Livsafslutning og død i det danske samfund og sundhedsvæsen - en sommerskole

Fagets formål er, at den studerende får indsigt som grundlag for kritisk refleksion og handlekompetence vedrørende de specifikt menneskelige og samfundsmæssige forhold, som har betydning ved livsafslutning og død. Fagets omdrejningspunkt vil være: palliation som praksisfelt samt etiske, eksistentielle, psykologiske, kulturelle og sociale aspekter forbundet med livsafslutning og død, herunder fagprofessionelles rolle i adressering af og kommunikation herom.

Faget vil give de studerende indblik i den nyeste interdisciplinære og praksisrettede forskning i centrale områder af palliation og thanatologi (læren om døden) på tværs af sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. 

Særlige undervisningsområder vil være:

• Palliation: Hvad er den historiske og kulturelle baggrund for udviklingen af palliation som et tværprofessionelt praksisfelt i sundhedsvæsenet? Hvilke centrale tilgange og redskaber understøtter den palliative indsats rettet mod lindring? (fysisk, psykisk, socialt, eksistentielt/åndeligt). 
• Dødens psykologi: Hvordan kan viden om tab og sorg bidrage til forståelse af psykiske aspekter relateret til døden?
• Filosofi og religion: Hvordan kan viden om etik hjælpe med at nuancere debatten om, og kvalificere, beslutninger ved og om livets afslutning? (f. eks. idealer om ”den gode død”, livets værdi, værdighed, eutanasi, assisteret dødshjælp, palliativ sedering). Hvilken rolle spiller tro, håb og ritualer ved livsafslutning og død? 
• Dødens sociologi og antropologi: Hvordan kan vi forstå forandringsprocesser i dødskulturer over tid? Hvordan kan vi forklare og forstå sociale problemer som ensomhed og social isolation ved alvorlig sygdom samt ulighed og uretfærdighed i adgangen til sundhedsvæsenets tilbud både nationalt og globalt? Hvordan kan denne viden bidrage til bedre palliation og andet sundhedsfagligt arbejde?

Der arbejdes interdisciplinært, praksisrettet og problemorienteret med stor vægt på de studerendes aktive deltagelse, refleksion og diskussion af opnået viden. De studerendes forskellige professionsretninger inddrages som eksempler i undervisningen. Diversiteten af undervisere, studerende og cases vil anvendes eksemplarisk som illustration af behovet for forskellige faglige perspektiver på og samarbejde om problemstillinger relateret til livsafslutning og død.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne/have viden om:

• redegøre for centrale begreber og redskaber relateret til palliation og thanatologi med afsæt i fagets forskellige fagdiscipliner. 
• redegøre for og sammenholde teorier og metodiske tilgange, der belyser hhv. etiske, eksistentielle, psykologiske, kulturelle og sociale aspekter relateret til livsafslutning og død.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• anvende begreber, teorier og metoder fra feltets områder i kritisk refleksion over menneskelige og samfundsmæssige forhold af betydning ved livsafslutning og død
• vurdere videnskabelige artikler fra forskellige fagfelter relateret til livsafslutning og død.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• identificere og analysere aktuelle problemstillinger forbundet med livsafslutning og død i det danske samfund og sundhedsvæsen med anvendelse af et interdisciplinært perspektiv.
• at indgå i dialog om livsafslutning og død med patienter, pårørende og den brede befolkning. 

• Undervisningen baseres på en kombination af forskellige typer af læringsaktiviteter, herunder f.eks. oplæg ved undervisere, øvelser i dialoger om livsafslutning og død, studenteroplæg samt arbejde i grupper med journal clubs, hvor de studerende er ansvarlige for artikelgennemgang og kritisk diskussion af artiklernes analyser og anvendte tilgange. 

• Der arbejdes med forskellige former for feedback, både feedback mellem studerende og underviser samt peer-feedback: studerende-studerende. 

•  Konfrontationstimer: 52 timer
• Litteratur: 65 timer
• Øvrig forberedelse, cases og lign.: 20,5 timer
• Eksamen: indeholdt i ovenstående, da prøveformen er deltagelse.