Analysedesign

Studienævn for Cand.public

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B370032102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår, Forår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: B370032101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 12-10-2022


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B370032101

Fagtitel

Analysedesign

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

10

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Cand.public

Godkendelsesdato

12-10-2022

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
David Nicolas Hopmann dnh@sam.sdu.dk Journalistik

Udbudssteder

Odense

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Efterår, Forår

Varighed

1 semester

Formål og sigte

Målet er at skabe stærkere journalister, og midlerne til at skabe disse journalister er at udvikle de studerendes journalistiske og akademiske færdigheder gennem undervisning, pensum, vejledning, øvelser mv. Fagets formål er derfor at vedligeholde og uddybe den studerendes færdigheder i selvstændigt og kritisk reflekteret at researche en problemstilling journalistisk og/eller videnskabeligt under anvendelse af relevante undersøgelsestilgange og egnede metoder og teknikker til fremskaffelse af kilder/data og bearbejdning af information. For at opøve og dygtiggøre sig i dette har faget et stærkt fokus på, at den studerende selv løser opgaver baseret disse tilgange. Faget afkræver derfor den enkelte studerende en betydelig og selvstændig arbejdsindsats. Herigennem sættes den studerende samtidigt i stand til kritisk at vurdere og videreformidle anvendte undersøgelsestilgange, -metoder og -teknikker i journalistiske produkter, rapporter fra virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder såvel som videnskabelige analyser. Formålet er således at styrke de studerendes analytiske tankegang og evner til kildekritik.

Indhold

 De studerende introduceres til de væsentligste grundbegreber inden for journalistisk og videnskabelig metode.   
 
I opgaven, der knytter sig til dette fag, skal de studerende via en række moduler og tilhørende vejledning designe en undersøgelse og via dette forløb tilegne sig viden om og evnen at udarbejde et undersøgelsesdesign. I modulerne lærer de studerende eksempelvis om validitet og reliabilitet i et undersøgelsesdesign. Opgaven, der afleveres i slutningen af forløbet, består af besvarelserne på de enkelte moduler. 

I løbet af semestret vil der blive udbudt en række seminarer (gruppemøder), hvor de studerende i grupper bestående af maksimalt 10-15 personer skal diskutere deres foreløbige opgaver og lære af hinandens til- og fravalg før den endelige eksamensaflevering i juni/januar. Aktiv deltagelse er forventning for at kunne bestå faget.

Målbeskrivelse - viden

De studerende opnår viden, således at de er i stand til 

  • at give et overblik over grundbegreberne casevalg, reliabilitet/transparens, intern validitet/kausalitet, målingsvaliditet
  • at givet et overblik over de væsentligste videnskabelige metoder
  • samt at formidle resultaterne.

Målbeskrivelse - færdigheder

De studerende opnår færdigheder, således at de på højt niveau er i stand til at anvende og fortolke videnskabelige slutningslogikker og metoder. 

Målbeskrivelse - kompetencer

De studerende opnår kompetencer, således at de er i stand til: 

  • reflekteret at forholde sig aktivt kritisk til egen og andres journalistiske praksis og metodiske grundlag.
  • at tage ansvar for egen faglig udvikling.

Litteratur

Litteraturen til undervisningen består af en række obligatoriske bøger, tidsskriftsartikler, journalistiske produktioner mv.

En grundbog for den akademiske del af undervisningen er: Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation (red. David Nicolas Hopmann og Morten Skovsgaard).

Meget af litteraturen indgår i digitaliseret form, som de studerende har direkte adgang til.

Undervisningsform

Undervisning og vejledning er stort set tilgængelige når-som-helst og hvor-som-helst, fordi faget giver studerende mulighed for at tage mange digitale læringsmoduler (i videoformat, podcast-format, animerede grafiker, tekst mv.).

Vejledningen og seminarerne er ligeledes fordelt hen over både forårs- og efterårssemestrene. Undtaget herfra er juli, august, og januar, hvor det ikke er muligt at modtage vejledning eller gå til seminarer (medmindre andet aftales specifikt med de pågældende vejledere).

Faget samlæses med Analysedesign (deltid) - B390001101.

Arbejdsbelastning

Undervisning (inkl. nano'er, vejledning, seminardeltagelse, feedback mm.): 35 timer
Pensumlæsning: 115 timer 
Eksamen/opgaveskrivning: 120 timer 
I alt: 270 timer

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær eksamen: juni/januar
Reeksamen: august/februar

Udprøvninger

Eksamen

Navn

Eksamen

Prøveform

Hjemmeopgave

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

I løbet af semesteret.

Omfang

Opgaven kan indleveres individuelt eller sammen med én medstuderende.

Er man én studerende kan man i hvert tilfælde indlevere max. 15 sider, er man to studerende kan man indlevere max. 20 sider.

Hvis opgaven er skrevet af to studerende, skal det tydeligt angives, hvilke dele af opgaven hver enkelt er ansvarlig for, så der kan gives individuelle bedømmelser. Dog kan indledning, resume og konklusion angives som lavet i fællesskab.

1 side svarer til 2400 anslag inklusive mellemrum og noter, men eksklusive bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Antallet af anslag skal fremgå af opgavens forside.

Overskrides det maksimale sideomfang eller fremgår antallet af anslag ikke af opgavens forside kan den afvises, hvilket resulterer i et brugt eksamensforsøg.

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler tilladt. 

Udlevering af opgave

Via Digital Eksamen.

Indlevering af besvarelse

Via Digital Eksamen.

ECTS-point

10

Uddybende information

Reeksamen tager samme form som ordinær eksamen.
Den studerende har mulighed for at indlevere en revideret udgave af den ordinære eksamen.
Har den studerende arbejdet i en gruppe til ordinær eksamen, men afleverer reeksamen alene, er der mulighed for at indlevere en revideret version af den oprindelige grupperapport. Sideomfanget er da max 15 sider. Rapporten skrives, så opgaven hænger sammen og alle relevante dele fremgår i kort form. De afsnit, den studerende har haft ansvar for at udarbejde i den oprindelige rapport, skal skrives fuldt ud i revideret form. Der tilføjes et afsnit sidst i rapporten på max en normalside, hvor den studerende argumenterer for de ændringer, der er foretaget. 

EKA

B370032102

Ekstern kommentar

Nyt fag.

Studerende, der tidligere har bestået faget Masterclasses (B370003101) kan ikke tage dette fag.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Forår 2023 Obligatorisk Kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public.), gældende fra 1. februar 2023 Cand.public i Journalistik - 2023 | cand.public | Odense

Undervisere

Navn E-mail Institut By
David Nicolas Hopmann dnh@sam.sdu.dk Journalistik Odense

URL til Skemaplan

Odense
Vis fuldt skema (start E23)
Vis fuldt skema (start F24)