Undersøgende journalistik - deltid
Fagnummer
Fagtitel
Undervisningssprog
ECTS-point
Ansvarligt studienævn
Godkendelsesdato
Fagansvarlig
Udbudssteder
Niveau
Udbudsterminer
Varighed
Anbefalede forudsætninger
Formål og sigte
Fagets formål er at klæde den studerende på til at arbejde med længere undersøgende formater. Herunder planlægning af produktionen, evnen til at finde sine egne historier ved hjælp af journalistisk undersøgende metoder.
Indhold
De studerende vil lære om:
- Ideudvikling
- Projektstyring og samarbejder
- Aktindsigtsanmodninger
- Datajournalistik
- Open Source Intelligence (OSINT)
- Sårbare kilder
- Faktatjek
- Kritisk interview og modpres.
Desuden vil de studerende blive præsenteret for cases fra andre undersøgende journalister.
Målbeskrivelse - viden
De studerende opnår viden, således at de er i stand til:
- Undersøgende journalistik som metode
- Avanceret informationssøgning for at finde egne historier
- Planlægning af undersøgende projekter
- Grundlæggende databehandling
- Avanceret kildekritik
- Kritisk interview og viden om modpres fra kilder
Målbeskrivelse - færdigheder
De studerende opnår færdigheder i at:
- kunne identificere et undersøgende projekt med et problemfelt, det er værd at fordybe sig i
- strukturere og overskue et større journalistisk projekt
- opsøge og ”grave” efter oplysninger i diverse registre, databaser, samlinger (blandt andet ved hjælp af Open source
- intelligence-værktøjer (OSINT) mv.)
- indsamle og validere dokumentation for påstande
- analysere den indsamlede data og udlægge valide slutninger
- anmode om aktindsigt
Målbeskrivelse - kompetencer
De studerende opnår kompetencer, således at de er i stand til:
- kunne identificere et undersøgende projekt med et problemfelt, der er værd at fordybe sig i
- indsamle og arbejde systematisk med en stor mængde research
- modstå det modtryk, man kan møde, når man laver kritisk journalistik
Litteratur
Eksempelvis Uddrag af:
- Den undersøgende Journalistiks metoder af Lene Rimestad og Jannie Møller Hartley
- Verification Handbook redigeret af Craig Silverman
- Facts are sacred af Simon Rogers
Undervisningsform
Forløbet dykker dybt og går i detaljen på et niveau, der har til hensigt at tilfredsstille såvel BA-uddannede, deltidsstuderende som erfarne journalister, der gerne vil finpudse eller styrke deres graverredskaber.
I undervisningen indgår talrige videoeksempler samt skræddersyede tekster, som er unikt produceret til netop dette forløb. Vi dykker endvidere ned i både akademiske tekster og forskningsrapporterer. Eksemplerne er håndplukkede og hele undervisningen er udviklet særligt med henblik på cand.public-uddannelsen.
Derudover inddrager forløbet på helt naturlig vis de studerende i dialog og erfaringsudvekslinger, fordi de netop selv ofte har erfaring fra at arbejde som journalister.
Undervisningen består af et miks af online materiale, pensum, mindre øvelser og vejledning online, samt otte online møder af en time, hvor underviseren underviser i konkret pensum, præsenterer cases – eller hvor holdet diskuterer på baggrund af pensum.
Der vil være gruppearbejde, der dog kan udføres fleksibelt, så det passer med de studerendes øvrige forpligtelser.
Faget samlæses med Undersøgende journalistik (B370042101).
Arbejdsbelastning
Skemalagt undervisning:
8 online møder af en time.
Arbejdsbelastning:
Digitale moduler: 70 timer
Pensum, forberedelse og øvelser: 130 timer
Undervisning (online): 8 timer
Vejledning: 1,5 time
Eksamen: 60,5 timer
I alt: 270 timer
Eksamensbestemmelser
Eksamen
Navn
Tidsmæssig placering
Ordinær eksamen: juni/januar
Reeksamen: august/februar
Udprøvninger
Eksamen
Navn
Prøveform
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Varighed
I løbet af semesteret.
Omfang
Eksamen består af et journalistisk produkt og en metoderapport.
De studerende skal arbejde sammen i grupper på 2 – 4 studerende. Der kan undtagelsesvist afviges fra gruppestørrelsen efter aftale med underviseren.
To studerende skal aflevere et skriftligt journalistisk produkt på max 10.000 anslag inkl. mellemrum og noter, men eksklusive bilag. Ved tre studerende afleveres et produkt på max 14.000 anslag. Ved fire studerende max 18.000 anslag.
Journalistisk produkt:
Det journalistiske produkt skal baseres på research, data og/eller kritiske interview. Vedlæg relevant dokumentation. Båndudskrifter af udelukkende de benyttede dele af interviews skal vedlægges for kontekst. Dokumentationen bør ikke overstige 5 normalsider á 2.400 anslag.
Undervejs i semesteret skal de studerende lave en synopsis på maksimalt to normalsider. Deadline fremgår undervejs på semesteret. Ved aflevering af eksamen skal synopsis afleveres som bilag.
Som bilag vedlægges desuden kildeliste med fulde navne, titler, mailadresser og telefonnumre på benyttede kilder. Hvis der benyttes anonyme kilder, skal de også på kildelisten, medmindre der er tale om yderst sårbare kilder. I sidstnævnte tilfælde aftales proceduren med vejleder.
Metoderapport:
Metoderapporten må have et omfang på max 8 normalsider á 2.400 anslag, hvis to studerende arbejder sammen. Tre studerende skal aflevere max 12 normalsider á 2.400 anslag og fire studerende max 16 normalsider á 2.400 anslag. Omfanget er inkl. mellemrum og noter, men ekskl. forside, indholdsfortegnelse og bilag.
Rapporten skal indeholde argumentation for projektets relevans, en beskrivelse af de undersøgende metoder, der er benyttet og en analyse af, hvad der er lykkes godt og mindre godt i såvel processen som produktet. Hvis data er blevet behandlet, skal I redegøre for, hvordan I har gjort.
Det journalistiske produkt, metoderapporten og dokumentation vurderes samlet.
Hvis opgaven er lavet i grupper, skal det tydeligt angives, hvilke dele af opgaven hver enkelt er ansvarlig for, så der kan gives individuelle karakterer. Dog kan indledning, resume og konklusion angives som lavet i fællesskab.
Én normalside udgør á 2.400 anslag, inkl. mellemrum og noter, men ekskl. forside, indholdsfortegnelse og bilag.
Antallet af anslag skal fremgå af opgavens forside. Overskrides det maksimale antal anslag eller fremgår antallet af anslag ikke af opgavens forside, kan den afvises, hvilket resulterer i et brugt eksamensforsøg.
Om anvendelse af kunstig intelligens:
Det er tilladt at anvende generativ AI i processen i forberedelse af eksamensbesvarelsen, men der må ikke anvendes formuleringer direkte fra chatbots i opgavebesvarelse og produkt.
Hvis generativ AI er benyttet, skal der være et afsnit i refleksionsrapporten, der uddyber:
- Hvor, hvordan og hvorfor det er brugt
- Hvordan indholdet er faktatjekket
- En analyse af, hvad fordelene og begrænsningerne har været ved at bruge det
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt. Se dog afsnittet ”Om anvendelse af kunstig intelligens” ovenfor.
Udlevering af opgave
Via Digital eksamen.
Indlevering af besvarelse
Via Digital eksamen.
ECTS-point
Uddybende information
Vedrørende reeksamen i samme eksamenstermin:
Reeksamen tager samme form som den ordinære eksamen.
Efter aftale med eksaminator kan den/de studerende enten:
- Omarbejde opgaven fra det tidligere eksamensforsøg og aflevere en revideret udgave. I det tilfælde skal rapporten indeholde en del, der forklarer og begrunder de ændringer, der er foretaget. Denne må maks fylde to normalsider á 2.400 anslag.
- Aflevere et nyt produkt på basis af research, der er lavet i løbet af semesteret plus evt. supplerende research.
- Aflevere et nyt valgfrit projekt. I dette tilfælde kan gruppen opløses.
Omfangskravet er i alle tilfælde det samme som ved ordinær eksamen.
EKA
Overgangsregler
Studerende, der tidligere har bestået faget Undersøgende Journalistik Basis (B370026101) eller Undersøgende Journalistik Basis - deltid (B390010101) kan ikke tilmeldes dette fag.
Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh. til gældende bestemmelser kan ikke tages om.
Fagudbud
| Udbuds periode | Udbudstype | Profil | Uddannelse | Semester |
|---|---|---|---|---|
| Forår 2025 | Valgfag | Kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public.) på deltid, gældende fra 1. februar 2023 til den 31. januar 2026 | Cand.public Deltid - 2026 | cand.public | Odense |