Forretningsforståelse for jurister

Studienævn for Jura

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B650035102
Censur: Intern prøve, to eller flere bedømmere
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: B650035101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 12-03-2024


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B650035101

Fagtitel

Forretningsforståelse for jurister

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

10

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Jura

Godkendelsesdato

12-03-2024

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Nina Dietz Legind ndj@sam.sdu.dk Privatret

Udbudssteder

Odense

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 semester

Anbefalede forudsætninger

Forventede forudsætninger:
  • Bachelor i jura
  • Kendskab til Power Point og Excel

Almene studiekompetencer:
  • I faget vil indgå en anvendelse af udvalgte funktioner i Microsoft Power Point eller lignende præsentationsprogrammer og Excel
  • Erfaring med casebaseret gruppearbejde samt aktiv deltagelse heri er en fordel

Formål og sigte

Faget har til formål at sætte den studerende i stand til at forstå de forretningsmæssige aspekter af virksomheden til forskel fra den retlige ramme, som regulerer den.

Dette er vigtigt i forhold til at kunne operationalisere juraen i en forretningsmæssig kontekst og dermed bidrage konstruktivt med juridisk viden til at realisere virksomhedens strategiske mål. Faget har således en særlig relevans for kandidater, der enten ansættes som advokatfuldmægtige med særligt fokus på erhvervsret eller in-house jurister i en offentlig eller privat virksomhed. Med kravet om økonomisk saglig forvaltning har faget også relevans for offentlige ansatte i kommuner og statslige myndigheder, der har berøringsflade med offentlige eller private virksomheder.

Faget bygger oven på de studerende viden indenfor bl.a. selskabsret, erhvervsstrafferet, udbudsret, konkurrenceret og forvaltningsret.

Indhold

Faget indeholder følgende faglige hovedområder:
  • Strategi
  • Regnskab
  • Risikostyring

Målbeskrivelse - viden

Faget har til formål at give de studerende viden om strategi, regnskab og risikostyring, herunder kendskab til forskellige strategimodeller og -teorier, samt viden om centrale spørgsmål vedrørende ledelsesansvar, herunder særligt business judgment reglen. Samtidig opnår den studerende grundlæggende kendskab til forskellige forretningsmodeller og finansieringsmetoder. 

Derudover opnås kendskab til basal regnskabsudarbejdelse og indhold, herunder indholdet af de enkelte regnskabsposter og regnskabsmæssige nøgletal. 

De studerende opnår desuden kendskab til risiko og risikostyring herunder kendskab til risikobegreber, risikoledelse, faresignaler og krisetegn, forebyggelse, risikoidentifikation.

Målbeskrivelse - færdigheder

Faget har til formål at give de studerende færdigheder i at redegøre for væsentlige forskelle og ligheder mellem forskellige strategimodeller og -teorier, herunder redegøre for berettigelsen af strategimodellerne og -teorierne i en bestemt kontekst og identificere virksomhedens/organisationens forretningsmæssige udgangspunkt. Samtidig opnår de studerende færdigheder til at redegøre for og analysere forskellene i forretningsmodeller og finansieringsmetoder.

De studerende opnår desuden færdigheder i at forstå og analysere et regnskab, herunder beregne regnskabsmæssige nøgletal 

Endelig opnår de studerende færdigheder i at foretage risikoanalyse og risikovurdering og risikostyring samt risikoovervågning.

Målbeskrivelse - kompetencer

De studerende opnår kompetencer til at vurdere anvendelsen af forskellige strategimodeller og deltage aktivt og konstruktivt i arbejdet med at realisere virksomhedens strategiske mål.

De studerende opnår endvidere kompetencer i mundtlig og skriftlig formidling, herunder individuelt og i grupper, af komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem jura samt virksomhedsledelse (både offentlig og privat) og forretningsførelse. 

De studerende opnår kompetencer til at anvende regnskabsanalyser og nøgletalsberegninger samt analyser af forretningsmodellers og finansieringsmetoders egnethed og værdien heraf, til at supplere og komplementere den strategiske og/eller juridiske rådgivning. 

De studerende kan således bygge bro mellem juridiske, regnskabsmæssige og strategiske aspekter, og opnår kompetencen til at analysere og vurdere en given problemstilling fra virksomhedens forretningsmæssige udgangspunkt. Den studerende opnår samtidig kompetencen til at operationalisere juraen til den forretningsmæssige virkelighed for dermed at blive i stand til at yde værdiskabende rådgivning for virksomheden og/eller organisationen.

Litteratur

  • John Christensen m.fl. "Virksomhedens Årsregnskab", seneste udgave
  • Flemming Poulfelt og Michael Moesgaard Andersen, "Strategi", seneste udgave
  • Chan Kim og Renée Maubourgne, Robert Kaplan og David Norten, 2017, "Om strategi - de ti vigtigste Harvard Business review-artikler":
  • Peter Lynggaard, "Risikoledelse og risikostyring" (seneste udgave)

Artikler - kan findes gratis på internettet (Harvard Business Review) på engelsk:

  • Michael E. Porter "De fem konkurrencekræfter, der former strategien" (engelsk: "The five competitive forces that shape strategy")
  • Michael E. Porter "Hvad er strategi" (engelsk: "What is strategy?")
  • Gary L. Neilson, Karla L. Martin og Elizabeth Powers, "Hemmeligheden bag en vellykket strategieksekvering" (engelsk: The Secrets to Successful Strategy Execution").

Derudover kan de studerende orientere sig i kapitel 9 og 24 i Jan Schans Christensen, "Kapitalselskaber", seneste udgave.

Information om eventuel supplerende litteratur vil blive lagt på Itslearning.

Undervisningsform

For at opfylde læringsmålene er undervisningen tilrettelagt på følgende måde:

Undervisningen i faget afvikles over 4 hele dage. 

I undervisningen benytter underviseren en række virkelighedsnære cases, som de studerende efterfølgende arbejder med i grupper.

De skemalagte timer vil foregå ved fysisk fremmøde på Syddansk Universitet i Odense og vil blive live streamet. Studerende på faget er indforstået med, at undervisningen optages både i lyd og billeder.

Studerende indskrevet som deltidsstuderende og på erhvervskandidaten har adgang til livestreaming af undervisningen og efterfølgende optagelserne. 

Studerende indskrevet som heltids-/dagstuderende (eller på enkeltfag) har hverken adgang til livestreaming eller optagelserne efterfølgende. Disse studerende har alene adgang til blended learning materialet.

Arbejdsbelastning

Skemalagt undervisning:
7 konfrontationer x 4 lørdage (i alt 28 lektioner).

Arbejdsbelastning:
Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Konfrontationstimer: 16 timer.
Faciliteret gruppearbejde: 12 timer.
Forberedelse til undervisning: 201 timer.
Forberedelse af prøve: 40,5 timer.
Prøve: 0,5 timer.
Total: 270 timer.

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær prøve: Januar
Omprøve: Februar.

Udprøvninger

Skriftlig produkt med mundtlig prøve

Navn

Skriftlig produkt med mundtlig prøve

Prøveform

Synopsis med mundtlig prøve

Censur

Intern prøve, to eller flere bedømmere

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

Skriftlig produkt: i løbet af semesteret. Se nærmere på Itslearning.
Mundtlig prøve: 30 minutter. 

Omfang

Aftales nærmere med underviseren. 

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler tilladt.

Udlevering af opgave

Ingen udlevering.

Indlevering af besvarelse

Elektronisk aflevering i Digital Eksamen.

ECTS-point

10

Uddybende information

Prøveformen er tredelt: 1) aflevering af præsentation eller et notat i Digital Eksamen udarbejdet i grupper bestående af 3-4 personer, 2) afholdelse af præsentation på baggrund af det skriftlige materiale og 3) mundtlig udprøvning.

Aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for deltagelse i den mundtlige prøve. Præsentation af det skriftlige produkt indgår i den samlede bedømmelse. Yderligere information om det skriftlige produkt, fx om det maksimale omfang, følger af selve eksamensopgaven.

Det skriftlige produkt skal udarbejdes i grupper af 3-4 studerende, men den mundtlige prøve foretages enkeltvis.

Studerende har mulighed for inden udgangen af oktober måned i det aktuelle semester at danne grupper efter eget ønske.

Studerende, der ikke selv har dannet grupper, vil efter udgangen af oktober måned i det aktuelle semester blive fordelt i grupper. Fordelingen vil blive foretaget af underviserne og den fagansvarlige. Individuel aflevering er således ikke en option.

Mundtlig prøve af 30 minutters varighed, hvor den studerende skal præsentere et virkelighedsnært skriftligt produkt, såsom en power point-præsentation eller et notat til bestyrelsen og derefter bliver udprøvet i pensum. Udprøvningen kan foretages i hele pensum.

Det afleverede skriftlige produkt skal være læsbart i pdf-format, og den mundtlige præsentation skal anvende det afleverede skriftlige produkt. Der må ikke være tilføjelser eller ændringer i det skriftlige produkt til den mundtlige præsentation.


Vedr. omprøve i samme eksamenstermin:

Såfremt den studerende med sin gruppe afleverede et skriftligt produkt til den ordinære prøve, men ikke bestod den samlede prøve, kan den studerende/gruppen genaflevere det skriftlige produkt til omprøven.

Såfremt den studerende ikke afleverer et skriftligt produkt til den ordinære prøve, skal den studerende aflevere et skriftligt produkt til omprøven, dvs. en præsentation eller et notat udarbejdet individuelt. Forventningen angående omfang og dybde svarer til omfang og dybde for gruppeafleveringen ved den ordinære eksamen. Aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for deltagelse i den mundtlige prøve til omprøven.

Vedr. omprøve i senere eksamenstermin:

Såfremt den studerende vælger at aflægge 2. og 3. eksamensforsøg i en senere eksamenstermin/ny eksamenstermin, må den studerende gerne genaflevere det tidligere udfærdigede skriftlige produkt. Den studerende må også gerne justere i det tidligere afleverede produkt. Såfremt den studerende ønsker det, må den studerende også gerne indgå i en ny gruppe og udfærdige et nyt skriftligt produkt sammen med denne gruppe.

EKA

B650035102

Overgangsregler

Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh. til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

Ekstern kommentar



Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Efterår 2024 Valgfag cand.jur. gældende fra 1. sept. 2020 til og med 1. februar 2025 Cand.jur. Heltid - 2026 | cand.jur | Odense
Efterår 2024 Obligatorisk cand.jur. erhvervskandidat gældende fra 1. sept. 2020 til og med 1. februar 2025 Cand.jur. Erhvervskandidat - 2025 | cand.jur | Odense
Efterår 2024 Obligatorisk cand.jur. deltid gældende fra 1. september 2020 til og med 1. februar 2025 Cand.jur. Deltid - 2026 | cand.jur | Odense 1

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Jesper Kruse Markvart jkm@sam.sdu.dk Juridisk Institut
Nina Dietz Legind ndj@sam.sdu.dk Juridisk Institut
Ole Michael Friis ofr@sam.sdu.dk Juridisk Institut

URL til Skemaplan