Analyse og produktion

Studienævn for Cand.public

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B370033102
Censur: Ekstern prøve
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår, Forår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: B370033101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 12-10-2022


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B370033101

Fagtitel

Analyse og produktion

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

10

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Cand.public

Godkendelsesdato

12-10-2022

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Erik Albæk eri@sam.sdu.dk Journalistik

Udbudssteder

Odense

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Efterår, Forår

Varighed

1 semester

Formål og sigte

Faget har til formål at skabe stærkere journalister eksempelvis inden for nedenstående felter:   
  • Genrer: fortællende journalistik, undersøgende journalistik, innovation mv.
  • Medietyper: podcasts, videoproduktion, magasin-journalistik mv.   
  • Stofområder: politik, økonomi, sport, kultur, klima mv.
  • Særlige funktioner: medieledelse, korrespondent, kommentator, innovation, programmering mv.
  • Dækningsområder: lokalt, regionalt, nationalt, internationalt mv.
  • Mens målet er at skabe stærkere journalister, er midlerne til at skabe disse journalister overordnet set at udvikle de studerendes journalistiske og akademiske færdigheder gennem undervisning, pensum, vejledning, øvelser mv.  

Indhold

De studerende skriver en opgave, der trækker på den viden, de har tilegnet sig i fagene Journalistisk teori og akademisk praksis og Journalistik og den akademiske undersøgelsestilgang. Det vil sige, at der skal formuleres og udarbejdes en opgave, der tager udgangspunkt i den teoretiske og metodiske baggrund, som disse fag har givet de studerende. 

Opgaven består af to dele: 
  • En selvstændig akademisk undersøgelse, der baserer sig på den viden om informationssøgning og om journalistisk teori, metode og metodedesign, som de har tilegnet sig i fagene Journalistisk teori og akademisk praksis og Journalistik og og den akademiske undersøgelsestilgang,
  • Et journalistisk produkt. Produktet kan eksempelvis være en journalistisk formidling af den akademiske undersøgelse eller, i forlængelse af den akademiske undersøgelse, et koncept for et innovativt journalistisk produkt, en nyt organisering af de journalistiske arbejdsrutiner, en ny digital kommunikationsstrategi for et mediehus eller lignende.   

I løbet af semestret vil der blive udbudt en række seminarer, hvor de studerende i grupper bestående af maksimalt 10-15 personer skal diskutere en problemformulering på maksimalt 3 normalsider, der afleveres til underviser en uge før seminaret. Dermed kan de studerende lære af hinandens til- og fravalg før den endelige eksamensaflevering i juni/januar.

Målbeskrivelse - viden

De studerende opnår viden, således at de er i stand til:   
  • at give et overblik over nyere positioner og diskussioner om journalistik set fra et forskningsmæssigt såvel som et praktisk perspektiv.
  • at redegøre for, sammenholde og kritisk reflektere over udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for journalistik set fra såvel et forskningsmæssigt som et praktisk perspektiv.
  • på baggrund af akademisk research at udarbejde et journalistisk produkt. 

Målbeskrivelse - færdigheder

De studerende opnår færdigheder, således at de på højt niveau er i stand til at anvende videnskabelige teorier og metoder i journalistisk research og formidling.

Målbeskrivelse - kompetencer

De studerende opnår kompetencer, således at de er i stand til: 
  • reflekteret at forholde sig aktivt kritisk til egen og andres journalistiske praksis og teoretiske metodiske grundlag.
  • at tage ansvar for egen faglig udvikling.

Litteratur

Undervisning og vejledning er stort set tilgængelige når-som-helst og hvor-som-helst, fordi faget giver studerende mulighed for at tage mange digitale læringsmoduler (i videoformat, podcast-format, animerede grafiker, tekst mv.).

Vejledningen og seminarerne er ligeledes fordelt hen over både forårs- og efterårssemestrene. Undtaget herfra er juli, august, og januar, hvor det ikke er muligt at modtage vejledning eller gå til seminarer (medmindre andet aftales specifikt med de pågældende vejledere).

Undervisningsform

Undervisning og vejledning er stort set tilgængelige når-som-helst og hvor-som-helst, fordi faget giver studerende mulighed for at tage mange digitale læringsmoduler (i videoformat, podcast-format, animerede grafiker, tekst mv.).

Vejledningen og seminarerne er ligeledes fordelt hen over både forårs- og efterårssemestrene. Undtaget herfra er juli, august, og januar, hvor det ikke er muligt at modtage vejledning eller gå til seminarer (medmindre andet aftales specifikt med de pågældende vejledere).

Faget samlæses med Analyse og produktion (deltid) - B390002101.

Arbejdsbelastning

Vejledning: 3 timer
Pensumlæsning: 131 timer 
Eksamen/opgaveskrivning: 136 timer 
I alt: 270 timer

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær eksamen: juni/januar
Reeksamen: august/februar

Udprøvninger

Eksamen

Navn

Eksamen

Prøveform

Portfolio

Censur

Ekstern prøve

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

I løbet af semesteret.

Omfang

Eksamen indeholder to elementer:

  1. En akademisk rapport
  2. Et praktisk produkt

1. Den akademiske rapport kan indleveres individuelt eller i grupper på op til fire personer.

Er man én studerende kan man indlevere max. 20 sider, er man to studerende kan man indlevere max. 30 sider, er man tre, kan man max. indlevere 40 sider, og er man fire, kan man max. indlevere 50 sider.

Hvis opgaven er lavet i grupper, skal det tydeligt angives, hvilke dele af opgaven hver enkelt er ansvarlig for, så der kan gives individuelle karakterer. Dog kan indledning, resume og konklusion angives som lavet i fællesskab.

1 side svarer til 2400 anslag inklusive mellemrum og noter, men eksklusive bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Antallet af anslag skal fremgå af opgavens forside.

Overskrides det maksimale sideomfang eller fremgår antallet af anslag ikke af opgavens forside kan den afvises, hvilket resulterer i et brugt eksamensforsøg.


2. Det praktiske produkt må maksimalt have følgende omfang:

Èn studerende: 

  • Skrevne medier: maks 10 normalsider fordelt ud over én eller flere artikler.
  • Lyd: maks 15 minutter fordelt ud over et eller flere indslag/programmer.
  • Levende billeder: maks 10 minutter fordelt ud over et eller flere indslag/programmer.
  • Websites, dummies, mock-ups, kommunikationsstrategier: defineres i samarbejde med en vejleder baseret på ovenstående krav til diverse platforme. 

For hver ekstra person lægges 5 normalsider oveni, dvs. to studerende skriver maks. 15 normalsider, tre studerende skriver maks. 20 normalsider og fire studerende skriver maks. 25 normalsider.

Ved lydproduktionert lægges der 5 minutter oveni. Det vil sige maks 20 minutter ved to studerende, 25 min. ved tre studerende, 30 minutter ved fire studerende. 

Levende billeder lægges der 3 minutter oveni. Det vil sige maks 13 minutter ved to studerende, 16 min. ved tre studerende, 19 minutter ved fire studerende. 

Web osv: defineres i samarbejde med en vejleder baseret på ovenstående krav til diverse platforme. 


1 side svarer til 2400 anslag inklusive mellemrum og noter, men eksklusive bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Antallet af anslag skal fremgå af opgavens forside.

Overskrides det maksimale sideomfang eller fremgår antallet af anslag ikke af opgavens forside kan den afvises, hvilket resulterer i et brugt eksamensforsøg.

OBS: Hvis opgaven indeholder journalistisk produktion, skal den kunne publiceres uden ændringer. Altså må man ikke inkludere kilder, som medvirker under forudsætning af, at opgaven ikke offentliggøres. 

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler er tilladt.

Udlevering af opgave

Via Digital Eksamen.

Indlevering af besvarelse

Via Digital Eksamen.

ECTS-point

10

Uddybende information

Reeksamen tager samme form som ordinær eksamen.
Den studerende har mulighed for at indlevere en revideret udgave af den ordinære eksamen.
Har den studerende arbejdet i en gruppe til ordinær eksamen, men afleverer reeksamen alene, er der mulighed for at indlevere en revideret version af den oprindelige grupperapport. Sideomfanget er da max 15 sider. Rapporten skrives, så opgaven hænger sammen og alle relevante dele fremgår i kort form. De afsnit, den studerende har haft ansvar for at udarbejde i den oprindelige rapport, skal skrives fuldt ud i revideret form. Der tilføjes et afsnit sidst i rapporten på max en normalside, hvor den studerende argumenterer for de ændringer, der er foretaget. 

EKA

B370033102

Ekstern kommentar

Nyt fag-

Studerende, der tidligere har bestået faget Masterclasses (B370003101) kan ikke tage dette fag.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester

URL til Skemaplan

Odense
Vis fuldt skema (start E23)
Vis fuldt skema (start F24)