Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for bevægeapparatets sygdomme, hæmatologiske sygdomme samt blodbårne infektioner.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have:

• Viden om bevægeapparatets medfødte-, degenerative, inflammatoriske, infektiøse, neoplastiske, arbejdsbetingede og traumatologiske sygdomme. Herunder disses ætiologi, patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning inkl. div. billeddiagnostiske modaliteter, farmakologiske behandling, behandling, rehabilitering samt forebyggelse.
• Kendskab til anæmiers og andre hyppige godartede hæmatologiske sygdommes patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, farmakologiske behandling, behandling og prognose.
• Viden om de hyppigst forekommende maligne hæmatologiske sygdommes patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, principper for behandling inkl. farmakologi, herunder behandlingsmål og prognose.
• Viden om de hyppigst forekommende bløder- og trombofili sygdommes patofysiologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, behandling og prognose.
• Kendskab til transfusions- og transplantationsimmunologi, herunder specielt ABO-, rhesus- og HLA systemets betydning ved transfusion og transplantation. 
• Kendskab til indikationer og strategi for transfusionsbehandling ved blødning, anæmi, trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser og viden om komplikationer til transfusioner og transplantationer med hensyn til symptomatologi, diagnostik, forebyggelse og principper for behandling.
• Viden om de hyppigst forekommende blodbårne infektioner, herunder specielt sepsis og HIV, med hensyn til patofysiologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, behandling og prognose.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge forebyggelse, udredning, rehabilitering og behandling af og diskutere medicinske problemstillinger ved bevægeapparatets medfødte, degenerative, inflammatoriske, infektiøse, neoplastiske, arbejdsbetingede og traumatologiske sygdomme.
• Basalt kendskab til udfærdigelse af attester fra læger til kommunale sociale myndigheder.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved anæmi og planlægge udredning og behandling af patienter med anæmi.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved malign hæmatologisk sygdom og planlægge udredning herfor og give overordnet informationer omkring behandling og prognose.
• Genkende symptomer og kliniske fund hos patienter med hæmorragisk diatese og trombofili og planlægge udredning og behandling heraf.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved sepsis og andre blodbårne infektioner, og planlægge udredning og behandling heraf.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved transfusionskomplikationer og planlægge udredning og behandling heraf. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Indgå som professionel i fagligt og tværfagligt samarbejde med fokus på sygdommenes ætiologi, forebyggelse samt udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsplan og samfundsmæssige omkostninger og juridiske forhold.
• Anvende viden og færdigheder inden for bevægeapparatets sygdomme og sygdomme i blod og bloddannende organer, og integrere disse med viden fra de grundlæggende fag til at opstille hypoteser om sygdom og behandling. 
  

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept. Der kan til forelæsningerne være knyttet forskellige cases eller andet materiale. Der er henvisning til dette under den enkelte forelæsning.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Man må ikke være fraværende til mere end 1 TBL, så skal alle modulets TBL-sessioner tages om igen næste semester.
• Holdtimer. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.
• Færdighedstræning. Disse timer skal bruges til at lære de praktiske færdigheder, som du forventes at kunne beherske efter afslutningen af dette modul. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

• Færdighedstræning. Denne undervisning finder sted under én-til-én vejledning, hvorved den studerende får individuel feedback på udført undersøgelsesteknik. Der er dermed tale om individuel instruktor evaluering.
• De studerende har case-holdtimer. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for bevægeapparatets sygdomme, hæmatologiske sygdomme samt blodbårne infektioner.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have:

• Viden om bevægeapparatets medfødte-, degenerative, inflammatoriske, infektiøse, neoplastiske, arbejdsbetingede og traumatologiske sygdomme. Herunder disses ætiologi, patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning inkl. div. billeddiagnostiske modaliteter, farmakologiske behandling, behandling, rehabilitering samt forebyggelse.
• Kendskab til anæmiers og andre hyppige godartede hæmatologiske sygdommes patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, farmakologiske behandling, behandling og prognose.
• Viden om de hyppigst forekommende maligne hæmatologiske sygdommes patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, principper for behandling inkl. farmakologi, herunder behandlingsmål og prognose.
• Viden om de hyppigst forekommende bløder- og trombofili sygdommes patofysiologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, behandling og prognose.
• Kendskab til transfusions- og transplantationsimmunologi, herunder specielt ABO-, rhesus- og HLA systemets betydning ved transfusion og transplantation. 
• Kendskab til indikationer og strategi for transfusionsbehandling ved blødning, anæmi, trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser og viden om komplikationer til transfusioner og transplantationer med hensyn til symptomatologi, diagnostik, forebyggelse og principper for behandling.
• Viden om de hyppigst forekommende blodbårne infektioner, herunder specielt sepsis og HIV, med hensyn til patofysiologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, behandling og prognose.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge forebyggelse, udredning, rehabilitering og behandling af og diskutere medicinske problemstillinger ved bevægeapparatets medfødte, degenerative, inflammatoriske, infektiøse, neoplastiske, arbejdsbetingede og traumatologiske sygdomme.
• Basalt kendskab til udfærdigelse af attester fra læger til kommunale sociale myndigheder.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved anæmi og planlægge udredning og behandling af patienter med anæmi.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved malign hæmatologisk sygdom og planlægge udredning herfor og give overordnet informationer omkring behandling og prognose.
• Genkende symptomer og kliniske fund hos patienter med hæmorragisk diatese og trombofili og planlægge udredning og behandling heraf.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved sepsis og andre blodbårne infektioner, og planlægge udredning og behandling heraf.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved transfusionskomplikationer og planlægge udredning og behandling heraf. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Indgå som professionel i fagligt og tværfagligt samarbejde med fokus på sygdommenes ætiologi, forebyggelse samt udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsplan og samfundsmæssige omkostninger og juridiske forhold.
• Anvende viden og færdigheder inden for bevægeapparatets sygdomme og sygdomme i blod og bloddannende organer, og integrere disse med viden fra de grundlæggende fag til at opstille hypoteser om sygdom og behandling. 
  

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept. Der kan til forelæsningerne være knyttet forskellige cases eller andet materiale. Der er henvisning til dette under den enkelte forelæsning.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Man må ikke være fraværende til mere end 1 TBL, så skal alle modulets TBL-sessioner tages om igen næste semester.
• Holdtimer. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.
• Færdighedstræning. Disse timer skal bruges til at lære de praktiske færdigheder, som du forventes at kunne beherske efter afslutningen af dette modul. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

• Færdighedstræning. Denne undervisning finder sted under én-til-én vejledning, hvorved den studerende får individuel feedback på udført undersøgelsesteknik. Der er dermed tale om individuel instruktor evaluering.
• De studerende har case-holdtimer. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for hjerte, luftveje, ØNH.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Kendskab til patofysiologi indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Viden om sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL, herunder disses ætiologi, patogenese, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, øvrige behandling og rehabilitering.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Behandle almindelige sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for akut undersøgelse og behandling, herunder behov for hospitalsindlæggelse, af patienter med symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter, symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Anvende den bedst egnede form for kommunikation i relation til patienter med problemer, der kan relateres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere egne kompetencer og behov for henvisning til speciallæge.
• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for den kliniske håndtering af patienter med sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diagnosticere væsentlige sygdomme i relation til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Diskutere problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL med kolleger.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget:

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagelse af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.
• Færdighedstræning. Disse timer skal bruges til at lære de praktiske færdigheder, som du forventes at kunne beherske efter afslutningen af dette modul.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

• Færdighedstræning i EKG-diagnostik og øre-, næse- og hals. Denne undervisning finder sted under én-til-én vejledning, hvor den studerende får individuel feedback fra oplærte medicinske studenter og undervisere. Tre af timerne i ØNH-færdighedstræning (FT18) er lavet som en mini-OSCE, hvor den studerende får individuel mundtlig feedback på udført undersøgelsesteknik fra færdiguddannede læger. 
• De studerende har 2x2 holdtimer omhandlende ”KOL i almen praksis” og ”symptomer og kronisk sygdom”. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for hjerte, luftveje, ØNH.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Kendskab til patofysiologi indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Viden om sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL, herunder disses ætiologi, patogenese, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, øvrige behandling og rehabilitering.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Behandle almindelige sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for akut undersøgelse og behandling, herunder behov for hospitalsindlæggelse, af patienter med symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter, symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Anvende den bedst egnede form for kommunikation i relation til patienter med problemer, der kan relateres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere egne kompetencer og behov for henvisning til speciallæge.
• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for den kliniske håndtering af patienter med sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diagnosticere væsentlige sygdomme i relation til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Diskutere problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL med kolleger.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget:

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagelse af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.
• Færdighedstræning. Disse timer skal bruges til at lære de praktiske færdigheder, som du forventes at kunne beherske efter afslutningen af dette modul.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

• Færdighedstræning i EKG-diagnostik og øre-, næse- og hals. Denne undervisning finder sted under én-til-én vejledning, hvor den studerende får individuel feedback fra oplærte medicinske studenter og undervisere. Tre af timerne i ØNH-færdighedstræning (FT18) er lavet som en mini-OSCE, hvor den studerende får individuel mundtlig feedback på udført undersøgelsesteknik fra færdiguddannede læger. 
• De studerende har 2x2 holdtimer omhandlende ”KOL i almen praksis” og ”symptomer og kronisk sygdom”. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for hjerte, luftveje, ØNH.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Kendskab til patofysiologi indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Viden om sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL, herunder disses ætiologi, patogenese, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, øvrige behandling og rehabilitering.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Behandle almindelige sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for akut undersøgelse og behandling, herunder behov for hospitalsindlæggelse, af patienter med symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter, symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Anvende den bedst egnede form for kommunikation i relation til patienter med problemer, der kan relateres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere egne kompetencer og behov for henvisning til speciallæge.
• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for den kliniske håndtering af patienter med sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diagnosticere væsentlige sygdomme i relation til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Diskutere problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL med kolleger.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget:

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagelse af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.
• Færdighedstræning. Disse timer skal bruges til at lære de praktiske færdigheder, som du forventes at kunne beherske efter afslutningen af dette modul.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

• Færdighedstræning i EKG-diagnostik og øre-, næse- og hals. Denne undervisning finder sted under én-til-én vejledning, hvor den studerende får individuel feedback fra oplærte medicinske studenter og undervisere. Tre af timerne i ØNH-færdighedstræning (FT18) er lavet som en mini-OSCE, hvor den studerende får individuel mundtlig feedback på udført undersøgelsesteknik fra færdiguddannede læger. 
• De studerende har 2x2 holdtimer omhandlende ”KOL i almen praksis” og ”symptomer og kronisk sygdom”. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have:

• Viden om endokrine, metaboliske og ernæringsrelaterede sygdomme og kan integrere denne med grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi for at fremkomme med diagnoseforslag, udrednings- og behandlingsplan.
• Viden om udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til metaboliske sygdomme.
• Kendskab til udrednings- og behandlingsmetoder, herunder farmakologiske behandlinger ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme og disse metoders styrker og svagheder.

• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme ud fra viden om disse metoders styrker og svagheder.
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, endoskopiske og patoanatomiske fund ved ovennævnte sygdomme.
• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder til endokrine, metaboliske eller ernæringsbetingede sygdomme ud fra viden om udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til endokrine sygdomme, samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til ernæringsrelaterede lidelser hos voksne samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diskutere medicinske og kirurgiske gastroenterologiske problemstillinger med såvel kolleger som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for ernæringsrelaterede lidelser hos voksne med såvel kollegaer som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for endokrinologiske sygdomme med såvel kollegaer som patienter.
• Integrere viden om endokrine, metaboliske og ernæringsbetingede sygdomme hos voksne med viden om grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi, etc., og derved diskutere sygdom, forebyggelse og behandling. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer/casearbejde. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagen af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer: En udvalgt patients sygehistorie drøftes med patienten og auditoriet.
• Stuegang: Ved patient-præsentation at vise typiske gastroenterologiske, kirurgiske, hepatologiske, kliniske problemstillinger og især kliniske fund.
• Quiz: Repetition af allerede gennemgåede gastroenterologiske, hepatologiske og kirurgiske problemstillinger. Quizzen viser en række billeder, der illustrerer fordøjelseskanalens sygdomme og stiller udfordring til diagnostik og behandling.
• Kommunikationsundervisning: Formålet er, at den studerende opnår færdigheder, så han/hun kan mestre at give information om forestående undersøgelser, diagnostiske resultater, sygdom og behandling under hensyntagen til patientens sindstilstand, bekymringer og ønsker.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

1. De studerende har case-og holdtimer. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
2. I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære. 
3. Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.  

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have:

• Viden om endokrine, metaboliske og ernæringsrelaterede sygdomme og kan integrere denne med grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi for at fremkomme med diagnoseforslag, udrednings- og behandlingsplan.
• Viden om udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til metaboliske sygdomme.
• Kendskab til udrednings- og behandlingsmetoder, herunder farmakologiske behandlinger ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme og disse metoders styrker og svagheder.

• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme ud fra viden om disse metoders styrker og svagheder.
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, endoskopiske og patoanatomiske fund ved ovennævnte sygdomme.
• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder til endokrine, metaboliske eller ernæringsbetingede sygdomme ud fra viden om udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til endokrine sygdomme, samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til ernæringsrelaterede lidelser hos voksne samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diskutere medicinske og kirurgiske gastroenterologiske problemstillinger med såvel kolleger som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for ernæringsrelaterede lidelser hos voksne med såvel kollegaer som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for endokrinologiske sygdomme med såvel kollegaer som patienter.
• Integrere viden om endokrine, metaboliske og ernæringsbetingede sygdomme hos voksne med viden om grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi, etc., og derved diskutere sygdom, forebyggelse og behandling. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer/casearbejde. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagen af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer: En udvalgt patients sygehistorie drøftes med patienten og auditoriet.
• Stuegang: Ved patient-præsentation at vise typiske gastroenterologiske, kirurgiske, hepatologiske, kliniske problemstillinger og især kliniske fund.
• Quiz: Repetition af allerede gennemgåede gastroenterologiske, hepatologiske og kirurgiske problemstillinger. Quizzen viser en række billeder, der illustrerer fordøjelseskanalens sygdomme og stiller udfordring til diagnostik og behandling.
• Kommunikationsundervisning: Formålet er, at den studerende opnår færdigheder, så han/hun kan mestre at give information om forestående undersøgelser, diagnostiske resultater, sygdom og behandling under hensyntagen til patientens sindstilstand, bekymringer og ønsker.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

1. De studerende har case-og holdtimer. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
2. I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære. 
3. Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.  

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have:

• Viden om endokrine, metaboliske og ernæringsrelaterede sygdomme og kan integrere denne med grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi for at fremkomme med diagnoseforslag, udrednings- og behandlingsplan.
• Viden om udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til metaboliske sygdomme.
• Kendskab til udrednings- og behandlingsmetoder, herunder farmakologiske behandlinger ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme og disse metoders styrker og svagheder.

• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme ud fra viden om disse metoders styrker og svagheder.
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, endoskopiske og patoanatomiske fund ved ovennævnte sygdomme.
• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder til endokrine, metaboliske eller ernæringsbetingede sygdomme ud fra viden om udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til endokrine sygdomme, samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til ernæringsrelaterede lidelser hos voksne samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diskutere medicinske og kirurgiske gastroenterologiske problemstillinger med såvel kolleger som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for ernæringsrelaterede lidelser hos voksne med såvel kollegaer som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for endokrinologiske sygdomme med såvel kollegaer som patienter.
• Integrere viden om endokrine, metaboliske og ernæringsbetingede sygdomme hos voksne med viden om grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi, etc., og derved diskutere sygdom, forebyggelse og behandling. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer/casearbejde. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagen af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer: En udvalgt patients sygehistorie drøftes med patienten og auditoriet.
• Stuegang: Ved patient-præsentation at vise typiske gastroenterologiske, kirurgiske, hepatologiske, kliniske problemstillinger og især kliniske fund.
• Quiz: Repetition af allerede gennemgåede gastroenterologiske, hepatologiske og kirurgiske problemstillinger. Quizzen viser en række billeder, der illustrerer fordøjelseskanalens sygdomme og stiller udfordring til diagnostik og behandling.
• Kommunikationsundervisning: Formålet er, at den studerende opnår færdigheder, så han/hun kan mestre at give information om forestående undersøgelser, diagnostiske resultater, sygdom og behandling under hensyntagen til patientens sindstilstand, bekymringer og ønsker.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

1. De studerende har case-og holdtimer. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
2. I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære. 
3. Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.  

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for somatiske og psykiske sygdomme i nervesystemet.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om neurologiske, psykiatriske og neurokirurgiske sygdomme, herunder disses epidemiologi, symptomatologi, patologi, udredning, diagnosticering, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Kendskab til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og strafferetslige forhold i relation til patienter med psykiatrisk sygdom.
• Viden om børns normale psykiske udvikling samt udviklingsforstyrrelser.
• Kendskab til kommunikation med psykiatriske patienter.
• Kendskab til love, regler og holdninger med relevans for klinisk socialmedicinsk arbejde.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet med vægt på væsentlige neurologiske og neurokirurgiske symptombilleder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter (børn, unge og voksne) med symptomer og objektive fund tydende på psykiatrisk sygdom med vægt på væsentlige psykiske symptombilleder.
• Tvangsindlægge patienter i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter der har symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet.
• Udfærdige attester, der indgår i klinisk socialmedicinsk samarbejde.
• Anvende viden og færdigheder indenfor området med psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og kunne integrere det med viden og færdigheder indenfor farmakologi, klinisk biokemi, retsmedicin, intern medicin og socialmedicin.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for psykiatrisk, neurologisk og neurokirurgisk klinik.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor psykiatri, neurologi og neurokirurgi.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Se mere herom i næste afsnit. 
  

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger: Ved forelæsninger vil der være et vist interaktivt element med umiddelbart feedback.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Sammenhæng: I CAT opgaven (forudsætningsprøve) demonstrerer den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse med selvvalgt klinisk problemstilling. Ved at arbejde med de forskellige cases eksemplificeres og konkretiseres de generelle temaer fra forelæsningerne. 

Prøveformen (eksamen) fokuserer på kritisk vurdering af en klinisk relevant artikel og er baseret på skriftlig refleksion og formidling, som understøtter læringsmål og er i samklang med undervisningsformen

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Evidensbaseret medicins grundprincipper.
• Søgning efter egnet forskningslitteratur.
• Sammenhæng mellem problemstilling, spørgsmålsformulering og valg af studiedesign, samt kvalitet og anvendeligheden af det identificerede kliniske studie.
• Betydningen af studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter).
• Bias, tilfældige fejl, og generaliserbarhed i klinisk forskning.
• Rapporteringsbias, rapporteringsretningslinjer, forsøgsregistre, værktøj til at vurdere metodologisk kvalitet og risiko for bias.
• Udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• Betydning af forhåndstiltro og interessekonflikter.
• Patientinddragelse i kliniske beslutninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Formulere et klinisk relevant forskningsspørgsmål, søge svar på spørgsmålet i den videnskabelige litteratur, kritisk vurdere den fundne litteratur og vurdere resultaternes anvendelighed i forhold til den kliniske problemstilling.
• Udvælge, analysere, sammenfatte og formidle resultatet af et relevant klinisk studie.
• Redegøre for de væsentligste udfordringer som knytter sig til fortolkning af de typiske studiedesign i klinisk forskning, fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter.
• Redegøre for udvælgelsen af det mest hensigtsmæssig studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx ætiologisk, terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk).
• Redegøre for kliniske retningslinjer og deres delelementer og udfordringer.
• På baggrund af en systematisk og metodisk artikelgennemgang, at kunne sammenfatte, kritisk diskutere og formidle resultaterne fra et klinisk studie rapporteret i en viden-skabelig artikel, herunder den kliniske relevans. 
• Forstå og kritisk reflektere over det væsentligste indhold i et abstract og til dels også hovedtekst fra flertallet af artikler, som beskriver et typisk klinisk forskningsstudie.
• Redegøre for patientinddragelse, dets elementer og udfordringer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig konstruktivt kritisk og indgå i akademisk diskussion af centrale begreber og praksisser indenfor evidensbaseret medicin.
• Kunne diskutere anvendelse af evidensbaseret medicin i praksis og de udfordringer der kan opstå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Udarbejdelse af skriftlig gruppeopgave, forelæsninger, case-arbejde og case-opsamling.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Særlig eksamenscoaching for studerende som har dumpet x 2 (tilbagemelding i form af individuel underviser evaluering og rådgivning mhp. eksamensforberedelse).

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for somatiske og psykiske sygdomme i nervesystemet.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om neurologiske, psykiatriske og neurokirurgiske sygdomme, herunder disses epidemiologi, symptomatologi, patologi, udredning, diagnosticering, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Kendskab til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og strafferetslige forhold i relation til patienter med psykiatrisk sygdom.
• Viden om børns normale psykiske udvikling samt udviklingsforstyrrelser.
• Kendskab til kommunikation med psykiatriske patienter.
• Kendskab til love, regler og holdninger med relevans for klinisk socialmedicinsk arbejde.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet med vægt på væsentlige neurologiske og neurokirurgiske symptombilleder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter (børn, unge og voksne) med symptomer og objektive fund tydende på psykiatrisk sygdom med vægt på væsentlige psykiske symptombilleder.
• Tvangsindlægge patienter i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter der har symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet.
• Udfærdige attester, der indgår i klinisk socialmedicinsk samarbejde.
• Anvende viden og færdigheder indenfor området med psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og kunne integrere det med viden og færdigheder indenfor farmakologi, klinisk biokemi, retsmedicin, intern medicin og socialmedicin.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for psykiatrisk, neurologisk og neurokirurgisk klinik.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor psykiatri, neurologi og neurokirurgi.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Se mere herom i næste afsnit. 
  

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger: Ved forelæsninger vil der være et vist interaktivt element med umiddelbart feedback.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I CAT opgaven (forudsætningsprøve) demonstrerer den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse med selvvalgt klinisk problemstilling. Ved at arbejde med de forskellige cases eksemplificeres og konkretiseres de generelle temaer fra forelæsningerne. 

Prøveformen (eksamen) fokuserer på kritisk vurdering af en klinisk relevant artikel og er baseret på skriftlig refleksion og formidling, som understøtter læringsmål og er i samklang med undervisningsformen

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Evidensbaseret medicins grundprincipper.
• Søgning efter egnet forskningslitteratur.
• Sammenhæng mellem problemstilling, spørgsmålsformulering og valg af studiedesign, samt kvalitet og anvendeligheden af det identificerede kliniske studie.
• Betydningen af studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter).
• Bias, tilfældige fejl, og generaliserbarhed i klinisk forskning.
• Rapporteringsbias, rapporteringsretningslinjer, forsøgsregistre, værktøj til at vurdere metodologisk kvalitet og risiko for bias.
• Udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• Betydning af forhåndstiltro og interessekonflikter.
• Patientinddragelse i kliniske beslutninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Formulere et klinisk relevant forskningsspørgsmål, søge svar på spørgsmålet i den videnskabelige litteratur, kritisk vurdere den fundne litteratur og vurdere resultaternes anvendelighed i forhold til den kliniske problemstilling.
• Udvælge, analysere, sammenfatte og formidle resultatet af et relevant klinisk studie.
• Redegøre for de væsentligste udfordringer som knytter sig til fortolkning af de typiske studiedesign i klinisk forskning, fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter.
• Redegøre for udvælgelsen af det mest hensigtsmæssig studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx ætiologisk, terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk).
• Redegøre for kliniske retningslinjer og deres delelementer og udfordringer.
• På baggrund af en systematisk og metodisk artikelgennemgang, at kunne sammenfatte, kritisk diskutere og formidle resultaterne fra et klinisk studie rapporteret i en viden-skabelig artikel, herunder den kliniske relevans. 
• Forstå og kritisk reflektere over det væsentligste indhold i et abstract og til dels også hovedtekst fra flertallet af artikler, som beskriver et typisk klinisk forskningsstudie.
• Redegøre for patientinddragelse, dets elementer og udfordringer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig konstruktivt kritisk og indgå i akademisk diskussion af centrale begreber og praksisser indenfor evidensbaseret medicin.
• Kunne diskutere anvendelse af evidensbaseret medicin i praksis og de udfordringer der kan opstå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Udarbejdelse af skriftlig gruppeopgave, forelæsninger, case-arbejde og case-opsamling.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Særlig eksamenscoaching for studerende som har dumpet x 2 (tilbagemelding i form af individuel underviser evaluering og rådgivning mhp. eksamensforberedelse).

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I CAT opgaven (forudsætningsprøve) demonstrerer den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse med selvvalgt klinisk problemstilling. Ved at arbejde med de forskellige cases eksemplificeres og konkretiseres de generelle temaer fra forelæsningerne. 

Prøveformen (eksamen) fokuserer på kritisk vurdering af en klinisk relevant artikel og er baseret på skriftlig refleksion og formidling, som understøtter læringsmål og er i samklang med undervisningsformen

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Evidensbaseret medicins grundprincipper.
• Søgning efter egnet forskningslitteratur.
• Sammenhæng mellem problemstilling, spørgsmålsformulering og valg af studiedesign, samt kvalitet og anvendeligheden af det identificerede kliniske studie.
• Betydningen af studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter).
• Bias, tilfældige fejl, og generaliserbarhed i klinisk forskning.
• Rapporteringsbias, rapporteringsretningslinjer, forsøgsregistre, værktøj til at vurdere metodologisk kvalitet og risiko for bias.
• Udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• Betydning af forhåndstiltro og interessekonflikter.
• Patientinddragelse i kliniske beslutninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Formulere et klinisk relevant forskningsspørgsmål, søge svar på spørgsmålet i den videnskabelige litteratur, kritisk vurdere den fundne litteratur og vurdere resultaternes anvendelighed i forhold til den kliniske problemstilling.
• Udvælge, analysere, sammenfatte og formidle resultatet af et relevant klinisk studie.
• Redegøre for de væsentligste udfordringer som knytter sig til fortolkning af de typiske studiedesign i klinisk forskning, fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter.
• Redegøre for udvælgelsen af det mest hensigtsmæssig studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx ætiologisk, terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk).
• Redegøre for kliniske retningslinjer og deres delelementer og udfordringer.
• På baggrund af en systematisk og metodisk artikelgennemgang, at kunne sammenfatte, kritisk diskutere og formidle resultaterne fra et klinisk studie rapporteret i en viden-skabelig artikel, herunder den kliniske relevans. 
• Forstå og kritisk reflektere over det væsentligste indhold i et abstract og til dels også hovedtekst fra flertallet af artikler, som beskriver et typisk klinisk forskningsstudie.
• Redegøre for patientinddragelse, dets elementer og udfordringer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig konstruktivt kritisk og indgå i akademisk diskussion af centrale begreber og praksisser indenfor evidensbaseret medicin.
• Kunne diskutere anvendelse af evidensbaseret medicin i praksis og de udfordringer der kan opstå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Udarbejdelse af skriftlig gruppeopgave, forelæsninger, case-arbejde og case-opsamling.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Særlig eksamenscoaching for studerende som har dumpet x 2 (tilbagemelding i form af individuel underviser evaluering og rådgivning mhp. eksamensforberedelse).

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I CAT opgaven (forudsætningsprøve) demonstrerer den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse med selvvalgt klinisk problemstilling. Ved at arbejde med de forskellige cases eksemplificeres og konkretiseres de generelle temaer fra forelæsningerne. 

Prøveformen (eksamen) fokuserer på kritisk vurdering af en klinisk relevant artikel og er baseret på skriftlig refleksion og formidling, som understøtter læringsmål og er i samklang med undervisningsformen

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Evidensbaseret medicins grundprincipper.
• Søgning efter egnet forskningslitteratur.
• Sammenhæng mellem problemstilling, spørgsmålsformulering og valg af studiedesign, samt kvalitet og anvendeligheden af det identificerede kliniske studie.
• Betydningen af studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter).
• Bias, tilfældige fejl, og generaliserbarhed i klinisk forskning.
• Rapporteringsbias, rapporteringsretningslinjer, forsøgsregistre, værktøj til at vurdere metodologisk kvalitet og risiko for bias.
• Udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• Betydning af forhåndstiltro og interessekonflikter.
• Patientinddragelse i kliniske beslutninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Formulere et klinisk relevant forskningsspørgsmål, søge svar på spørgsmålet i den videnskabelige litteratur, kritisk vurdere den fundne litteratur og vurdere resultaternes anvendelighed i forhold til den kliniske problemstilling.
• Udvælge, analysere, sammenfatte og formidle resultatet af et relevant klinisk studie.
• Redegøre for de væsentligste udfordringer som knytter sig til fortolkning af de typiske studiedesign i klinisk forskning, fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter.
• Redegøre for udvælgelsen af det mest hensigtsmæssig studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx ætiologisk, terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk).
• Redegøre for kliniske retningslinjer og deres delelementer og udfordringer.
• På baggrund af en systematisk og metodisk artikelgennemgang, at kunne sammenfatte, kritisk diskutere og formidle resultaterne fra et klinisk studie rapporteret i en viden-skabelig artikel, herunder den kliniske relevans. 
• Forstå og kritisk reflektere over det væsentligste indhold i et abstract og til dels også hovedtekst fra flertallet af artikler, som beskriver et typisk klinisk forskningsstudie.
• Redegøre for patientinddragelse, dets elementer og udfordringer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig konstruktivt kritisk og indgå i akademisk diskussion af centrale begreber og praksisser indenfor evidensbaseret medicin.
• Kunne diskutere anvendelse af evidensbaseret medicin i praksis og de udfordringer der kan opstå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Udarbejdelse af skriftlig gruppeopgave, forelæsninger, case-arbejde og case-opsamling.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Særlig eksamenscoaching for studerende som har dumpet x 2 (tilbagemelding i form af individuel underviser evaluering og rådgivning mhp. eksamensforberedelse).

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I CAT opgaven (forudsætningsprøve) demonstrerer den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse med selvvalgt klinisk problemstilling. Ved at arbejde med de forskellige cases eksemplificeres og konkretiseres de generelle temaer fra forelæsningerne. 

Prøveformen (eksamen) fokuserer på kritisk vurdering af en klinisk relevant artikel og er baseret på skriftlig refleksion og formidling, som understøtter læringsmål og er i samklang med undervisningsformen

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Evidensbaseret medicins grundprincipper.
• Søgning efter egnet forskningslitteratur.
• Sammenhæng mellem problemstilling, spørgsmålsformulering og valg af studiedesign, samt kvalitet og anvendeligheden af det identificerede kliniske studie.
• Betydningen af studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter).
• Bias, tilfældige fejl, og generaliserbarhed i klinisk forskning.
• Rapporteringsbias, rapporteringsretningslinjer, forsøgsregistre, værktøj til at vurdere metodologisk kvalitet og risiko for bias.
• Udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• Betydning af forhåndstiltro og interessekonflikter.
• Patientinddragelse i kliniske beslutninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Formulere et klinisk relevant forskningsspørgsmål, søge svar på spørgsmålet i den videnskabelige litteratur, kritisk vurdere den fundne litteratur og vurdere resultaternes anvendelighed i forhold til den kliniske problemstilling.
• Udvælge, analysere, sammenfatte og formidle resultatet af et relevant klinisk studie.
• Redegøre for de væsentligste udfordringer som knytter sig til fortolkning af de typiske studiedesign i klinisk forskning, fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter.
• Redegøre for udvælgelsen af det mest hensigtsmæssig studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx ætiologisk, terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk).
• Redegøre for kliniske retningslinjer og deres delelementer og udfordringer.
• På baggrund af en systematisk og metodisk artikelgennemgang, at kunne sammenfatte, kritisk diskutere og formidle resultaterne fra et klinisk studie rapporteret i en viden-skabelig artikel, herunder den kliniske relevans. 
• Forstå og kritisk reflektere over det væsentligste indhold i et abstract og til dels også hovedtekst fra flertallet af artikler, som beskriver et typisk klinisk forskningsstudie.
• Redegøre for patientinddragelse, dets elementer og udfordringer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig konstruktivt kritisk og indgå i akademisk diskussion af centrale begreber og praksisser indenfor evidensbaseret medicin.
• Kunne diskutere anvendelse af evidensbaseret medicin i praksis og de udfordringer der kan opstå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Udarbejdelse af skriftlig gruppeopgave, forelæsninger, case-arbejde og case-opsamling.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Særlig eksamenscoaching for studerende som har dumpet x 2 (tilbagemelding i form af individuel underviser evaluering og rådgivning mhp. eksamensforberedelse).

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I CAT opgaven (forudsætningsprøve) demonstrerer den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse med selvvalgt klinisk problemstilling. Ved at arbejde med de forskellige cases eksemplificeres og konkretiseres de generelle temaer fra forelæsningerne. 

Prøveformen (eksamen) fokuserer på kritisk vurdering af en klinisk relevant artikel og er baseret på skriftlig refleksion og formidling, som understøtter læringsmål og er i samklang med undervisningsformen

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Evidensbaseret medicins grundprincipper.
• Søgning efter egnet forskningslitteratur.
• Sammenhæng mellem problemstilling, spørgsmålsformulering og valg af studiedesign, samt kvalitet og anvendeligheden af det identificerede kliniske studie.
• Betydningen af studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter).
• Bias, tilfældige fejl, og generaliserbarhed i klinisk forskning.
• Rapporteringsbias, rapporteringsretningslinjer, forsøgsregistre, værktøj til at vurdere metodologisk kvalitet og risiko for bias.
• Udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• Betydning af forhåndstiltro og interessekonflikter.
• Patientinddragelse i kliniske beslutninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Formulere et klinisk relevant forskningsspørgsmål, søge svar på spørgsmålet i den videnskabelige litteratur, kritisk vurdere den fundne litteratur og vurdere resultaternes anvendelighed i forhold til den kliniske problemstilling.
• Udvælge, analysere, sammenfatte og formidle resultatet af et relevant klinisk studie.
• Redegøre for de væsentligste udfordringer som knytter sig til fortolkning af de typiske studiedesign i klinisk forskning, fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter.
• Redegøre for udvælgelsen af det mest hensigtsmæssig studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx ætiologisk, terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk).
• Redegøre for kliniske retningslinjer og deres delelementer og udfordringer.
• På baggrund af en systematisk og metodisk artikelgennemgang, at kunne sammenfatte, kritisk diskutere og formidle resultaterne fra et klinisk studie rapporteret i en viden-skabelig artikel, herunder den kliniske relevans. 
• Forstå og kritisk reflektere over det væsentligste indhold i et abstract og til dels også hovedtekst fra flertallet af artikler, som beskriver et typisk klinisk forskningsstudie.
• Redegøre for patientinddragelse, dets elementer og udfordringer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig konstruktivt kritisk og indgå i akademisk diskussion af centrale begreber og praksisser indenfor evidensbaseret medicin.
• Kunne diskutere anvendelse af evidensbaseret medicin i praksis og de udfordringer der kan opstå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Udarbejdelse af skriftlig gruppeopgave, forelæsninger, case-arbejde og case-opsamling.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Særlig eksamenscoaching for studerende som har dumpet x 2 (tilbagemelding i form af individuel underviser evaluering og rådgivning mhp. eksamensforberedelse).

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for somatiske og psykiske sygdomme i nervesystemet.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om neurologiske, psykiatriske og neurokirurgiske sygdomme, herunder disses epidemiologi, symptomatologi, patologi, udredning, diagnosticering, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Kendskab til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og strafferetslige forhold i relation til patienter med psykiatrisk sygdom.
• Viden om børns normale psykiske udvikling samt udviklingsforstyrrelser.
• Kendskab til kommunikation med psykiatriske patienter.
• Kendskab til love, regler og holdninger med relevans for klinisk socialmedicinsk arbejde.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet med vægt på væsentlige neurologiske og neurokirurgiske symptombilleder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter (børn, unge og voksne) med symptomer og objektive fund tydende på psykiatrisk sygdom med vægt på væsentlige psykiske symptombilleder.
• Tvangsindlægge patienter i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter der har symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet.
• Udfærdige attester, der indgår i klinisk socialmedicinsk samarbejde.
• Anvende viden og færdigheder indenfor området med psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og kunne integrere det med viden og færdigheder indenfor farmakologi, klinisk biokemi, retsmedicin, intern medicin og socialmedicin.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for psykiatrisk, neurologisk og neurokirurgisk klinik.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor psykiatri, neurologi og neurokirurgi.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Se mere herom i næste afsnit. 
  

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger: Ved forelæsninger vil der være et vist interaktivt element med umiddelbart feedback.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

• Kunne redegøre for forskellige definitioner på og grader af patientinddragelse
• Kunne redegøre for forskellige tilgange/metoder til systematisk inddragelse af patienter i sundhedspraksis og forskning
• Have kendskab til den organisatoriske opbygning i det danske sundhedsvæsen
• Have kendskab til lægefaglig ledelse på forskellige niveauer i sundhedsvæsenet
• Kunne redegøre for de syv lægeroller

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Anvende viden til systematisk at inddrage patienten og pårørende via samarbejde og dialog.
• Demonstrere forståelse for anvendelsen af forskellige former for patientinddragelse, herunder anvendelse af patient-rapporterede oplysninger (PRO) og værktøjer til fælles beslutningstagen i klinisk praksis.
• Argumentere for og vægte etiske og sociale aspekter i relation til øget grad af patientinddragelse og digital sundhed.
• Demonstrere hvorledes lægefaglig ledelse på forskellige niveauer (direktør, cheflæge, overlæge, yngre læge) er afgørende for løsning af diverse udfordringer i sundhedsvæsenet
• Demonstrere evnen til at gå forrest i samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Vurdere og reflektere over patientinddragelse i klinisk praksis som metode, samt i hvilken kontekst og under hvilke former patientinddragelse er relevant.