Ledelse af organisatorisk læring

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B770051102
Censur: Ekstern prøve
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Master

Fagnummer: B770051101
ECTS-point: 5

Godkendelsesdato: 12-02-2024


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B770051101

Fagtitel

Ledelse af organisatorisk læring

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

5

Ansvarligt studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Godkendelsesdato

12-02-2024

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Poul Aaes Nielsen poul@ps.au.dk Institut for Statskundskab, AU

Udbudssteder

Odense

Niveau

Master

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 semester

Obligatoriske forudsætninger

Adgangsberettiget til Master i offentlig ledelse

Formål og sigte

Evnen til at skabe organisatorisk læring og udvikling er en vigtig forudsætning for, at offentlige organisationer kan forbedre sig og tilpasse sig til de nye muligheder og krav, de løbende bliver udsat for. Formålet med dette fag er at give deltagerne en forståelse for forskellige typer organisatorisk læring, for hvordan man aktivt kan arbejde for at fremme læring i teams og i den samlede organisation, samt for hvordan organisatoriske og ledelsesmæssige forhold påvirker mulighederne for at skabe organisatorisk læring. I sidste ende er formålet derved at udvikle den offentlige leders evne til at arbejde aktivt med at fremme læring i organisationen. 

Indhold

Organisatorisk læring handler om, hvordan en organisation kan udvikle sin evne til at skabe og anvende ny viden og nye praksisser. Organisatorisk læring er derfor vigtigt for, at organisationer kan forbedre sig, for at løse og forebygge problemer, og for at kunne tilpasse sig løbende forandringer i organisationens vilkår. Nye vilkår handler dels om nye krav til opgaveløsningens indhold og effektivitet, der bliver stillet fra fx politisk side eller borgerne. Men nye vilkår kan også omhandle nye muligheder for organisationen, fx i form af ny evidens, udviklingen af succesfulde løsninger i andre organisationer samt de muligheder, der gives af nye teknologier såvel som mere omfattende adgang til data om organisationen. 

Imidlertid er det velkendt, at organisationer og medarbejdere ikke automatisk skaber eller indoptager ny viden og nye praksisser. At arbejde systematisk med organisatorisk læring handler derfor også om, hvordan man kan fremme betingelserne for, at medarbejdere og ledere vil bidrage til at skabe organisatorisk læring. Det kan både handle om, hvordan organisationsstrukturen er indrettet, men også om forhold vedrørende fx kulturen, oplevelsen af ejerskab og psykologisk tryghed – eller behovet for aflære eksisterende antagelser og forståelser blandt medarbejdere og ledere. 

Faget vil bl.a. komme ind på følgende emner:
  • Forskellige typer organisatorisk læring, aflæring og mentale modeller.
  • Brug og udvikling af organisatoriske regler og rutiner.
  • Kultur, ejerskab og psykologisk tryghed i forhold til organisatorisk læring.
  • Professionelle læringsfællesskaber.
  • Barrierer for læring og organisationsstruktur
  • Læring på individuelt, team og organisatorisk niveau.
  • Sammenhængen mellem organisatorisk læring og forbedring af resultater.
  • Læringsmuligheder i målinger, data og evalueringer.
  • Ledelse af organisatoriske læringsprocesser.

Gennem hele faget vil vi inddrage eksempler fra de studerendes egne organisationer, og vi vil have fokus på at styrke de studerendes kompetencer til at analysere deres egen organisation og udvikle arbejdet med at lede og skabe rammerne for organisatorisk læring og udvikling. 

Målbeskrivelse



Målbeskrivelse - viden

Ved fagets afslutning er det målet, at de studerende kan:
  • Demonstrere viden om centrale begreber og teorier relateret til organisatorisk læring.
  • Demonstrere viden om konkrete problemstillinger relateret til ledelse og organisatorisk læring.

Målbeskrivelse - færdigheder

Ved fagets afslutning er det målet, at de studerende kan:
  • Demonstrere færdigheder, således at de kan redegøre for forskellige måder, hvorpå der i praksis kan arbejdes med organisatorisk læring.

Målbeskrivelse - kompetencer

Ved fagets afslutning er det målet, at de studerende kan:
  • Demonstrere kompetencer, således at de selvstændigt kan anvende begreber, teorier og tilgange til at analysere og diskutere mulighederne for at fremme organisatorisk læring i de studerendes egne organisationer – herunder at kunne reflektere over deres egen lederrolle i relation til organisatorisk læring. 

Litteratur

Den endelige litteratur meddeles i læseplanen.

Undervisningsform

Faget læses i Aarhus.

Faget vil indeholde elementer af forelæsning, men vil fortrinsvis indeholde dialogbaseret undervisning med vægt på fælles diskussioner. Undervisningen vil  inddrage de studerendes egne organisationer. Derudover vil der indgå elementer af case-baseret undervisning, hvor deltagerne med udgangspunkt i de læste tekster skal analysere og vurdere cases med henblik på at udvikle analytiske og problemløsende kompetencer.

Arbejdsbelastning

Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er 27 timer pr. ECTS.

Aktivitet og antal timer forventes fordelt således:
  • Konfrontationstimer: 30 timer
  • Forberedelse: 70 timer
  • Eksamensforberedelse og eksamen: 35 timer.
I alt 135 timer.

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær eksamen: December / januar
Reeksamen: Februar

Deltagelse i reeksamen kræver deltagelse i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Hvis man ikke deltager i ordinær eksamen, vil næste adgang til eksamen være førstkommende ordinære eksamen.

Udprøvninger

Eksamen

Navn

Eksamen

Prøveform

Synopsis med mundtlig prøve

Censur

Ekstern prøve

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

Den mundtlige eksamen har en varighed af 30 minutter

Omfang

Synopsen må højst fylde 5 sider à 2.400 anslag (ekskl. forside, litteraturliste og eventuelle bilag).

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler er tilladt.

Indlevering af besvarelse

Elektronisk aflevering via Digital Eksamen.

ECTS-point

5

Uddybende information

En synopsis er et skriftligt oplæg til en mundtlig eksamen. Synopsen vil typisk tage udgangspunkt i en praktisk problemstilling vedr.  ledelse af organisatorisk læring i den studerendes egen organisation, og indeholde en indkredsning af et problemfelt, en problemformulering, en beskrivelse af casen samt en teoretisk baseret analyse. Synopsen kan evt. afsluttes med en perspektivering, hvor der bl.a. kan åbnes op for yderligere perspektiver eller andre dele af pensum, der kan være relevante at inddrage i relation til den valgte problemformulering. Ved bedømmelsen anlægges en helhedsvurdering, som inkluderer både den skriftlige (synopsen) og den mundtlige del af eksamen. Ved den mundtlige eksamen kan der stilles spørgsmål til alle dele af pensum, men typisk på en måde der vedrører den skriftlige synopsis.

Denne eksamensform er altid individuel.

EKA

B770051102

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Efterår 2024 Valgfag FMOL Master i offentlig ledelse - 2025 | Master i offentlig ledelse (FMOL) | Odense
Efterår 2024 Valgfag FMOL 2019 Master i offentlig ledelse - 2025 | Master i offentlig ledelse (FMOL) | Odense
Efterår 2024 Valgfag Master i offentlig ledelse Master i offentlig ledelse - 2025 | Master i offentlig ledelse (FMOL) | Odense

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Poul Aaes Nielsen poul@ps.au.dk Institut for Statskundskab, AU Odense

Deltagerbegrænsning

40