BMB544: Grundlæggende cellebiologi

Studerende, der følger kurset, forventes at:

• Have kendskab til matematik på A-niveau fra gymnasiet
• Have kendskab til kemi svarende til minimum B-niveau fra gymnasiet

Det overordnede formål med BMB544 er at introducere de studerende til cellers opbygning og funktion, fra de basale dele i form af forskellige grupper af makromolekyler, over cellens opbygning, metaboliske nedbrydningsveje og respiration til genetik og kommunikation mellem celler. Samlet skal dette skabe et solidt fundament for de studerende, så de får et bredt, overordnet kendskab til vigtige begreber og teori inden for biokemi, molekylærbiologi og cellebiologi. 

Samtidig har kurset til formål at bygge bro mellem gymnasie- og universitetsundervisning for at give de studerende en god start på uddannelsen fagligt, såvel som kompetencemæssigt.

Kurset bygger på de generelle indgangskrav for optagelse på bacheloruddannelserne i Kemi, BMB og Biomedicin. Kurset er en forudsætning for efterfølgende kurser i biokemi og molekylær biologi (BMB531, BMB532 og BMB533) for BMB og Biomedicinstuderende.
Kurset er en forudsætning for kurserne Bioorganisk kemi og Kemisk biologi (KE546 og KE547) for Kemistuderende

Kurset bidrager til følgende i uddannelsernes kompetenceprofiler:

• at kunne forstå hvorledes naturvidenskabelig viden opnås ved et samspil mellem teori og eksperiment (BMB og Biomedicin)
• have viden om teorier og eksperimentelle metoder inden for molekylærbiologiens og biomedicinens centrale områder (BMB og Biomedicin)
• have viden om den videnskabelige terminologi, der anvendes inden for de molekylærbiologiske og biomedicinske fagområder (BMB og Biomedicin)
• indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang på baggrund af gruppebaseret projektarbejde (Kemi, BMB og Biomedicin)
• håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge (Kemi, BMB og Biomedicin)
• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer (Kemi, BMB og Biomedicin)
• vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller samt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger (Kemi)
• beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater til enten fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere (Kemi)
• viden om aktuelle miljøproblemer og de kemiske metoder, der anvendes til at modellere og vurdere disse, samt viden om fundamental biokemi (Kemi)
• viden om de sikkerhedsmæssige aspekter af laboratoriearbejde (Kemi)

Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

• beskrive en celles opbygning og funktionen af dens centrale organeller
• beskrive celledeling og koble denne til nedarvning
• redegøre for basale genetiske love, og lave simple arvelighedsberegninger og overvejelser ud fra disse
• genkende og navngive de funktionelle grupper i biologiske makromolekyler, og herfra redegøre for deres kemiske grundstruktur
• skitsere mekanismen for non-kovalente kræfter, der virker i biomolekyler og forklare disse kræfters betydning for molekylernes struktur
• opskrive centrale metaboliske omsætningsveje og forklare deres betydning for cellens stof- og energiomsætning
• genkende de almindelige kemiske reaktioner i metaboliske omsætningsveje
• redegøre for flow af genetisk information i en celle, herunder regulering af gen-ekspression
• Overveje forsøgsdesign og kontrolforsøg i et videnskabsteoretisk perspektiv

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder: 

• Cellers opbygning, herunder funktionen af forskellige intracellulære organeller og biomembraner
• Cellecyklus, meiose og mitose
• Grundlæggende genetik
• Biologiske makromolekylers struktur og funktion
• Metabolisme
• Fotosyntese
• Informationsflow fra gen til protein

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

• Introfase: 29 timer
• Træningsfase: 26 timer, heraf: Eksaminatorie: 26 timer 
• Studiefase: 7 skemalagte timer
  

Introfasen består af forelæsninger, hvor der gives en introduktion til kursets emner samt skabes overblik og emnerne perspektiveres. Dialog til forelæsninger skabes primært ved brug af at "classroom response system" som fx Poll Everywhere.

Træningsfasen består af dels eksaminatorietimer og dels laboratorieøvelser på mindre hold. Der prioriteres i eksaminatorietimer "active learning", hvor de studerende involveres og anspores til at deltage aktivt i undervisningen i højest mulig grad fx ved opgaveløsning i grupper eller andet arbejde i grupper eller selvstændigt arbejde. Til laboratorieøvelser arbejder studerende i par eller mindre grupper med praktiske øvelser indenfor kursets fagområder.

I studiefasen tilstræbes det, at de studerende arbejder med stoffet på anden vis end gængs eksaminatorieundervisning. Studiefasen kan  bruges som forberedelse til eksaminatorietimer eller der kan direkte afrapporteres arbejde fra studiefasen i eksaminatorietimer. Kooperativ læring tænkes ind som en del af studiefasen. 

Aktiviteter i studiefasen:

• Arbejde i studiegrupper (skemalagt studiefase), herunder anvendelse af kooperativ læring
  
• Forberedelse til eksaminatorietimer
• Udarbejdelse af rapport over laboratorieøvelser