Dansk litteraturhistorie 2
Fagnummer
ECTS-point
Fagtitel
Antal undervisningstimer
Fagansvarlige
Undervisere
Overordnet målbeskrivelse
De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.
Kurset har til formål at opøve et kendskab til udviklingen i dansk litteraturs historie gennem indblik i dens mange udtryksformer og betydningssammenhænge. Kurset er kronologisk opbygget, men der lægges vægt på at perspektivere nutidige tekster i forhold til ældre og ældre i forhold til nutidige, ligesom der lægges vægt på at relatere de litterære tekster til andre kunstarter, medieformer og bredere kulturelle kontekst. Endvidere lægges der vægt på at reflektere litteraturhistorieskrivningens forskellige selektionskriterier og organiseringsprincipper samt at opøve en evne til at formidle litteraturhistorisk viden både akademisk og populærvidenskabeligt.
Målbeskrivelse - viden
Den studerende skal efter endt undervisning
- have overblik over hovedtræk i den danske litteraturhistorie
- have indgående kendskab til en række værker og deres kulturhistoriske betydningssammenhænge
- have begreb om litteraturhistoriografiske problemstillinger
Målbeskrivelse - færdigheder
Den studerende skal efter endt undervisning
- kunne anskue litteratur i et historisk perspektiv
- kunne orientere sig i og anvende litteraturhistoriske fremstillinger
- kunne formidle historiske tolkninger i et klart og præcist sprog tilpasset forskellige genrer
Målbeskrivelse - kompetencer
Den studerende skal efter endt undervisning
- kunne udarbejde en problemorienteret og historisk kontekstualiserende undersøgelse af en litterær tekst
- kunne analysere og fortolke tekster i kulturhistoriske betydningssammenhænge
- kunne demonstrere en historisk bevidsthed om dansk litteratur
Indhold
Undervisningen giver en forskningsbaseret indføring i dansk litteraturs historiske udvikling og mangfoldighed. Der arbejdes med tidsinddelte forløb med vægt på udvalgte værkinterne og værkeksterne forhold, idet kursets tekstkorpus både anskues som æstetiske ’monumenter’ og kulturhistoriske ’dokumenter’. Parallelt med tekstlæsninger reflekteres således spørgsmål vedrørende litteraturhistoriske selektionskriterier, æstetisk værdi, historisk repræsentation, kanon og periodisering.
I kursets primærlitteratur er alle tre storgenrer, epik, lyrik og drama repræsenteret, og derudover læses der også litteraturkritiske tekster, ligesom der perspektiveres til værker inden for andre kunstarter og til nordisk litteratur. Sekundærlitteratur inddrages i et omfang, der sikrer det nødvendige kendskab til periodernes litterære og relevante kontekstuelle forhold. Der læses i løbet af kurset et større antal korte tekster samt 1-2 mere omfattende værker, hvoraf ét kan være på norsk eller svensk.
Undervisningen falder i 2 blokke med følgende tidsinddelinger og emnemæssige fokuspunkter:
- 1900-2000 Tradition og modernitet
- 2000- Aktuelle positioner
Undervisnings- og arbejdsformer
Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan anvendes på kurset: holdundervisning med introduktioner til perioder og læsninger af litteratur, analytiske diskussionsøvelser samt øvelser, der kan tage udgangspunkt i praktiske formidlingsopgaver. Desuden kan der forekomme mindre skriftlige og mundtlige opgaver.
Feedback
Der gives individuel feedback på skriftlige øvelser og/eller kollektiv feedback på mundtlige gruppeoplæg.
Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.
Aktiviteterne på kurset retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen mundtlig prøve, men kan også bestå af fx skriftlige aktiviteter og andet.
Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum:
- Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
- Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
- Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
- Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Arbejdsbelastning
Undervisningssprog
Pensum
Eksamensbestemmelser
Eksamensbestemmelser
Navn
Tidsmæssig placering
Udprøvninger
Afsluttende prøve
EKA
Navn
Beskrivelse
Prøveform
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Forberedelse
Varighed
Hjælpemidler
ECTS-point
Uddybende information
Skema for faget
Yderligere information
Første undervisningsgang: Tirsdag d. 5. september 8-10.
Se yderligere informationer enten ovenfor eller i kalenderfunktionen i Itslearning.