Nordisk periode på tværs

De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.

Formålet med kurset er at sætte den studerende i stand til arbejde tværfagligt med en kulturhistorisk periode i en nordisk kontekst. Der arbejdes derfor med litteratur og andre æstetiske udtryk på de tre skandinaviske sprog sammen med, i bred forstand, teoretiske tekster fra perioden såsom fx litteraturteori, kunstneriske manifester og filosofiske tekster. I det omfang emnet lægger op til det, inddrages tekster fra andre nordiske sprog i oversættelse: samiske, grønlandske, færøske og finske. Kursets undervisere vælger og afgrænser perioden.

Den studerende skal efter endt undervisning

• have kendskab til dels en række litterære tekster, andre æstetiske udtryk og teoretiske tekster fra en periode i Nordens kulturhistorie
• have kendskab til den pågældende periodes almene kulturhistoriske forhold anskuet med udgangspunkt i Danmark. 

Den studerende skal efter endt undervisning

• kunne analysere litterære tekster og sætte dem i forbindelse med hinanden, med historiske og teoretiske kontekster og med andre medier og kunstarter, alt sammen i en nordisk sammenhæng

Den studerende skal efter endt undervisning

• med udgangspunkt i fagets konkrete emne kunne kombinere de forskellige aspekter af danskfagets litteraturfaglighed, sådan som der er blevet arbejdet med dem i uddannelsens forløb, her drejer det sig særligt om sammenhængen mellem tekstanalyse, historisk kontekst og teoretisk refleksion. Dette skal konkret kunne udmøntes i en selvstændigt opstillet problemformulering inden for fagets kontekst med påfølgende opgaveskrivning

I forlængelse af kurset Dansk ltteraturhistorie 2 zoomer dette kursus ind på én afgrænset periode i nordisk litteratur- og kulturhistorie, som studeres dybdegående og i et tværmedialt og tværæstetisk perspektiv.

Udgangspunktet er problemorienteret og knyttet dels til spørgsmålet om periodisering som historisk organiseringsprincip, dels til spørgsmålet om, hvordan den specifikke periode er blevet fremstillet litteratur- og kulturhistorisk.

Hovedfokus ligger på selve det analytiske studie af forskelligartet empirisk materiale fra perioden, både æstetiske ’værker’ og kulturhistoriske dokumenter, men er også rettet imod metodiske og teoretiske refleksioner, fx litteraturhistoriografiske.

Formålet er at opøve en nuanceret indsigt i periodens udtryksformer og deres historiske forankring, som sætter den studerende i stand til at arbejde problemorienteret og empirinært. Der arbejdes med forskellige måder at formidle litteraturhistorisk stof på, både i akademisk tekst og i mere populære formater.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på kurset: forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, øvelser samt udarbejdelse af obligatorisk opgave. 

Feedback
Der gives en af følgende former for feedback. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om hvilken form, der anvendes i det pågældende semester.

• Kollektiv mundtlig feedback på opgave i løbet af kurset
• Individuel skriftlig feedback på opgave i løbet af kurset  
• Individuel mundtlig feedback efter at bedømmelsen af eksamensopgave foreligger 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Aktiviteterne på kurset retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen fri hjemmeopgave, men kan også bestå af mundtlige oplæg, peerfeedback og andet.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum: 

• Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
• Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
  
• Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
  
• Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede

Se yderligere informationer enten ovenfor eller i kalenderfunktionen i Itslearning.