Forandringskommunikation og -ledelse i et organisationskulturelt perspektiv

De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.

Den studerende skal efter endt undervisning kunne:

• demonstrere indsigt i en række forskellige forskningsbaserede teorier og metoder indenfor organisationskultur, forandringskommunikation og -ledelse.

• foretage en kulturanalyse af en organisation ud fra forskellige teoretiske og metodiske perspektiver
• diskutere og vurdere forskellige teorier og metoder til analyse af organisationskultur
• diskutere, vurdere og anvende relevant forskningslitteratur om forandringskommunikation og -ledelse til analyse af alle faser af forandringsprojekter i forskellige organisationskulturelle kontekster
• foreslå og diskutere mulig organisations- og kommunikationsudvikling på både organisations-, gruppe- og individniveau
• leve op til de akademiske genrekonventioner for skriftlig og mundtlig formidling, fx ved at kunne formulere sig i et nuanceret, konsistent, korrekt og flydende akademisk sprog.

Den studerende skal efter endt undervisning kunne:

• bruge sin viden og færdigheder til dybdegående og reflekteret at analysere organisationskulturer og på baggrund heraf udarbejde relevante, situationstilpassede, og teoretisk begrundede løsningsforslag til, hvordan en organisation kommunikativt og ledelsesmæssigt gennemfører forandringsprojekter.

I både offentlige og private organisationer sker forandringer i disse år med større hastighed end nogensinde og gennemføres ofte så hurtigt, at man bagefter må konstatere, at kvaliteten af en gennemført forandring ikke var tilfredsstillende, og at der viste sig nogle ikke uvæsentlige svagheder ved det nye, som man ikke havde øjnet på forhånd.

I dette kursus vil man møde et kritisk, refleksivt blik på forandringsbegrebet, hvor alle forandringer ikke nødvendigvis ses som gode. Både forandringer og stabilitet er i udgangspunktet neutrale ord, selv om mange ledere italesætter forandringer positivt og stabilitet negativt. Men det er altid godt at spørge: Hvem er forandringen god for? Hvem er forandringen skidt for? Hvem vil forandringen?

Hvem vil ikke forandringen? Frem for alt er det vigtigt aldrig at glemme, at forandringer først og fremmest handler om menneskene i organisationen og om kulturen i organisationen. Mange forandringer kræver, at menneskene og kulturen også forandres, og kulturforandringer kræver oftest tid.

I undervisningen behandles derfor to emneområder:

1. Organisationskultur, hvor man med udgangspunkt i en diskussion af organisationskulturbegrebet gennemgår, diskuterer og afprøver de centrale teorier om- og metoder  til analyse af organisationers kultur. Gennem det organisationskulturelle perspektiv sættes fokus på, hvordan mennesker reagerer på forandringer, og hvorfor de        reagerer som, de gør.
   
   
2. Forandringskommunikation og -ledelse, hvor man med afsæt i forskellige teoretiske tilgange, samt konkrete metoder og værktøjer, har fokus på, hvordan man gennemfører forandringsprocesser i forskellige organisationskulturelle kontekster på en måde, så forandringerne bliver robuste. 

Centralt gennem hele kurset står arbejdet med en række aktuelle cases om mange forskellige typer af forandringer, fx ibrugtagning af nye digitale systemer og teknologier, iværksættelse af nye procedurer og arbejdsgange, organisationssammenlægninger og fusioner, outsourcing og udflytning af statslige arbejdspladser. Kursets deltagere vil også få rig mulighed for at tage konkrete forandringsprojekter fra egen praksis op og få inspiration til håndteringen af disse.

Følgende undervisningsformer kan forekomme på kurset: Underviseroplæg, studenteroplæg, casearbejde og diskussion. Der forventes betydelig aktivitet fra de studerendes side med hensyn til forberedelse, fremlæggelse og diskussion. De studerendes opfordres til at inddrage erfaringer og eksempler fra egen arbejdshverdag i undervisningen.

Feedback:
Der gives feedback på øvelsesopgaver og oplæg i tilknytning til undervisningen.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Aktiviteterne på kurset retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar, men kan også bestå af andre aktiviteter.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum:

• Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
• Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
  
• Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
  
• Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede

Første undervisningsgang: [Indsæt oplysning om dato og klokkeslæt]

Se yderligere informationer enten ovenfor eller i kalenderfunktionen i Itslearning.