraturen indgår i digitaliseret form, som de studerende har direkte adgang til.

Pensum udgør ca. 1.000 sider.

Undervisningsform

Undervisningen foregår som en kombination af oplæg, analyse, diskussion, øvelser samt en række hjemmeopgaver / delopgaver der gives feedback på.

Faget samlæses med Klimajournalistik (B328051101), Klimajournalistik (B338016101) samt Klimajournalistik  (B370040101) i det omfang, at disse udbydes til undervisning.

Arbejdsbelastning

Skemalagt undervisning:
5-6 undervisningsdage a 4-6 timers varighed fordelt i september.

Arbejdsbelastning:
Lektioner:                                                                                      30 timer
Øvelser:                                                                                        35 timer
Vejledning, feedback:                                                                     5 timer
Pensumlæsning og forberedelse:                                              140 timer
(halvdelen af pensum skal være læst inden forløbet starter.)
Eksamen:                                                                                     60 timer
I alt:                                                                                            270 timer

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær eksamen: juni
Reeksamen: august

Udprøvninger

Eksamen

Navn

Eksamen

Prøveform

Projektrapport

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

I løbet af semesteret.

Omfang

Eksamen udarbejdes i grupper á to studerende. Der kan dog undtagelsesvis indgås aftale med underviser om at aflevere eksamen alene.

Det skal tydeligt fremgå i bilag til rapporten, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele, så der kan gives individuelle karakterer. Det er tilladt at angive indledning og konklusion som lavet i fællesskab.

Hvis to personer afleverer, er kravet til omfang max 20 sider.
Hvis én person afleverer alene, er kravet til omfang max 15 sider.

1 side svarer til 2400 anslag inklusive mellemrum og noter, men eksklusive bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Antallet af anslag skal fremgå af opgavens forside.

Overskrides det maksimale sideomfang eller fremgår antallet af anslag ikke af opgavens forside kan den afvises, hvilket resulterer i et brugt eksamensforsøg.

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler er tilladt.

Udlevering af opgave

Via Digital Eksamen.

Indlevering af besvarelse

Elektronisk aflevering via Digital Eksamen.

ECTS-point

10

Uddybende information

Opgaven har karakter af en projektopgave.

De studerende skal med afsæt i en valgt mediearbejdsplads aflevere en analyse af den nuværende klimadækning samt konkrete bud på den fremadrettede klimadækning for det pågældende medie.

  • Opgaven skal indeholde en analyse af mediets nuværende dækning af klima (omfang, tilgang, type etc.) Analysen tager afsæt i pensum, introduceret viden og modeller fra undervisningen og supplerende relevant teori. 
  • Med afsæt i analysen skal opgaven indeholde bud på hvordan mediets klimadækning kan se ud fremadrettet i form af en beskrivelse af en konkret journalistik kampagne om klima for mediet. Ud fra analysen beskrives dette med bl.a. konkrete journalistiske temaer, vinkler og historier. Opgaven skal også give bud på de journalistiske greb og metoder, der kan anvendes i dækning af klimastoffet.

Det er tilladt at anvende generativ AI i processen i forberedelse af eksamensbesvarelsen, men der må ikke anvendes formuleringer direkte fra chatbots i opgavebesvarelse og produkt. Eksamensopgaven skal indeholde et afsnit, hvor der reflekteres over, hvor, hvordan og hvorfor man har arbejdet med teknologien i projektet.

Vedr. brug af AI:
Det er tilladt at anvende generativ AI i processen i forberedelse af eksamensbesvarelsen, men der må ikke anvendes formuleringer direkte fra chatbots i opgavebesvarelse og produkt. Eksamensopgaven skal indeholde et afsnit, hvor der reflekteres over, hvor, hvordan og hvorfor man har arbejdet med teknologien i projektet.

Brugen af AI skal til enhver tid leve op til SDUs gældende regler på området samt Samfundsvidenskabs supplerende regler for anvendelse af AI, der kan findes via uddannelsens side på MitSDU under ’Eksamen’ – ’Regler for Eksamen’.

Vedr. reeksamen i samme eksamenstermin:
Reeksamen tager samme form som den ordinære eksamen.

Den/de studerende får mulighed for at omarbejde projektopgaven fra den ordinære eksamen. Opgaven skal indeholde et afsnit, der redegør og argumenterer for ændringerne. Dette afsnit indgår ikke i det samlede omfang.

Det er også tilladt lave et nyt projekt. I det tilfælde skal den studerende have godkendt en ny problemformulering og bud på ramme for analyse og koncept hos eksaminator. Den præcise deadline for godkendelse vil fremgå af reeksamensplanen.

I tilfælde af gruppeopgaver, hvor ikke alle studerende skal genaflevere, skal hele opgaven genafleveres, men den studerende er udelukkende ansvarlig for at revidere de dele, vedkommende selv har udarbejdet.

EKA

B390027102

Overgangsregler

Faget er identisk med Klimajournalistik (B320051101) udbudt på BA Journalistik, Klimajournalistik (B328051101) udbudt på Cand.mag-uddannelsen samt Klimajournalistik (B370040101) udbudt på Cand.public-uddannelsen.

Studerende, der tidligere har fulgt faget, kan ikke tage det igen.

Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh. til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Forår 2026 Valgfag Kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public.) på deltid, gældende fra 1. februar 2023 til den 31. januar 2026 Cand.public Deltid - 2026 | cand.public | Odense
Forår 2026 Valgfag Kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public.) på deltid, gældende fra den 1. februar 2026 Cand.public Deltid - 2026 | cand.public | Odense

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Ralf Andersson raan@journalism.sdu.dk Institut for Statskundskab Odense

URL til Skemaplan