Litteraturteori og analyse 2

De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.

Formålet med dette kursus er at opøve den studerendes tekstanalytiske kompetence og viden om centrale litteraturteoretiske positioner. KUrset belyser centrale litteraturteoretiske og analytisk-metodiske problemstillinger i forhold til de litterære storgenrer med henblik på at sætte den studerende i stand til at kunne forstå, reflektere kritisk over og omsætte centrale tekstanalytiske og teoretiske begreber i deres analyser af litterære tekster, som de forekommer i såvel trykte som tværmediale former.

Den studerende skal efter endt undervisning

• have kendskab til et bredt udsnit af litteraturteoretiske grundpositioner – herunder forfatter-, tekst-, læser- og kontekstorienterede tilgange
• have en elementær forståelse af de mest betydningsfulde litteraturteorier og litterære metoder med særligt henblik på samspillet mellem teori og metodisk praksis.

Den studerende skal efter endt undervisning

• kunne udføre teoretisk-metodisk reflekterede analyser af litterære tekster
• kunne omsætte den gennemgåede teori i metodiske greb, der kan anvendes i analysen af litterære tekster
• kunne motivere anvendelsen af en given teori og dens afledte metodiske greb i forhold til den litterære teksts karakteristika. 

Den studerende skal efter endt undervisning

• kunne reflektere kritisk over disciplinens gennemgåede teorier og deres metodiske implikationer i forhold til tekstanalyse
• kunne identificere teoretisk-metodiske problemstillinger samt forskellige metodiske tilgange – herunder deres styrker og svagheder i forhold til bestemte litterære genrer – og samtidig kunne relatere dem til andre litteraturteoretiske positioner og strømninger
• kunne identificere teoretisk-metodiske positioner og strømninger i professionelle læseres læsninger af konkrete litterære værker.

Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i centrale tekstanalytiske begreber, analytiske problemstillinger og forskellige litteraturteoretiske positioner, hvis teoretiske præmisser, fremgangsmåde og analytiske sigte diskuteres i forbindelse med faktiske analyser af litterære tekster. For at udvikle den studerendes evne til at kunne identificere og reflektere over konkrete læsningers teoretisk-metodiske afsæt inddrages professionelle læseres fortolkninger af konkrete litterære værker. På kurset arbejdes der med detaljerede, begrebsstyrede og argumenterende læsninger af forskellige tekster inden for de tre hovedgenrer – epik, lyrik og drama – samt tekster i forskellige formidlingsformer.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan anvendes på kurset: forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, dialog, diskussioner, øvelser, summemøder, refleksionspapirer, udfærdigelse af begrebskort, arbejdsspørgsmål, peerfeedback og underviserfeedback, case- og problembaseret læring, vejledning og spørgetimer, selvstændige studier, skriveøvelser og andre studieprodukter osv. Praksisrelaterede øvelser indgår som en central aktivitet i undervisningen.

Feedback
Der gives individuel og/eller kollektiv feedback på mundtlige øvelser i løbet af semesteret. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Aktiviteterne på kurset retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen bunden hjemmeopgave, men kan også bestå af ex mundtlige aktiviteter.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum:

• Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
• Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
  
• Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
  
• Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede

Første undervisningsgang: 

Se yderligere informationer enten ovenfor eller i kalenderfunktionen i Itslearning.