Bachelorprojekt

Studienævn for Jura

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B620001112, B620001102
Censur: Intern prøve, en bedømmer, Ekstern prøve
Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået, 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår, Forår
Niveau: Bachelor

Fagnummer: B620001101
ECTS-point: 15

Godkendelsesdato: 07-02-2023


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B620001101

Fagtitel

Bachelorprojekt

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

15

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Jura

Godkendelsesdato

07-02-2023

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Lone Hansen lha@sam.sdu.dk Privatret

Udbudssteder

Odense

Niveau

Bachelor

Udbudsterminer

Efterår, Forår

Varighed

1 semester

Anbefalede forudsætninger

Gennemført 1.-9. semester på jura på deltid-uddannelsen eller tilsvarende forudsætninger.

Have grundlæggende færdigheder i forhold til (juridisk) retskilde- og litteratursøgning.

Formål og sigte

Formålet med bachelorprojektet er at give den studerende kompetencer til selvstændigt at håndtere en juridisk problemstilling og til at arbejde dybdegående og systematisk med et større projekt. Den studerende opnår endvidere kompetencer til at reflektere over egne arbejdsprocesser og til at forholde sig kritisk til resultatet af sit eget arbejde.

Via arbejdet med bachelorprojektet opnår den studerende færdigheder i at anvende juridisk(e) metode(r) og i at afgrænse og strukturere et projekt. Den studerende opnår endvidere færdigheder i at identificere, analysere og reflektere over grundlæggende problemstillinger inden for et udvalgt fagområde samt i at formidle disse analyser og refleksioner skriftligt.

I forhold til det valgte emne opnår den studerende en indgående viden, ligesom den studerendes metodeforståelse- og bevidsthed skærpes.

Bachelorprojektet afslutter den studerendes bacheloruddannelse, og arbejdet med bachelorprojektet tager afsæt i og bygger videre på den faglige viden, og de metodiske færdigheder og kompetencer, som er opnået på bacheloruddannelsens forudgående fag.

Indhold

Udarbejdelse af et skriftligt projekt indenfor et selvvalgt, afgrænset juridisk emne under vejledning af en underviser. Det faglige indhold defineres af den valgte problemstilling og fastlægges af den studerende selv i samarbejde med vejlederen.

Projektets emne skal ligge indenfor den juridiske uddannelses fagområder.

Emnet kan have et teoretisk udgangspunkt eller et praktisk udgangspunkt med involvering af en ekstern virksomhed eller institution. I sidstnævnte tilfælde skal kontakten til virksomheden gå gennem universitetet.

Bachelorprojektet kan udarbejdes individuelt, men der opfordres til at det udarbejdes i grupper af minimum 2 studerende og max. 4 studerende. Studienævnet kan efter begrundet ansøgning herom give tilladelse til gruppestørrelser, der overstiger dette maksimum.

Fristen for indlevering af emnevalg og angivelse af eventuel gruppesammensætning fremgår nærmere på uddannelsens hjemmeside. Såfremt der ønskes at skrive i grupper, afleveres der én blanket pr. gruppe. Elektronisk blanket til emnevalg og eventuel angivelse af gruppesammensætning findes på uddannelsens hjemmeside. På baggrund af de indsendte ønsker til emne tildeles en vejleder. Der kan efterfølgende foretages tilretninger – udvidelse eller indskrænkninger – af emnet. Valg af et helt andet emne, der kræver skift af vejleder, kan kun ske på baggrund af helt ekstraordinære omstændigheder og kræver studielederens tilladelse efter forudgående ansøgning. 

Målbeskrivelse - viden

Den studerende skal have viden om:

  • Juridisk informationssøgning
  • Juridisk(e) metode(r)
  • Relevante (rets)kilder i relation til det valgte emne
  • Mundtligt præsentere og argumentere for sit projekt på en velstruktureret og fyldestgørende måde

Målbeskrivelse - færdigheder

Den studerende kan:
  • Udarbejde, afgrænse og formulere en præcis, relevant problemstilling, der ligger inden for det juridiske område. 
  • Tilvejebringe relevante (rets)kilder i relation til det valgte emne. 
  • Oparbejde og demonstrere kendskab til den retlige regulering og retsvidenskabelige teori af relevans for den valgte problemstilling. 
  • Analysere de relevante (rets)kilder gennem hensigtsmæssig anvendelse af relevant(e) metode(r).
  • Anvende den oparbejdede viden i forhold til besvarelsen af den valgte problemstilling. 

Målbeskrivelse - kompetencer

Den studerende kan:
  • Diskutere og reflektere over (rets)kildernes anvendelse i forhold til den konkrete problemstilling. 
  • Udarbejde en skriftlig opgave, der i sin form og indhold fremstår struktureret, velskrevet og meningsfuld for læseren

Litteratur

Afhænger af det valgte emne. Den studerende forventes at inddrage videnskabelig litteratur udover det tidligere gennemgåede pensum.

Undervisningsform

Da formålet med faget er, at den studerende får lejlighed til at demonstrere viden og færdigheder som beskrevet under målbeskrivelsen, arbejder den studerende selvstændigt med et selvvalgt juridisk emne. Til støtte for det selvstændige arbejde ydes dog vejledning. Se nærmere herom i ”Vejledning til BA-projektskrivning”.

Omfanget af vejledningen bestemmes efter den enkelte studerendes (og projektets) behov. Dog bør vejledningen ikke overstige 2,5 timer, inkl. vejleders forberedelse (3,5 timer ved samarbejde mellem 2 studerende).

Vejledningen foregår som udgangspunkt ved møder mellem den studerende og vejlederen, men kan efter aftale med vejleder også foregå via mail eller telefonisk.

Arbejdsbelastning

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Selvstændigt struktureret projektarbejde: 370
Vejledning (forberedelse og deltagelse): 15
Eksamen (forberedelse og deltagelse): 20

Total: 405

Eksamensbestemmelser

Vejlederkontrakt

Navn

Vejlederkontrakt

Tidsmæssig placering

Ved semesterstart

Udprøvninger

Vejlederkontrakt

Navn

Vejlederkontrakt

Prøveform

Obligatorisk opgave

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

Bestået/Ikke bestået

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk, Engelsk

Varighed

 

ECTS-point

0

Uddybende information

 

EKA

B620001112

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Sommer: 

Ordinær prøve: 2. fredag i maj (hvis denne dag falder på en helligdag, er afleveringsfristen den førstkommende hverdag derefter) kl. 12.00 med henblik på eksamination i juni

Omprøve: 2. fredag i august kl. 12.00 med henblik på eksamination senest i september.


Vinter:

Ordinær prøve: 2. fredag i december kl. 12.00 med henblik på eksamination i januar

Omprøve: 2. fredag i marts kl. 12.00 med henblik på eksamination i april.


Afleveres der ikke inden for fristen, tæller dette som et prøveforsøg. Den studerende tilmelder sig selv 2. og evt. 3. prøveforsøg indenfor de gældende frister for tilmelding. 

Ved omprøve indenfor samme eksamenstermin skal den reviderede problemformulering være godkendt inden fristen for aflevering. 

Ved omprøve i en ny eksamenstermin skal den nye problemformulering være godkendt i henhold til de gældende frister indenfor den pågældende termin. 

Udprøvninger

Eksamen

Navn

Eksamen

Prøveform

Bachelorprojekt med mundtligt forsvar

Censur

Ekstern prøve

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk, Engelsk

Varighed

30 minutters mundtligt forsvar på baggrund af bachelorprojektet.

Omfang

Bachelorprojekt udarbejdet af én studerende skal have et omfang på ca. 60.000 anslag (20 - 25 sider). For 2 studerende skal omfanget være ca. 84.000 anslag (30 - 35 sider). Projektet skal overholde de for bachelorprojekter gældende formkrav, der fremgår af "Vejledning til BA-projektskrivning" (findes på uddannelsens hjemmeside).

Indlevering af besvarelse

Det udarbejdede projekt afleveres elektronisk via Digital Eksamen. Samtidig udfyldes og indsendes en elektronisk titelblanket indeholdende projektets danske og engelske titel.

ECTS-point

15

Uddybende information

Det mundtlige forsvar tager udgangspunkt i det skrevne arbejde. Ved starten af det mundtlige forsvar får den studerende mulighed for at kommentere det skriftlige arbejde, særlig med henblik på eventuelle mangler eller unøjagtigheder. Eksaminationen omfatter endvidere supplerende spørgsmål inden for teoretiske, metodemæssige og eventuelt praktiske emner med tilknytning til den indleverede opgave.

Er projektet udarbejdet af to studerende, skal det angives, hvilke dele af projektet hver enkelt er ansvarlig for. Dog kan indledning, resume og konklusion være fælles. De studerende eksamineres hver for sig med udgangspunkt i hele projektet, og øvrige gruppedeltagere, der ikke selv er eksamineret, har ikke adgang til at overvære eksaminationen. Der gives en individuel bedømmelse.

Forsvaret vil normalt ikke kunne udstrækkes ud over 30 minutter pr. studerende inkl. votering.

Den sproglige klarhed og sikkerhed tillægges en direkte selvstændig betydning for bedømmelsen.


Vilkår for omprøve

Ved omprøve inden for samme eksamenstermin som den ordinære, skal den studerende udarbejde en revideret problemformulering inden for samme emne og med samme vejleder i direkte forlængelse af det første forsøg. Der kan påregnes vejledning i form af en kort gennemgang af væsentlige mangler i det oprindeligt indleverede projekt. 

Hvis omprøven kun angår nogle medlemmer i en gruppe, skal de(n) studerende sammen med vejleder aftale en revideret problemstilling med afsæt i de studerendes respektive bidrag til den oprindeligt indleverede rapport.

Ved omprøve i en senere eksamenstermin, skal den studerende udarbejde en ny problemformulering inden for et nyt emne og med en ny vejleder. Benytter den studerende ikke andet prøveforsøg indenfor samme eksamenstermin vil den studerende ligeså skulle udarbejde en ny problemformulering indenfor et nyt emne og med en ny vejleder. Den studerende skal følge fristerne for ønske af emne og vejleder som angivet på uddannelsens hjemmeside.

Forudsætninger

Type Forudsætningsnavn Forudsætningsfag
Udprøve B620001112, Vejlederkontrakt B620001101, Bachelorprojekt - Jura på deltid

EKA

B620001102

Ekstern kommentar

Bemærk - Faget er identisk med det tidligere fag 9321301 Bachelorprojekt - Jura på deltid.
Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres. 
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

Opdateret 21/12-21:
Den mundtlige prøve afholdes via Zoom ved vintereksamen 2021/2022. Øvrige forhold beskrevet i eksamensbestemmelserne gælder stadig. Dette gælder for både ordinær prøve og omprøve.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Efterår 2023 Obligatorisk Jura BA på deltid Efterår 2019 Jura bachelor på deltid - 2022 | Bachelor i Jura | Odense

URL til Skemaplan

Odense
Vis fuldt skema (start E23)
Vis fuldt skema (start F24)