• grundlæggende viden om verdensmålene og deres sammenhæng med akademiske uddannelser
• viden om udvalgte problematikker og dilemmaer knyttet til opfyldelse af verdensmålene

• arbejde akademisk og kritisk reflekteret med verdensmålene
• arbejde tværfagligt med verdensmålene

• i stand til at reflektere over verdensmålenes relevans for egen akademiske uddannelse samt relation til andre uddannelser

Sammenhæng:  Prøven tester direkte de ønskede praktiske kliniske færdigheder.  

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning
• Yde basal præhospitalsbehandling
• Samarbejde om en praktisk situation

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Demonstrere kendskab til lovgivning af særlig relevans for det præhospitale område
• Vurdere og prioritere assisterende indsats ved såvel enkle som mere sammensatte situationer, hvor førstehjælp er påkrævet (akut beredskab)

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: forelæsninger, demonstrationer og færdighedstræning på medstuderende og fantomer.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Underviser-feedback og instruktor-feedback.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Fremmøde ved færdighedstræningen er valgt for at kunne bedømme den enkelte studerendes evner til at kunne foretage en objektiv undersøgelse.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

• Foretage inspektion
• Vurdere ledbevægelighed
• Vurdere ledstabilitet
• Palpere hud, sener og led
• Palpere muskulatur
• Palpere knoglestrukturer
• Palpere arteriel puls
• Vurdere det perifere kredsløb
• Undersøge muskelkraft
• Undersøge muskeltonus
• Undersøge muskelrefleks
• Test af øvre motorneuron funktion

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: forelæsninger, demonstrationer og færdighedstræning på medstuderende og fantomer.

Modulet indeholder 10 lektioner omhandlende objektiv undersøgelse af:

• Cervikal columna
• Thorakal- og lumbal columna
• Skulder
• Albue
• Hånd
• Perifer neurologisk og vaskulær undersøgelse af overekstremiteten
• Bækken og hofte
• Knæ
• Fod
• Perifer neurologisk og vaskulær undersøgelse af underekstremiteten 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere menneskets opbygning og funktion. Spoteksamen tester praktisk kendskab til makroskopisk anatomi.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Beskrive menneskets generelle opbygning og formidle det med anvendelse af relevant nomenklatur.
• Beskrive udviklingen af det humane embryo fra celle til individ og forklare hvorfor visse perioder er kritiske for fosterets udvikling.
• Forklare det molekylære grundlag for musklers kontraktion.
• Forklare musklers opbygning og funktion og redegøre for energiforbruget herved.
• Beskrive bevægeapparatets udvikling, strukturer og biomekaniske egenskaber.
• Redegøre for varmeudvikling ved fysisk arbejde og for kroppens temperaturregulering.
• Forklare hvorledes det perifere, motoriske og sensoriske, nervesystem er opbygget.
• Analysere menneskets bevægelser og evaluere, hvilke strukturer der kan være skadede ved funktions og bevægelsesindskrænkning.
• Analysere hvorledes ydre og indre faktorer kan påvirke funktionen af bevægeapparatet.
• Analysere effekten af træning og immobilitet på bevægeapparatets væv og funktion.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Analysere hvilken betydning skader på bevægeapparatet har for individ og samfund.
  
• Forklare samspil mellem motion og helbred.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, holdtimer og dissektion. Besøg på arbejdsplads.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Foretage begrundede valg af artikler og andre informationstyper
• Bruge relevante it-faciliteter

• Anvende centrale bibliografiske databaser og relevante søgeværktøjer til at gennemføre systematiske og målrettede informationssøgninger.
• Problematisere og konkludere på de valgte artikler/informationer
• Arbejde selvstændigt og sammen med andre om løsning af faglige opgaver og herunder understøtte studiegruppedannelse på medicin og klinisk biomekanik.
• Fremlægge mundtligt og skriftligt, herunder opfylde formmæssige krav vedr. referencer og litteraturlister
• Demonstrere begyndende erfaring med artikellæsning
• Demonstrere evne til kritisk vurdering af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: forelæsninger og gruppetimer.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere cellers/vævs opbygning og funktion. Spoteksamen tester praktiske færdigheder (mikroskopi). 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne/have: 

• Beskrive menneskets generelle opbygning og organsystemer.
• Forklare opbygningen af cellemembranen og dens betydning for cellens integritet og funktion.
• Forklare cellens strukturelle opbygning samt funktion.
• Beskrive opbygningen af menneskets basale væv.
• Beskrive hudens lysmikroskopiske opbygning.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: forelæsninger, holdundervisning  og gruppetimer (med mikroskopering og computersimulation). 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Selv-evaluering. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for molekylær biologi og biokemi.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende viden om molekylers basale fysiske og kemiske egenskaber til at forklare deres rolle i biologiske systemer.
  
• Beskrive de cellulære biokemiske byggesten.
• Forklare cellens molekylære opbygning.
• Beskrive puriner og pyrimidiner, samt redegøre for informationsbevarelse (genomets reparation), kopiering og videregivelse (replikation, mitose, cytokinese) og aflæsning (gener, transkription og proteinsyntese).
• Redegøre for proteiners syntese, foldning, subunits, posttranslationel processering samt reguleret nedbrydning.
• Forklare energiomsætning i forbindelse med det oxidative stofskifte.
• Redegøre for enzymers opbygning, omsætning, funktion og betydning.
• Redegøre for cellecyklus.
• Forklare hvordan påvirkning af celledeling kan føre til ændring af cellens vækst, aldring og død og hvilke mekanismer cellen har til at reparere sig selv.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for genetik, herunder udredning, molekylærbiologiske analysemetoder, rådgivning og etik.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Forklare hvorledes menneskets arvemasse er opbygget og organiseret.
• Beskrive hvorledes forandringer i menneskets arvemasse opstår ved kønscelledannelse og befrugtning.
• Forklare hvorledes arvemassen har betydning for udvikling af individets egenskaber.
• Angive vigtigste principper for forandringer i menneskets arvemasse som følge af påvirkninger udefra.
• Forklare hvordan genetiske forskelle individer og etniske grupper imellem kan medføre forskellig modtagelighed og tolerance overfor sygdomme og behandlinger, samt miljø- og livsstilspåvirkninger.
• Forklare principper for udredning af genetiske sygdomme.
• Kende principperne i de hyppigst anvendte molekylærbiologiske analysemetoder samt kunne redegøre for metoder til identifikation af nye sygdomsgener.
• Forklare hvorledes sociale og erhvervsmæssige forhold indvirker på forekomst af bestemte sygdomme.

• Anvende epidemiologiske og statistiske metoder til at adskillelse af genetiske og ikke-genetiske faktorer for sygdom.
• Diskutere og forholde sig til etiske aspekter af screening, genetisk rådgivning og præimplantations/fosterdiagnostik.
• Forklare principper for genetisk udredning og rådgivning ved graviditet – herunder mulighed for prænatal screening og diagnostik.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, gruppearbejde og holdtimer. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlig prøve demonstrerer den studerende kompetencer til at vurdere forskellige tilgange til sundhedsvidenskabelig forskning.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Forholde sig konstruktivt kritisk til videnskabelige tilgange og deres respektive forskningsmetoders gyldighedsrum og videnskabsteoretiske grundantagelser.
• Vurdere design og fremgangsmåder i forhold til formål og resultater i epidemiologiske, biostatistiske, humanistiske og tværdisciplinære studier indenfor sundhedsvidenskab.
• Redegøre for statistiske grundbegreber, herunder basale fordelinger og statistisk inferens (prædiktions- og konfidensintervaller, hypotesebegrebet, test, p-værdi).
• Redegøre for design (kohorte-, case-control-, tværsnitsstudie) og sygdomsmål (prævalensproportion, kumuleret incidens, incidensrate).
• Redegøre for associationsmål (prævalensproportionsratio, relativ risiko, incidensrate ratio, odds ratio, differensmål) og fejlkilder.
• Redegøre for basale sandsynlighedsteoretiske metoder, herunder Bayes Theorem, og deres anvendelse i diagnostik og risikovurdering.

Sammenhæng: I den skriftlig prøve demonstrerer den studerende kompetencer til at vurdere forskellige tilgange til sundhedsvidenskabelig forskning.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Forholde sig konstruktivt kritisk til videnskabelige tilgange og deres respektive forskningsmetoders gyldighedsrum og videnskabsteoretiske grundantagelser.
• Vurdere design og fremgangsmåder i forhold til formål og resultater i epidemiologiske, biostatistiske, humanistiske og tværdisciplinære studier indenfor sundhedsvidenskab.
• Redegøre for statistiske grundbegreber, herunder basale fordelinger og statistisk inferens (prædiktions- og konfidensintervaller, hypotesebegrebet, test, p-værdi).
• Redegøre for design (kohorte-, case-control-, tværsnitsstudie) og sygdomsmål (prævalensproportion, kumuleret incidens, incidensrate).
• Redegøre for associationsmål (prævalensproportionsratio, relativ risiko, incidensrate ratio, odds ratio, differensmål) og fejlkilder.
• Redegøre for basale sandsynlighedsteoretiske metoder, herunder Bayes Theorem, og deres anvendelse i diagnostik og risikovurdering.

Sammenhæng: Porteføljeevaluering af Professionsetik er valgt for at kunne bedømme den enkelte studerendes reflekterende evne til at vurdere etiske dilemmaer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Beskrive vigtige elementer i lovgivningen vedrørende kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder i konkrete cases
• Diskutere og foretage reflekterende vurderinger i forbindelse med etiske dilemmaer knyttet til samtale med patienter og pårørende samt i forbindelse med udarbejdelse af patientinformationsmateriale og videregivelse af information til andre myndigheder.

Sammenhæng: I den skriftlige opgave demonstrerer den studerende kompetencer til at forholde sig til sundhedspsykologiske problemstillinger.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

• Beskrive basale reaktions- og copingmønstre forbundet med opfattelse af sygdom, herunder
  belastning, stress, krise, regression og projektion, samt tilsvarende handlemuligheder for det
  medicinske personale.
• Handle professionelt og reflekteret i forhold til den enkelte patient og dennes aktuelle situation.
• Redegøre for patientens mulige eksistentielle overvejelser og behov.

Sammenhæng: En kort, skriftlig hjemmeopgave er valgt som bedste måde at vurdere den enkelte studerendes evne til at anvende og reflektere over narrative strategier i patientinddragelsen.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

• Grundlæggende narrative strategier i patientinddragelsen, baseret på relevant faglitteratur.
• Kreativ skrivning som patientinddragelse, baseret på relevant faglitteratur.
• Relevans og evidens i forbindelse med brug af skønlitterære tekster i behandlingsforløb, baseret på relevant faglitteratur.

• Forstå og reflektere over humanistisk viden om sprogs, litteraturs og kulturs effekt i patientinddragelsen.
• Forstå og reflektere over cases med patientfortællinger og patienters kreative skrivning samt diskutere effekten heraf.
• Analysere narrative perspektiver i behandlingssammenhænge med afsæt i faglitteratur om narrativ medicin.
• Identificere patienters og pårørendes fortællende kompetencer.
• Demonstrere viden om sproglig betydningsdannelse i forbindelse med sygdom.
• Vurdere faserne i et fortællende forløb og inddrage faglitteratur om anvendelsen af skønlitterære tekster.
• Formidle problemstillinger og løsningsmodeller inden for narrativ medicin.
• Identificere det præsenterede flervidenskabelige felt og strukturere de narrative løsningsmodeller.

Sammenhæng: Med den skriftlige opgave demonstrerer den studerende færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Anvende videnskabsteoretiske begreber og teorier i analyse og diskussion af sundhedsvidenskabelige videnformer og forskningsmetoder
• Diskutere pålideligheden af sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder og sundhedsfaglige observationer
• Diskutere antagelser bag sundhedsvidenskabelige klassifikationssystemer, sygdomsmodeller og alternative behandlingsstrategier
• Diskutere konkurrerende opfattelser af centrale begreber som sandhed, årsag, menneske, livskvalitet, sundhed, sygdom og evidens
• Anvende centrale etiske teorier og begreber i analyse og diskussion af udvalgte forskningsmæssige, kliniske og sundhedspolitiske problemstillinger
• Anvende basal argumentationsteori i analyse af sundhedsvidenskabeligt relevante argumenter
• Diskutere etiske aspekter forbundet med udvalgte medicinske teknologier og interventioner

Sammenhæng: Øvelsesrapporten tester studentens evne til at anvende og fortolke glukosetolerancetesten. Porteføljen bekræfter den enkelte studerendes aktive deltagelse.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende og fortolke en glukosetolerancetest
• Redegøre for glukoseoptagelse i skeletmuskulatur og insulinresistens
• Forklare hvordan forudgående muskelarbejde påvirker glukoseoptagelsen
• Demonstrere viden om hvordan fysisk aktivitet kan forbedre glukoseoptagelsen hos personer med type 2 diabetes.      

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for mave-tarmsystemet, herunder udvikling af sygdomme relateret hertil. Spoteksamen tester praktisk kendskab til makroskopisk anatomi.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Analysere de mekaniske og metaboliske processer, der er forudsætninger for fordøjelse, absorption, transport og lagring af næringsstoffer.
• Beskrive struktur, funktion og udvikling af eksokrine kirtler.
• Beskrive struktur og udvikling af hoved- og halsregionen.
• Beskrive spiserør, mave-tarmkanalen, leveren og galdevejenes struktur og generelle udvikling.
• Forklare leverens syntetiske, deponeringsmæssige, regulatoriske og ekskretoriske funktioner.
• Forklare nitrogenomsætningen.
• Beskrive metoder til monitorering af organfunktion og overføre dette til vurdering af leverfunktion.
• Analysere hvorledes fordøjelses- og absorptionsprocessen reguleres i samspil mellem tarm, lever, galdeveje og pancreas.
• Redegøre for blodsukkerregulation.
• Analysere kostens sammensætning og ernæringens betydning for vækst, udvikling og sundhed igennem hele livet.
• Analysere konsekvenserne af svigt eller utilstrækkelig funktion af et eller flere af de organer, der indgår i regulering af ernæring og vækst.
• Analysere hvorledes kropsvægt reguleres og forklare hvorledes vægttab kan opstå.

• Redegøre for metabolisk omstilling og konsekvenser af sult samt fejlernæring.
• Redegøre for specielle grupper og individers ernæringsbehov.
• Anvende metoder til at vurdere ernæring og vækst, herunder optage kostanamnese.

Sammenhæng: I øvelsesrapporterne demonstrerer den studerende kendskab til laboratorieøvelser vedr. kredsløb og respiration.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved faget afslutning skal den studerende kunne:

• Anvende og fortolke almindelige funktionstests af hjerte og lunger.
   

Sammenhæng: Porteføljeevaluering af Mennesker først er valgt for at kunne bedømme den enkelte studerendes evne til at kommunikere med borgeren.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

• Forstå og analysere borgerens reaktioner på sygdom og forestillinger om sygdom.
• Anvende kommunikationsredskaber som f.eks. trivselsvægt, livslinjen, illness/disease model, patientens vej gennem sundhedsvæsenet samt den biopsykosociale sygdomsmodel til analyse af borgeres livssituation.
• Redegøre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.)
  

Nærmere beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer findes på mitsdu.dk.

Professionsspor – Mennesker først, Fase 1:
Forløbet involverer kontakt med kronisk syge borgere efter direkte aftale mellem studerende og borger, samt refleksionsmøder med en kontaktperson to gange i løbet af semestret.

Borgere og kontaktpersoner udpeges af fakultetet.

Den studerende aftaler selv møder med den tilknyttede borger og kontaktperson. Møder med borgere har typisk en times varighed. Refleksionsmøder med kontaktperson har typisk ca. 1½ times varighed.

Forløbet strækker sig over B5 og B6 og afsluttes efter B6.

Sammenhæng: I øvelsesrapporterne demonstrerer den studerende kendskab til laboratorieøvelser vedr. kredsløb og respiration.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved faget afslutning skal den studerende kunne:

• Anvende og fortolke almindelige funktionstests af hjerte og lunger.
   

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for det kardiovaskulære og respiratoriske system. Spoteksamen tester praktisk kendskab til makroskopisk anatomi.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Forklare hvorledes blodets gasser udveksles i lungerne, transporteres med blodet og optages i væv og celler.
• Redegøre for ilttransport og særlige forhold omkring erythrocyt og karvægsfunktion.
• Beskrive øvre og nedre luftvejes, brystkassens, hjertets, lungernes og karsystemets strukturer og udvikling.
• Analysere funktion og regulering af kredsløb og respiration i hvile og under udførelse af fysisk aktivitet.
• Redegøre for tilpasning af kredsløb og respiration før og efter fødslen.
• Redegøre for tilpasning af respiration ved særlige fysiske forhold (hyperbare og hypobare miljøer).
• Beskrive hvorledes energiomsætning, kredsløb og respiration kan påvirkes af ydre faktorer og sygdom.
• Forklare symptomer og manifestationer ved utilstrækkelig funktion af kredsløb og respiration.
• Forklare blodets koagulationsmekanismer og hvorledes disse kan påvirkes.

• Anvende og fortolke almindelige funktionstests af hjerte og lunger.

• Beskrive sammenhængen imellem livsstil og udvikling af sygdomme i hjerte, lunger og kredsløb.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for urologi, toksikologi og farmakologi.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Forklare membrantransport af vand og salte.
• Beskrive nyrernes og urinvejenes struktur, funktion og udvikling.
• Forklare hvorledes organismen udskiller affaldsstoffer gennem nyrerne.
• Redegøre for blodets buffersystemer.
• Forklare hvorledes organismen opretholder balance af væske, salte og syre-base.
• Analysere betydningen af ligevægtsregulering for celler og organers funktion.
• Analysere hvorledes kroppens væske-, salt og syre-base balance påvirkes af ydre faktorer og sygdom.
• Analysere hvorledes urinudskillelse og vandladning foregår og hvorledes det kan påvirkes af indre og ydre faktorer.
• Forklare hvorledes lægemidler og fremmedstoffer absorberes, fordeles og elimineres.
• Forklare principper for toksiske mekanismer samt toksikodynamiske forhold vedrørende fremmedstoffer.
• Forklare principper for risikovurdering af fremmedstoffer.
• Analysere hvilken betydning individuelle variationer og påvirkning af ekskretoriske mekanismer har for organismens håndtering af lægemidler og fremmedstoffer. 

• Anvende metoder til vurdering af nyrernes funktion, væske, salte og syre-basebalance. 

Sammenhæng: I øvelsesrapporterne demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for urologi, toksikologi og farmakologi.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Forklare membrantransport af vand og salte.
• Beskrive nyrernes og urinvejenes struktur, funktion og udvikling.
• Forklare hvorledes organismen udskiller affaldsstoffer gennem nyrerne.
• Redegøre for blodets buffersystemer.
• Forklare hvorledes organismen opretholder balance af væske, salte og syre-base.
• Analysere betydningen af ligevægtsregulering for celler og organers funktion.
• Analysere hvorledes kroppens væske-, salt og syre-base balance påvirkes af ydre faktorer og sygdom.
• Analysere hvorledes urinudskillelse og vandladning foregår og hvorledes det kan påvirkes af indre og ydre faktorer.
• Forklare hvorledes lægemidler og fremmedstoffer absorberes, fordeles og elimineres.
• Forklare principper for toksiske mekanismer samt toksikodynamiske forhold vedrørende fremmedstoffer.
• Forklare principper for risikovurdering af fremmedstoffer.
• Analysere hvilken betydning individuelle variationer og påvirkning af ekskretoriske mekanismer har for organismens håndtering af lægemidler og fremmedstoffer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende metoder til vurdering af nyrernes funktion, væske, salte og syre-basebalance.

Sammenhæng: I øvelsesrapporterne demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for urologi, toksikologi og farmakologi.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Forklare membrantransport af vand og salte.
• Beskrive nyrernes og urinvejenes struktur, funktion og udvikling.
• Forklare hvorledes organismen udskiller affaldsstoffer gennem nyrerne.
• Redegøre for blodets buffersystemer.
• Forklare hvorledes organismen opretholder balance af væske, salte og syre-base.
• Analysere betydningen af ligevægtsregulering for celler og organers funktion.
• Analysere hvorledes kroppens væske-, salt og syre-base balance påvirkes af ydre faktorer og sygdom.
• Analysere hvorledes urinudskillelse og vandladning foregår og hvorledes det kan påvirkes af indre og ydre faktorer.
• Forklare hvorledes lægemidler og fremmedstoffer absorberes, fordeles og elimineres.
• Forklare principper for toksiske mekanismer samt toksikodynamiske forhold vedrørende fremmedstoffer.
• Forklare principper for risikovurdering af fremmedstoffer.
• Analysere hvilken betydning individuelle variationer og påvirkning af ekskretoriske mekanismer har for organismens håndtering af lægemidler og fremmedstoffer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende metoder til vurdering af nyrernes funktion, væske, salte og syre-basebalance.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for endokrinologi og farmakologi. Spoteksamen tester praktisk kendskab til makroskopisk anatomi.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Beskrive principperne for hormoners syntese, transport og omsætning.
• Forklare de molekylære mekanismer hvormed hormoner og relaterede molekyler regulerer celler samt organers funktion.
• Beskrive de endokrine kirtlers opbygning, funktion og udvikling.
• Beskrive kønsorganernes funktion, struktur og udvikling, herunder amningens mekanismer
• Forklare hvilken betydning hormonelle ændringer har på kroppens funktion og opbygning i forskellige faser af livet.
• Analysere hvorledes eksterne faktorer i miljø eller lægemidler kan påvirke kroppens hormonbalance.
• Forklare grundlæggende principper for lægemidlers virkningsmekanisme.
• Forklare manifestationer ved forstyrrelser af kroppens hormonbalance.
• Beskrive metoder til vurdering af hormonbalance.
• Redegøre for principper for hormonelle belastningsundersøgelser.
  

Efter fagets afslutning skal den studerende kunne:  

Hoved/hals

• Selvstændigt foretage objektiv undersøgelse af ydre kranium, anatomiske strukturer på halsen samt undersøgelse af cavum oris. Herudover redegøre for, hvordan undersøgelserne journalføres.

• Selvstændigt foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage BT-måling. Herudover redegøre for, hvordan undersøgelserne journalføres.

• Selvstændigt foretage objektiv undersøgelse af mandlige genitalier, samt foretage rektaleksploration med vurdering af relevante anatomiske strukturer. Herudover redegøre for, hvordan undersøgelserne journalføres.

• Selvstændigt foretage objektiv undersøgelse af abdomen samt under vejledning kunne anlægge en ernæringssonde. Herudover vurdere en patients almentilstand samt redegøre for, hvordan undersøgelserne journalføres.

• Selvstændigt foretage objektiv undersøgelse af mamma. Herudover redegøre for, hvordan undersøgelserne journalføres.

• Selvstændigt foretage objektiv undersøgelse af lungerne, herunder lungestetoskopi. Herudover redegøre for, hvordan undersøgelserne journalføres.

• Selvstændigt optage et EKG og beskrive/analysere et normalt EKG med sinusrytme. 

• selvstændigt foretage stetoskopi af hjertet herunder gøre rede for 1. og 2. hjertelyd samt graduering af eventuelle mislyde.

• Selvstændigt foretage intramuskulær og subcutan injektion, herunder infiltrationsanæstesi
• Selvstændigt foretage suturering af sår
• Selvstændigt foretage sårvask

• Kende principperne for korrekt blodprøvetagning
• Under vejledning tage blodprøve

• Selvstændigt anlægge IV-adgang på fantomer og hinanden.
  

• Redegøre for indikation for kateteranlæggelse.
• Redegøre for komplikationer ved kateteranlæggelse.
• Kende forskellen på de hyppigst anvendte katetertyper
• Selvstændigt anlægge kateter under sterile forhold.

• Selvstændigt foretage lungefunktionsundersøgelse
• Selvstændigt foretage peakflow
• Selvstændigt tage arterieblodgas og tolke denne
• Kende principper for trachealsugning

Måle og registrere

• Selvstændigt måle blodglukose
• Selvstændigt foretage urinanalyse

Administrere og udføre

• Selvstændigt informere om korrekt spoturin, samt nat- og døgnurinopsamling.
• Selvstændigt dosere og administrere insulin

• Redegøre for hvorfor håndhygiejne skal udføres
• Redegøre for hvornår der skal udføres håndhygiejne
• Redegøre for og demonstrere hvordan håndhygiejne udføres korrekt
• Redegøre for hvilke værnemidler der anvendes i dagligdagen
• Redegøre for hvornår de forskellige værnemidler anvendes
• Redegøre for og udføre hvordan værnemidlerne anvendes

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Færdighedstræning i objektiv undersøgelse (B7) og praktiske procedurer (B8). 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback, peer-feedback (en-til-en eller gruppe), selv-evaluering.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I faget opnår den studerende viden om grundlæggende træk ved patient perspektiver, samt hvordan patientinddragelse kan forekomme og højnes i det kliniske arbejde herunder eksempelvis gennem anvendelsen af patient reported outcomes. Undervisningen består i forelæsninger med bl.a. anvendelse af Think-Pair-Share modellen, feedback og interaktiv undervisning, således de studerende får muligheden for aktivitet og refleksion. Eksamen er en skriftlig gruppeopgave, hvor den studerende tilbydes klyngevejledning. Formålet med tilbud om klyngevejledning er at øge både underviser feedback og peer feedback. I den skriftlige opgave skal den studerende kunne redegøre for grundlæggende træk ved patientperspektiver og diskutere fordele og ulemper ved forskellige metodiske tilgange i forskning og anvendelse af denne viden i klinisk praksis.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Patientperspektivet herunder den sårbare patient og fælles beslutningstagning i klinisk praksis.
• Grundlæggende træk ved forskning inden for patientperspektiver.
• Patient-reported outcomes (PRO-data), patient-reported outcome measures (PROM), patient-reported experience measures (PREM) og forskellige facilitatorer og barrierer ved brug af PRO og PROM i klinisk praksis.
• Kvalitative og kvantitative forskningstilgange og tilhørende metoder, der anvendes til forskning i patientperspektivet.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Kritisk vurdere og diskutere fordele og ulemper ved den kvalitative og kvantitative forskningstilgang og tilhørende metoder.
• Vurdere hvordan viden fra forskningsstudier med fokus på patientperspektiver kan anvendes i det kliniske arbejde.

Sammenhæng: Porteføljeevaluering af Mennesker først er valgt for at kunne bedømme den enkelte studerendes evne til at kommunikere med borgeren.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forstå og analysere borgerens reaktioner på sygdom og forestillinger om sygdom.
• Anvende kommunikationsredskaber som f.eks. trivselsvægt, livslinjen, illness/disease model, patientens vej gennem sundhedsvæsenet samt den biopsykosociale sygdomsmodel til analyse af borgeres livssituation.
• Redegøre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.)
  

Professionsspor – Mennesker først, Fase 2:

Den studerende arrangerer selv 4 aktiviteter, der har relation til enten den borger, som den studerende har mødt under Fase 1, eller til borgerens sygdom. Idekatalog til mulige aktiviteter findes på mitsdu.dk

Der udarbejdes en refleksionsopgave af minimum 3 A4-sider, som tager udgangspunkt i de 4 aktiviteter og inddrager i den viden, som er opnået i forudsætningsfagene Sundhedspsykologi, Narrativ medicin og Professionsetik.

Sammenhæng: I den skriftlig prøve demonstrerer den studerende kompetencer til at vurdere kvantitative forskningsmetoder.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Redegøre for centrale kvantitative forskningsmetoder.
• Redegøre for centrale typer dataindsamling og -bearbejdning.
• Under vejledning læse videnskabelige artikler.

• Forholde sig kritisk til forskningsresultater og mulige fejlkilder.
• Under vejledning foretage en basal, kritisk vurdering af statistiske analysemetoder og deres anvendelse i videnskabelige artikler (basale fordelingsmål, parametriske og non-parametriske tests, p-værdier og konfidensintervaller).
• Analysere og bedømme et simpelt datamateriale.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Forklare ligheder og forskelle i struktur, livscyklus og vækstkrav for humanpatogene mikroorganismer.
• Analysere antimikrobielle lægemidlers virkningsmekanisme og hvorledes mikroorganismer udvikler resistens.
• Redegøre for principperne for rationel anvendelse af antimikrobielle lægemidler.
• Analysere den inflammatoriske proces.
• Analysere molekylære og cellulære mekanismer i kroppens immunforsvar.
• Angive struktur og udvikling af organer der beskytter kroppen mod ydre påvirkning: hud, slimhinder og immunforsvar.
• Analysere immunforsvarets udvikling, adaptation, tolerans, organisering og regulering samt mulighed for påvirkning ved hjælp af lægemidler.
• Analysere kroppens reaktioner mod mikroorganismer.
• Analysere hvorledes infektioner opstår, udvikler sig og forløber.
• Redegøre for kroppens vævs- og blodtypeantigener og principper for transfusion og transplantation.
• Redegøre for sårheling.
• Redegøre for patogenesen ved allergi, autoimmunitet og alloimmunitet.

• Analysere hvorledes infektioner kan forebygges for det enkelte individ og for populationer.
• Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder.
• Analysere smitteveje, smittemåder og udbrud af infektionssygdomme.
• Anvende udvalgte metoder til mikrobiologisk og immunologisk diagnostik.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: forelæsninger, holdtimer og praktiske øvelser.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Underviser-feedback, instruktor-feedback og automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Vurdere sandsynligheden for sygdom baseret på anvendelsen af diagnostiske metoder.
• Kunne redegøre for kilder til variation i biokemiske analyser samt baggrunden for referenceintervaller.
• Beskrive den overordnede biokemiske sammensætning af og forskelle mellem de forskellige kropsvæsker.
• Foretage simpel statistisk analyse og testning
• Vælge og beregne relevante effektmål
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde og e-læring. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for hjerne og sanser.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

• Analysere de molekylære og cellulære processer, der karakteriserer nervecellers funktion, herunder specialiserede celler såsom sanseceller.
• Beskrive kraniet og centralnervesystemets struktur og udvikling.
• Analysere centralnervesystemets regulatoriske mekanismer til at beskytte hjernen.
• Analysere konsekvenser af læsioner i centralnervesystemet.
• Forklare hvorledes det perifere og centrale nervesystems funktion integreres.
• Analysere det somatosensoriske sansesystem og redegøre for principper for smertemodulation.
• Beskrive struktur, funktion og udvikling af sanseorganerne.
• Analysere det neurobiologiske grundlag for basalfunktioner og højere kognitive funktioner.
• Forklare manifestationer ved påvirkning af hjernecellers funktion i forskellige faser af livet.
• Beskrive principper for modulation af nervesystemets funktion.
• Analysere begrebet stress som biologisk, samfundsmæssigt/kulturelt og psykologisk fænomen.
• Forklare afhængighedsmekanismer.
• Beskrive kritiske perioder i nervesystemets udvikling og forklare konsekvenser af skadelige påvirkninger.
• Analysere adfærd med anvendelse af psykologisk metode.

Sammenhæng: Porteføljeevaluering af klinikundervisningen er valgt for at kunne bedømme den enkelte studerendes evner til at kunne optage anamnese og foretage objektive undersøgelser og basale procedurer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her.

Ved klinikopholdets afslutning skal den studerende kunne:   

• Optage anamnese ved anvendelse af det medicinske interview
• Under vejledning foretage objektiv undersøgelse af patienter
• Udføre basale praktiske kliniske og parakliniske procedurer
• Omgås patienter med respekt og hensyn
  

Ved klinikopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

• Gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag
• Samarbejde med forskellige faggrupper
  

Undervisningen er organiseret som et ophold på en hospitalsafdeling.

Sammenhæng: Deltagelse i kommunikationsundervisningen er valgt for at kunne bedømme den enkelte studerendes kommunikative færdigheder.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne/have viden om:

Kommunikations-temadag bachelor: 

• Person- og relationscentreret kommunikation som værdi- og evidensgrundlag for behandling og pleje.

Færdighedstræning: 

• CCG-guiden.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Kommunikations-temadag bachelor:

• Beskrive og forstå betydning af verbal- og non-verbal kommunikation, professionel empati og relationsdannelse.
• Forstå og analysere mødet i sundhedsvæsenet som et værdi-baseret møde, herunder egen rolle heri.

Færdighedstræning: 

• Være i besiddelse af mikrofærdigheder, såsom kende forskel på åbne/lukkede spørgsmål, pauser og nonverbale hentydningers betydning, spørge ind til patientens perspektiv/forståelse, lægge en plan.
  
• Strukturere og gennemføre en samtale/journaloptagelse med en patient. 
• Reflektere mundtligt og skriftligt over observeret kommunikation og komme med konstruktiv feedback.
• Gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.

• Anvende kommunikationsadfærd, der signalerer nysgerrighed, respekt, og hensyntagen.
• Anvende basale digitale kommunikationsfærdigheder.

• Anvende CCG, herunder kunne indlede samtalen, lave en fælles dagsorden samt fælles beslutningstagning, tjekke patientens forståelse, opsummere, markere overgange i samtalen og afslutte samtalen.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger om aldring, sygdom og behandling, den diagnostiske proces, samt udvikling, diagnostik og behandling af maligne sygdomme.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved fagets afslutning skal den studerede kunne: 

• Redegøre for opbygning og indhold af den medicinske journal.
• Forklare principper og metoder i den diagnostiske proces.
• Forklare de overordnede principper for klassifikation af sygdomme og disses væsentligste patogenetiske mekanismer.
• Redegøre for væsentlige symptomer, undersøgelsesfund og klinik ved forskellige organsystemer.
• Beskrive brugen af billeddannende teknikker herunder muligheden for endoskopisk diagnostik. 
• Beskrive de mest almindeligt forekommende biokemiske undersøgelser.
• Forklare non-neoplastiske og neoplastiske vækstforandringer samt malignitetsbegrebet.
• Forklare de væsentligste makroskopiske, mikroskopiske, molekylærbiologiske og genetiske manifestationer ved vækstforandringer.
• Forklare principper for klassifikation, gradering, stadieinddeling, terapi og prognose for de hyppigste maligne sygdomme.
• Redegøre for de ændringer der sker i organismen som følge af aldring.
• Redegøre for risikobegrebet og sætte det i relation til forebyggelse og behandling.
• Analysere resultaterne af de almindeligst anvendte metoder til overvågning af sygdom.Beskrive hvorledes de væsentligste sygdomme fordeler sig demografisk og epidemiologisk.
• Beskrive faktorer der indgår i sundhedsøkonomiske analyser.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende de forskellige elementer i journalens opbygning ved udredning af symptomer.
• Anvende viden om hyppige symptomer og sygdomme i organsystemer til at foreslå tentative diagnoser og skitsere den videre udredning på et overordnet plan. 
• Identificere almindelige patologiske organforandringer.
• Navngive de mest almindelige benigne og maligne neoplasier.
• Analysere forebyggelse og tidlig intervention overfor store og/eller alvorlige sygdomme.
• Analysere de sociale, psykologiske og økonomiske konsekvenser af akut og kronisk sygdom.
• Diskutere hvorledes samspillet imellem baggrund, livssituation og personlighed bevirker at forskellige individer og grupper vil have forskellig opfattelse af sygdom og sundhed.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger om aldring, sygdom og behandling, den diagnostiske proces, samt udvikling, diagnostik og behandling af maligne sygdomme.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her. 

Ved fagets afslutning skal den studerede kunne: 

• Redegøre for opbygning og indhold af den medicinske journal.
• Forklare principper og metoder i den diagnostiske proces.
• Forklare de overordnede principper for klassifikation af sygdomme og disses væsentligste patogenetiske mekanismer.
• Redegøre for væsentlige symptomer, undersøgelsesfund og klinik ved forskellige organsystemer.
• Beskrive brugen af billeddannende teknikker herunder muligheden for endoskopisk diagnostik. 
• Beskrive de mest almindeligt forekommende biokemiske undersøgelser.
• Forklare non-neoplastiske og neoplastiske vækstforandringer samt malignitetsbegrebet.
• Forklare de væsentligste makroskopiske, mikroskopiske, molekylærbiologiske og genetiske manifestationer ved vækstforandringer.
• Forklare principper for klassifikation, gradering, stadieinddeling, terapi og prognose for de hyppigste maligne sygdomme.
• Redegøre for de ændringer der sker i organismen som følge af aldring.
• Redegøre for risikobegrebet og sætte det i relation til forebyggelse og behandling.
• Analysere resultaterne af de almindeligst anvendte metoder til overvågning af sygdom.Beskrive hvorledes de væsentligste sygdomme fordeler sig demografisk og epidemiologisk.
• Beskrive faktorer der indgår i sundhedsøkonomiske analyser.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende de forskellige elementer i journalens opbygning ved udredning af symptomer.
• Anvende viden om hyppige symptomer og sygdomme i organsystemer til at foreslå tentative diagnoser og skitsere den videre udredning på et overordnet plan. 
• Identificere almindelige patologiske organforandringer.
• Navngive de mest almindelige benigne og maligne neoplasier.
• Analysere forebyggelse og tidlig intervention overfor store og/eller alvorlige sygdomme.
• Analysere de sociale, psykologiske og økonomiske konsekvenser af akut og kronisk sygdom.
• Diskutere hvorledes samspillet imellem baggrund, livssituation og personlighed bevirker at forskellige individer og grupper vil have forskellig opfattelse af sygdom og sundhed.

Sammenhæng: Med Bachelorprojektet demonstrerer den studerende færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på medicin her.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform på klinisk biomekanik her.

Ved bachelorprojektetets afslutning skal den studerende kunne: 

• Udforme problemformulering og projektbeskrivelse (under vejledning)
• Selvstændigt finde, vurdere og  udvælge relevante kilder
• Selvstændigt læse videnskabelige artikler og forholde sig kritisk til forskningsresultater og mulige fejlkilder
• Selvstændigt foretage en basal, kritisk vurdering af statistiske analysemetoder og deres anvendelse i videnskabelige artikler
• Fremlægge projekt og resultater mundtligt og skriftligt, inkl. relevant tabellarisk og grafisk datapræsentation.