Litteraturteori og analyse 1

De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.

Formålet med dette kursus er at opøve den studerendes tekstanalytiske kompetence og viden om centrale litteraturteoretiske positioner. Kurset belyser centrale litteraturteoretiske og analytisk-metodiske problemstillinger i forhold til de litterære storgenrer med henblik på at sætte den studerende i stand til at kunne forstå, reflektere kritisk over og omsætte centrale tekstanalytiske og teoretiske begreber i deres analyser af litterære tekster, som de forekommer i såvel trykte som tværmediale former.

Den studerende skal efter endt undervisning

• have indgående kendskab til centrale tekstanalytiske begreber og litterære problemstillinger (som fx fortællerupålidelighed)
• have et indgående kendskab til grundlaget for en litterær teksts betydningsdannelse, herunder dens genremæssige og mediale placering, opbygning og udtryksform
• have indgående kendskab til fortælleforhold, kompositionsforhold, billedsprog og øvrige stilistiske forhold samt kunne reflektere over disse forholds betydning for de æstetiske og kommunikative aspekter ved litterære teksters betydningsdannelse

Den studerende skal efter endt undervisning

• kunne udføre en begrebsligt funderet analyse af en litterær tekst med henblik på at karakterisere den i forhold til dens genremæssige, udtryksmæssige og tematiske forhold 
• kunne udføre en analyse af en litterær tekst i en akademisk fremstilling

Den studerende skal efter endt undervisning

• kunne udføre en litterær analyse og formidle denne i et klart og begrebsforankret sprog i en akademisk fremstilling

Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i centrale tekstanalytiske begreber, analytiske problemstillinger og forskellige litteraturteoretiske positioner, hvis teoretiske præmisser, fremgangsmåde og analytiske sigte diskuteres i forbindelse med faktiske analyser af litterære tekster. For at udvikle den studerendes evne til at kunne identificere og reflektere over konkrete læsningers teoretisk-metodiske afsæt inddrages professionelle læseres fortolkninger af konkrete litterære værker. På kurset arbejdes der med detaljerede, begrebsstyrede og argumenterende læsninger af forskellige tekster inden for de tre hovedgenrer – epik, lyrik og drama – samt tekster i forskellige formidlingsformer.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan anvendes på kurset: forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, dialog, diskussioner, øvelser, summemøder, refleksionspapirer, udfærdigelse af begrebskort, arbejdsspørgsmål, peerfeedback og underviserfeedback, case- og problembaseret læring, vejledning og spørgetimer, selvstændige studier, skriveøvelser og andre studieprodukter osv. Praksisrelaterede øvelser indgår som en central aktivitet i undervisningen.

Feedback
Der gives kollektiv mundtlig feedback på den skriftlige opgave i løbet af semesteret. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Aktiviteterne på kurset retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen hjemmeopgave, men kan også bestå af ex mundtlige aktiviteter.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum:

• Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
• Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
  
• Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
  
• Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede

Første undervisningsgang: 

Se yderligere informationer enten ovenfor eller i kalenderfunktionen i Itslearning.