Sammenhæng: Prøven tester direkte de ønskede praktiske kliniske færdigheder.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her.

Ved fagets afslutning skal den studerende:

• Have kendskab til almindelig røntgen, ultralyd, CT- og MR og kunne genkende oplagt patologi indenfor thorax. Skal kunne beskrive røntgen af thorax systematisk samt genkende væsentlige sygdomme
• Kunne tolke et normalt EKG samt have kendskab til og kunne forklare EKG’er med iskæmi, bradyarytmi, eller takyarytmi
• Selvstændigt kunne udføre en standard øre-næse-halsundersøgelse
• have kendskab til almindelig røntgen, ultralyd, CT- og MR samt kunne genkende oplagt patologi indenfor bevægeapparatet. Skal kunne beskrive røntgen af bevægeapparatet systematisk samt genkende væsentlige sygdomme
  
• Selvstændigt kunne foretage en systematisk objektiv undersøgelse af overekstremiteten herunder skulder, albue og hånd
• Selvstændigt kunne foretage en systematisk objektiv undersøgelse af columna, bækken og underekstremitet herunder hofte, knæ og fod
• Selvstændigt kunne undersøge for fraktur og luksation samt udføre basale standardiserede kliniske og akutte procedurer ved traumer – herunder vurdering og behandling af sår
• Selvstændigt kunne udføre en neurologisk undersøgelse og herefter tolke resultatet af undersøgelsen
• Kunne redegøre for principperne for proceduren i forbindelse med en lumbalpunktur samt selvstændigt kunne foretage lumbalpunktur på et fantom.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Undersøge for fraktur og luksation, samt udføre basale standardiserede kliniske og akutte procedurer ved traumer.
• Udføre neurologiske kliniske færdigheder.
• Udføre øre-næse-hals undersøgelse.
• Foretage systematisk objektiv undersøgelse af bevægeapparatet.
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Oplæg efterfulgt af færdighedstræning, hvor der øves praktiske færdigheder.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Underviser-feedback, instruktor-feedback og automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for bevægeapparatets sygdomme, hæmatologiske sygdomme samt blodbårne infektioner.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have:

• Viden om bevægeapparatets medfødte-, degenerative, inflammatoriske, infektiøse, neoplastiske, arbejdsbetingede og traumatologiske sygdomme. Herunder disses ætiologi, patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning inkl. div. billeddiagnostiske modaliteter, farmakologiske behandling, behandling, rehabilitering samt forebyggelse.
• Kendskab til anæmiers og andre hyppige godartede hæmatologiske sygdommes patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, farmakologiske behandling, behandling og prognose.
• Viden om de hyppigst forekommende maligne hæmatologiske sygdommes patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, principper for behandling inkl. farmakologi, herunder behandlingsmål og prognose.
• Viden om de hyppigst forekommende bløder- og trombofili sygdommes patofysiologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, behandling og prognose.
• Kendskab til transfusions- og transplantationsimmunologi, herunder specielt ABO-, rhesus- og HLA systemets betydning ved transfusion og transplantation. 
• Kendskab til indikationer og strategi for transfusionsbehandling ved blødning, anæmi, trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser og viden om komplikationer til transfusioner og transplantationer med hensyn til symptomatologi, diagnostik, forebyggelse og principper for behandling.
• Viden om de hyppigst forekommende blodbårne infektioner, herunder specielt sepsis og HIV, med hensyn til patofysiologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, behandling og prognose.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge forebyggelse, udredning, rehabilitering og behandling af og diskutere medicinske problemstillinger ved bevægeapparatets medfødte, degenerative, inflammatoriske, infektiøse, neoplastiske, arbejdsbetingede og traumatologiske sygdomme.
• Basalt kendskab til udfærdigelse af attester fra læger til kommunale sociale myndigheder.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved anæmi og planlægge udredning og behandling af patienter med anæmi.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved malign hæmatologisk sygdom og planlægge udredning herfor og give overordnet informationer omkring behandling og prognose.
• Genkende symptomer og kliniske fund hos patienter med hæmorragisk diatese og trombofili og planlægge udredning og behandling heraf.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved sepsis og andre blodbårne infektioner, og planlægge udredning og behandling heraf.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved transfusionskomplikationer og planlægge udredning og behandling heraf. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Indgå som professionel i fagligt og tværfagligt samarbejde med fokus på sygdommenes ætiologi, forebyggelse samt udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsplan og samfundsmæssige omkostninger og juridiske forhold.
• Anvende viden og færdigheder inden for bevægeapparatets sygdomme og sygdomme i blod og bloddannende organer, og integrere disse med viden fra de grundlæggende fag til at opstille hypoteser om sygdom og behandling. 
  

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept. Der kan til forelæsningerne være knyttet forskellige cases eller andet materiale. Der er henvisning til dette under den enkelte forelæsning.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Man må ikke være fraværende til mere end 1 TBL, så skal alle modulets TBL-sessioner tages om igen næste semester.
• Holdtimer. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.
• Færdighedstræning. Disse timer skal bruges til at lære de praktiske færdigheder, som du forventes at kunne beherske efter afslutningen af dette modul. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

• Færdighedstræning. Denne undervisning finder sted under én-til-én vejledning, hvorved den studerende får individuel feedback på udført undersøgelsesteknik. Der er dermed tale om individuel instruktor evaluering.
• De studerende har case-holdtimer. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for bevægeapparatets sygdomme, hæmatologiske sygdomme samt blodbårne infektioner.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have:

• Viden om bevægeapparatets medfødte-, degenerative, inflammatoriske, infektiøse, neoplastiske, arbejdsbetingede og traumatologiske sygdomme. Herunder disses ætiologi, patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning inkl. div. billeddiagnostiske modaliteter, farmakologiske behandling, behandling, rehabilitering samt forebyggelse.
• Kendskab til anæmiers og andre hyppige godartede hæmatologiske sygdommes patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, farmakologiske behandling, behandling og prognose.
• Viden om de hyppigst forekommende maligne hæmatologiske sygdommes patofysiologi, patologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, principper for behandling inkl. farmakologi, herunder behandlingsmål og prognose.
• Viden om de hyppigst forekommende bløder- og trombofili sygdommes patofysiologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, behandling og prognose.
• Kendskab til transfusions- og transplantationsimmunologi, herunder specielt ABO-, rhesus- og HLA systemets betydning ved transfusion og transplantation. 
• Kendskab til indikationer og strategi for transfusionsbehandling ved blødning, anæmi, trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser og viden om komplikationer til transfusioner og transplantationer med hensyn til symptomatologi, diagnostik, forebyggelse og principper for behandling.
• Viden om de hyppigst forekommende blodbårne infektioner, herunder specielt sepsis og HIV, med hensyn til patofysiologi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, behandling og prognose.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge forebyggelse, udredning, rehabilitering og behandling af og diskutere medicinske problemstillinger ved bevægeapparatets medfødte, degenerative, inflammatoriske, infektiøse, neoplastiske, arbejdsbetingede og traumatologiske sygdomme.
• Basalt kendskab til udfærdigelse af attester fra læger til kommunale sociale myndigheder.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved anæmi og planlægge udredning og behandling af patienter med anæmi.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved malign hæmatologisk sygdom og planlægge udredning herfor og give overordnet informationer omkring behandling og prognose.
• Genkende symptomer og kliniske fund hos patienter med hæmorragisk diatese og trombofili og planlægge udredning og behandling heraf.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved sepsis og andre blodbårne infektioner, og planlægge udredning og behandling heraf.
• Genkende symptomer og kliniske fund ved transfusionskomplikationer og planlægge udredning og behandling heraf. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Indgå som professionel i fagligt og tværfagligt samarbejde med fokus på sygdommenes ætiologi, forebyggelse samt udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsplan og samfundsmæssige omkostninger og juridiske forhold.
• Anvende viden og færdigheder inden for bevægeapparatets sygdomme og sygdomme i blod og bloddannende organer, og integrere disse med viden fra de grundlæggende fag til at opstille hypoteser om sygdom og behandling. 
  

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept. Der kan til forelæsningerne være knyttet forskellige cases eller andet materiale. Der er henvisning til dette under den enkelte forelæsning.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Man må ikke være fraværende til mere end 1 TBL, så skal alle modulets TBL-sessioner tages om igen næste semester.
• Holdtimer. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.
• Færdighedstræning. Disse timer skal bruges til at lære de praktiske færdigheder, som du forventes at kunne beherske efter afslutningen af dette modul. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

• Færdighedstræning. Denne undervisning finder sted under én-til-én vejledning, hvorved den studerende får individuel feedback på udført undersøgelsesteknik. Der er dermed tale om individuel instruktor evaluering.
• De studerende har case-holdtimer. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for hjerte, luftveje, ØNH.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Kendskab til patofysiologi indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Viden om sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL, herunder disses ætiologi, patogenese, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, øvrige behandling og rehabilitering.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Behandle almindelige sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for akut undersøgelse og behandling, herunder behov for hospitalsindlæggelse, af patienter med symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter, symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Anvende den bedst egnede form for kommunikation i relation til patienter med problemer, der kan relateres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere egne kompetencer og behov for henvisning til speciallæge.
• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for den kliniske håndtering af patienter med sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diagnosticere væsentlige sygdomme i relation til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Diskutere problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL med kolleger.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget:

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagelse af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.
• Færdighedstræning. Disse timer skal bruges til at lære de praktiske færdigheder, som du forventes at kunne beherske efter afslutningen af dette modul.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

• Færdighedstræning i EKG-diagnostik og øre-, næse- og hals. Denne undervisning finder sted under én-til-én vejledning, hvor den studerende får individuel feedback fra oplærte medicinske studenter og undervisere. Tre af timerne i ØNH-færdighedstræning (FT18) er lavet som en mini-OSCE, hvor den studerende får individuel mundtlig feedback på udført undersøgelsesteknik fra færdiguddannede læger. 
• De studerende har 2x2 holdtimer omhandlende ”KOL i almen praksis” og ”symptomer og kronisk sygdom”. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for hjerte, luftveje, ØNH.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Kendskab til patofysiologi indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Viden om sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL, herunder disses ætiologi, patogenese, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, øvrige behandling og rehabilitering.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Behandle almindelige sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for akut undersøgelse og behandling, herunder behov for hospitalsindlæggelse, af patienter med symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter, symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Anvende den bedst egnede form for kommunikation i relation til patienter med problemer, der kan relateres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere egne kompetencer og behov for henvisning til speciallæge.
• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for den kliniske håndtering af patienter med sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diagnosticere væsentlige sygdomme i relation til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Diskutere problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL med kolleger.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget:

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagelse af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.
• Færdighedstræning. Disse timer skal bruges til at lære de praktiske færdigheder, som du forventes at kunne beherske efter afslutningen af dette modul.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

• Færdighedstræning i EKG-diagnostik og øre-, næse- og hals. Denne undervisning finder sted under én-til-én vejledning, hvor den studerende får individuel feedback fra oplærte medicinske studenter og undervisere. Tre af timerne i ØNH-færdighedstræning (FT18) er lavet som en mini-OSCE, hvor den studerende får individuel mundtlig feedback på udført undersøgelsesteknik fra færdiguddannede læger. 
• De studerende har 2x2 holdtimer omhandlende ”KOL i almen praksis” og ”symptomer og kronisk sygdom”. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for hjerte, luftveje, ØNH.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Kendskab til patofysiologi indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Viden om sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL, herunder disses ætiologi, patogenese, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, øvrige behandling og rehabilitering.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Behandle almindelige sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for akut undersøgelse og behandling, herunder behov for hospitalsindlæggelse, af patienter med symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter, symptomer og fund der kan henføres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Anvende den bedst egnede form for kommunikation i relation til patienter med problemer, der kan relateres til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Vurdere egne kompetencer og behov for henvisning til speciallæge.
• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for den kliniske håndtering af patienter med sygdomme indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diagnosticere væsentlige sygdomme i relation til lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL.
• Diskutere problemstillinger indenfor lungesygdomme, hjertesygdomme og ORL med kolleger.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget:

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagelse af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.
• Færdighedstræning. Disse timer skal bruges til at lære de praktiske færdigheder, som du forventes at kunne beherske efter afslutningen af dette modul.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

• Færdighedstræning i EKG-diagnostik og øre-, næse- og hals. Denne undervisning finder sted under én-til-én vejledning, hvor den studerende får individuel feedback fra oplærte medicinske studenter og undervisere. Tre af timerne i ØNH-færdighedstræning (FT18) er lavet som en mini-OSCE, hvor den studerende får individuel mundtlig feedback på udført undersøgelsesteknik fra færdiguddannede læger. 
• De studerende har 2x2 holdtimer omhandlende ”KOL i almen praksis” og ”symptomer og kronisk sygdom”. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Prøven tester direkte de ønskede praktiske kliniske færdigheder.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her.

Ved fagets afslutning skal den studerende:

• Have kendskab til almindelig røntgen, ultralyd, CT- og MR og kunne genkende oplagt patologi indenfor thorax. Skal kunne beskrive røntgen af thorax systematisk samt genkende væsentlige sygdomme
• Kunne tolke et normalt EKG samt have kendskab til og kunne forklare EKG’er med iskæmi, bradyarytmi, eller takyarytmi
• Selvstændigt kunne udføre en standard øre-næse-halsundersøgelse
• have kendskab til almindelig røntgen, ultralyd, CT- og MR samt kunne genkende oplagt patologi indenfor bevægeapparatet. Skal kunne beskrive røntgen af bevægeapparatet systematisk samt genkende væsentlige sygdomme
  
• Selvstændigt kunne foretage en systematisk objektiv undersøgelse af overekstremiteten herunder skulder, albue og hånd
• Selvstændigt kunne foretage en systematisk objektiv undersøgelse af columna, bækken og underekstremitet herunder hofte, knæ og fod
• Selvstændigt kunne undersøge for fraktur og luksation samt udføre basale standardiserede kliniske og akutte procedurer ved traumer – herunder vurdering og behandling af sår
• Selvstændigt kunne udføre en neurologisk undersøgelse og herefter tolke resultatet af undersøgelsen
• Kunne redegøre for principperne for proceduren i forbindelse med en lumbalpunktur samt selvstændigt kunne foretage lumbalpunktur på et fantom.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Undersøge for fraktur og luksation, samt udføre basale standardiserede kliniske og akutte procedurer ved traumer.
• Udføre neurologiske kliniske færdigheder.
• Udføre øre-næse-hals undersøgelse.
• Foretage systematisk objektiv undersøgelse af bevægeapparatet.
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Oplæg efterfulgt af færdighedstræning, hvor der øves praktiske færdigheder.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Underviser-feedback, instruktor-feedback og automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Team-based learning (TBL) er valgt for at kunne bedømme den enkelte studerendes kommunikative færdigheder med særligt henblik på de særlige kommunikative udfordringer, den studerende møder i pædiatrisk (barnet og dets pårørende) (gyn-obs), psykiatrisk og almen praksis klinik. Denne undervisnings- og prøveform er valgt for at give viden om de særlige kommunikative forhold inden for de forskellige specialer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

Kommunikations-temadag kandidat:  

• Compassion og self-compassion.
• Fokusområder for den eksistentielle samtale, herunder sårbarheder.
• Hensigtsmæssig interkollegial kommunikation samt metoder til at kvalificere denne.

Færdighedstræning: 

• Personcentreret kommunikation ud fra CCG i alle faser af patientforløbet.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Kommunikations-temadag kandidat: 

• Inddrage compassion- og self-compassion-teknikker i kommunikation med patienten, den pårørende og kolleger og som hjælp til mental robusthed.
• Adressere eksistentielle temaer i samtale med patient og pårørende.
• Reflektere over og anvende hensigtsmæssig interkollegial kommunikation.
• Praktisere fælles beslutningstagning i en samtale.

Færdighedstræning: 

• Anvende CCG og mikrofærdigheder i fælles beslutningstagning.
• Anvende hensigtsmæssig digital kommunikation.
• Anvende skriftlige kompetencer ved epikriser og udskrivningsbrev til patienten.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende anerkendende personcentreret kommunikation samt inddrage patientens (eller pårørendes) personlige værdier, herunder tro, kulturelle og sociale baggrund, livsstil og evner til at kommunikere.

Som det første element på modulet deltager de studerende i Kommunikations-temadag kandidat. Der bliver på temadagen fokuseret på compassion og self-compassion, eksistentiel kommunikation, lægeidentitet, sårbarhed, interkollegial kommunikation og støtte, mm.

Der anvendes blended learning med film og podcast som forberedelse til temadagen og øvrig undervisning. 

Der tages afsæt i opgivende primærlitteratur som understøtter undervisning, klinikophold og eksamen.

Undervisningen er derefter opdelt i tre undervisningsgange à 3 forelæsninger i henholdsvis:

1. Kommunikation i pædiatri, omkring barnet og dets pårørende.
2. Kommunikation i psykiatrien.
3. kommunikation i almen praksis.

De tre undervisningsgange er placeret før klinikopholdet og lægger op til, at, der afholdes 3 TBL (Teambaseret Læring) relateret til pæd, psyk og almen à 3 undervisningstimer. 

Studerendes studieaktivitet: Det forventes, at den studerende deltager aktivt i timerne. TBL kræver forberedelse vha. blended learning og opgivne pensumlitteratur for at kunne deltage i opgaveløsningen. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, TBL og gruppearbejde.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback og peer-feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have:

• Viden om endokrine, metaboliske og ernæringsrelaterede sygdomme og kan integrere denne med grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi for at fremkomme med diagnoseforslag, udrednings- og behandlingsplan.
• Viden om udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til metaboliske sygdomme.
• Kendskab til udrednings- og behandlingsmetoder, herunder farmakologiske behandlinger ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme og disse metoders styrker og svagheder.

• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme ud fra viden om disse metoders styrker og svagheder.
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, endoskopiske og patoanatomiske fund ved ovennævnte sygdomme.
• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder til endokrine, metaboliske eller ernæringsbetingede sygdomme ud fra viden om udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til endokrine sygdomme, samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til ernæringsrelaterede lidelser hos voksne samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Udfærdige recepter, henvisninger og epikriser for at sikre sikker sektorovergang og godt samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diskutere medicinske og kirurgiske gastroenterologiske problemstillinger med såvel kolleger som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for ernæringsrelaterede lidelser hos voksne med såvel kollegaer som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for endokrinologiske sygdomme med såvel kollegaer som patienter.
• Integrere viden om endokrine, metaboliske og ernæringsbetingede sygdomme hos voksne med viden om grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi, etc., og derved diskutere sygdom, forebyggelse og behandling. 
• Integrere, forstå og bruge relevante online medicindatabaser og kunne ordinere medicin, herunder udskrive recepter.
• Diskutere samarbejde på tværs af sektorer og hvad det gør for patienterne.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer/casearbejde. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagen af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer: En udvalgt patients sygehistorie drøftes med patienten og auditoriet.
• Stuegang: Ved patient-præsentation at vise typiske gastroenterologiske, kirurgiske, hepatologiske, kliniske problemstillinger og især kliniske fund.
• Quiz: Repetition af allerede gennemgåede gastroenterologiske, hepatologiske og kirurgiske problemstillinger. Quizzen viser en række billeder, der illustrerer fordøjelseskanalens sygdomme og stiller udfordring til diagnostik og behandling.
• Kommunikationsundervisning: Formålet er, at den studerende opnår færdigheder, så han/hun kan mestre at give information om forestående undersøgelser, diagnostiske resultater, sygdom og behandling under hensyntagen til patientens sindstilstand, bekymringer og ønsker.
• Færdighedstræning: Til færdighedstræning vil emnet blive præsenteret gennem forelæsning, workshop med praktiske øvelser og simulerede patientsager. Færdighedstræningen forudsætter aktiv deltagelse af dig som studerende.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

1. De studerende har case-og holdtimer. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
2. I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære. 
3. Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.  
4. Til færdighedstræning vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette vil finde sted i forbindelse med de praktiske øvelser og simulerede patientsager.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have:

• Viden om endokrine, metaboliske og ernæringsrelaterede sygdomme og kan integrere denne med grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi for at fremkomme med diagnoseforslag, udrednings- og behandlingsplan.
• Viden om udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til metaboliske sygdomme.
• Kendskab til udrednings- og behandlingsmetoder, herunder farmakologiske behandlinger ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme og disse metoders styrker og svagheder.

• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme ud fra viden om disse metoders styrker og svagheder.
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, endoskopiske og patoanatomiske fund ved ovennævnte sygdomme.
• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder til endokrine, metaboliske eller ernæringsbetingede sygdomme ud fra viden om udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til endokrine sygdomme, samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til ernæringsrelaterede lidelser hos voksne samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Udfærdige recepter, henvisninger og epikriser for at sikre sikker sektorovergang og godt samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diskutere medicinske og kirurgiske gastroenterologiske problemstillinger med såvel kolleger som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for ernæringsrelaterede lidelser hos voksne med såvel kollegaer som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for endokrinologiske sygdomme med såvel kollegaer som patienter.
• Integrere viden om endokrine, metaboliske og ernæringsbetingede sygdomme hos voksne med viden om grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi, etc., og derved diskutere sygdom, forebyggelse og behandling. 
• Integrere, forstå og bruge relevante online medicindatabaser og kunne ordinere medicin, herunder udskrive recepter.
• Diskutere samarbejde på tværs af sektorer og hvad det gør for patienterne.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer/casearbejde. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagen af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer: En udvalgt patients sygehistorie drøftes med patienten og auditoriet.
• Stuegang: Ved patient-præsentation at vise typiske gastroenterologiske, kirurgiske, hepatologiske, kliniske problemstillinger og især kliniske fund.
• Quiz: Repetition af allerede gennemgåede gastroenterologiske, hepatologiske og kirurgiske problemstillinger. Quizzen viser en række billeder, der illustrerer fordøjelseskanalens sygdomme og stiller udfordring til diagnostik og behandling.
• Kommunikationsundervisning: Formålet er, at den studerende opnår færdigheder, så han/hun kan mestre at give information om forestående undersøgelser, diagnostiske resultater, sygdom og behandling under hensyntagen til patientens sindstilstand, bekymringer og ønsker.
• Færdighedstræning: Til færdighedstræning vil emnet blive præsenteret gennem forelæsning, workshop med praktiske øvelser og simulerede patientsager. Færdighedstræningen forudsætter aktiv deltagelse af dig som studerende.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

1. De studerende har case-og holdtimer. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
2. I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære. 
3. Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.  
4. Til færdighedstræning vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette vil finde sted i forbindelse med de praktiske øvelser og simulerede patientsager.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Prøveformen tester den studerendes evne til at anvende erhvervet viden i beskrevne cases samt mundtlig præsentation. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Kendskab til begrebet global sundhed.
• Kendskab til globale sundhedsudfordringer (herunder sygdomsbyrder, dødelighed, klimaforandringer og lægemidlers tilgængelighed), og hvorledes disse har lokal forankring samt resulterer i ulighed i sundhed.
• Viden om forskellige sundhedssystemer og internationale organisationers rolle i behandling og forebyggelse af sygdomme.
• Indsigt i globale sundhedsforskningsprojekter, og hvordan disse påvirker globale sundhedsproblemer.
• Viden om de generelle principper for forebyggelse og eksisterende og forventede muligheder for primær, sekundær og tertiær forebyggelse for sygdomme af væsentlig betydning for både samfund, sundhedsvæsen og individet.
• Viden om forskellige forebyggelsesstrategier og fordele og ulemper ved brug af disse over for den enkelte patient, over for kollegerne og ledelsen, samt over for den ansvarlige nationale myndighed.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Fortolke globale sundhedsstatistikker og have kendskab til deres begrænsninger (fx i forhold til monitorering af SDG).
  
• Beskrive sociale og kulturelle sundhedsdeterminanter, hvordan disse kan påvirkes.
• Beskrive faktorer, som begrænser og fremmer mulighederne for forebyggelse af sygdomme.
• Identificere behovet og de konkrete muligheder for forebyggelse.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Analysere og vurdere hvorledes fattigdom og globalisering påvirker global sundhed.
• Redegøre for fordele og ulemper ved forskellige former for forebyggelse over for den enkelte patient, over for kollegerne og ledelsen, samt over for den ansvarlige nationale myndighed.
• Analysere og vurdere forskelle mellem forebyggende indsatser imod frivillige henholdsvis ufrivillige eksponeringer for sygdomsrisici.
• Redegøre for eksisterende og forventede muligheder for forebyggelse for sygdomme af væsentlig betydning for både samfund, sundhedsvæsen og individet.

Sammenhæng: Prøveformen tester den studerendes evne til at anvende erhvervet viden i beskrevne cases samt mundtlig præsentation. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Kendskab til begrebet global sundhed.
• Kendskab til globale sundhedsudfordringer (herunder sygdomsbyrder, dødelighed, klimaforandringer og lægemidlers tilgængelighed), og hvorledes disse har lokal forankring samt resulterer i ulighed i sundhed.
• Viden om forskellige sundhedssystemer og internationale organisationers rolle i behandling og forebyggelse af sygdomme.
• Indsigt i globale sundhedsforskningsprojekter, og hvordan disse påvirker globale sundhedsproblemer.
• Viden om de generelle principper for forebyggelse og eksisterende og forventede muligheder for primær, sekundær og tertiær forebyggelse for sygdomme af væsentlig betydning for både samfund, sundhedsvæsen og individet.
• Viden om forskellige forebyggelsesstrategier og fordele og ulemper ved brug af disse over for den enkelte patient, over for kollegerne og ledelsen, samt over for den ansvarlige nationale myndighed.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Fortolke globale sundhedsstatistikker og have kendskab til deres begrænsninger (fx i forhold til monitorering af SDG).
  
• Beskrive sociale og kulturelle sundhedsdeterminanter, hvordan disse kan påvirkes.
• Beskrive faktorer, som begrænser og fremmer mulighederne for forebyggelse af sygdomme.
• Identificere behovet og de konkrete muligheder for forebyggelse.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Analysere og vurdere hvorledes fattigdom og globalisering påvirker global sundhed.
• Redegøre for fordele og ulemper ved forskellige former for forebyggelse over for den enkelte patient, over for kollegerne og ledelsen, samt over for den ansvarlige nationale myndighed.
• Analysere og vurdere forskelle mellem forebyggende indsatser imod frivillige henholdsvis ufrivillige eksponeringer for sygdomsrisici.
• Redegøre for eksisterende og forventede muligheder for forebyggelse for sygdomme af væsentlig betydning for både samfund, sundhedsvæsen og individet.

Sammenhæng: Deltagelse ved kommunikationsundervisningen tilknyttet medicinsk-kirurgisk klinik er valgt for at kunne bedømme den enkelte studerendes kommunikative færdigheder.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

Kommunikations-temadag kandidat: 

• Compassion og self-compassion.
• Fokusområder for den eksistentielle samtale, herunder sårbarheder.
• Hensigtsmæssig interkollegial kommunikation samt metoder til at kvalificere denne.

Færdighedstræning: 

• Personcentreret kommunikation ud fra CCG i alle faser af patientforløbet.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Kommunikations-temadag kandidat: 

• Inddrage compassion- og self-compassion-teknikker i kommunikation med patienten, den pårørende, kolleger og overfor én selv som hjælp til mental robusthed.
• Adressere eksistentielle temaer i samtale med patient og pårørende.
• Reflektere over og anvende hensigtsmæssig interkollegial kommunikation.
• Praktisere fælles beslutningstagning i en samtale.

Færdighedstræning: 

• Anvende CCG og mikrofærdigheder i fælles beslutningstagning.
• Anvende hensigtsmæssig digital kommunikation.
• Anvende skriftlige kompetencer ved epikriser og udskrivningsbrev til patienten.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende anerkendende personcentreret, mundtlig og skriftlig kommunikation samt inddrage patientens personlige værdier, herunder tro, kulturelle og sociale baggrund, livsstil og evne til at kommunikere.

Som det første element på modulet deltager de studerende i Kommunikations-temadag kandidat. Der bliver på temadagen fokuseret på compassion og self-compassion, eksistentiel kommunikation, lægeidentitet, sårbarhed, interkollegial kommunikation og støtte, mm.

Der anvendes blended learning med film og podcast som forberedelse til temadagen og øvrig undervisning. 

Der tages afsæt i opgivende primærlitteratur som understøtter undervisning, klinikophold og eksamen.

Undervisningen er obligatorisk: Kommunikationsundervisningen er obligatorisk, og der er fremmødepligt. Det forventes, at man tager forløbet som et samlet hele i Kommunikationsundervisning I, 1. og 2. periode. Det er til enhver tid underviser alene, der afgør, om forløbet kan bestås, såfremt der er fravær.

Undervisningsforløb: Undervisningen er opdelt i en fælles Kommunikations-temadag kandidat samt 7 undervisningsgange à tre timer pr. gang. Fem undervisningsgange ligger før klinik og to efter klinik.

Holdsætning / grupper (færdighedstræning): Den studerende skal følge det samme hold i hele perioden. Ønskes der at bytte hold, skal den studerende selv finde en at bytte med, og dette skal ske før første undervisningsgang. Holdbytte meddeles til fagadministrator.

Din studieaktivitet: Udover fremmøde, forventes det, at den studerende deltager aktivt i undervisningen. Den studerende skal digitalt optage en video af en informationssamtale med en patient i klinikperioden. Disse skal efterfølgende uploades på Itslearning senest 8 dage før undervisning. Filerne skal ledsages af et kommentarark over videoens indhold. Den studerende skal for hver periode også medbringe to ”overværede” kommunikationsseancer mellem f.eks. en læge, sygeplejerske eller andre sundhedspersonaler, hvor der er observeret en hensigtsmæssig og en uhensigtsmæssig kommunikation. Hertil findes et skema på Itslearing under materiale. Desuden skal der på baggrund af den udleverede opgave uploades en epikrise til egen læge (150 ord) samt et brev til patienten, som patienten kan tage med hjem efter indlæggelse.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Blended learning, forelæsninger og træning på små hold med simulerede patienter. 

Der anvendes anerkendende og konstruktiv feedback fra underviser og peer-feed-back.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have:

• Viden om endokrine, metaboliske og ernæringsrelaterede sygdomme og kan integrere denne med grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi for at fremkomme med diagnoseforslag, udrednings- og behandlingsplan.
• Viden om udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til metaboliske sygdomme.
• Kendskab til udrednings- og behandlingsmetoder, herunder farmakologiske behandlinger ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme og disse metoders styrker og svagheder.

• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder ved gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme ud fra viden om disse metoders styrker og svagheder.
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til mavetarmkanalens, leverens, bugspytkirtlens og bughulens sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, endoskopiske og patoanatomiske fund ved ovennævnte sygdomme.
• Vurdere og vælge udrednings- og behandlingsmetoder til endokrine, metaboliske eller ernæringsbetingede sygdomme ud fra viden om udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til endokrine sygdomme, samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til ernæringsrelaterede lidelser hos voksne samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Udfærdige recepter, henvisninger og epikriser for at sikre sikker sektorovergang og godt samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Diskutere medicinske og kirurgiske gastroenterologiske problemstillinger med såvel kolleger som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for ernæringsrelaterede lidelser hos voksne med såvel kollegaer som patienter.
• Diskutere medicinske problemstillinger inden for endokrinologiske sygdomme med såvel kollegaer som patienter.
• Integrere viden om endokrine, metaboliske og ernæringsbetingede sygdomme hos voksne med viden om grundlæggende principper inden for patofysiologi, farmakologi, klinisk biokemi, etc., og derved diskutere sygdom, forebyggelse og behandling. 
• Integrere, forstå og bruge relevante online medicindatabaser og kunne ordinere medicin, herunder udskrive recepter.
• Diskutere samarbejde på tværs af sektorer og hvad det gør for patienterne.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Deltagelse i TBL er obligatorisk.
• Podcasts. Disse kan have varierende former, men er som oftest miniforelæsninger, der kan downloades fra E-learn.
• Holdtimer/casearbejde. I holdtimerne gennemgås cases/problemstillinger/opgaver. Disse timer forudsætter aktiv deltagen af dig som studerende. Formålet er at få en dialog omkring det emne, du har forberedt dig på.
• Demonstrationer: En udvalgt patients sygehistorie drøftes med patienten og auditoriet.
• Stuegang: Ved patient-præsentation at vise typiske gastroenterologiske, kirurgiske, hepatologiske, kliniske problemstillinger og især kliniske fund.
• Quiz: Repetition af allerede gennemgåede gastroenterologiske, hepatologiske og kirurgiske problemstillinger. Quizzen viser en række billeder, der illustrerer fordøjelseskanalens sygdomme og stiller udfordring til diagnostik og behandling.
• Kommunikationsundervisning: Formålet er, at den studerende opnår færdigheder, så han/hun kan mestre at give information om forestående undersøgelser, diagnostiske resultater, sygdom og behandling under hensyntagen til patientens sindstilstand, bekymringer og ønsker.
• Færdighedstræning: Til færdighedstræning vil emnet blive præsenteret gennem forelæsning, workshop med praktiske øvelser og simulerede patientsager. Færdighedstræningen forudsætter aktiv deltagelse af dig som studerende.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

1. De studerende har case-og holdtimer. Der er tale om lærerstyret opgaveløsning, så der vil være rig mulighed for individuel underviser evaluering, om end det er den enkelte studerende, der selv bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.
2. I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære. 
3. Demonstrationer. Disse timer tilbydes for at give dig mulighed for at se f.eks. patienter, præparater eller andet materiale, der hjælper med at forstå modulets indhold.  
4. Til færdighedstræning vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette vil finde sted i forbindelse med de praktiske øvelser og simulerede patientsager.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

De fem obligatoriske klinikophold på kandidatuddannelsen udbydes i 2 klinikperioder af 6 og 8 ugers varighed på K4 og K7. Sammensætningen af de enkelte klinikophold i hver klinikperiode kan variere fra studerende til studerende, ligesom nogle studerende vil blive tildelt deres 8 ugers klinikperiode på K4 og deres 6 ugers klinikperiode på K7, mens andre studerende vil blive tildelt det modsatte rul.

De fem klinikophold på i alt 14 ugers varighed, som fordeles på hhv. K4 Klinikperiode I og K7 Klinikperiode II er:

• 2 ugers klinikophold i en almen praksis 
• 2 ugers klinikophold på en psykiatrisk afdeling 
• 2 ugers klinikophold på en pædiatrisk eller gynækologisk-obstetrisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en kirurgisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en medicinsk afdeling 
  

For at bestå klinikopholdene på kandidatuddannelsens K4 og K7, skal den studerende bestå 8 ud af 11 læringsmål i hvert delophold, hvoraf læringsmål 1 – udvise professionel adfærd – skal være indeholdt:

1. At den studerende kan udvise professionel adfærd
2. At den studerende under vejledning kan tage det lægelige ansvar for en eller flere patienter.
3. At den studerende på basalt niveau kan optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, vurdere parakliniske undersøgelsesresultater samt optage journal.
4. At den studerende kan opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser.
5. At den studerende kan fremstille et patientproblem klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt.
6. At den studerende kan mestre de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.
7. At den studerende kan omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn.
8. At den studerende kan indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper.
9. At den studerende kan gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.
10. At den studerende har indsigt i egen formåen og kompetence
11. At den studerende har fokus på patientsikkerhed og kvalitetsarbejde.

Ved klinikopholdets afslutning  er den studerende:

• Med en vis grad af rutine i stand til at foretage anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse.
• I stand til at vurdere indsigt egen formåen og kompetence.
  

På SUND klinikportal findes nærmere information om indhold, regelsæt og tilmelding til klinikperioderne. Herudover kan de enkelte afdelingers uddannelsesplaner og arbejdsformer findes i klinikportalen.

De fem obligatoriske klinikophold på kandidatuddannelsen udbydes i 2 klinikperioder af 6 og 8 ugers varighed på K4 og K7. Sammensætningen af de enkelte klinikophold i hver klinikperiode kan variere fra studerende til studerende, ligesom nogle studerende vil blive tildelt deres 8 ugers klinikperiode på K4 og deres 6 ugers klinikperiode på K7, mens andre studerende vil blive tildelt det modsatte rul.

De fem klinikophold på i alt 14 ugers varighed, som fordeles på hhv. K4 Klinikperiode I og K7 Klinikperiode II er:

• 2 ugers klinikophold i en almen praksis 
• 2 ugers klinikophold på en psykiatrisk afdeling 
• 2 ugers klinikophold på en pædiatrisk eller gynækologisk-obstetrisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en kirurgisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en medicinsk afdeling 
  

For at bestå klinikopholdene på kandidatuddannelsens K4 og K7, skal den studerende bestå 8 ud af 11 læringsmål i hvert delophold, hvoraf læringsmål 1 – udvise professionel adfærd – skal være indeholdt:

1. At den studerende kan udvise professionel adfærd
2. At den studerende under vejledning kan tage det lægelige ansvar for en eller flere patienter.
3. At den studerende på basalt niveau kan optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, vurdere parakliniske undersøgelsesresultater samt optage journal.
4. At den studerende kan opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser.
5. At den studerende kan fremstille et patientproblem klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt.
6. At den studerende kan mestre de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.
7. At den studerende kan omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn.
8. At den studerende kan indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper.
9. At den studerende kan gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.
10. At den studerende har indsigt i egen formåen og kompetence
11. At den studerende har fokus på patientsikkerhed og kvalitetsarbejde.

Ved klinikopholdets afslutning er den studerende:

• Med en vis grad af rutine i stand til at foretage anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse.
• I stand til at vurdere indsigt egen formåen og kompetence.
  

På SUND klinikportal findes nærmere information om indhold, regelsæt og tilmelding til klinikperioderne. Herudover kan de enkelte afdelingers uddannelsesplaner og arbejdsformer findes i klinikportalen.

De fem obligatoriske klinikophold på kandidatuddannelsen udbydes i 2 klinikperioder af 6 og 8 ugers varighed på K4 og K7. Sammensætningen af de enkelte klinikophold i hver klinikperiode kan variere fra studerende til studerende, ligesom nogle studerende vil blive tildelt deres 8 ugers klinikperiode på K4 og deres 6 ugers klinikperiode på K7, mens andre studerende vil blive tildelt det modsatte rul.

De fem klinikophold på i alt 14 ugers varighed, som fordeles på hhv. K4 Klinikperiode I og K7 Klinikperiode II er:

• 2 ugers klinikophold i en almen praksis 
• 2 ugers klinikophold på en psykiatrisk afdeling 
• 2 ugers klinikophold på en pædiatrisk eller gynækologisk-obstetrisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en kirurgisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en medicinsk afdeling 
  

For at bestå klinikopholdene på kandidatuddannelsens K4 og K7, skal den studerende bestå 8 ud af 11 læringsmål i hvert delophold, hvoraf læringsmål 1 – udvise professionel adfærd – skal være indeholdt:

1. At den studerende kan udvise professionel adfærd
2. At den studerende under vejledning kan tage det lægelige ansvar for en eller flere patienter.
3. At den studerende på basalt niveau kan optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, vurdere parakliniske undersøgelsesresultater samt optage journal.
4. At den studerende kan opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser.
5. At den studerende kan fremstille et patientproblem klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt.
6. At den studerende kan mestre de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.
7. At den studerende kan omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn.
8. At den studerende kan indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper.
9. At den studerende kan gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.
10. At den studerende har indsigt i egen formåen og kompetence
11. At den studerende har fokus på patientsikkerhed og kvalitetsarbejde.

Ved klinikopholdets afslutning er den studerende:

• Med en vis grad af rutine i stand til at foretage anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse.
• I stand til at vurdere indsigt egen formåen og kompetence.
  

På SUND klinikportal findes nærmere information om indhold, regelsæt og tilmelding til klinikperioderne. Herudover kan de enkelte afdelingers uddannelsesplaner og arbejdsformer findes i klinikportalen.

De fem obligatoriske klinikophold på kandidatuddannelsen udbydes i 2 klinikperioder af 6 og 8 ugers varighed på K4 og K7. Sammensætningen af de enkelte klinikophold i hver klinikperiode kan variere fra studerende til studerende, ligesom nogle studerende vil blive tildelt deres 8 ugers klinikperiode på K4 og deres 6 ugers klinikperiode på K7, mens andre studerende vil blive tildelt det modsatte rul.

De fem klinikophold på i alt 14 ugers varighed, som fordeles på hhv. K4 Klinikperiode I og K7 Klinikperiode II er:

• 2 ugers klinikophold i en almen praksis 
• 2 ugers klinikophold på en psykiatrisk afdeling 
• 2 ugers klinikophold på en pædiatrisk eller gynækologisk-obstetrisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en kirurgisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en medicinsk afdeling 
  

For at bestå klinikopholdene på kandidatuddannelsens K4 og K7, skal den studerende bestå 8 ud af 11 læringsmål i hvert delophold, hvoraf læringsmål 1 – udvise professionel adfærd – skal være indeholdt:

1. At den studerende kan udvise professionel adfærd
2. At den studerende under vejledning kan tage det lægelige ansvar for en eller flere patienter.
3. At den studerende på basalt niveau kan optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, vurdere parakliniske undersøgelsesresultater samt optage journal.
4. At den studerende kan opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser.
5. At den studerende kan fremstille et patientproblem klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt.
6. At den studerende kan mestre de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.
7. At den studerende kan omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn.
8. At den studerende kan indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper.
9. At den studerende kan gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.
10. At den studerende har indsigt i egen formåen og kompetence
11. At den studerende har fokus på patientsikkerhed og kvalitetsarbejde.

Ved klinikopholdets afslutning er den studerende:

• Med en vis grad af rutine i stand til at foretage anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse.
• I stand til at vurdere indsigt egen formåen og kompetence.
  

På SUND klinikportal findes nærmere information om indhold, regelsæt og tilmelding til klinikperioderne. Herudover kan de enkelte afdelingers uddannelsesplaner og arbejdsformer findes i klinikportalen.

De fem obligatoriske klinikophold på kandidatuddannelsen udbydes i 2 klinikperioder af 6 og 8 ugers varighed på K4 og K7. Sammensætningen af de enkelte klinikophold i hver klinikperiode kan variere fra studerende til studerende, ligesom nogle studerende vil blive tildelt deres 8 ugers klinikperiode på K4 og deres 6 ugers klinikperiode på K7, mens andre studerende vil blive tildelt det modsatte rul.

De fem klinikophold på i alt 14 ugers varighed, som fordeles på hhv. K4 Klinikperiode I og K7 Klinikperiode II er:

• 2 ugers klinikophold i en almen praksis 
• 2 ugers klinikophold på en psykiatrisk afdeling 
• 2 ugers klinikophold på en pædiatrisk eller gynækologisk-obstetrisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en kirurgisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en medicinsk afdeling 
  

For at bestå klinikopholdene på kandidatuddannelsens K4 og K7, skal den studerende bestå 8 ud af 11 læringsmål i hvert delophold, hvoraf læringsmål 1 – udvise professionel adfærd – skal være indeholdt:

1. At den studerende kan udvise professionel adfærd
2. At den studerende under vejledning kan tage det lægelige ansvar for en eller flere patienter.
3. At den studerende på basalt niveau kan optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, vurdere parakliniske undersøgelsesresultater samt optage journal.
4. At den studerende kan opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser.
5. At den studerende kan fremstille et patientproblem klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt.
6. At den studerende kan mestre de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.
7. At den studerende kan omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn.
8. At den studerende kan indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper.
9. At den studerende kan gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.
10. At den studerende har indsigt i egen formåen og kompetence
11. At den studerende har fokus på patientsikkerhed og kvalitetsarbejde.

Ved klinikopholdets afslutning  er den studerende:

• Med en vis grad af rutine i stand til at foretage anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse.
• I stand til at vurdere indsigt egen formåen og kompetence.
  

På SUND klinikportal findes nærmere information om indhold, regelsæt og tilmelding til klinikperioderne. Herudover kan de enkelte afdelingers uddannelsesplaner og arbejdsformer findes i klinikportalen.

Sammenhæng: I CAT opgaven (forudsætningsprøve) demonstrerer den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse med selvvalgt klinisk problemstilling. Ved at arbejde med de forskellige cases eksemplificeres og konkretiseres de generelle temaer fra forelæsningerne. 

Prøveformen (eksamen) fokuserer på kritisk vurdering af en klinisk relevant artikel og er baseret på skriftlig refleksion og formidling, som understøtter læringsmål og er i samklang med undervisningsformen

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Evidensbaseret medicins grundprincipper.
• Søgning efter egnet forskningslitteratur.
• Sammenhæng mellem problemstilling, spørgsmålsformulering og valg af studiedesign, samt kvalitet og anvendeligheden af det identificerede kliniske studie.
• Betydningen af studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter).
• Bias, tilfældige fejl, og generaliserbarhed i klinisk forskning.
• Rapporteringsbias, rapporteringsretningslinjer, forsøgsregistre, værktøj til at vurdere metodologisk kvalitet og risiko for bias.
• Udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• Betydning af forhåndstiltro og interessekonflikter.
• Patientinddragelse i kliniske beslutninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Formulere et klinisk relevant forskningsspørgsmål, søge svar på spørgsmålet i den videnskabelige litteratur, kritisk vurdere den fundne litteratur og vurdere resultaternes anvendelighed i forhold til den kliniske problemstilling.
• Udvælge, analysere, sammenfatte og formidle resultatet af et relevant klinisk studie.
• Redegøre for de væsentligste udfordringer som knytter sig til fortolkning af de typiske studiedesign i klinisk forskning, fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter.
• Redegøre for udvælgelsen af det mest hensigtsmæssig studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx ætiologisk, terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk).
• Redegøre for kliniske retningslinjer og deres delelementer og udfordringer.
• På baggrund af en systematisk og metodisk artikelgennemgang, at kunne sammenfatte, kritisk diskutere og formidle resultaterne fra et klinisk studie rapporteret i en viden-skabelig artikel, herunder den kliniske relevans. 
• Forstå og kritisk reflektere over det væsentligste indhold i et abstract og til dels også hovedtekst fra flertallet af artikler, som beskriver et typisk klinisk forskningsstudie.
• Redegøre for patientinddragelse, dets elementer og udfordringer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig konstruktivt kritisk og indgå i akademisk diskussion af centrale begreber og praksisser indenfor evidensbaseret medicin.
• Kunne diskutere anvendelse af evidensbaseret medicin i praksis og de udfordringer der kan opstå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Udarbejdelse af skriftlig gruppeopgave, forelæsninger, case-arbejde og case-opsamling.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Særlig eksamenscoaching for studerende som har dumpet x 2 (tilbagemelding i form af individuel underviser evaluering og rådgivning mhp. eksamensforberedelse).

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Deltagelse ved kommunikationsundervisningen tilknyttet medicinsk-kirurgisk klinik er valgt for at kunne bedømme den enkelte studerendes kommunikative færdigheder.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Personcentreret kommunikation ud fra CCG i alle faser af patientforløbet.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende CCG og mikrofærdigheder i fælles beslutningstagning.
• Anvende hensigtsmæssig digital kommunikation.
• Anvende skriftlige kompetencer ved epikriser og udskrivningsbrev til patienten.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende anerkendende personcentreret, mundtlig og skriftlig kommunikation samt inddrage patientens personlige værdier, herunder tro, kulturelle og sociale baggrund, livsstil og evne til at kommunikere.

Undervisningen er obligatorisk: Kommunikationsundervisningen er obligatorisk, og der er fremmødepligt. Det forventes, at man tager forløbet som et samlet hele i Kommunikationsundervisning II, 1. og 2. periode. Det er til enhver tid underviser alene, der afgør, om forløbet kan bestås, såfremt der er fravær.

Undervisningsforløb: Undervisningen er opdelt i en fælles temdag samt 7 undervisningsgange à tre timer pr. gang. Fem undervisningsgange ligger før klinik og to efter klinik.

Holdsætning / grupper (færdighedstræning): Den studerende skal følge det samme hold i hele perioden. Ønskes der at bytte hold, skal den studerende selv finde en at bytte med, og dette skal ske før første undervisningsgang. Holdbytte meddeles til fagadministrator.

Din studieaktivitet: Udover fremmøde, forventes det, at den studerende deltager aktivt i undervisningen. Den studerende skal digitalt optage en video af en informationssamtale med en patient i klinikperioden. Disse skal efterfølgende uploades på Itslearning senest 8 dage før undervisning. Filerne skal ledsages af et kommentarark over videoens indhold. Den studerende skal for hver periode også medbringe to ”overværede” kommunikationsseancer mellem f.eks. en læge, sygeplejerske eller andre sundhedspersonaler, hvor der er observeret en hensigtsmæssig og en uhensigtsmæssig kommunikation. Hertil findes et skema på Itslearing under materiale. Desuden skal der på baggrund af den udleverede opgave uploades en epikrise til egen læge (150 ord) samt et brev til patienten, som patienten kan tage med hjem efter indlæggelse.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Blended learning, forelæsninger og træning på små hold med simulerede patienter. 

Der anvendes anerkendende og konstruktiv feedback fra underviser og peer-feed-back.

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for somatiske og psykiske sygdomme i nervesystemet.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om neurologiske, psykiatriske og neurokirurgiske sygdomme, herunder disses epidemiologi, symptomatologi, patologi, udredning, diagnosticering, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Kendskab til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og strafferetslige forhold i relation til patienter med psykiatrisk sygdom.
• Viden om børns normale psykiske udvikling samt udviklingsforstyrrelser.
• Kendskab til kommunikation med psykiatriske patienter.
• Kendskab til love, regler og holdninger med relevans for klinisk socialmedicinsk arbejde.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet med vægt på væsentlige neurologiske og neurokirurgiske symptombilleder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter (børn, unge og voksne) med symptomer og objektive fund tydende på psykiatrisk sygdom med vægt på væsentlige psykiske symptombilleder.
• Tvangsindlægge patienter i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter der har symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet.
• Udfærdige attester, der indgår i klinisk socialmedicinsk samarbejde.
• Anvende viden og færdigheder indenfor området med psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og kunne integrere det med viden og færdigheder indenfor farmakologi, klinisk biokemi, retsmedicin, intern medicin og socialmedicin.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for psykiatrisk, neurologisk og neurokirurgisk klinik.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor psykiatri, neurologi og neurokirurgi.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Se mere herom i næste afsnit. 
  

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger: Ved forelæsninger vil der være et vist interaktivt element med umiddelbart feedback.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for somatiske og psykiske sygdomme i nervesystemet.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om neurologiske, psykiatriske og neurokirurgiske sygdomme, herunder disses epidemiologi, symptomatologi, patologi, udredning, diagnosticering, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Kendskab til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og strafferetslige forhold i relation til patienter med psykiatrisk sygdom.
• Viden om børns normale psykiske udvikling samt udviklingsforstyrrelser.
• Kendskab til kommunikation med psykiatriske patienter.
• Kendskab til love, regler og holdninger med relevans for klinisk socialmedicinsk arbejde.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet med vægt på væsentlige neurologiske og neurokirurgiske symptombilleder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter (børn, unge og voksne) med symptomer og objektive fund tydende på psykiatrisk sygdom med vægt på væsentlige psykiske symptombilleder.
• Tvangsindlægge patienter i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter der har symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet.
• Udfærdige attester, der indgår i klinisk socialmedicinsk samarbejde.
• Anvende viden og færdigheder indenfor området med psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og kunne integrere det med viden og færdigheder indenfor farmakologi, klinisk biokemi, retsmedicin, intern medicin og socialmedicin.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for psykiatrisk, neurologisk og neurokirurgisk klinik.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor psykiatri, neurologi og neurokirurgi.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Se mere herom i næste afsnit. 
  

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger: Ved forelæsninger vil der være et vist interaktivt element med umiddelbart feedback.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for somatiske og psykiske sygdomme i nervesystemet.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om neurologiske, psykiatriske og neurokirurgiske sygdomme, herunder disses epidemiologi, symptomatologi, patologi, udredning, diagnosticering, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Kendskab til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og strafferetslige forhold i relation til patienter med psykiatrisk sygdom.
• Viden om børns normale psykiske udvikling samt udviklingsforstyrrelser.
• Kendskab til kommunikation med psykiatriske patienter.
• Kendskab til love, regler og holdninger med relevans for klinisk socialmedicinsk arbejde.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet med vægt på væsentlige neurologiske og neurokirurgiske symptombilleder.
• Planlægge udredning og behandling af patienter (børn, unge og voksne) med symptomer og objektive fund tydende på psykiatrisk sygdom med vægt på væsentlige psykiske symptombilleder.
• Tvangsindlægge patienter i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
• Vurdere behov for henvisning til speciallæge for patienter der har symptomer og fund der kan henføres til nervesystemet.
• Udfærdige attester, der indgår i klinisk socialmedicinsk samarbejde.
• Anvende viden og færdigheder indenfor området med psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og kunne integrere det med viden og færdigheder indenfor farmakologi, klinisk biokemi, retsmedicin, intern medicin og socialmedicin.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forstå og forholde sig kritisk til evidensen for psykiatrisk, neurologisk og neurokirurgisk klinik.
• Identificere og diskutere videnskabelige problemstillinger indenfor psykiatri, neurologi og neurokirurgi.
• Tage ansvar for eget kundskabsniveau og faglig udvikling.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger. Deres formål er at afgrænse og definere et emneområde eller belyse et særligt vanskeligt koncept.
• Team Based Learning (TBL). TBL er en studentercentreret, underviser-styret strategi for aktiv læring i en større gruppe. Se mere herom i næste afsnit. 
  

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: 

• Forelæsninger: Ved forelæsninger vil der være et vist interaktivt element med umiddelbart feedback.
• I TBL-sessionerne vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når du arbejder sammen med dit team. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet læreren udelukkende underviser i de emner, som dit og andre teams har oplevet som svære.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Sammenhæng: I CAT opgaven (forudsætningsprøve) demonstrerer den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse med selvvalgt klinisk problemstilling. Ved at arbejde med de forskellige cases eksemplificeres og konkretiseres de generelle temaer fra forelæsningerne. 

Prøveformen (eksamen) fokuserer på kritisk vurdering af en klinisk relevant artikel og er baseret på skriftlig refleksion og formidling, som understøtter læringsmål og er i samklang med undervisningsformen

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Evidensbaseret medicins grundprincipper.
• Søgning efter egnet forskningslitteratur.
• Sammenhæng mellem problemstilling, spørgsmålsformulering og valg af studiedesign, samt kvalitet og anvendeligheden af det identificerede kliniske studie.
• Betydningen af studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter).
• Bias, tilfældige fejl, og generaliserbarhed i klinisk forskning.
• Rapporteringsbias, rapporteringsretningslinjer, forsøgsregistre, værktøj til at vurdere metodologisk kvalitet og risiko for bias.
• Udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• Betydning af forhåndstiltro og interessekonflikter.
• Patientinddragelse i kliniske beslutninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Formulere et klinisk relevant forskningsspørgsmål, søge svar på spørgsmålet i den videnskabelige litteratur, kritisk vurdere den fundne litteratur og vurdere resultaternes anvendelighed i forhold til den kliniske problemstilling.
• Udvælge, analysere, sammenfatte og formidle resultatet af et relevant klinisk studie.
• Redegøre for de væsentligste udfordringer som knytter sig til fortolkning af de typiske studiedesign i klinisk forskning, fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter.
• Redegøre for udvælgelsen af det mest hensigtsmæssig studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx ætiologisk, terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk).
• Redegøre for kliniske retningslinjer og deres delelementer og udfordringer.
• På baggrund af en systematisk og metodisk artikelgennemgang, at kunne sammenfatte, kritisk diskutere og formidle resultaterne fra et klinisk studie rapporteret i en viden-skabelig artikel, herunder den kliniske relevans. 
• Forstå og kritisk reflektere over det væsentligste indhold i et abstract og til dels også hovedtekst fra flertallet af artikler, som beskriver et typisk klinisk forskningsstudie.
• Redegøre for patientinddragelse, dets elementer og udfordringer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig konstruktivt kritisk og indgå i akademisk diskussion af centrale begreber og praksisser indenfor evidensbaseret medicin.
• Kunne diskutere anvendelse af evidensbaseret medicin i praksis og de udfordringer der kan opstå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Udarbejdelse af skriftlig gruppeopgave, forelæsninger, case-arbejde og case-opsamling.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Særlig eksamenscoaching for studerende som har dumpet x 2 (tilbagemelding i form af individuel underviser evaluering og rådgivning mhp. eksamensforberedelse).

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Team-based learning (TBL) er valgt for at kunne bedømme den enkelte studerendes kommunikative færdigheder med særligt henblik på de særlige kommunikative udfordringer, den studerende møder i pædiatrisk (barnet og dets pårørende) (gyn-obs), psykiatrisk og almen praksis klinik. Denne undervisnings- og prøveform er valgt for at give viden om de særlige kommunikative forhold inden for de forskellige specialer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved faget afslutning skal den studerende have viden om: 

• Personcentreret kommunikation ud fra CCG i alle faser af patientforløbet.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende CCG og mikrofærdigheder i fælles beslutningstagning.
• Anvende hensigtsmæssig digital kommunikation.
• Anvende skriftlige kompetencer ved epikriser og udskrivningsbrev til patienten.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Anvende anerkendende personcentreret kommunikation samt inddrage patientens (eller pårørendes) personlige værdier, herunder tro, kulturelle og sociale baggrund, livsstil og evner til at kommunikere.

Undervisningen er derefter opdelt i tre undervisningsgange à 3 forelæsninger i henholdsvis:

1. Kommunikation i pædiatri, omkring barnet og dets pårørende.
2. Kommunikation i psykiatrien.
3. kommunikation i almen praksis.

De tre undervisningsgange er placeret før klinikopholdet og lægger op til, at, der afholdes 3 TBL (Teambaseret Læring) relateret til pæd, psyk og almen à 3 undervisningstimer. 

Studerendes studieaktivitet: Det forventes, at den studerende deltager aktivt i timerne. TBL kræver forberedelse vha. blended learning og opgivne pensumlitteratur for at kunne deltage i opgaveløsningen. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, TBL og gruppearbejde.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback og peer-feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I CAT opgaven (forudsætningsprøve) demonstrerer den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse med selvvalgt klinisk problemstilling. Ved at arbejde med de forskellige cases eksemplificeres og konkretiseres de generelle temaer fra forelæsningerne. 

Prøveformen (eksamen) fokuserer på kritisk vurdering af en klinisk relevant artikel og er baseret på skriftlig refleksion og formidling, som understøtter læringsmål og er i samklang med undervisningsformen

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Evidensbaseret medicins grundprincipper.
• Søgning efter egnet forskningslitteratur.
• Sammenhæng mellem problemstilling, spørgsmålsformulering og valg af studiedesign, samt kvalitet og anvendeligheden af det identificerede kliniske studie.
• Betydningen af studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter).
• Bias, tilfældige fejl, og generaliserbarhed i klinisk forskning.
• Rapporteringsbias, rapporteringsretningslinjer, forsøgsregistre, værktøj til at vurdere metodologisk kvalitet og risiko for bias.
• Udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• Betydning af forhåndstiltro og interessekonflikter.
• Patientinddragelse i kliniske beslutninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Formulere et klinisk relevant forskningsspørgsmål, søge svar på spørgsmålet i den videnskabelige litteratur, kritisk vurdere den fundne litteratur og vurdere resultaternes anvendelighed i forhold til den kliniske problemstilling.
• Udvælge, analysere, sammenfatte og formidle resultatet af et relevant klinisk studie.
• Redegøre for de væsentligste udfordringer som knytter sig til fortolkning af de typiske studiedesign i klinisk forskning, fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter.
• Redegøre for udvælgelsen af det mest hensigtsmæssig studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx ætiologisk, terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk).
• Redegøre for kliniske retningslinjer og deres delelementer og udfordringer.
• På baggrund af en systematisk og metodisk artikelgennemgang, at kunne sammenfatte, kritisk diskutere og formidle resultaterne fra et klinisk studie rapporteret i en viden-skabelig artikel, herunder den kliniske relevans. 
• Forstå og kritisk reflektere over det væsentligste indhold i et abstract og til dels også hovedtekst fra flertallet af artikler, som beskriver et typisk klinisk forskningsstudie.
• Redegøre for patientinddragelse, dets elementer og udfordringer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig konstruktivt kritisk og indgå i akademisk diskussion af centrale begreber og praksisser indenfor evidensbaseret medicin.
• Kunne diskutere anvendelse af evidensbaseret medicin i praksis og de udfordringer der kan opstå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Udarbejdelse af skriftlig gruppeopgave, forelæsninger, case-arbejde og case-opsamling.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Særlig eksamenscoaching for studerende som har dumpet x 2 (tilbagemelding i form af individuel underviser evaluering og rådgivning mhp. eksamensforberedelse).

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

Retsmedicin - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for retsmedicin.

Nyrer og urinveje - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere komplekse problemstillinger inden for nyrer og urinveje.

Kræft - sammenhæng: I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af kræft.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Retsmedicin:

• Kendskab til lægens pligter i forhold til samfundet og individet.
• Viden om hyppigheden af de forskellige sygdomme samt dødsårsager og dødsmåder.
• Kendskab til begreberne dødsårsag og dødsmåde.
• Viden om de almindeligste retsmedicinske læsionsformer.
• Viden om seksualiseret vold (voldtægt, seksuelle overgreb mod børn).

Nyrer og urinveje:

• Viden om sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder deres ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske behandling, behandling og rehabilitering.
• Viden om symptomer og kliniske fund ved hyppigste præsentationsformer for sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, herunder principper for diagnostisk udredning.

Kræft:

• Viden om de hyppigste kræftsygdomme.
• Viden om inddragelse af klinisk genetik i et udredningsforløb for mulig arvelig cancer. Den studerende skal have viden om de mest almindelige arvelige former for cancer.
• Kendskab til strålehygiejne og risici ved røntgenstråler.
• Viden om nuklearmedicinske undersøgelser til udredning og diagnostik af kræftpatienter.
• Kendskab om inddragelse af patologi til udredning og diagnostik af kræftsygdomme, samt viden om procedurer og arbejdsgange i patologi (fra biopsi til svar).
• Kendskab til forskellen mellem de radiologiske modaliteter, herunder styrker og svagheder, samt anvendelsen af kontraststoffer ved radiologisk diagnostik af tumorer.
• Viden om komplikationer til kræftsygdomme og behandling af disse.
• Viden om bivirkninger til kræftbehandlinger og forebyggelse og behandling af disse.
• Viden om behandling rettet mod forskellige kræftsygdomme. Der lægges vægt på overordnet viden om behandlingsprincipper.
• Kendskab til kommunikative problemstillinger og handlemuligheder for patienter med cancer.
• Viden om lindrende behandling (palliation) af kræftpatienter med særlig fokus på smerter, åndenød og den terminale patient, samt kendskab til rehabilitering af kræftpatienter.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Genkende og beskrive voldsfølger.
• Udfylde attester til det offentlige, herunder dødsattester og politiattester.

Nyrer og urinveje: 

• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan relateres eller henføres til nyrer, urinveje eller mandlige kønsorganers sygdomme.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved urologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere nefrologiske, urologiske og eventuel pædiatriske og gynækologiske problemstillinger indenfor ovennævnte sygdomme med patienter, pårørende og kolleger.

Kræft: 

• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, endoskopiske og patoanatomiske fund.
• Vurdere og vælge samt drage konsekvens af udrednings- og behandlingsmetoder ved onkologiske sygdomme og fund ud fra viden om disse metoders styrke og svagheder.
• Diskutere cancerrelaterede problemstillinger med patienter, pårørende og kolleger.
• Planlægge et udredningsforløb for en patient med mistanke om cancer.
• Relatere pato-anatomiske manifestationer (makroskopisk og mikroskopisk) af kræftsygdomme til de kliniske fund.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Retsmedicin:

• Anmelde dødsfald til politiet hvor det er relevant.
• Foretage et almindeligt ligsyn.

Nyrer og urinveje:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganers sygdomme og udvalgte kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.

Kræft:

• Anvende sin viden og færdigheder indenfor kræftsygdomme og integrere denne med viden fra de grundlæggende fag, til at fremkomme med diagnoseforslag, udredningsprogram, behandlingsplan og forebyggelsestiltag.
• Tolke og anvende svar fra parakliniske afdelinger.
• Diskutere hvordan patienterne oplever at modtage besked om at de har en potentielt livstruende sygdom og hvordan patienterne lever med deres sygdom. 

De fem obligatoriske klinikophold på kandidatuddannelsen udbydes i 2 klinikperioder af 6 og 8 ugers varighed på K4 og K7. Sammensætningen af de enkelte klinikophold i hver klinikperiode kan variere fra studerende til studerende, ligesom nogle studerende vil blive tildelt deres 8 ugers klinikperiode på K4 og deres 6 ugers klinikperiode på K7, mens andre studerende vil blive tildelt det modsatte rul.

De fem klinikophold på i alt 14 ugers varighed, som fordeles på hhv. K4 Klinikperiode I og K7 Klinikperiode II er:

• 2 ugers klinikophold i en almen praksis 
• 2 ugers klinikophold på en psykiatrisk afdeling 
• 2 ugers klinikophold på en pædiatrisk eller gynækologisk-obstetrisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en kirurgisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en medicinsk afdeling 
  

For at bestå klinikopholdene på kandidatuddannelsens K4 og K7, skal den studerende bestå 8 ud af 11 læringsmål i hvert delophold, hvoraf læringsmål 1 – udvise professionel adfærd – skal være indeholdt:

1. At den studerende kan udvise professionel adfærd
2. At den studerende under vejledning kan tage det lægelige ansvar for en eller flere patienter.
3. At den studerende på basalt niveau kan optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, vurdere parakliniske undersøgelsesresultater samt optage journal.
4. At den studerende kan opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser.
5. At den studerende kan fremstille et patientproblem klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt.
6. At den studerende kan mestre de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.
7. At den studerende kan omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn.
8. At den studerende kan indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper.
9. At den studerende kan gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.
10. At den studerende har indsigt i egen formåen og kompetence
11. At den studerende har fokus på patientsikkerhed og kvalitetsarbejde.

Ved klinikopholdets afslutning er den studerende:

• Med en vis grad af rutine i stand til at foretage anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse.
• I stand til at vurdere indsigt egen formåen og kompetence.
  

På SUND klinikportal findes nærmere information om indhold, regelsæt og tilmelding til klinikperioderne. Herudover kan de enkelte afdelingers uddannelsesplaner og arbejdsformer findes i klinikportalen.

De fem obligatoriske klinikophold på kandidatuddannelsen udbydes i 2 klinikperioder af 6 og 8 ugers varighed på K4 og K7. Sammensætningen af de enkelte klinikophold i hver klinikperiode kan variere fra studerende til studerende, ligesom nogle studerende vil blive tildelt deres 8 ugers klinikperiode på K4 og deres 6 ugers klinikperiode på K7, mens andre studerende vil blive tildelt det modsatte rul.

De fem klinikophold på i alt 14 ugers varighed, som fordeles på hhv. K4 Klinikperiode I og K7 Klinikperiode II er:

• 2 ugers klinikophold i en almen praksis 
• 2 ugers klinikophold på en psykiatrisk afdeling 
• 2 ugers klinikophold på en pædiatrisk eller gynækologisk-obstetrisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en kirurgisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en medicinsk afdeling 
  

For at bestå klinikopholdene på kandidatuddannelsens K4 og K7, skal den studerende bestå 8 ud af 11 læringsmål i hvert delophold, hvoraf læringsmål 1 – udvise professionel adfærd – skal være indeholdt:

1. At den studerende kan udvise professionel adfærd
2. At den studerende under vejledning kan tage det lægelige ansvar for en eller flere patienter.
3. At den studerende på basalt niveau kan optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, vurdere parakliniske undersøgelsesresultater samt optage journal.
4. At den studerende kan opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser.
5. At den studerende kan fremstille et patientproblem klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt.
6. At den studerende kan mestre de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.
7. At den studerende kan omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn.
8. At den studerende kan indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper.
9. At den studerende kan gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.
10. At den studerende har indsigt i egen formåen og kompetence
11. At den studerende har fokus på patientsikkerhed og kvalitetsarbejde.

Ved klinikopholdets afslutning  er den studerende:

• Med en vis grad af rutine i stand til at foretage anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse.
• I stand til at vurdere indsigt egen formåen og kompetence.
  

På SUND klinikportal findes nærmere information om indhold, regelsæt og tilmelding til klinikperioderne. Herudover kan de enkelte afdelingers uddannelsesplaner og arbejdsformer findes i klinikportalen.

De fem obligatoriske klinikophold på kandidatuddannelsen udbydes i 2 klinikperioder af 6 og 8 ugers varighed på K4 og K7. Sammensætningen af de enkelte klinikophold i hver klinikperiode kan variere fra studerende til studerende, ligesom nogle studerende vil blive tildelt deres 8 ugers klinikperiode på K4 og deres 6 ugers klinikperiode på K7, mens andre studerende vil blive tildelt det modsatte rul.

De fem klinikophold på i alt 14 ugers varighed, som fordeles på hhv. K4 Klinikperiode I og K7 Klinikperiode II er:

• 2 ugers klinikophold i en almen praksis 
• 2 ugers klinikophold på en psykiatrisk afdeling 
• 2 ugers klinikophold på en pædiatrisk eller gynækologisk-obstetrisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en kirurgisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en medicinsk afdeling 
  

For at bestå klinikopholdene på kandidatuddannelsens K4 og K7, skal den studerende bestå 8 ud af 11 læringsmål i hvert delophold, hvoraf læringsmål 1 – udvise professionel adfærd – skal være indeholdt:

1. At den studerende kan udvise professionel adfærd
2. At den studerende under vejledning kan tage det lægelige ansvar for en eller flere patienter.
3. At den studerende på basalt niveau kan optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, vurdere parakliniske undersøgelsesresultater samt optage journal.
4. At den studerende kan opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser.
5. At den studerende kan fremstille et patientproblem klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt.
6. At den studerende kan mestre de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.
7. At den studerende kan omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn.
8. At den studerende kan indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper.
9. At den studerende kan gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.
10. At den studerende har indsigt i egen formåen og kompetence
11. At den studerende har fokus på patientsikkerhed og kvalitetsarbejde.

Ved klinikopholdets afslutning  er den studerende:

• Med en vis grad af rutine i stand til at foretage anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse.
• I stand til at vurdere indsigt egen formåen og kompetence.
  

På SUND klinikportal findes nærmere information om indhold, regelsæt og tilmelding til klinikperioderne. Herudover kan de enkelte afdelingers uddannelsesplaner og arbejdsformer findes i klinikportalen.

Sammenhæng: Prøven tester direkte de ønskede praktiske kliniske færdigheder samt den studerendes evne til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger indenfor sygdomme hos børn, omkring fødslen og hos kvinder.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om basal embryologi, fysiologi, genetik, endokrinologi, mikrobiologi, immunologi og farmakologi i relation til fagområderne gynækologi, obstetrik og pædiatri.
• Viden om gynækologiske, obstetriske og pædiatriske sygdomme og kan integrere disse med grundlæggende principper inden for fysiologi, patofysiologi og parakliniske fagområder for at fremkomme med diagnoseforslag, udrednings- og behandlingsplan.
• Viden om udredning og behandling af blødningsforstyrrelser og gynækologisk cancer.
• Kendskab til basal fertilitetsbehandling, kontraception og abort.
• Viden om akutte gynækologiske tilstande.
• Viden om den normale og den komplicerede graviditet.
• Kendskab til prænatal diagnostik/genetisk rådgivning.
• Kendskab til svangreomsorg, den normale og den komplicerede fødsel, samt barselskomplikationer.
• Viden om barnets normale vækst og pubertetsudvikling og barnets psykomotoriske udvikling.
• Viden om det nyfødte barn, det præmature barn og akutte tilstande i neonatologien.
• Kendskab til syndromer samt medfødte misdannelser, specielt i hjerte, tarm og nyrer.
• Kendskab til profylaktiske børneundersøgelser i almen praksis og børnevaccinationsprogrammet.
• Viden om barnet med dårlig trivsel og vækstforstyrrelser.
• Viden om akutte tilstande i pædiatrien.
• Viden om kroniske sygdomme hos børn (mave-tarm, lunge, nyrer, bevægeapparat, endokrine, neurologiske, hæmatologiske, cancer).
• Viden om det truede barn.
• Kendskab til brug af lægemidler i barndommen og under graviditet.
• Kendskab til udrednings- og behandlingsmetoder ved gynækologiske og pædiatriske sygdomme og disse metoders styrker og svagheder.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Foretage gynækologisk undersøgelse og undersøgelse af den gravide kvinde før og under fødslen.
• Foretage genoplivning af det nyfødte barn.
• Foretage undersøgelse af det nyfødte barn og af det større barn

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til gynækologiske, obstetriske og pædiatriske sygdomme, samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Optage anamnese indenfor det gynækologiske, obstetriske og pædiatriske område.
• Vurdere og iværksætte initial behandling af kvinder med akutte gynækologiske og obstetriske tilstande.
• Vurdere og behandle det akut dårlige barn, herunder brug af ABCD.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske fund ved ovennævnte sygdomme.
• Forstå og tolke vækstkurver for barnet.
• Kommunikere med kvinden, forældre og barn.
• Diskutere gynækologiske, obstetriske og pædiatriske problemstillinger med såvel kolleger som patienter.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, team-Based Learning (TBL), holdundervisning, tværfaglige temadage, organdemonstration og færdighedstræning.

Stuegang: Pædiatrisk stuegang finder sted på H.C. Andersen Børnehospital og er et tilbud til de studerende på modul K8 – kvinde, mor og barn. Vi bestræber os på at lave ca. 10 hold pr. semester med plads til 6 studerende pr. hold.

Tilmelding åbnes efter introduktionstimen den første dag på modulet og foregår efter først-til-mølle princippet.  

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Prøven tester direkte de ønskede praktiske kliniske færdigheder samt den studerendes evne til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger indenfor sygdomme hos børn, omkring fødslen og hos kvinder.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om basal embryologi, fysiologi, genetik, endokrinologi, mikrobiologi, immunologi og farmakologi i relation til fagområderne gynækologi, obstetrik og pædiatri.
• Viden om gynækologiske, obstetriske og pædiatriske sygdomme og kan integrere disse med grundlæggende principper inden for fysiologi, patofysiologi og parakliniske fagområder for at fremkomme med diagnoseforslag, udrednings- og behandlingsplan.
• Viden om udredning og behandling af blødningsforstyrrelser og gynækologisk cancer.
• Kendskab til basal fertilitetsbehandling, kontraception og abort.
• Viden om akutte gynækologiske tilstande.
• Viden om den normale og den komplicerede graviditet.
• Kendskab til prænatal diagnostik/genetisk rådgivning.
• Kendskab til svangreomsorg, den normale og den komplicerede fødsel, samt barselskomplikationer.
• Viden om barnets normale vækst og pubertetsudvikling og barnets psykomotoriske udvikling.
• Viden om det nyfødte barn, det præmature barn og akutte tilstande i neonatologien.
• Kendskab til syndromer samt medfødte misdannelser, specielt i hjerte, tarm og nyrer.
• Kendskab til profylaktiske børneundersøgelser i almen praksis og børnevaccinationsprogrammet.
• Viden om barnet med dårlig trivsel og vækstforstyrrelser.
• Viden om akutte tilstande i pædiatrien.
• Viden om kroniske sygdomme hos børn (mave-tarm, lunge, nyrer, bevægeapparat, endokrine, neurologiske, hæmatologiske, cancer).
• Viden om det truede barn.
• Kendskab til brug af lægemidler i barndommen og under graviditet.
• Kendskab til udrednings- og behandlingsmetoder ved gynækologiske og pædiatriske sygdomme og disse metoders styrker og svagheder.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Foretage gynækologisk undersøgelse og undersøgelse af den gravide kvinde før og under fødslen.
• Foretage genoplivning af det nyfødte barn.
• Foretage undersøgelse af det nyfødte barn og af det større barn

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til gynækologiske, obstetriske og pædiatriske sygdomme, samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Optage anamnese indenfor det gynækologiske, obstetriske og pædiatriske område.
• Vurdere og iværksætte initial behandling af kvinder med akutte gynækologiske og obstetriske tilstande.
• Vurdere og behandle det akut dårlige barn, herunder brug af ABCD.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske fund ved ovennævnte sygdomme.
• Forstå og tolke vækstkurver for barnet.
• Kommunikere med kvinden, forældre og barn.
• Diskutere gynækologiske, obstetriske og pædiatriske problemstillinger med såvel kolleger som patienter.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, team-Based Learning (TBL), holdundervisning, tværfaglige temadage, organdemonstration og færdighedstræning.

Stuegang: Pædiatrisk stuegang finder sted på H.C. Andersen Børnehospital og er et tilbud til de studerende på modul K8 – kvinde, mor og barn. Vi bestræber os på at lave ca. 10 hold pr. semester med plads til 6 studerende pr. hold.

Tilmelding åbnes efter introduktionstimen den første dag på modulet og foregår efter først-til-mølle princippet.  

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Prøven tester direkte de ønskede praktiske kliniske færdigheder samt den studerendes evne til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger indenfor sygdomme hos børn, omkring fødslen og hos kvinder.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om basal embryologi, fysiologi, genetik, endokrinologi, mikrobiologi, immunologi og farmakologi i relation til fagområderne gynækologi, obstetrik og pædiatri.
• Viden om gynækologiske, obstetriske og pædiatriske sygdomme og kan integrere disse med grundlæggende principper inden for fysiologi, patofysiologi og parakliniske fagområder for at fremkomme med diagnoseforslag, udrednings- og behandlingsplan.
• Viden om udredning og behandling af blødningsforstyrrelser og gynækologisk cancer.
• Kendskab til basal fertilitetsbehandling, kontraception og abort.
• Viden om akutte gynækologiske tilstande.
• Viden om den normale og den komplicerede graviditet.
• Kendskab til prænatal diagnostik/genetisk rådgivning.
• Kendskab til svangreomsorg, den normale og den komplicerede fødsel, samt barselskomplikationer.
• Viden om barnets normale vækst og pubertetsudvikling og barnets psykomotoriske udvikling.
• Viden om det nyfødte barn, det præmature barn og akutte tilstande i neonatologien.
• Kendskab til syndromer samt medfødte misdannelser, specielt i hjerte, tarm og nyrer.
• Kendskab til profylaktiske børneundersøgelser i almen praksis og børnevaccinationsprogrammet.
• Viden om barnet med dårlig trivsel og vækstforstyrrelser.
• Viden om akutte tilstande i pædiatrien.
• Viden om kroniske sygdomme hos børn (mave-tarm, lunge, nyrer, bevægeapparat, endokrine, neurologiske, hæmatologiske, cancer).
• Viden om det truede barn.
• Kendskab til brug af lægemidler i barndommen og under graviditet.
• Kendskab til udrednings- og behandlingsmetoder ved gynækologiske og pædiatriske sygdomme og disse metoders styrker og svagheder.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Foretage gynækologisk undersøgelse og undersøgelse af den gravide kvinde før og under fødslen.
• Foretage genoplivning af det nyfødte barn.
• Foretage undersøgelse af det nyfødte barn og af det større barn

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til gynækologiske, obstetriske og pædiatriske sygdomme, samt vurdere udrednings- og behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
• Optage anamnese indenfor det gynækologiske, obstetriske og pædiatriske område.
• Vurdere og iværksætte initial behandling af kvinder med akutte gynækologiske og obstetriske tilstande.
• Vurdere og behandle det akut dårlige barn, herunder brug af ABCD.
• Genkende karakteristiske billeddiagnostiske fund ved ovennævnte sygdomme.
• Forstå og tolke vækstkurver for barnet.
• Kommunikere med kvinden, forældre og barn.
• Diskutere gynækologiske, obstetriske og pædiatriske problemstillinger med såvel kolleger som patienter.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, team-Based Learning (TBL), holdundervisning, tværfaglige temadage, organdemonstration og færdighedstræning.

Stuegang: Pædiatrisk stuegang finder sted på H.C. Andersen Børnehospital og er et tilbud til de studerende på modul K8 – kvinde, mor og barn. Vi bestræber os på at lave ca. 10 hold pr. semester med plads til 6 studerende pr. hold.

Tilmelding åbnes efter introduktionstimen den første dag på modulet og foregår efter først-til-mølle princippet.  

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

De fem obligatoriske klinikophold på kandidatuddannelsen udbydes i 2 klinikperioder af 6 og 8 ugers varighed på K4 og K7. Sammensætningen af de enkelte klinikophold i hver klinikperiode kan variere fra studerende til studerende, ligesom nogle studerende vil blive tildelt deres 8 ugers klinikperiode på K4 og deres 6 ugers klinikperiode på K7, mens andre studerende vil blive tildelt det modsatte rul.

De fem klinikophold på i alt 14 ugers varighed, som fordeles på hhv. K4 Klinikperiode I og K7 Klinikperiode II er:

• 2 ugers klinikophold i en almen praksis 
• 2 ugers klinikophold på en psykiatrisk afdeling 
• 2 ugers klinikophold på en pædiatrisk eller gynækologisk-obstetrisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en kirurgisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en medicinsk afdeling 
  

For at bestå klinikopholdene på kandidatuddannelsens K4 og K7, skal den studerende bestå 8 ud af 11 læringsmål i hvert delophold, hvoraf læringsmål 1 – udvise professionel adfærd – skal være indeholdt:

1. At den studerende kan udvise professionel adfærd
2. At den studerende under vejledning kan tage det lægelige ansvar for en eller flere patienter.
3. At den studerende på basalt niveau kan optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, vurdere parakliniske undersøgelsesresultater samt optage journal.
4. At den studerende kan opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser.
5. At den studerende kan fremstille et patientproblem klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt.
6. At den studerende kan mestre de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.
7. At den studerende kan omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn.
8. At den studerende kan indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper.
9. At den studerende kan gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.
10. At den studerende har indsigt i egen formåen og kompetence
11. At den studerende har fokus på patientsikkerhed og kvalitetsarbejde.

Ved klinikopholdets afslutning er den studerende:

• Med en vis grad af rutine i stand til at foretage anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse.
• I stand til at vurdere indsigt egen formåen og kompetence.
  

På SUND klinikportal findes nærmere information om indhold, regelsæt og tilmelding til klinikperioderne. Herudover kan de enkelte afdelingers uddannelsesplaner og arbejdsformer findes i klinikportalen.

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

• Kunne redegøre for forskellige definitioner på brugerinddragelse
• Kunne redegøre for forskellige tilgange til inddragelse af brugere i sundhedspraksis
• Have kendskab til den organisatoriske opbygning i det danske sundhedsvæsen
• Have kendskab til lægefaglig ledelse på forskellige niveauer i sundhedsvæsenet
• Kunne redegøre for de syv lægeroller

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Anvende viden til systematisk at inddrage patienten og pårørende via samarbejde og dialog.
• Demonstrere forståelse for anvendelsen af forskellige former for patientinddragelse, herunder anvendelse af patient-rapporterede oplysninger (PRO) og værktøjer til fælles beslutningstagen i klinisk praksis.
• Demonstrere hvorledes lægefaglig ledelse på forskellige niveauer (direktør, cheflæge, overlæge, yngre læge) er afgørende for løsning af diverse udfordringer i sundhedsvæsenet
• Demonstrere evnen til at gå forrest i samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Vurdere og reflektere over patientinddragelse i klinisk praksis som metode, samt i hvilken kontekst og under hvilke former patientinddragelse er relevant.

De fem obligatoriske klinikophold på kandidatuddannelsen udbydes i 2 klinikperioder af 6 og 8 ugers varighed på K4 og K7. Sammensætningen af de enkelte klinikophold i hver klinikperiode kan variere fra studerende til studerende, ligesom nogle studerende vil blive tildelt deres 8 ugers klinikperiode på K4 og deres 6 ugers klinikperiode på K7, mens andre studerende vil blive tildelt det modsatte rul.

De fem klinikophold på i alt 14 ugers varighed, som fordeles på hhv. K4 Klinikperiode I og K7 Klinikperiode II er:

• 2 ugers klinikophold i en almen praksis 
• 2 ugers klinikophold på en psykiatrisk afdeling 
• 2 ugers klinikophold på en pædiatrisk eller gynækologisk-obstetrisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en kirurgisk afdeling 
• 4 ugers klinikophold på en medicinsk afdeling 
  

For at bestå klinikopholdene på kandidatuddannelsens K4 og K7, skal den studerende bestå 8 ud af 11 læringsmål i hvert delophold, hvoraf læringsmål 1 – udvise professionel adfærd – skal være indeholdt:

1. At den studerende kan udvise professionel adfærd
2. At den studerende under vejledning kan tage det lægelige ansvar for en eller flere patienter.
3. At den studerende på basalt niveau kan optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, vurdere parakliniske undersøgelsesresultater samt optage journal.
4. At den studerende kan opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser.
5. At den studerende kan fremstille et patientproblem klart og præcist, såvel skriftligt som mundtligt.
6. At den studerende kan mestre de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer.
7. At den studerende kan omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn.
8. At den studerende kan indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper.
9. At den studerende kan gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag.
10. At den studerende har indsigt i egen formåen og kompetence
11. At den studerende har fokus på patientsikkerhed og kvalitetsarbejde.

Ved klinikopholdets afslutning er den studerende:

• Med en vis grad af rutine i stand til at foretage anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse.
• I stand til at vurdere indsigt egen formåen og kompetence.
  

På SUND klinikportal findes nærmere information om indhold, regelsæt og tilmelding til klinikperioderne. Herudover kan de enkelte afdelingers uddannelsesplaner og arbejdsformer findes i klinikportalen.

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

• Kunne redegøre for forskellige definitioner på brugerinddragelse
• Kunne redegøre for forskellige tilgange til inddragelse af brugere i sundhedspraksis
• Have kendskab til den organisatoriske opbygning i det danske sundhedsvæsen
• Have kendskab til lægefaglig ledelse på forskellige niveauer i sundhedsvæsenet
• Kunne redegøre for de syv lægeroller

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Anvende viden til systematisk at inddrage patienten og pårørende via samarbejde og dialog.
• Demonstrere forståelse for anvendelsen af forskellige former for patientinddragelse, herunder anvendelse af patient-rapporterede oplysninger (PRO) og værktøjer til fælles beslutningstagen i klinisk praksis.
• Demonstrere hvorledes lægefaglig ledelse på forskellige niveauer (direktør, cheflæge, overlæge, yngre læge) er afgørende for løsning af diverse udfordringer i sundhedsvæsenet
• Demonstrere evnen til at gå forrest i samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Vurdere og reflektere over patientinddragelse i klinisk praksis som metode, samt i hvilken kontekst og under hvilke former patientinddragelse er relevant.

Sammenhæng: Undervisningsform og prøveform er valgt for at sikre, at de studerende opnår den fornødne viden, færdigheder og kompetencer i forbindelse med biostatisk og epidemiologi. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

• Redegøre for epidemiologiske undersøgelsesdesign, samt deres styrker og svagheder 
• Redegøre for basale epidemiologiske og diagnostiske mål og begreber, herunder konfundering, effektmodifikation, samt selektions- og informationsproblemer 
• Redegøre for anvendelse af statistiske metoder til analyse af kategoriske og kontinuerte udfald, herunder redegørelse for kriterier for anvendelse af disse metoder 
• Redegøre for sammenhængen mellem epidemiologiske og statistiske metoder i kvantitative sundhedsvidenskabelige studier

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Vælge, bestemme, forklare og vurdere deskriptive mål og associations-mål og tilhørende konfidensintervallerne og p-værdier 
• Diskutere bias i epidemiologiske undersøgelser teoretisk såvel som i konkrete studier 
• Vurdere anvendeligheden af diagnostiske tests og kliniske effektmål
• Anvende statistiske modeller på data ved brug af statistisk software, herunder regressionsmodeller og tid-til-hændelsesmodeller

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Kritisk læse og vurdere epidemiologisk originallitteratur herunder også studier, der undersøger effekten af interventioner, samt kritisk vurdere de statistiske metoder og resultater.
• Demonstrere overblik over den grundlæggende struktur i et forskningsprojekt inden for det kvantitative område, dvs. sammenhæng mellem emne, problemformulering/undersøgelsesspørgsmål/hypoteser, studiedesign, datagenererings- og dataanalysemetoder, samt formidling.

On completion of the course, students must / show knowledge of:

• How sensors (acceleration, photoplethysmography (PPG), GPS…) implemented in wearables devices works
• How to use data from the sensors are used to estimate important health metrics (resting heart rate, heart rate, temperature, location, steps, physical activity)
• Methods used to optimize metric estimations
• Validity and reproducibility of measuring health metrics with wearable devices
• Data integrity and how this can be assessed
• How to ensure data collection compliance and how this impacts measurements
• Current use of wearables in research and clinical practice
• How to comply with GDPR if commercial devices are used
• Practical consideration in using wearable data for implementing digital health solutions

On completion of the course, students must (be able to):

• Using wearable devices to monitor physical activity in clinical and research settings with specific populations
• Selecting the optimal device type/brand, performing device initialization, and managing data collection and curation
• Analyzing data collected from wearable devices

On completion of the course, students must (be able to):

• Process and analyse wearable device data
• Apply wearable technology in clinical and research settings with specific populations
• Make informed decisions and troubleshooting during device use
• Handle personal health data responsibly and effectively collaborate with interdisciplinary teams

Teaching is organised in such a way as to support the SDU’s Underlying principle for active learning and activating teaching, as well as the Faculty of Health study’s translation of this principle - the FAIR principles.

• Lectures, class teaching, exercises

• Instructor feedback, tutor feedback, peer feedback (one-on-one or group)

Sammenhæng: Undervisningen er bygget op, så de studerende opnår den fornødne viden, færdigheder og kompetencer i forbindelse med formidling af forskningsresultater. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Forskellige former for forskningsformidling
• Principper for forskningsintegritet, herunder Vancouverreglerne
• Indholdet og strukturen af databaserede, videnskabelige artikler
  

• Formidle til fagprofessionelle på engelsk
• Formidle forskningsresultater via internationale, videnskabelige artikler
• Formidle forskningsresultater via mundtlige præsentationer
  

• Vælge relevant formidlingsform efter emnet og målgruppen
• Selvstændigt og/eller i samarbejde med andre at stå for transparent og etisk formidling af forskningsresultater i videnskabelige artikler
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, gruppearbejde og opgaver. 

Undervisningsmateriale og undervisning foregår på engelsk.  

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback og peer-feedback (en-til-en eller gruppe). 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

For the clinical placement: 

• Have knowledge of the most common, local disease patterns and health challenges.
• Have knowledge of the local health system.
• Have knowledge of preventive and curative health activities.

For the internship:

• Understand how to carry out specific work-related tasks/functions within the specific project or healthcare area.
• Explain and exemplify appropriate research methods and approaches within a specific research project/specific healthcare initiatives.

• Cooperate with healthcare professionals under conditions, which are markedly different from those experienced in the Danish health system.
• Diagnose and propose initial treatment for the most common diseases treated at the hospital.
• Reflect on the differences between the health care system in the foreign country and Denmark and the reasons for this.

• Participate in practical tasks, including contributions to the development, administration and/or management of projects within the healthcare field.
• Plan, develop and conduct activities in relation to a healthcare project in a real-life context.

• Demonstrate professional conduct in relation to the patients and colleagues in adherence to local customs.
  

• Be able to organise, execute, assess, and adjust work tasks and structure one’s own learning.
• Manage and contribute to the development, implementation, and evaluation of health projects/activities in a real-life setting.
• Collaborate interdisciplinary in public health-related initiatives with relevant stakeholders on local, national, or international level and adherence to local customs.

Teaching is organised in such a way as to support the SDU’s Underlying principle for active learning and activating teaching, as well as the Faculty of Health study’s translation of this principle - the FAIR principles.

Sammenhæng: Med kandidatspecialet samt det mundtlige forsvar heraf demonstrerer den studerende færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for rammerne af 5. semester. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved specialets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om sammenhængen mellem problemkompleks, spørgsmålsformulering og valg af undersøgelsesdesign generelt og specifikt i forhold til specialeprojektet.
• Viden om den eller de sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der bringes i anvendelse i specialet.
• Kendskab til betydningen af forskning som middel til udvikling af det lægevidenskabelige område.

Ved specialets afslutning skal den studerende kunne: 

• Opstille en videnskabelig problemformulering med et klart formuleret forskningsspørgsmål.
• Udarbejde et mindre forskningsprojekt, der er gennemførligt inden for rammerne af et kandidatspeciale.
• Foretage et begrundet valg af relevante sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder i forhold til kandidatspecialet.
• Redegøre skriftligt for forskningsprojektet og dets resultater i form af et manuskript med form og indhold som en videnskabelig artikel, der principielt kunne publiceres i et lægevidenskabeligt tidsskrift.
• Forholde sig reflekterende til kandidatspecialets indhold. 

Ved specialets afslutning skal den studerende kunne: 

• Reflektere over og diskutere kandidatspecialets indhold i et større perspektiv, for eksempel i forhold til afledte forskningsspørgsmål eller generel sundhedsvidenskabelig betydning. 

Kandidatspecialet skal have form af et videnskabeligt manuskript. 

Kandidatspecialet skrives som udgangspunkt på engelsk, men kan efter aftale med vejleder skrives på dansk (norsk, svensk). 

Kandidatspecialet er et forskningsprojekt, som kan udgøres af et litteraturstudie, analyse af foreliggende data eller et mindre klinisk eller eksperimentelt projekt med brug af kvalitative eller kvantitative metoder. Forskningsprojektet kan også rette sig mod udarbejdelse af evidensbaseret forslag til eller systematisk og kritisk gennemgang og vurdering af en instruks eller af kliniske retningslinjer.  

Foreliggende data må ikke have et større omfang, end at de kan nå at blive indtastet og analyseret inden for den begrænsede tid, der er til rådighed i specialeperioden. Det er ligeledes vigtigt, at nye data fra foreliggende projekter kan fremskaffes med afprøvede metoder, der let kan indlæses på kort tid. De nødvendige godkendelser til indhentning og anvendelse af data skal foreligge. Det er vejleders ansvar at sikre dette. 

Kandidatspecialet kan skrives individuelt eller i gruppe af højst to studerende efter aftale med en fælles hovedvejleder. Ved det mundtlige forsvar af kandidatspecialet eksamineres studerende enkeltvis, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. 

Hovedvejleder har 10 arbejdstimer til rådighed pr. kandidatspeciale til specialevejledning inklusiv mundtligt forsvar og bedømmelse. Studerende bør kontakte vejlederen så tidligt som muligt i forløbet med henblik på tilrettelæggelse af en plan for specialeforløbet. Det er vejlederen, der hjælper med at afklare de væsentlige forhold vedrørende valg af problemstilling, afgrænsning af opgaven, valg af undersøgelsesdesign og -metode. Det er desuden vejlederens ansvar at sikre, at rammerne for specialet matcher et mindre videnskabeligt forskningsprojekt. 

Den studerende skal selv stå for alle praktiske opgaver, herunder f.eks. litteratursøgning, skrivning og korrekturlæsning, orientere sig om formkrav til specialet samt at sætte sig ind i værktøjer til referencehåndtering m.m. 

Der henvises til itslearning-rummet ’5. semester’ samt til hjemmesiden for kandidatspecialer for nærmere beskrivelse af kandidatspecialeprocessen og retningslinjer for kandidatspecialer – herunder formkrav. 

Sammenhæng: Gennem den valgte form for undervisning og feedback samt i kombination med prøveformen vil de studerende få trænet deres evne til at ømsætte viden og færdigheder til handlekompetencer i at møde mennesket i sundhedssystemet. 

• Identificere menneskelige og sociale forhold, som har betydning for kvaliteten af mødet med borgere, patienter og pårørende
• Identificere menneskelige og sociale forhold, som kan bidrage til at reducere social ulighed i sundhed ved at lytte, forstå og involvere borgerne og dermed understøtte sundhedsindsatsen for dem med størst behov
• Identificere hvordan man kan bruge egen menneskelighed som en del af den sundhedsfaglige professionalisme. 

• Anvende viden om mennesket til at forbedre kvaliteten af mødet med borgere, patienter og pårørende
• Angive relevant litteratur, der uddyber kursets temaet

• Omsætte viden og færdigheder til handlekompetencer i at møde mennesket i sundhedssystemet
• Sætte den opnåede viden og færdigheder i sammenhæng med eget fag og professionsretning 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Undervisningen vil veksle mellem oplæg, øvelser, gruppearbejde og feedback. Der vil som nævnt være stor vægt på de studerendes aktive deltagelse og refleksion, hvilket også afspejles i prøveformen (fremmøde og mundtlig gruppeeksamen)

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Feedback vil både finde sted som underviser-feedback på gruppeniveau i forbindelse med øvelser og gruppearbejde og som peer-feedback, hvor de forskellige grupper giver feedback på hinandens oplæg. I forbindelse med undervisernes oplæg vil der være rig mulighed for underviser-feedback i relation til de studerendes aktive deltagelse. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.

Sammenhæng: Gennem den valgte form for undervisning og feedback samt i kombination med prøveformen vil de studerende få trænet deres evne til at ømsætte viden og færdigheder til handlekompetencer i at møde mennesket i sundhedssystemet. 

• Identificere menneskelige og sociale forhold, som har betydning for kvaliteten af mødet med borgere, patienter og pårørende
• Identificere menneskelige og sociale forhold, som kan bidrage til at reducere social ulighed i sundhed ved at lytte, forstå og involvere borgerne og dermed understøtte sundhedsindsatsen for dem med størst behov
• Identificere hvordan man kan bruge egen menneskelighed som en del af den sundhedsfaglige professionalisme. 

• Anvende viden om mennesket til at forbedre kvaliteten af mødet med borgere, patienter og pårørende
• Angive relevant litteratur, der uddyber kursets temaet

• Omsætte viden og færdigheder til handlekompetencer i at møde mennesket i sundhedssystemet
• Sætte den opnåede viden og færdigheder i sammenhæng med eget fag og professionsretning 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Undervisningen vil veksle mellem oplæg, øvelser, gruppearbejde og feedback. Der vil som nævnt være stor vægt på de studerendes aktive deltagelse og refleksion, hvilket også afspejles i prøveformen (fremmøde og mundtlig gruppeeksamen)

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Feedback vil både finde sted som underviser-feedback på gruppeniveau i forbindelse med øvelser og gruppearbejde og som peer-feedback, hvor de forskellige grupper giver feedback på hinandens oplæg. I forbindelse med undervisernes oplæg vil der være rig mulighed for underviser-feedback i relation til de studerendes aktive deltagelse. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.

Sammenhæng: Undervisningsform og prøveform er valgt for at sikre, at de studerende opnår den fornødne viden, færdigheder og kompetencer i forbindelse med kvalitative forskningsmetoder i sundhedsvidenskabelig forskning. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

• Have viden om og forståelse for forskellige videnskabelige, teoretiske og analytiske kvalitative forskningstilgange, designs og metoder inden for sundhedsvidenskab.
• Kunne beskrive, anvende og vurdere centrale karakteristika og processer i et kvalitativt forskningsprojekt. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge og gennemføre et kvalitativt forskningsprojekt, og anvende relevante metoder og værkstøjer til dataindsamling, analyse og syntese af endelige resultater.
• Forklare og demonstrere rationale og konsistensen af den valgte analytiske tilgang på baggrund af studiets problemformulering, epistemologi, metodologi, data analyse og formidling af resultater.
• Gennemføre kvalitetsvurdering af det kvalitative forskningsprojekt.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Kritisk reflektere over og forholde sig til hele processen vedrørende produktion og analyse af kvalitative data.
• Opnå forståelse af og kritisk vurdere og handle i henhold til etisk forsvarlighed, akademisk integritet og reglerne for ansvarlig håndtering af kvalitative forskningsdata.
• Vurdere udvalgte analytiske tilgange og diskutere muligheder, begrænsninger og interaktioner mellem data og resultater.

Sammenhæng: Undervisningsform og prøveform er valgt for at sikre, at de studerende opnår den fornødne viden, færdigheder og kompetencer i forbindelse med kvalitative forskningsmetoder i sundhedsvidenskabelig forskning. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

• Have viden om og forståelse for forskellige videnskabelige, teoretiske og analytiske kvalitative forskningstilgange, designs og metoder inden for sundhedsvidenskab.
• Kunne beskrive, anvende og vurdere centrale karakteristika og processer i et kvalitativt forskningsprojekt. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Planlægge og gennemføre et kvalitativt forskningsprojekt, og anvende relevante metoder og værkstøjer til dataindsamling, analyse og syntese af endelige resultater.
• Forklare og demonstrere rationale og konsistensen af den valgte analytiske tilgang på baggrund af studiets problemformulering, epistemologi, metodologi, data analyse og formidling af resultater.
• Gennemføre kvalitetsvurdering af det kvalitative forskningsprojekt.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Kritisk reflektere over og forholde sig til hele processen vedrørende produktion og analyse af kvalitative data.
• Opnå forståelse af og kritisk vurdere og handle i henhold til etisk forsvarlighed, akademisk integritet og reglerne for ansvarlig håndtering af kvalitative forskningsdata.
• Vurdere udvalgte analytiske tilgange og diskutere muligheder, begrænsninger og interaktioner mellem data og resultater.

When the global health stay concludes, the student is expected to:

For the field-based course:

• Have knowledge of various health institutions in Nepal and health system structures in a LMIC.
• Have knowledge of the varying factors that influence Nepal’s epidemiological transition, women’s health and environmental health.
• Understand prioritisation at health facilities with limited resources.
• Have knowledge of various cultural and societal factors that influence health behaviour in Nepal

For the clinical placement:

• Have knowledge of the most common, local disease patterns and health challenges.
• Have knowledge of the local health system.
• Have knowledge of preventive and curative health activities.

For the internship:

• Understand how to carry out specific work-related tasks/functions within the specific project or healthcare area.
• Explain and exemplify appropriate research methods and approaches within a specific research project/specific healthcare initiatives.

• Communicate to healthcare professionals and peers about various health care challenges in Nepal and culturally sensitive behaviour.
• Describe epidemiological transition in Nepal and analyse how women's health and environmental health issues differs in Nepal compared to Denmark.

• Diagnose and propose initial treatment for the most common diseases treated at the hospital.
  
• Cooperate with healthcare professionals under conditions, which are markedly different from those experienced in the Danish health system.
• Reflect on the differences between the health care system in Nepal and Denmark and the reasons for this.

• Apply research methods such as literature reviews, collecting and/or analysing quantitative and/or qualitative data.
  
• Participate in practical tasks, including contributions to the development, administration and/or management of projects within the healthcare field.
• Plan, develop and conduct activities in relation to a healthcare project in a real-life context.

• Apply public health theories and methods in real-world settings and demonstrate improved cultural competence and practical problem-solving skills.
• Analyse and present observations from site visits

• Demonstrate professional conduct in relation to the patients and colleagues in adherence to local customs.
  

• Manage and contribute to the development, implementation, and evaluation of health projects/activities in a real-life setting.
• Be able to organise, execute, assess, and adjust work tasks and structure one’s own learning.
• Collaborate interdisciplinary in public health-related initiatives with relevant stakeholders on local, national, or international level and adherence to local customs.

Teaching is organised in such a way as to support the SDU’s Underlying principle for active learning and activating teaching, as well as the Faculty of Health study’s translation of this principle - the FAIR principles.

Sammenhæng: Undervisningsform og prøveform er valgt for at sikre, at den studerende lærer, træner og ser samspillet mellem teoretiske og færdighedsmæssige kompetencer, samt får indblik i de syv lægeroller.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

• Viden om sygdomsgrupper og differentialdiagnoser
• Viden om diagnostiske metoder og udredningsprogrammer
• Kendskab til patientrettigheder, håndtering af utilsigtede hændelser og klager
• Kendskab til patientsikkerhed og kvalitetsarbejde
• Kendskab til KRAM faktorer
• Kendskab til laboratorieundersøgelsers principper, tolkning og mulig anvendelse og betydning for diagnosesikkerheden ved udvalgte sygdomme.
• Viden om helheden af diagnostisk udredning ved kombination af kliniske og parakliniske parametre
• Kendskab til de syv lægeroller, og hvordan de indgår i arbejdet som læge

Ved klinikopholdets afslutning på en sygehusafdeling i Region Syddanmark skal den studerende kunne: 

• Opstille et udredningsprogram
• Indsamle og analysere prøvesvar og forklare resultatet heraf
• Diskutere mulige afvigelser fra udrednings eller behandlingsplan og konsekvenserne heraf
• Diskutere usikkerhed ved parakliniske undersøgelser
• Udvise empati og professionialisme i samspillet med patienter og kollegaer
• Deltage i relevante konferencer, f.eks MDT, afdelingskonferencer eller lign.
• Assistere ved praktiske procedurer
• Indgå i samarbejde med patient, pårørende, kollegaer og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund

Ved klinikopholdets afslutning på en sygehusafdeling i Region Syddanmark skal den studerende kunne: 

• Undersøge en patient
• Vurdere og beskrive udvalgte parakliniske undersøgelser
• Udføre udvalgte kliniske undersøgelser
• Medicinafstemme på kliniske afdelinger
• Redegøre for relevant prøvetagning og prøvemateriale ved diagnostik af almindeligt forekommende sygdomme
• Udfærdige resume af udrednings- eller indlæggelsesforløb
• Fremlægge en patientcase på afdelingskonference, MDT eller lignende

Sammenhæng: Undervisningen er bygget op, så de studerende opnår den fornødne viden, færdigheder og kompetencer i forbindelse med formidling af forskningsresultater. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Forskellige former for forskningsformidling
• Principper for forskningsintegritet, herunder Vancouverreglerne
• Indholdet og strukturen af databaserede, videnskabelige artikler
  

• Formidle til fagprofessionelle på engelsk
• Formidle forskningsresultater via internationale, videnskabelige artikler
• Formidle forskningsresultater via mundtlige præsentationer
  

• Vælge relevant formidlingsform efter emnet og målgruppen
• Selvstændigt og/eller i samarbejde med andre at stå for transparent og etisk formidling af forskningsresultater i videnskabelige artikler
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, gruppearbejde og opgaver. 

Undervisningsmateriale og undervisning foregår på engelsk.  

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback og peer-feedback (en-til-en eller gruppe). 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:

Hud:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner

Øjne:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af sygdomme i øjet.

Anvendt farmakologi og ældre:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for farmakologi og den ældre geriatriske patient.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Hud:

• Viden om de hyppigst forekommende hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner, som forventes håndteret i almen praksis eller behandles i samarbejde med dermatologer, herunder disses symptomatologi, ætiologi, patogenese, udredning, forebyggelse og farmakologisk behandling og øvrige behandling

Øjne:

• Viden om øjets vigtigste strukturer og funktionen af disse
• Viden om de vigtigste øjensygdomme, herunder ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske og øvrige behandling samt rehabilitering

Anvendt farmakologi og ældre:

• Kendskab til primær og sekundærsektorens rolle i behandlingen af den ældre
• Viden om den demografiske udvikling for ældre og ældres levevilkår
• Viden om den ældre patients sygdomsspektrum også i forhold til yngre patienter
• Kendskab til metoder til medicingennemgang og – håndtering hos ældre – sammen med kliniske farmakologer
• Kendskab til principper for behandling og udredning af ældre patienter: medicin, smerter, fald, delirium, demens, vægttab, obstipation og væskebehandling
• Forudsætninger for at analysere den geriatriske patientens frailty/skrøbelighed, og i stand til at erkende at en patient er skrøbelig og skal behandles som sådan
• Forudsætninger for at diskutere den geriatriske patients ændrede sygdomspræsentation
• Kendskab til den faglige struktur som danner grundlag for den lægemiddelinformation som præsenteres på www.pro.medicin.dk.
• Kendskab til kliniske situationer med høj risiko for alvorlige bivirkninger eller interaktioner med lægemidler og ved hvordan alvorlige lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser identificeres
• Kendskab til rationelle principper for behandling og forebyggelse med lægemidler mod de almindeligste forekomne akutte og kroniske sygdomme og symptomer
• Kendskab til behandling og forebyggelse med lægemidler ved de almindeligste forekommende akutte og kroniske sygdomme og symptomer herunder virkemåde, bivirkninger, kliniske relevante interaktioner, anvendelse ved patienter med nyrefunktionsnedsættelse og anvendelse hos ældre
• Kendskab til generelle principper i forhold til lægemidlers bivirkninger, interaktioner og anvendelse hos risikopatienter
• Viden om patientsikkerhed og kvalitetsarbejde
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Optage anamnese på patienter med hud- og seksuelt overført sygdom
• Beskrive objektive hudforandringer med brug af dermatologisk nomenklatur
• Instruere patienter i hudpleje og profylakse over for UV-stråling
• Instruere patienter i forebyggelse af seksuelt overført infektion
• Udføre undersøgelse for urtikariel dermografisme, Darier’s tegn, Auspitz’ tegn

Øjne:

• Optage målrettet anamnese og foretage klinisk øjenundersøgelse
• Udfylde kørekortsattest på baggrund af relevant øjenundersøgelse
• Genkende karakteristiske kliniske, parakliniske og billeddiagnostiske fund ved øjensygdomme

Anvendt farmakologi og ældre:

• Identificere den geriatriske patient
  
• Gennemføre initiale generelle vurderinger af den geriatriske patient, herunder udføre Comprehensive Geriatric Assessment under vejledning
• Afklare sociale omstændigheder samt behov for hjælp
  
• Gøre sig overvejelse om behandlingsplan og mål (behandling versus ikke-behandling i forhold til patientens almene tilstand og prognose)
• Udrede og igangsætte initiale behandling af smerter, fald, delirium, demens, dehydrering under vejledning
  
• Iværksætte akut håndtering af den alvorligt syge ældre med iagttagelse af de for ældre specielle forhold
• Analysere, diskutere og vurdere en medicinliste i forhold til sygehistorie, symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Diskutere kilder til lægemiddelinformation
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Give instruktion i brug af lokalsteroid
• Vejlede patienter med håndeksem

Øjne:

• Anvende viden og færdigheder om øjensygdomme til at opstille hypoteser om sygdom og behandling
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til øjet
• Vurdere behov og tidsmæssigt perspektiv for henvisning af patient med øjensygdom til specialist

Anvendt farmakologi og ældre:

• Vurdere indikationer, bivirkninger, interaktioner, dosering og administrationsform for en given lægemiddelbehandling og udarbejde konkrete forslag til ændringer
• Identificere og handle på alvorlige lægemiddelrelaterede problemstillinger i forhold til symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Skrive en recept som opfylder gældende lovkrav
• Indberette en bivirkning
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger (digital undervisning samt undervisning med delvist fysisk fremmøde), team-Based Learning (TBL), holdundervisning, patientdemonstrationer, opgaveløsning og podcast.

Generelt vil der i høj grad arbejdes med studenteraktiverende undervisning, hvor der lægges vægt på selvstudier og aktiv deltagelse i gruppearbejde i form af TBL. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Selv-evaluering og automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:

Hud:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner

Øjne:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af sygdomme i øjet.

Anvendt farmakologi og ældre:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for farmakologi og den ældre geriatriske patient.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Hud:

• Viden om de hyppigst forekommende hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner, som forventes håndteret i almen praksis eller behandles i samarbejde med dermatologer, herunder disses symptomatologi, ætiologi, patogenese, udredning, forebyggelse og farmakologisk behandling og øvrige behandling

Øjne:

• Viden om øjets vigtigste strukturer og funktionen af disse
• Viden om de vigtigste øjensygdomme, herunder ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske og øvrige behandling samt rehabilitering

Anvendt farmakologi og ældre:

• Kendskab til primær og sekundærsektorens rolle i behandlingen af den ældre
• Viden om den demografiske udvikling for ældre og ældres levevilkår
• Viden om den ældre patients sygdomsspektrum også i forhold til yngre patienter
• Kendskab til metoder til medicingennemgang og – håndtering hos ældre – sammen med kliniske farmakologer
• Kendskab til principper for behandling og udredning af ældre patienter: medicin, smerter, fald, delirium, demens, vægttab, obstipation og væskebehandling
• Forudsætninger for at analysere den geriatriske patientens frailty/skrøbelighed, og i stand til at erkende at en patient er skrøbelig og skal behandles som sådan
• Forudsætninger for at diskutere den geriatriske patients ændrede sygdomspræsentation
• Kendskab til den faglige struktur som danner grundlag for den lægemiddelinformation som præsenteres på www.pro.medicin.dk.
• Kendskab til kliniske situationer med høj risiko for alvorlige bivirkninger eller interaktioner med lægemidler og ved hvordan alvorlige lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser identificeres
• Kendskab til rationelle principper for behandling og forebyggelse med lægemidler mod de almindeligste forekomne akutte og kroniske sygdomme og symptomer
• Kendskab til behandling og forebyggelse med lægemidler ved de almindeligste forekommende akutte og kroniske sygdomme og symptomer herunder virkemåde, bivirkninger, kliniske relevante interaktioner, anvendelse ved patienter med nyrefunktionsnedsættelse og anvendelse hos ældre
• Kendskab til generelle principper i forhold til lægemidlers bivirkninger, interaktioner og anvendelse hos risikopatienter
• Viden om patientsikkerhed og kvalitetsarbejde
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Optage anamnese på patienter med hud- og seksuelt overført sygdom
• Beskrive objektive hudforandringer med brug af dermatologisk nomenklatur
• Instruere patienter i hudpleje og profylakse over for UV-stråling
• Instruere patienter i forebyggelse af seksuelt overført infektion
• Udføre undersøgelse for urtikariel dermografisme, Darier’s tegn, Auspitz’ tegn

Øjne:

• Optage målrettet anamnese og foretage klinisk øjenundersøgelse
• Udfylde kørekortsattest på baggrund af relevant øjenundersøgelse
• Genkende karakteristiske kliniske, parakliniske og billeddiagnostiske fund ved øjensygdomme

Anvendt farmakologi og ældre:

• Identificere den geriatriske patient
  
• Gennemføre initiale generelle vurderinger af den geriatriske patient, herunder udføre Comprehensive Geriatric Assessment under vejledning
• Afklare sociale omstændigheder samt behov for hjælp
  
• Gøre sig overvejelse om behandlingsplan og mål (behandling versus ikke-behandling i forhold til patientens almene tilstand og prognose)
• Udrede og igangsætte initiale behandling af smerter, fald, delirium, demens, dehydrering under vejledning
  
• Iværksætte akut håndtering af den alvorligt syge ældre med iagttagelse af de for ældre specielle forhold
• Analysere, diskutere og vurdere en medicinliste i forhold til sygehistorie, symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Diskutere kilder til lægemiddelinformation
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Give instruktion i brug af lokalsteroid
• Vejlede patienter med håndeksem

Øjne:

• Anvende viden og færdigheder om øjensygdomme til at opstille hypoteser om sygdom og behandling
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til øjet
• Vurdere behov og tidsmæssigt perspektiv for henvisning af patient med øjensygdom til specialist

Anvendt farmakologi og ældre:

• Vurdere indikationer, bivirkninger, interaktioner, dosering og administrationsform for en given lægemiddelbehandling og udarbejde konkrete forslag til ændringer
• Identificere og handle på alvorlige lægemiddelrelaterede problemstillinger i forhold til symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Skrive en recept som opfylder gældende lovkrav
• Indberette en bivirkning
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger (digital undervisning samt undervisning med delvist fysisk fremmøde), team-Based Learning (TBL), holdundervisning, patientdemonstrationer, opgaveløsning og podcast.

Generelt vil der i høj grad arbejdes med studenteraktiverende undervisning, hvor der lægges vægt på selvstudier og aktiv deltagelse i gruppearbejde i form af TBL. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Selv-evaluering og automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:

Hud:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner

Øjne:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af sygdomme i øjet.

Anvendt farmakologi og ældre:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for farmakologi og den ældre geriatriske patient.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Hud:

• Viden om de hyppigst forekommende hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner, som forventes håndteret i almen praksis eller behandles i samarbejde med dermatologer, herunder disses symptomatologi, ætiologi, patogenese, udredning, forebyggelse og farmakologisk behandling og øvrige behandling

Øjne:

• Viden om øjets vigtigste strukturer og funktionen af disse
• Viden om de vigtigste øjensygdomme, herunder ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske og øvrige behandling samt rehabilitering

Anvendt farmakologi og ældre:

• Kendskab til primær og sekundærsektorens rolle i behandlingen af den ældre
• Viden om den demografiske udvikling for ældre og ældres levevilkår
• Viden om den ældre patients sygdomsspektrum også i forhold til yngre patienter
• Kendskab til metoder til medicingennemgang og – håndtering hos ældre – sammen med kliniske farmakologer
• Kendskab til principper for behandling og udredning af ældre patienter: medicin, smerter, fald, delirium, demens, vægttab, obstipation og væskebehandling
• Forudsætninger for at analysere den geriatriske patientens frailty/skrøbelighed, og i stand til at erkende at en patient er skrøbelig og skal behandles som sådan
• Forudsætninger for at diskutere den geriatriske patients ændrede sygdomspræsentation
• Kendskab til den faglige struktur som danner grundlag for den lægemiddelinformation som præsenteres på www.pro.medicin.dk.
• Kendskab til kliniske situationer med høj risiko for alvorlige bivirkninger eller interaktioner med lægemidler og ved hvordan alvorlige lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser identificeres
• Kendskab til rationelle principper for behandling og forebyggelse med lægemidler mod de almindeligste forekomne akutte og kroniske sygdomme og symptomer
• Kendskab til behandling og forebyggelse med lægemidler ved de almindeligste forekommende akutte og kroniske sygdomme og symptomer herunder virkemåde, bivirkninger, kliniske relevante interaktioner, anvendelse ved patienter med nyrefunktionsnedsættelse og anvendelse hos ældre
• Kendskab til generelle principper i forhold til lægemidlers bivirkninger, interaktioner og anvendelse hos risikopatienter
• Viden om patientsikkerhed og kvalitetsarbejde
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Optage anamnese på patienter med hud- og seksuelt overført sygdom
• Beskrive objektive hudforandringer med brug af dermatologisk nomenklatur
• Instruere patienter i hudpleje og profylakse over for UV-stråling
• Instruere patienter i forebyggelse af seksuelt overført infektion
• Udføre undersøgelse for urtikariel dermografisme, Darier’s tegn, Auspitz’ tegn

Øjne:

• Optage målrettet anamnese og foretage klinisk øjenundersøgelse
• Udfylde kørekortsattest på baggrund af relevant øjenundersøgelse
• Genkende karakteristiske kliniske, parakliniske og billeddiagnostiske fund ved øjensygdomme

Anvendt farmakologi og ældre:

• Identificere den geriatriske patient
  
• Gennemføre initiale generelle vurderinger af den geriatriske patient, herunder udføre Comprehensive Geriatric Assessment under vejledning
• Afklare sociale omstændigheder samt behov for hjælp
  
• Gøre sig overvejelse om behandlingsplan og mål (behandling versus ikke-behandling i forhold til patientens almene tilstand og prognose)
• Udrede og igangsætte initiale behandling af smerter, fald, delirium, demens, dehydrering under vejledning
  
• Iværksætte akut håndtering af den alvorligt syge ældre med iagttagelse af de for ældre specielle forhold
• Analysere, diskutere og vurdere en medicinliste i forhold til sygehistorie, symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Diskutere kilder til lægemiddelinformation
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Give instruktion i brug af lokalsteroid
• Vejlede patienter med håndeksem

Øjne:

• Anvende viden og færdigheder om øjensygdomme til at opstille hypoteser om sygdom og behandling
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til øjet
• Vurdere behov og tidsmæssigt perspektiv for henvisning af patient med øjensygdom til specialist

Anvendt farmakologi og ældre:

• Vurdere indikationer, bivirkninger, interaktioner, dosering og administrationsform for en given lægemiddelbehandling og udarbejde konkrete forslag til ændringer
• Identificere og handle på alvorlige lægemiddelrelaterede problemstillinger i forhold til symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Skrive en recept som opfylder gældende lovkrav
• Indberette en bivirkning
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger (digital undervisning samt undervisning med delvist fysisk fremmøde), team-Based Learning (TBL), holdundervisning, patientdemonstrationer, opgaveløsning og podcast.

Generelt vil der i høj grad arbejdes med studenteraktiverende undervisning, hvor der lægges vægt på selvstudier og aktiv deltagelse i gruppearbejde i form af TBL. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Selv-evaluering og automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:

Hud:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner

Øjne:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af sygdomme i øjet.

Anvendt farmakologi og ældre:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for farmakologi og den ældre geriatriske patient.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Hud:

• Viden om de hyppigst forekommende hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner, som forventes håndteret i almen praksis eller behandles i samarbejde med dermatologer, herunder disses symptomatologi, ætiologi, patogenese, udredning, forebyggelse og farmakologisk behandling og øvrige behandling

Øjne:

• Viden om øjets vigtigste strukturer og funktionen af disse
• Viden om de vigtigste øjensygdomme, herunder ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske og øvrige behandling samt rehabilitering

Anvendt farmakologi og ældre:

• Kendskab til primær og sekundærsektorens rolle i behandlingen af den ældre
• Viden om den demografiske udvikling for ældre og ældres levevilkår
• Viden om den ældre patients sygdomsspektrum også i forhold til yngre patienter
• Kendskab til metoder til medicingennemgang og – håndtering hos ældre – sammen med kliniske farmakologer
• Kendskab til principper for behandling og udredning af ældre patienter: medicin, smerter, fald, delirium, demens, vægttab, obstipation og væskebehandling
• Forudsætninger for at analysere den geriatriske patientens frailty/skrøbelighed, og i stand til at erkende at en patient er skrøbelig og skal behandles som sådan
• Forudsætninger for at diskutere den geriatriske patients ændrede sygdomspræsentation
• Kendskab til den faglige struktur som danner grundlag for den lægemiddelinformation som præsenteres på www.pro.medicin.dk.
• Kendskab til kliniske situationer med høj risiko for alvorlige bivirkninger eller interaktioner med lægemidler og ved hvordan alvorlige lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser identificeres
• Kendskab til rationelle principper for behandling og forebyggelse med lægemidler mod de almindeligste forekomne akutte og kroniske sygdomme og symptomer
• Kendskab til behandling og forebyggelse med lægemidler ved de almindeligste forekommende akutte og kroniske sygdomme og symptomer herunder virkemåde, bivirkninger, kliniske relevante interaktioner, anvendelse ved patienter med nyrefunktionsnedsættelse og anvendelse hos ældre
• Kendskab til generelle principper i forhold til lægemidlers bivirkninger, interaktioner og anvendelse hos risikopatienter
• Viden om patientsikkerhed og kvalitetsarbejde
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Optage anamnese på patienter med hud- og seksuelt overført sygdom
• Beskrive objektive hudforandringer med brug af dermatologisk nomenklatur
• Instruere patienter i hudpleje og profylakse over for UV-stråling
• Instruere patienter i forebyggelse af seksuelt overført infektion
• Udføre undersøgelse for urtikariel dermografisme, Darier’s tegn, Auspitz’ tegn

Øjne:

• Optage målrettet anamnese og foretage klinisk øjenundersøgelse
• Udfylde kørekortsattest på baggrund af relevant øjenundersøgelse
• Genkende karakteristiske kliniske, parakliniske og billeddiagnostiske fund ved øjensygdomme

Anvendt farmakologi og ældre:

• Identificere den geriatriske patient
  
• Gennemføre initiale generelle vurderinger af den geriatriske patient, herunder udføre Comprehensive Geriatric Assessment under vejledning
• Afklare sociale omstændigheder samt behov for hjælp
  
• Gøre sig overvejelse om behandlingsplan og mål (behandling versus ikke-behandling i forhold til patientens almene tilstand og prognose)
• Udrede og igangsætte initiale behandling af smerter, fald, delirium, demens, dehydrering under vejledning
  
• Iværksætte akut håndtering af den alvorligt syge ældre med iagttagelse af de for ældre specielle forhold
• Analysere, diskutere og vurdere en medicinliste i forhold til sygehistorie, symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Diskutere kilder til lægemiddelinformation
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Give instruktion i brug af lokalsteroid
• Vejlede patienter med håndeksem

Øjne:

• Anvende viden og færdigheder om øjensygdomme til at opstille hypoteser om sygdom og behandling
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til øjet
• Vurdere behov og tidsmæssigt perspektiv for henvisning af patient med øjensygdom til specialist

Anvendt farmakologi og ældre:

• Vurdere indikationer, bivirkninger, interaktioner, dosering og administrationsform for en given lægemiddelbehandling og udarbejde konkrete forslag til ændringer
• Identificere og handle på alvorlige lægemiddelrelaterede problemstillinger i forhold til symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Skrive en recept som opfylder gældende lovkrav
• Indberette en bivirkning
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger (digital undervisning samt undervisning med delvist fysisk fremmøde), team-Based Learning (TBL), holdundervisning, patientdemonstrationer, opgaveløsning og podcast.

Generelt vil der i høj grad arbejdes med studenteraktiverende undervisning, hvor der lægges vægt på selvstudier og aktiv deltagelse i gruppearbejde i form af TBL. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Selv-evaluering og automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:

Hud:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner

Øjne:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af sygdomme i øjet.

Anvendt farmakologi og ældre:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for farmakologi og den ældre geriatriske patient.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Hud:

• Viden om de hyppigst forekommende hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner, som forventes håndteret i almen praksis eller behandles i samarbejde med dermatologer, herunder disses symptomatologi, ætiologi, patogenese, udredning, forebyggelse og farmakologisk behandling og øvrige behandling

Øjne:

• Viden om øjets vigtigste strukturer og funktionen af disse
• Viden om de vigtigste øjensygdomme, herunder ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske og øvrige behandling samt rehabilitering

Anvendt farmakologi og ældre:

• Kendskab til primær og sekundærsektorens rolle i behandlingen af den ældre
• Viden om den demografiske udvikling for ældre og ældres levevilkår
• Viden om den ældre patients sygdomsspektrum også i forhold til yngre patienter
• Kendskab til metoder til medicingennemgang og – håndtering hos ældre – sammen med kliniske farmakologer
• Kendskab til principper for behandling og udredning af ældre patienter: medicin, smerter, fald, delirium, demens, vægttab, obstipation og væskebehandling
• Forudsætninger for at analysere den geriatriske patientens frailty/skrøbelighed, og i stand til at erkende at en patient er skrøbelig og skal behandles som sådan
• Forudsætninger for at diskutere den geriatriske patients ændrede sygdomspræsentation
• Kendskab til den faglige struktur som danner grundlag for den lægemiddelinformation som præsenteres på www.pro.medicin.dk.
• Kendskab til kliniske situationer med høj risiko for alvorlige bivirkninger eller interaktioner med lægemidler og ved hvordan alvorlige lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser identificeres
• Kendskab til rationelle principper for behandling og forebyggelse med lægemidler mod de almindeligste forekomne akutte og kroniske sygdomme og symptomer
• Kendskab til behandling og forebyggelse med lægemidler ved de almindeligste forekommende akutte og kroniske sygdomme og symptomer herunder virkemåde, bivirkninger, kliniske relevante interaktioner, anvendelse ved patienter med nyrefunktionsnedsættelse og anvendelse hos ældre
• Kendskab til generelle principper i forhold til lægemidlers bivirkninger, interaktioner og anvendelse hos risikopatienter
• Viden om patientsikkerhed og kvalitetsarbejde
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Optage anamnese på patienter med hud- og seksuelt overført sygdom
• Beskrive objektive hudforandringer med brug af dermatologisk nomenklatur
• Instruere patienter i hudpleje og profylakse over for UV-stråling
• Instruere patienter i forebyggelse af seksuelt overført infektion
• Udføre undersøgelse for urtikariel dermografisme, Darier’s tegn, Auspitz’ tegn

Øjne:

• Optage målrettet anamnese og foretage klinisk øjenundersøgelse
• Udfylde kørekortsattest på baggrund af relevant øjenundersøgelse
• Genkende karakteristiske kliniske, parakliniske og billeddiagnostiske fund ved øjensygdomme

Anvendt farmakologi og ældre:

• Identificere den geriatriske patient
  
• Gennemføre initiale generelle vurderinger af den geriatriske patient, herunder udføre Comprehensive Geriatric Assessment under vejledning
• Afklare sociale omstændigheder samt behov for hjælp
  
• Gøre sig overvejelse om behandlingsplan og mål (behandling versus ikke-behandling i forhold til patientens almene tilstand og prognose)
• Udrede og igangsætte initiale behandling af smerter, fald, delirium, demens, dehydrering under vejledning
  
• Iværksætte akut håndtering af den alvorligt syge ældre med iagttagelse af de for ældre specielle forhold
• Analysere, diskutere og vurdere en medicinliste i forhold til sygehistorie, symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Diskutere kilder til lægemiddelinformation
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Give instruktion i brug af lokalsteroid
• Vejlede patienter med håndeksem

Øjne:

• Anvende viden og færdigheder om øjensygdomme til at opstille hypoteser om sygdom og behandling
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til øjet
• Vurdere behov og tidsmæssigt perspektiv for henvisning af patient med øjensygdom til specialist

Anvendt farmakologi og ældre:

• Vurdere indikationer, bivirkninger, interaktioner, dosering og administrationsform for en given lægemiddelbehandling og udarbejde konkrete forslag til ændringer
• Identificere og handle på alvorlige lægemiddelrelaterede problemstillinger i forhold til symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Skrive en recept som opfylder gældende lovkrav
• Indberette en bivirkning
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger (digital undervisning samt undervisning med delvist fysisk fremmøde), team-Based Learning (TBL), holdundervisning, patientdemonstrationer, opgaveløsning og podcast.

Generelt vil der i høj grad arbejdes med studenteraktiverende undervisning, hvor der lægges vægt på selvstudier og aktiv deltagelse i gruppearbejde i form af TBL. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Selv-evaluering og automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:

Hud:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner

Øjne:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af sygdomme i øjet.

Anvendt farmakologi og ældre:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for farmakologi og den ældre geriatriske patient.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Hud:

• Viden om de hyppigst forekommende hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner, som forventes håndteret i almen praksis eller behandles i samarbejde med dermatologer, herunder disses symptomatologi, ætiologi, patogenese, udredning, forebyggelse og farmakologisk behandling og øvrige behandling

Øjne:

• Viden om øjets vigtigste strukturer og funktionen af disse
• Viden om de vigtigste øjensygdomme, herunder ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske og øvrige behandling samt rehabilitering

Anvendt farmakologi og ældre:

• Kendskab til primær og sekundærsektorens rolle i behandlingen af den ældre
• Viden om den demografiske udvikling for ældre og ældres levevilkår
• Viden om den ældre patients sygdomsspektrum også i forhold til yngre patienter
• Kendskab til metoder til medicingennemgang og – håndtering hos ældre – sammen med kliniske farmakologer
• Kendskab til principper for behandling og udredning af ældre patienter: medicin, smerter, fald, delirium, demens, vægttab, obstipation og væskebehandling
• Forudsætninger for at analysere den geriatriske patientens frailty/skrøbelighed, og i stand til at erkende at en patient er skrøbelig og skal behandles som sådan
• Forudsætninger for at diskutere den geriatriske patients ændrede sygdomspræsentation
• Kendskab til den faglige struktur som danner grundlag for den lægemiddelinformation som præsenteres på www.pro.medicin.dk.
• Kendskab til kliniske situationer med høj risiko for alvorlige bivirkninger eller interaktioner med lægemidler og ved hvordan alvorlige lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser identificeres
• Kendskab til rationelle principper for behandling og forebyggelse med lægemidler mod de almindeligste forekomne akutte og kroniske sygdomme og symptomer
• Kendskab til behandling og forebyggelse med lægemidler ved de almindeligste forekommende akutte og kroniske sygdomme og symptomer herunder virkemåde, bivirkninger, kliniske relevante interaktioner, anvendelse ved patienter med nyrefunktionsnedsættelse og anvendelse hos ældre
• Kendskab til generelle principper i forhold til lægemidlers bivirkninger, interaktioner og anvendelse hos risikopatienter
• Viden om patientsikkerhed og kvalitetsarbejde
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Optage anamnese på patienter med hud- og seksuelt overført sygdom
• Beskrive objektive hudforandringer med brug af dermatologisk nomenklatur
• Instruere patienter i hudpleje og profylakse over for UV-stråling
• Instruere patienter i forebyggelse af seksuelt overført infektion
• Udføre undersøgelse for urtikariel dermografisme, Darier’s tegn, Auspitz’ tegn

Øjne:

• Optage målrettet anamnese og foretage klinisk øjenundersøgelse
• Udfylde kørekortsattest på baggrund af relevant øjenundersøgelse
• Genkende karakteristiske kliniske, parakliniske og billeddiagnostiske fund ved øjensygdomme

Anvendt farmakologi og ældre:

• Identificere den geriatriske patient
  
• Gennemføre initiale generelle vurderinger af den geriatriske patient, herunder udføre Comprehensive Geriatric Assessment under vejledning
• Afklare sociale omstændigheder samt behov for hjælp
  
• Gøre sig overvejelse om behandlingsplan og mål (behandling versus ikke-behandling i forhold til patientens almene tilstand og prognose)
• Udrede og igangsætte initiale behandling af smerter, fald, delirium, demens, dehydrering under vejledning
  
• Iværksætte akut håndtering af den alvorligt syge ældre med iagttagelse af de for ældre specielle forhold
• Analysere, diskutere og vurdere en medicinliste i forhold til sygehistorie, symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Diskutere kilder til lægemiddelinformation
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Give instruktion i brug af lokalsteroid
• Vejlede patienter med håndeksem

Øjne:

• Anvende viden og færdigheder om øjensygdomme til at opstille hypoteser om sygdom og behandling
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til øjet
• Vurdere behov og tidsmæssigt perspektiv for henvisning af patient med øjensygdom til specialist

Anvendt farmakologi og ældre:

• Vurdere indikationer, bivirkninger, interaktioner, dosering og administrationsform for en given lægemiddelbehandling og udarbejde konkrete forslag til ændringer
• Identificere og handle på alvorlige lægemiddelrelaterede problemstillinger i forhold til symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Skrive en recept som opfylder gældende lovkrav
• Indberette en bivirkning
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger (digital undervisning samt undervisning med delvist fysisk fremmøde), team-Based Learning (TBL), holdundervisning, patientdemonstrationer, opgaveløsning og podcast.

Generelt vil der i høj grad arbejdes med studenteraktiverende undervisning, hvor der lægges vægt på selvstudier og aktiv deltagelse i gruppearbejde i form af TBL. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Selv-evaluering og automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:

Hud:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner

Øjne:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for diagnostik, udredning og behandling af sygdomme i øjet.

Anvendt farmakologi og ældre:
I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger inden for farmakologi og den ældre geriatriske patient.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

Hud:

• Viden om de hyppigst forekommende hudsygdomme og seksuelt overførte infektioner, som forventes håndteret i almen praksis eller behandles i samarbejde med dermatologer, herunder disses symptomatologi, ætiologi, patogenese, udredning, forebyggelse og farmakologisk behandling og øvrige behandling

Øjne:

• Viden om øjets vigtigste strukturer og funktionen af disse
• Viden om de vigtigste øjensygdomme, herunder ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, farmakologiske og øvrige behandling samt rehabilitering

Anvendt farmakologi og ældre:

• Kendskab til primær og sekundærsektorens rolle i behandlingen af den ældre
• Viden om den demografiske udvikling for ældre og ældres levevilkår
• Viden om den ældre patients sygdomsspektrum også i forhold til yngre patienter
• Kendskab til metoder til medicingennemgang og – håndtering hos ældre – sammen med kliniske farmakologer
• Kendskab til principper for behandling og udredning af ældre patienter: medicin, smerter, fald, delirium, demens, vægttab, obstipation og væskebehandling
• Forudsætninger for at analysere den geriatriske patientens frailty/skrøbelighed, og i stand til at erkende at en patient er skrøbelig og skal behandles som sådan
• Forudsætninger for at diskutere den geriatriske patients ændrede sygdomspræsentation
• Kendskab til den faglige struktur som danner grundlag for den lægemiddelinformation som præsenteres på www.pro.medicin.dk.
• Kendskab til kliniske situationer med høj risiko for alvorlige bivirkninger eller interaktioner med lægemidler og ved hvordan alvorlige lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser identificeres
• Kendskab til rationelle principper for behandling og forebyggelse med lægemidler mod de almindeligste forekomne akutte og kroniske sygdomme og symptomer
• Kendskab til behandling og forebyggelse med lægemidler ved de almindeligste forekommende akutte og kroniske sygdomme og symptomer herunder virkemåde, bivirkninger, kliniske relevante interaktioner, anvendelse ved patienter med nyrefunktionsnedsættelse og anvendelse hos ældre
• Kendskab til generelle principper i forhold til lægemidlers bivirkninger, interaktioner og anvendelse hos risikopatienter
• Viden om patientsikkerhed og kvalitetsarbejde
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Optage anamnese på patienter med hud- og seksuelt overført sygdom
• Beskrive objektive hudforandringer med brug af dermatologisk nomenklatur
• Instruere patienter i hudpleje og profylakse over for UV-stråling
• Instruere patienter i forebyggelse af seksuelt overført infektion
• Udføre undersøgelse for urtikariel dermografisme, Darier’s tegn, Auspitz’ tegn

Øjne:

• Optage målrettet anamnese og foretage klinisk øjenundersøgelse
• Udfylde kørekortsattest på baggrund af relevant øjenundersøgelse
• Genkende karakteristiske kliniske, parakliniske og billeddiagnostiske fund ved øjensygdomme

Anvendt farmakologi og ældre:

• Identificere den geriatriske patient
  
• Gennemføre initiale generelle vurderinger af den geriatriske patient, herunder udføre Comprehensive Geriatric Assessment under vejledning
• Afklare sociale omstændigheder samt behov for hjælp
  
• Gøre sig overvejelse om behandlingsplan og mål (behandling versus ikke-behandling i forhold til patientens almene tilstand og prognose)
• Udrede og igangsætte initiale behandling af smerter, fald, delirium, demens, dehydrering under vejledning
  
• Iværksætte akut håndtering af den alvorligt syge ældre med iagttagelse af de for ældre specielle forhold
• Analysere, diskutere og vurdere en medicinliste i forhold til sygehistorie, symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Diskutere kilder til lægemiddelinformation
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

Hud:

• Give instruktion i brug af lokalsteroid
• Vejlede patienter med håndeksem

Øjne:

• Anvende viden og færdigheder om øjensygdomme til at opstille hypoteser om sygdom og behandling
• Planlægge udredning af patienter med symptomer og fund, der kan henføres til øjet
• Vurdere behov og tidsmæssigt perspektiv for henvisning af patient med øjensygdom til specialist

Anvendt farmakologi og ældre:

• Vurdere indikationer, bivirkninger, interaktioner, dosering og administrationsform for en given lægemiddelbehandling og udarbejde konkrete forslag til ændringer
• Identificere og handle på alvorlige lægemiddelrelaterede problemstillinger i forhold til symptomatologi, biokemiske prøvesvar og klinisk præsentation
• Skrive en recept som opfylder gældende lovkrav
• Indberette en bivirkning
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger (digital undervisning samt undervisning med delvist fysisk fremmøde), team-Based Learning (TBL), holdundervisning, patientdemonstrationer, opgaveløsning og podcast.

Generelt vil der i høj grad arbejdes med studenteraktiverende undervisning, hvor der lægges vægt på selvstudier og aktiv deltagelse i gruppearbejde i form af TBL. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Selv-evaluering og automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Prøven tester direkte de ønskede praktiske kliniske færdigheder samt den studerendes evne til at bestride en underordnet lægestilling på tilfredsstillende måde. Gennemarbejdede cases i undervisningen danner grundlag for den casebaserede OSCE kandidateksamen. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Den nyeste viden indenfor de kliniske specialer, som er nødvendig for at kunne forebygge, diagnosticere og behandle livstruende tilstande.
• Viden om, hvorledes sygdomme præsenterer sig i den akutte fase og om hvorledes dette håndteres i sundhedsvæsenet
• Viden om kræftdiagnostik og er i stand til at opfange tidlige symptomer på kræft.
• Viden om juridiske problemstillinger indenfor sundhedsvæsenet.
• Viden om og forståelse for egen rolle som kommende læge i forebyggelse, diagnosticering og behandling af sygdom samt fremme af sundhed
• Teoretisk viden om Point of Care Ultralydsscanning.
• Kendskab til et ultralydsapparat og basal ultralydsfysik
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Varetage og lede modtagelsen af akut syge patienter.
• Planlægge udredningsprogrammer ved akutte som kræftsygdomme.
• Foreslå behandlingsstrategier og formidle information om virkning og bivirkning af behandling til patienter og pårørende indenfor det akutte område og kræftområdet.
• Analysere og kritisk forholde sig til egen og ny viden til brug i klinisk arbejde indenfor det akutte område og kræftområdet.
• Udføre basal eFAST (Extended Focused Assessment with Sonography for Trauma).
• Udføre basal fokuseret hjerteultralyd (FHUS).
• Udføre basal fokuseret lungeultralyd (FLUS).
• Udføre basal fokuseret abdominalultralyd (FAS).
• Foretage simpel vaskulær ultralydsscanning med henblik på venflon anlæggelse.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende være: 

• Bevidst om og kan udøve personligt ansvar, professionel holdning og adfærd i forhold til patienter, pårørende, kollegaer og samfund.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Dialogbaserede, symptombaserede og casebaserede undervisningstimer (ikke forelæsninger). Holdtimer med tilknyttede øvelser under supervision.  

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback (en-til-en eller gruppe). 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.