Sprog og samfund

Studienævn for Dansk, Tysk og Spansk 2022 - 2025

Undervisningssprog: Dansk
EKA: H120067102
Censur: Intern prøve, to eller flere bedømmere
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Forår
Niveau: Bachelor

Fagnummer: H120067101
ECTS-point: 5

Godkendelsesdato: 11-12-2024


Varighed: 1 semester

Version: Arkiv

Fagnummer

H120067101

ECTS-point

5

Fagtitel

Sprog og samfund

Antal undervisningstimer

2 timer per uge

Fagansvarlige

Navn E-mail Institut
Thomas Wiben Jensen twj@sdu.dk Institut for Sprog og Kommunikation (00)

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Thomas Wiben Jensen twj@sdu.dk Institut for Sprog og Kommunikation (00)

Overordnet målbeskrivelse

De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.

Faget beskæftiger sig med de sociale dimensioner ved sprog og sprogbrug i et bredt samfundsmæssigt perspektiv. Kurset introducerer til sprogvidenskabelige, kommunikative og retoriske tilgange, der kan belyse forskellige aspekter af relationen mellem sprog, identitet, kommunikation og samfund. Kursets faglighed rummer både et analytisk og teoretisk perspektiv samt en mere produktionsmæssig og praksisorienteret dimension. Et centralt aspekt i faget er koblingen til konkrete cases, fx indsamling af empiri, udførelse af interview, træning i mundtlighed etc., hvor de studerende vil få kendskab til og blive trænet i at arbejde empirisk og omsætte deres faglighed i praksis. 

Målbeskrivelse - viden

Den studerende skal efter endt undervisning

  • kende til centrale aspekter ved samspillet mellem sprog, identitet og samfundsmæssige problematikker
  • have kendskab til relevante sprogvidenskabelige, kommunikative og retoriske tilgange 
  • have kendskab til indsamling og bearbejdning af empiri
  • have kendskab til sproglige og retoriske virkemidler i relation til kommunikative problemstillinger
  • kende til centrale aspekter ved mundtlig formidling

Målbeskrivelse - færdigheder

Den studerende skal efter endt undervisning

  • kunne arbejde metodisk og analytisk med sprogbrug i samfundsmæssige sammenhænge
  • kunne arbejde metodisk med indsamling og bearbejdning af sproglig empiri ift. konkrete cases
  • kunne arbejde med mundtlig formidling ift. konkrete cases
  • være i stand til at anvende faglige begreber om sprogbrug, kommunikation og retorik i praksis

Målbeskrivelse - kompetencer

Den studerende skal efter endt undervisning

  • kunne begrunde og reflektere over metodiske valg i analysen af sprogbrug i samfundsmæssige sammenhænge
  • kunne omsætte teoretiske problemstillinger til konkrete cases og praksisnære problemstillinger 
  • kunne arbejde målrettet og reflekteret med konkrete sproglige og kommunikative problemstillinger 
  • være i stand til at indsætte sproglige, kommunikative og retoriske problematikker i en samfundsmæssig relevant kontekst

Indhold

Kurset har fokus på relationen mellem sprog og samfund ud fra to forskellige perspektiver

1) En introduktion til en teoretisk og metodisk forståelse af sprog og sprogbrug som fænomener, der er knyttet til og formet af samfundsmæssige strukturer og faktorer i bred forstand

2) et praksisorienteret fokus på brugen af sprog og sproglige virkemidler i forskellige samfundsmæssige kontekster.

Kurset vægter hermed en danskfaglig vinkel på områderne sprogbrug, identitet, kommunikation, retorik og mundtlighed i relation til samfundsmæssige perspektiver og dimensioner. Med et fokus på hvordan en sproglig og kommunikativ faglighed kan tages i anvendelse i forhold til forskellige problemstillinger, er det kursets mål at bibringe de studerende en indsigt i og erfaring med, hvordan danskfagligt funderet viden og kompetencer har relevans i forskellige praksisorienterede kontekster. Konkret vil de studerende blive trænet i at arbejde empirisk og praktisk med forskellige cases, hvorigennem de får trænet både deres metodiske, analytiske og kommunikative færdigheder. 

Undervisnings- og arbejdsformer

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan anvendes på kuret: forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag, dialog, diskussioner, øvelser, e-læring, summemøder, refleksionspapirer og -spørgsmål, arbejdsspørgsmål, bidrag til blogs eller wikier, gruppeoplæg, peerfeedback og instruktor- og underviserfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer, selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Feedback
Der gives en af følgende former for feedback. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om hvilken form, der anvendes i det pågældende semester:

  • Kollektiv mundtlig feedback på opgave i løbet af kurset
  • Kollektiv skriftlig feedback på opgave i løbet af kurset
  • Individuel mundtlig feedback efter at bedømmelsen af eksamensopgave foreligger 
  • Individuel skriftlig feedback efter at bedømmelsen af eksamensopgave foreligger

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Aktiviteterne på kurset retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen skriftlig hjemmeopgave, men kan også bestå af ex mundtlige aktiviteter og andet.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum:

  • Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
  • Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
  • Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
  • Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede

Arbejdsbelastning

5 ECTS svarer til 140 arbejdstimer. Arbejdstimerne fordeles på  undervisnings- og arbejdsformer som beskrevet i Humanioramodellen, og som er nævnt under punktet Undervisnings- og arbejdsformer, samt eksamen og forberedelse til denne. Underviseren redegør ved undervisningens start for en vejledende fordeling af arbejdsbelastningen.

Undervisningssprog

Dansk

Pensum

400 siders litteratur. Pensumlisten udarbejdes af underviseren og præsenteres for holdet ved undervisningens begyndelse.

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser

Navn

Eksamensbestemmelser

Tidsmæssig placering

I slutningen af semestret.

Udprøvninger

Afsluttende prøve

EKA

H120067102

Navn

Afsluttende prøve

Beskrivelse

Fagelementets målbeskrivelse udprøves med en afsluttende eksamen, som foregår efter nedenstående bestemmelser.
Eksamen består dels af en skriftlig synopsis med fokus på refleksioner om argumentation samt disposition over talen efterfulgt af en mundtlig eksamination. Den mundtlige del af prøven består af en tale af 8-10 minutters varighed og en efterfølgende diskussion af talen og den skriftlige synopsis samt en eksamination i fagets øvrige pensum. 

En del af fagelementets faglige mål kan udprøves løbende i undervisningen. Den løbende prøve omfatter aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte gange. Med aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver osv.). Underviseren specificerer ved undervisningens begyndelse, hvad der forstås ved aktiv deltagelse. Med tilfredsstillende forstås, at aktiviteten bedømmes til bestået. Registrering af deltagelse i undervisning sker via e-læringssystemet, og som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk til stede i lokalet under hele undervisningsgangen. Den studerende er selv forpligtet til at holde øje med, om kravene om regelmæssig, aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen er opfyldt.

For studerende der har valgt at deltage i den løbende prøve, indgår den løbende prøve som en del af bedømmelsen for så vidt angår en del af synopsens omfang omfang og varigheden af den mundtlige eksamen. For disse studerende har synopsen et omfang på 3-4 normalsider og eksamen en varighed på 20 minutter, idet der ikke eksamineres i fagets øvrige pensum.

Prøveform

Synopsis med mundtlig prøve

Censur

Intern prøve, to eller flere bedømmere

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Fulde navn og SDU brugernavn

Sprog

Dansk

Varighed

30 minutter inkl. censur.

Omfang

Synopsis: 5-6 normalsider

Udlevering af opgave

Afleveringsdatoen offentliggøres som del af den endelige eksamensplan.

Aflevering af besvarelse

Besvarelsen skal afleveres på SDU´s digitale platform.

ECTS-point

5

Uddybende information

Bedømmelseskriterier: 
Under hensyntagen til eksamensformen og det konkrete studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i studieordningens punkt Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer nævnte generelle kompetencemål, nr. 1-14, som faget understøtter.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen.

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej.

Omprøven/reeksamen afvikles efter bestemmelserne gældende for den ordinære prøve.

Studerende, der ikke udnytter muligheden for hurtig reeksamen i samme eksamenstermin eller skal op for 3. gang, skal deltage i eksamen i faget igen. Studerende kan vælge at udprøve en del af fagets målbeskrivelse via den løbende prøve (undervisningsdeltagelse).   

Skema for faget

Yderligere information

Se yderligere informationer enten ovenfor eller i kalenderfunktionen i Itslearning.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester

Uddannelser fagbeskrivelsen indgår i

Profil Uddannelse Semester Udbuds periode