Sammenhæng mellem læringsmål, undervisnings- og prøveform KA farmaci

SemesterFagets navnSammenhæng mellem læringsmål, undervisnings- og prøveformMålbeskrivelse - videnMålbeskrivelse - færdighederMålbeskrivelse - kompetencerUndervisnings- og arbejdsformer samt feedbackPrøveform
1Evidensbaseret medicin og systematisk litteratursøgning

Undervisingsform:

Forelæsninger, klassetimer og case-timer med gruppearbejde. 

Prøveform: 

Skriftlig besvarelse af en case-baseret hjemmeopgave i grupper af 3-4 studerende. Desuden skal man have gennemført en obligatorisk gruppe-præsentation og en obligatorisk gruppe-aflevering i løbet af kurset.  

Sammenhæng: 

Arbejdsformen med at kunne besvare en case-opgave introduceres løbende til de studerende i løbet af kurset gennem case-timer og arbejdet med cases i grupper. Forelæsningerne/klassetimerne introducerer de studerende til de vigtigste begreber og værktøjer som skal bruges i besvarelsen af case-opgaverne.

Efter endt kursus har den studerende:

  • Viden om grundprincipperne i evidensbaseret medicin.
  • Viden om sammenhængen mellem en klinisk problemstilling og formulering af relevante spørgsmål.
  • Kendskab til Cochrane.
  • Kendskab til relevante databaser over lægevidenskabelig forskning.
  • Viden om processerne omkring udførelsen af en systematisk litteratursøgning, herunder viden om opstilling og opbygning af en søgestreng, reproducerbarhed, eksklusions- og inklusionskriterier, Covidence.
  • Viden om, hvordan evidensbaseret medicin praktiseres i forskellige instanser i sundhedssystemet.
  • Viden om, hvad der ligger forud for udarbejdelsen af kliniske behandlingsguidelines.

Efter endt kursus kan den studerende:

  • Formulere en klinisk problemstilling (ved hjælp af PICO modellen) og udføre en relevant og systematisk søgning i relevante databaser over lægevidenskabelig forskning.
  • Læse og forstå et Cochrane-review.
  • Gennemføre en relevant søgning i databaser over lægevidenskabelig forskning på baggrund af et relevant klinisk problem og finde frem til den bedste evidens.
  • Kommunikere resultatet af ovennævnte analyse præcist både mundtligt og skriftligt.

Efter endt kursus er den studerende:

  • I stand til at beskrive et klinisk problem som kan søges løst gennem en systematisk søgning og vurdering af den bedste evidens på området.
  • I stand til kort og præcist at kommunikere resultatet af ovenstående søgning.
  • I stand til at reflektere over arbejdsprocesserne for ovenstående.
  • Udvælge, analysere og sammenfatte resultatet af relevante videnskabelige artikler og anbefale en handling på en given problemstilling.

Undervisning sker gennem forelæsninger/klassetimer og gruppearbejde. 

Undervisningen er i høj grad baseret på gennemgang af eksempler og cases fra den virkelige verden, og der er lagt op til aktiv inddragelse af de studerende. I case-timerne skal de studerende arbejde i grupper og der vil være mulighed for at sparre med en underviser. Til den obligatoriske case-aflevering vil der være samlet mundtlig feedback til hele holdet. Til den obligatoriske præsentation vil der lægges op til peer-to-peer feedback foruden feedback fra underviseren. 

Deltagelse
1KE822: Organisk kemisk analyse og separation

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Anvende kemiske metoder til identifikation af organiske forbindelser.
  • Anvende spektroskopiske metoder til identifikation af organiske forbindelser.
  • Anvende kemiske og søjlekromatografiske separationsteknikker
  • Udføre kemiske reaktioner i lille skala.
  • Finde referencedata online.
  • Anvende gaskromatografi og HPLC.
  • Vurdere renhedsgraden af et kemisk stof.
  • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 1
  • Tæningsfase: Antal timer: 49, heraf 49 timer laboratorieøvelser

Aktiviteter i studiefasen:

  • Selvstudium af metoder til organisk identifikation
  • Selvstudium i anvendelse af elektroniske programmer til litteratursøgning og til behandling af NMR og MS data.
  • Selvstændig identifikation af organiske forbindelser på grundlag af opsamlede data.
  • Udfærdigelse af rapporter over laboratoriearbejdet og de identificerede organiske forbindelser.
Projektrapport
1FA806: Transportører og ADME

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • At definere hvornår et lægemiddelstof interagerer med en transportør
  • At beregne flux værdier, IC50 værdier, Km og Vmax værdier for passivt og aktivt transporterede lægemiddelstoffer
  • At beskrive transportørers rolle i ADME og farmakokinetik
  • At fortolke og diskutere eksperimentelle data indenfor transport og transportør kinetik
  • At forudsige, simulere og diskutere hvornår lægemiddelstof-transportør interaktioner resulterer i drug-drug interaktioner eller dosisafhængig akkumulering eller absorption
  • At reflektere over og diskutere betydningen af at lægemiddelstoffer er substrater eller inhibitorer af transportører og enzymer i relation til drug delivery og ADMET egenskaber
  • At foreslå strategier til at optimere ADMET egenskaber baseret på viden omkring lægemiddelstofinteraktion med transportører og/eller enzymer.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

  • Introfase / Intro phase 22 timer 
  • Træningsfase: 26 timer, heraf: Eksaminatorier 6 timer og Laboratorieøvelser 20 timer

Aktiviteter i studiefasen:

  • Fordybelse i materiale fra lærebøger og videnskabelig litteratur
  • Beregning og præsentation af data og resultater opnået under laboratoriearbejdet
  • Kritisk evaluering af eksperimentelle data
  • Udarbejdelse af videnskabelige rapporter baseret på egne data

I gennemsnit ca.5 timer pr. uge, i alt 82

Laboratorieøvelser
1FA806: Transportører og ADME

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • At definere hvornår et lægemiddelstof interagerer med en transportør
  • At beregne flux værdier, IC50 værdier, Km og Vmax værdier for passivt og aktivt transporterede lægemiddelstoffer
  • At beskrive transportørers rolle i ADME og farmakokinetik
  • At fortolke og diskutere eksperimentelle data indenfor transport og transportør kinetik
  • At forudsige, simulere og diskutere hvornår lægemiddelstof-transportør interaktioner resulterer i drug-drug interaktioner eller dosisafhængig akkumulering eller absorption
  • At reflektere over og diskutere betydningen af at lægemiddelstoffer er substrater eller inhibitorer af transportører og enzymer i relation til drug delivery og ADMET egenskaber
  • At foreslå strategier til at optimere ADMET egenskaber baseret på viden omkring lægemiddelstofinteraktion med transportører og/eller enzymer.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

  • Introfase / Intro phase 22 timer 
  • Træningsfase: 26 timer, heraf: Eksaminatorier 6 timer og Laboratorieøvelser 20 timer

Aktiviteter i studiefasen:

  • Fordybelse i materiale fra lærebøger og videnskabelig litteratur
  • Beregning og præsentation af data og resultater opnået under laboratoriearbejdet
  • Kritisk evaluering af eksperimentelle data
  • Udarbejdelse af videnskabelige rapporter baseret på egne data

I gennemsnit ca.5 timer pr. uge, i alt 82

Mundtlig prøve
1FA807: cGMP of sterile dosage forms

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Identificere og redegøre for relevant reglement
  • Definere kvalitetskrav
  • Adskille kvalitetssystem gældende for aspetisk produktion fra kvalitetssystem gældende for terminalsteriliserede produkter
  • Anvende erfaringer fra arbejdet i renrummene til forbedring af standardiserede arbejdsanvisninger
  • Analysere centrale procestrin iht svagheder og forbedringspotentiale
  • Argumentere for valgt opsætning af kvalitetssystemet
  • Overføre det oparbejdede kvalitetssystem (sterile lægemidler produktion) på anden type GMP produktion
  • Reflektere over real-life eksempler på svigt af kvalitetssystemet som dokumenteret i offentliggjorte myndighedstiltag over for farmaceutiske virksomheder.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

Kurset baseres på en iterativ tilgang, baseret på vekselvirkning mellem underviser-input, individuel læsning, gruppediskussioner, praktisk lab-erfaring, skrivning, implementering, forbedring af SOP og deres gradvise implementering i et kvalitetssystem (problembaseret læring).

En del af træningsfasen er projektarbejde - individuelt eller i grupper - med vejledning, hvor vejledningstiderne ikke kan skemalægges inden kursusstart.

Aktiviteter i studiefasen:

  • Individuelle selv-undersøgelser: læsning af lovgivningsmæssige dokumenter, fx ICH guidelines, som forberedelse til skrive SOP'er
  • I grupper indsamling og vurdering af erfaringer fra lab-arbejde
  • I grupper diskutere SOP'er: Feedback-cyklusser til gennemførelse af lab-erfaringer
  • Forberede input til tutorial: færdiggørelse af standardforskrifter og implementering inden for fælles kvalitetssystem
  • Individuel kritisk selvevaluering af læringsudbytte og forberedelse til mundtlig eksamen
Obligatorisk opgave
1FA807: cGMP of sterile dosage forms

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Identificere og redegøre for relevant reglement
  • Definere kvalitetskrav
  • Adskille kvalitetssystem gældende for aspetisk produktion fra kvalitetssystem gældende for terminalsteriliserede produkter
  • Anvende erfaringer fra arbejdet i renrummene til forbedring af standardiserede arbejdsanvisninger
  • Analysere centrale procestrin iht svagheder og forbedringspotentiale
  • Argumentere for valgt opsætning af kvalitetssystemet
  • Overføre det oparbejdede kvalitetssystem (sterile lægemidler produktion) på anden type GMP produktion
  • Reflektere over real-life eksempler på svigt af kvalitetssystemet som dokumenteret i offentliggjorte myndighedstiltag over for farmaceutiske virksomheder.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

Kurset baseres på en iterativ tilgang, baseret på vekselvirkning mellem underviser-input, individuel læsning, gruppediskussioner, praktisk lab-erfaring, skrivning, implementering, forbedring af SOP og deres gradvise implementering i et kvalitetssystem (problembaseret læring).

En del af træningsfasen er projektarbejde - individuelt eller i grupper - med vejledning, hvor vejledningstiderne ikke kan skemalægges inden kursusstart.

Aktiviteter i studiefasen:

  • Individuelle selv-undersøgelser: læsning af lovgivningsmæssige dokumenter, fx ICH guidelines, som forberedelse til skrive SOP'er
  • I grupper indsamling og vurdering af erfaringer fra lab-arbejde
  • I grupper diskutere SOP'er: Feedback-cyklusser til gennemførelse af lab-erfaringer
  • Forberede input til tutorial: færdiggørelse af standardforskrifter og implementering inden for fælles kvalitetssystem
  • Individuel kritisk selvevaluering af læringsudbytte og forberedelse til mundtlig eksamen
Mundtlig prøve
1Klinisk farmakologi og terapi A

Undervisningsform: 

Undervisningen består af en række forelæsninger og enkelte opgavetimer, studenterfremlæggelse og case-baserede øvelsestimer. 

Underviserne er en blanding af klinisk arbejdende senior læger, som dermed har fuldt opdateret viden om gældende farmakoterapeutiske principper, samt af senior kliniske farmakologer, der, udover at have fuldt opdateret viden om gældende farmakoterpeutiske principper, også har en forståelse for farmaceuternes fremtidige arbejdsopgaver.

Prøveform:

Skriftlig eksamen, bestående af lange og korte essayopgaver samt MCQ. Opgaverne udformet af underviserne, men undergår en omfattende kvalitetskontrol ved kursusleder, censorer og andre undervisere.

Sammenhæng: 

Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer.

I overensstemmelse med SDU’s bærende undervisningsprincipper fokuseres der på aktiv og inddragende læring.

Ved modulets afslutning har den studerende: 
  • Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau.
  • En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger.
  • Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring.
  • Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme.
  • Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. 
  • Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. 

Ved modulets afslutning har den studerende: 

  • Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau.
  • En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger.
  • Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring.
  • Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme.
  • Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. 
  • Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. 

Ved modulets afslutning kan den studerende:

  • med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt vurdere og diskutere lægemidler i relation til behandling af patienter
  • På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere den farmakologiske behandling på individ- og gruppeniveau.
  • Indgå i tværfaglig dialog ved farmakologisk behandling af patienter
  • Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den farmakologiske behandling ved mere specialiserede sygdomme.


Form og forløb

Kurset er inddelt i 6 blokke som hver dækker et medicinsk speciale og består i alt af 70 lektioner. Hver blok, har en varighed af 1-2 uger og undervisningen består af forelæsninger, hvor molekylær/cellulær patofysiologi, klinisk farmakologi og klinisk patofysiologi og rationel farmakoterapi for de almindeligste sygdomme indenfor specialet vil blive præsenteret: Det tilstræbes, at blokken vil indeholde 1 time med patientpræsentation/procedure-demonstration eller casebaseret undervisning. Forelæsninger om den kliniske farmaceuts rolle relateret til det enkelte speciale vil blive præsenteret for udvalgte specialer. Det tilstræbes, at de studerende i hver blok vil blive præsenteret for en opgave med patient-cases til selvstudium. I den sidste time på hver blok være der være en prøveeksamen med et antal Multiple Choice spørgsmål fra tidligere eksamenssæt. Til denne test bruges den studerendes egen computer.

Selvstudium og klasseundervisning. 

Ved forelæsninger eller på e-learn præsenteres 1-2 teoretiske patientcases som oplæg til selvstudium og til gennemgang ved klasseundervisningen. Opgaven kan f.eks. bestå af beskrivelse af hoveddiagnoser i relation til specialet og hovedprincippet i rationel behandling og med forslag til optimering af patientens medicinering med hensyn til compliance, interaktioner og mv. Forelæsningerne vedrørende molekylær/cellulær patofysiologi vil blive gennemført som online selvstudium i form af podcasts og efterfølgende selv-test i form af Multiple Choice spørgsmål.

Skriftlig prøve
1FA802: Mekanistisk Toksikologi

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Beskrive de biokemiske veje som fører til bioaktivering af udvalgte kemikalier.
  • Forudsige den metabolske skæbne af stoffer ud fra deres kemiske struktur.
  • Beskrive de molekylære mekanismer bag udvalgte kemikaliers skadevirkning på membraner, enzymer og DNA.
  • Diskutere processer der leder til nekrose og apoptose
  • Diskutere betydning og tidsmæssig forekomst af toksiske fænomener i cellen.
  • Beskrive de molekylære mekanismer bag udvalgte kemikaliers skadevirkning på organismers stofomsætning og energiproduktion.
  • Diskutere effekter på organniveau med udgangspunkt i molekylære hændelser.
  • Beskrive organismens forsvarssystemer mod oxidativt stress, metaller og lipofile kemikalier.
  • Diskutere samspillet mellem forskellige forsvarssystemer og konsekvenserne af undertrykkelsen af delsystemer.
  • Beskrive mekanismerne bag, og effekterne af epigenetiske forandringer
  • Give en mundtlig fremstilling af et toksikologisk emne efter selvstændigt studie af originallitteratur
  • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 25
  • træningsfase: Antal timer: 25, heraf 25 timer eksaminatorie

Aktiviteter i studiefasen: Forberedelse af lille foredrag (20 min) ud fra litteraturstudie.

Skriftlig stedprøve
1Global Health
Types of teaching:
  • Lectures
  • On-site training
  • Group work
Exam form:
  • Combined assessment
After completing the module, the students have acquired knowledge of:
  • The main healthcare models and solid understanding of the healthcare system in the country visited.
  • Opportunities and challenges, interventions and policies in the Danish and foreign healthcare systems. 
  • Collaboration with professionals from different health science Master’s programmes at SDU and gain insight in how students from different study programmes view healthcare systems’ opportunities and challenges. 
  • Comparative analysis methodology.
  • Cultural understanding for population health.
After completing the module, the students have acquired the skills and competences to:
  • Present an understanding of the healthcare system, including main institutions in the foreign country
  • Identify and understand cultural differences that can affect healthcare challenges, such as history of the country, cultural traditions etc. 
  • Conduct a comparative analysis of a theme or research area pertinent to/ongoing in the local healthcare system of the destination country and relate it to a Danish context.
  • Critically reflect on and discuss strengths, weaknesses; challenges and opportunities of the Danish and foreign healthcare systems.
  • Discuss the possibility that initiatives in an international healthcare system can inspire development and solutions to challenges in the Danish healthcare system, or vice versa.
  • Engage with different academic disciplines, cultures and groups with an awareness of cultural assumptions, including one’s own, and the way these impact on the interpretation of others.
  • Information retrieving skills in relation to various sources of information.
  • Reflect on the interconnections between various aspects of health care, social and cultural life, global and local forces, individual behaviour and the physical environment.
After completing the module, the students have acquired the skills and competences to:
  • Present an understanding of the healthcare system, including main institutions in the foreign country
  • Identify and understand cultural differences that can affect healthcare challenges, such as history of the country, cultural traditions etc. 
  • Conduct a comparative analysis of a theme or research area pertinent to/ongoing in the local healthcare system of the destination country and relate it to a Danish context.
  • Critically reflect on and discuss strengths, weaknesses; challenges and opportunities of the Danish and foreign healthcare systems.
  • Discuss the possibility that initiatives in an international healthcare system can inspire development and solutions to challenges in the Danish healthcare system, or vice versa.
  • Engage with different academic disciplines, cultures and groups with an awareness of cultural assumptions, including one’s own, and the way these impact on the interpretation of others.
  • Information retrieving skills in relation to various sources of information.
  • Reflect on the interconnections between various aspects of health care, social and cultural life, global and local forces, individual behaviour and the physical environment.

The students will participate in an introductory lecture prior to the stay abroad. The lecture introduces the students to the importance of cultural understanding, main healthcare models, comparative analysis methodology, how to use literature in academic writing, recommended SDU referencing and how to structure an academic paper. However, the learning process primarily takes place through the specific country programmes during the stay abroad, including daily reflection notes and group discussions during the stay. Similarly, the group presentation at the Global Health seminar and the written assignment also comprise the learning process.


Feedback and supervision

Please note that groups can receive oral or written feedback on the group assignment from the module responsible. It will be possible to book face-to-face supervisor meetings from the beginning of the module. 

Kombineret prøve
1Evidensbaseret lægemiddelanvendelse og biostatistik

Undervisningsform:

Forelæsninger og opgavetimer. 

Prøveform: 

Skriftlig eksamen. Forud for eksamen udleveres en artikel som forberedelse. Denne danner baggrund for ca. 10 essay-spørgsmål. Dertil kommer ca. 10-12 multiple choice spørgsmål. Disse to elementer udgør tilsammen ca. halvdelen af eksamen. Den anden halvdel udgøres af multiple choice spørgsmål indenfor statistik.

Sammenhæng: 

Arbejdsformen med kritisk at kunne evaluere en artikel, samt at kunne identificere kernebegreber indenfor de øvrige emner, tilsvarer den arbejdsform som undervisningen har fulgt og den arbejdsopgave som kompetencerne opnået via faget skal bruges til efter endt uddannelse.

Ved modulets afslutning kan den studerende: 

  • Besidde en indgående viden om principperne bag det randomiserede kliniske forsøg og bag meta-analyser
  • Besidde en indgående viden om principperne bag observationelle studier af lægemiddeleffekter, primært case-kontrol studier og kohortestudier
  • Besidde en indgående viden om principperne bag indrapportering af mistænkte lægemiddelbivirkninger
  • Redegøre for trinene i et evidenshierarki
  • Have kendskab til principperne bag overvågning af lægemiddelanvendelse
  • Have kendskab til relevante datakilder, videnskabelige fora og organisationer


Ved modulets afslutning kan den studerende: 

  • Forholde sig til resultaterne af statistiske analyser
  • Udføre basale statistiske analyser
  • Afgøre hvilke eller hvilken analyse der er relevant under givne omstændigheder

Ved modulets afslutning kan den studerende:

  • Være i stand til selvstændigt at læse og fortolke den videnskabelige litteratur vedrørende klinisk intervention med lægemidler
  • Anvende medicinsk informationsteknologi til at søge og formidle viden
  • Identificere best evidence svarende til en konkret terapeutisk problemstilling og at formidle resultatet

Undervisningen indeholder forelæsninger, øvelser på klassen og øvelser hjemme.

Feedback

1.To avoid long theoretical lectures, little exercises fixing important concepts are woven through the lectures. Students are encouraged to discuss their answers and common mistakes are discussed.

2.A set of exercises with answers is made available on Blackboard. Students are encouraged to make these exercises and ask anything they may not understand. It is indicated regularly which exercises should be understood at that point, so that students can track their progress through the material.

3.A mock exam – in the same format as the final exam – is taken before the final review lecture.

Skriftlig prøve
1FA808: Avanceret lægemiddelformulering

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til: 

  • at anvende relevante fysisk-kemiske begreber og principper til lægemiddelformulering
  • at redegøre for relevante biofarmaceutiske og terapeutiske spørgsmål i sammenhæng med lægemiddelformulering
  • at bruge relevante databaser til søgning af videnskabelig litteratur og faginformationer
  • at diskutere markedsførte avancerede lægemidler og avancerede formuleringsprincipper i lægemiddeludvikling
  • at analysere og diskutere eksperimentelle resultater
  • at præsentere teoretiske sammenhænge og eksperimentelle resultater både mundtligt og skriftligt
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
  • Introfase (forelæsninger) - Antal timer 4 timer forelæsninger
  • trainingsfase - Antal timer 42, heraf 24 timer eksaminatorie og 18 timer laboratorie

Introfasen består af forelæsninger, hvor der gives en kortfattet introduktion til kursets centrale emner. 
I træningsfasen opdyrkes kompetencer indenfor kursets centrale emner. Eksaminatorietimerne er baseret på gruppearbejde omkring et udvalgt projekt (teoretisk projekt) og diskussion af forsøgsresultater fra laboratorieøvelserne. I laboratorieøvelserne gennemføres udvalgte eksperimenter og forsøg indenfor kursets centrale emner. 
I studiefasen arbejder de studerende selvstændigt med litteraturen for at opnå og fordybe kursets centrale emner. Desuden samles der op på træningsfasens opgaver (rapportskrivning, projektarbejde) og forberedes den afsluttende præsentation af det teoretiske projekt.

Aktiviteter i studiefasen:
  • selvstudium og efterarbejde af forelæsningsemner
  • litteratursøgning og vurdering
  • analyse af resultater fra laboratorieøvelser
  • udarbejdelse af en præsentation af et valgt emne
Deltagelse
1FA808: Avanceret lægemiddelformulering

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til: 

  • at anvende relevante fysisk-kemiske begreber og principper til lægemiddelformulering
  • at redegøre for relevante biofarmaceutiske og terapeutiske spørgsmål i sammenhæng med lægemiddelformulering
  • at bruge relevante databaser til søgning af videnskabelig litteratur og faginformationer
  • at diskutere markedsførte avancerede lægemidler og avancerede formuleringsprincipper i lægemiddeludvikling
  • at analysere og diskutere eksperimentelle resultater
  • at præsentere teoretiske sammenhænge og eksperimentelle resultater både mundtligt og skriftligt
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
  • Introfase (forelæsninger) - Antal timer 4 timer forelæsninger
  • trainingsfase - Antal timer 42, heraf 24 timer eksaminatorie og 18 timer laboratorie

Introfasen består af forelæsninger, hvor der gives en kortfattet introduktion til kursets centrale emner. 
I træningsfasen opdyrkes kompetencer indenfor kursets centrale emner. Eksaminatorietimerne er baseret på gruppearbejde omkring et udvalgt projekt (teoretisk projekt) og diskussion af forsøgsresultater fra laboratorieøvelserne. I laboratorieøvelserne gennemføres udvalgte eksperimenter og forsøg indenfor kursets centrale emner. 
I studiefasen arbejder de studerende selvstændigt med litteraturen for at opnå og fordybe kursets centrale emner. Desuden samles der op på træningsfasens opgaver (rapportskrivning, projektarbejde) og forberedes den afsluttende præsentation af det teoretiske projekt.

Aktiviteter i studiefasen:
  • selvstudium og efterarbejde af forelæsningsemner
  • litteratursøgning og vurdering
  • analyse af resultater fra laboratorieøvelser
  • udarbejdelse af en præsentation af et valgt emne
Projektrapport med mundtligt forsvar
1KE822: Organisk kemisk analyse og separation

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Anvende kemiske metoder til identifikation af organiske forbindelser.
  • Anvende spektroskopiske metoder til identifikation af organiske forbindelser.
  • Anvende kemiske og søjlekromatografiske separationsteknikker
  • Udføre kemiske reaktioner i lille skala.
  • Finde referencedata online.
  • Anvende gaskromatografi og HPLC.
  • Vurdere renhedsgraden af et kemisk stof.
  • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 1
  • Tæningsfase: Antal timer: 49, heraf 49 timer laboratorieøvelser

Aktiviteter i studiefasen:

  • Selvstudium af metoder til organisk identifikation
  • Selvstudium i anvendelse af elektroniske programmer til litteratursøgning og til behandling af NMR og MS data.
  • Selvstændig identifikation af organiske forbindelser på grundlag af opsamlede data.
  • Udfærdigelse af rapporter over laboratoriearbejdet og de identificerede organiske forbindelser.
Obligatorisk opgave
1Evidensbaseret medicin og systematisk litteratursøgning

Undervisingsform:

Forelæsninger, klassetimer og case-timer med gruppearbejde. 

Prøveform: 

Skriftlig besvarelse af en case-baseret hjemmeopgave i grupper af 3-4 studerende. Desuden skal man have gennemført en obligatorisk gruppe-præsentation og en obligatorisk gruppe-aflevering i løbet af kurset.  

Sammenhæng: 

Arbejdsformen med at kunne besvare en case-opgave introduceres løbende til de studerende i løbet af kurset gennem case-timer og arbejdet med cases i grupper. Forelæsningerne/klassetimerne introducerer de studerende til de vigtigste begreber og værktøjer som skal bruges i besvarelsen af case-opgaverne.

Efter endt kursus har den studerende:

  • Viden om grundprincipperne i evidensbaseret medicin.
  • Viden om sammenhængen mellem en klinisk problemstilling og formulering af relevante spørgsmål.
  • Kendskab til Cochrane.
  • Kendskab til relevante databaser over lægevidenskabelig forskning.
  • Viden om processerne omkring udførelsen af en systematisk litteratursøgning, herunder viden om opstilling og opbygning af en søgestreng, reproducerbarhed, eksklusions- og inklusionskriterier, Covidence.
  • Viden om, hvordan evidensbaseret medicin praktiseres i forskellige instanser i sundhedssystemet.
  • Viden om, hvad der ligger forud for udarbejdelsen af kliniske behandlingsguidelines.

Efter endt kursus kan den studerende:

  • Formulere en klinisk problemstilling (ved hjælp af PICO modellen) og udføre en relevant og systematisk søgning i relevante databaser over lægevidenskabelig forskning.
  • Læse og forstå et Cochrane-review.
  • Gennemføre en relevant søgning i databaser over lægevidenskabelig forskning på baggrund af et relevant klinisk problem og finde frem til den bedste evidens.
  • Kommunikere resultatet af ovennævnte analyse præcist både mundtligt og skriftligt.

Efter endt kursus er den studerende:

  • I stand til at beskrive et klinisk problem som kan søges løst gennem en systematisk søgning og vurdering af den bedste evidens på området.
  • I stand til kort og præcist at kommunikere resultatet af ovenstående søgning.
  • I stand til at reflektere over arbejdsprocesserne for ovenstående.
  • Udvælge, analysere og sammenfatte resultatet af relevante videnskabelige artikler og anbefale en handling på en given problemstilling.

Undervisning sker gennem forelæsninger/klassetimer og gruppearbejde. 

Undervisningen er i høj grad baseret på gennemgang af eksempler og cases fra den virkelige verden, og der er lagt op til aktiv inddragelse af de studerende. I case-timerne skal de studerende arbejde i grupper og der vil være mulighed for at sparre med en underviser. Til den obligatoriske case-aflevering vil der være samlet mundtlig feedback til hele holdet. Til den obligatoriske præsentation vil der lægges op til peer-to-peer feedback foruden feedback fra underviseren. 

Hjemmeopgave
1Evidensbaseret medicin og systematisk litteratursøgning

Undervisingsform:

Forelæsninger, klassetimer og case-timer med gruppearbejde. 

Prøveform: 

Skriftlig besvarelse af en case-baseret hjemmeopgave i grupper af 3-4 studerende. Desuden skal man have gennemført en obligatorisk gruppe-præsentation og en obligatorisk gruppe-aflevering i løbet af kurset.  

Sammenhæng: 

Arbejdsformen med at kunne besvare en case-opgave introduceres løbende til de studerende i løbet af kurset gennem case-timer og arbejdet med cases i grupper. Forelæsningerne/klassetimerne introducerer de studerende til de vigtigste begreber og værktøjer som skal bruges i besvarelsen af case-opgaverne.

Efter endt kursus har den studerende:

  • Viden om grundprincipperne i evidensbaseret medicin.
  • Viden om sammenhængen mellem en klinisk problemstilling og formulering af relevante spørgsmål.
  • Kendskab til Cochrane.
  • Kendskab til relevante databaser over lægevidenskabelig forskning.
  • Viden om processerne omkring udførelsen af en systematisk litteratursøgning, herunder viden om opstilling og opbygning af en søgestreng, reproducerbarhed, eksklusions- og inklusionskriterier, Covidence.
  • Viden om, hvordan evidensbaseret medicin praktiseres i forskellige instanser i sundhedssystemet.
  • Viden om, hvad der ligger forud for udarbejdelsen af kliniske behandlingsguidelines.

Efter endt kursus kan den studerende:

  • Formulere en klinisk problemstilling (ved hjælp af PICO modellen) og udføre en relevant og systematisk søgning i relevante databaser over lægevidenskabelig forskning.
  • Læse og forstå et Cochrane-review.
  • Gennemføre en relevant søgning i databaser over lægevidenskabelig forskning på baggrund af et relevant klinisk problem og finde frem til den bedste evidens.
  • Kommunikere resultatet af ovennævnte analyse præcist både mundtligt og skriftligt.

Efter endt kursus er den studerende:

  • I stand til at beskrive et klinisk problem som kan søges løst gennem en systematisk søgning og vurdering af den bedste evidens på området.
  • I stand til kort og præcist at kommunikere resultatet af ovenstående søgning.
  • I stand til at reflektere over arbejdsprocesserne for ovenstående.
  • Udvælge, analysere og sammenfatte resultatet af relevante videnskabelige artikler og anbefale en handling på en given problemstilling.

Undervisning sker gennem forelæsninger/klassetimer og gruppearbejde. 

Undervisningen er i høj grad baseret på gennemgang af eksempler og cases fra den virkelige verden, og der er lagt op til aktiv inddragelse af de studerende. I case-timerne skal de studerende arbejde i grupper og der vil være mulighed for at sparre med en underviser. Til den obligatoriske case-aflevering vil der være samlet mundtlig feedback til hele holdet. Til den obligatoriske præsentation vil der lægges op til peer-to-peer feedback foruden feedback fra underviseren. 

Hjemmeopgave
1Evidensbaseret medicin og systematisk litteratursøgning

Undervisingsform:

Forelæsninger, klassetimer og case-timer med gruppearbejde. 

Prøveform: 

Skriftlig besvarelse af en case-baseret hjemmeopgave i grupper af 3-4 studerende. Desuden skal man have gennemført en obligatorisk gruppe-præsentation og en obligatorisk gruppe-aflevering i løbet af kurset.  

Sammenhæng: 

Arbejdsformen med at kunne besvare en case-opgave introduceres løbende til de studerende i løbet af kurset gennem case-timer og arbejdet med cases i grupper. Forelæsningerne/klassetimerne introducerer de studerende til de vigtigste begreber og værktøjer som skal bruges i besvarelsen af case-opgaverne.

Efter endt kursus har den studerende:

  • Viden om grundprincipperne i evidensbaseret medicin.
  • Viden om sammenhængen mellem en klinisk problemstilling og formulering af relevante spørgsmål.
  • Kendskab til Cochrane.
  • Kendskab til relevante databaser over lægevidenskabelig forskning.
  • Viden om processerne omkring udførelsen af en systematisk litteratursøgning, herunder viden om opstilling og opbygning af en søgestreng, reproducerbarhed, eksklusions- og inklusionskriterier, Covidence.
  • Viden om, hvordan evidensbaseret medicin praktiseres i forskellige instanser i sundhedssystemet.
  • Viden om, hvad der ligger forud for udarbejdelsen af kliniske behandlingsguidelines.

Efter endt kursus kan den studerende:

  • Formulere en klinisk problemstilling (ved hjælp af PICO modellen) og udføre en relevant og systematisk søgning i relevante databaser over lægevidenskabelig forskning.
  • Læse og forstå et Cochrane-review.
  • Gennemføre en relevant søgning i databaser over lægevidenskabelig forskning på baggrund af et relevant klinisk problem og finde frem til den bedste evidens.
  • Kommunikere resultatet af ovennævnte analyse præcist både mundtligt og skriftligt.

Efter endt kursus er den studerende:

  • I stand til at beskrive et klinisk problem som kan søges løst gennem en systematisk søgning og vurdering af den bedste evidens på området.
  • I stand til kort og præcist at kommunikere resultatet af ovenstående søgning.
  • I stand til at reflektere over arbejdsprocesserne for ovenstående.
  • Udvælge, analysere og sammenfatte resultatet af relevante videnskabelige artikler og anbefale en handling på en given problemstilling.

Undervisning sker gennem forelæsninger/klassetimer og gruppearbejde. 

Undervisningen er i høj grad baseret på gennemgang af eksempler og cases fra den virkelige verden, og der er lagt op til aktiv inddragelse af de studerende. I case-timerne skal de studerende arbejde i grupper og der vil være mulighed for at sparre med en underviser. Til den obligatoriske case-aflevering vil der være samlet mundtlig feedback til hele holdet. Til den obligatoriske præsentation vil der lægges op til peer-to-peer feedback foruden feedback fra underviseren. 

Hjemmeopgave
1, 2SU809: Dyreforsøgskundskab

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • håndtere forsøgsdyr sikker og korrekt
  • anvende anæstesi i forsøgsdyr
  • gennemføre indgreb i forsøgsdyr
  • anvende forsøgsdyr i biomedicinsk forskning
  • arbejde med forsøgsdyr jf. lovgivning og etiske retningslinjer

 På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

  • Introfase 20 timer
  • Træningsfase 26 timer heraf: Eksaminatorier 12 timer, laboratorieøvelser 14 timer

Undervisningen er baseret på EU’s vejledende dokument ”Uddannelsesramme”, som beskriver de nødvendige forudsætninger for at opnå kvalifikation til at medvirke i dyreforsøg (http://ec.europa.eu/environment/chemicals/lab_animals/pdf/guidance/education_training/da.pdf ).

Studiefaseaktiviteter: 
Under introfasen forventes at den studerende gennemgår materialet på e-learn, og udfører selv-tests i alle moduler.

Skriftlig stedprøve
1, 2SU809: Dyreforsøgskundskab

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • håndtere forsøgsdyr sikker og korrekt
  • anvende anæstesi i forsøgsdyr
  • gennemføre indgreb i forsøgsdyr
  • anvende forsøgsdyr i biomedicinsk forskning
  • arbejde med forsøgsdyr jf. lovgivning og etiske retningslinjer

 På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

  • Introfase 20 timer
  • Træningsfase 26 timer heraf: Eksaminatorier 12 timer, laboratorieøvelser 14 timer

Undervisningen er baseret på EU’s vejledende dokument ”Uddannelsesramme”, som beskriver de nødvendige forudsætninger for at opnå kvalifikation til at medvirke i dyreforsøg (http://ec.europa.eu/environment/chemicals/lab_animals/pdf/guidance/education_training/da.pdf ).

Studiefaseaktiviteter: 
Under introfasen forventes at den studerende gennemgår materialet på e-learn, og udfører selv-tests i alle moduler.

Deltagelse
2 Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 15 ECTS
Sammenhæng: 
Den studerene dokumenterer sin evne til at udføre et mindre forskningsprojekt inden for et specifikt, selvvalgt farmaceutisk emne. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved afslutning skal den studerende have: 

  • Viden om og forståelse for videnskabelige teorier, metoder og aktuelle forskningsemner, og om disses anvendelse i diskussionen af farmaceutiske problemstillinger.
  • Viden om og forståelse for hvordan en videnskabelig problemstilling skal formuleres og udføres. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

  • Foretage søgninger med hjælp af søgeord i videnskabelige litteraturdatabaser efter artikler, der indeholder resultater til støtte for den studerendes forskningsprojekt
  • Vurdere den relevante videnskabelige litteratur
  • Udføre laboratorie-eksperimenter, teoretisk modellering, interviewundersøgelse, indsamling af data og/eller litteraturstudier der er nødvendig til løsning af problemstillingen
  • Analysere data der er relevant for at løse problemstillingen. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

  • Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, og til at håndtere udviklingsorienterede situationer
  • Definere en videnskabelig problemstilling med støtte af en vejleder
  • Evaluere resultaterne i forhold til tidligere forskningsresultater der fremgår af den videnskabelige litteratur. 
Den individuelle studieaktivitet er projektarbejde, som udføres selvstændigt under vejledning. Specifikke arbejdsformer er individuelt fra projekt til projekt.Projektrapport
2 Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 10 ECTS
Sammenhæng: 
Den studerene dokumenterer sin evne til at udføre et mindre forskningsprojekt inden for et specifikt, selvvalgt farmaceutisk emne. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved afslutning skal den studerende have:

  • Viden om og forståelse for videnskabelige teorier, metoder og aktuelle forskningsemner, og om disses anvendelse i diskussionen af farmaceutiske problemstillinger.
  • Viden om og forståelse for hvordan en videnskabelig problemstilling skal formuleres og udføres. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

  • Foretage søgninger med hjælp af søgeord i videnskabelige litteraturdatabaser efter artikler, der indeholder resultater til støtte for den studerendes forskningsprojekt
  • Vurdere den relevante videnskabelige litteratur
  • Udføre laboratorie-eksperimenter, teoretisk modellering, interviewundersøgelse, indsamling af data og/eller litteraturstudier der er nødvendig til løsning af problemstillingen
  • Analysere data der er relevant for at løse problemstillingen. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

  • Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, og til at håndtere udviklingsorienterede situationer
  • Definere en videnskabelig problemstilling med støtte af en vejleder
  • Evaluere resultaterne i forhold til tidligere forskningsresultater der fremgår af den videnskabelige litteratur. 
Den individuelle studieaktivitet er projektarbejde, som udføres selvstændigt under vejledning. Specifikke arbejdsformer er individuelt fra projekt til projekt.Projektrapport
2Sundhedsøkonomisk evaluering

Sammenhæng:

Forelæsningerne har til hensigt at præsentere den studerende for den nødvendige basisviden og redskaber.

Øvelserne og gruppearbejdet giver den studerende mulighed for at afprøve de præsenterede redskaber og diskutere deres relevans og kvalitet.  

Eksamen tester den studerendes evne til at identificere, vurdere og diskutere resultatet, relevansen og kvaliteten af sundhedsøkonomiske evalueringer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • redegøre for hvilke evalueringstyper, der bør anvendes ved en økonomisk evaluering af et konkret lægemiddel, herunder redegøre for hvilke omkostninger og effekter, som bør indgå i evalueringen, og hvorledes disse måles

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • anvende principperne om den inkrementelle cost-effectiveness-ratio til at identificere omkostningseffektive lægemidler og være i stand til at diskutere styrker og svagheder ved brug af den inkrementelle cost-effectiveness-ratio i en sådan sammenhæng
  • vurdere indholdet af udførte økonomiske evalueringer, der foreligger som artikel, rapport eller lignende

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • diskutere økonomiske evalueringers anvendelse i beslutningssammenhænge og i prioriteringsovervejelser, fx i behandling af ansøgninger om offentlig tilskud til lægemidler
Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, gruppearbejde (øvelsesopgaver) og selvstudier.

Til forelæsningerne vil underviser præsentere dig for basisviden og redskaber. Du har her mulighed for at stille spørgsmål til underviser. Tilsvarende vil underviser stille spørgsmål til de studerende. Her vil der således være mulighed for individuel mundtlig feedback. Det er dog dig selv som bestemmer omfanget af denne feedback. Jo mere aktiv du er, jo mere feedback får du.

I løbet af forelæsningerne vil du blive bedt om at løse øvelsesopgaver (cases) i grupper. Formålet med disse opgaver er at give dig mulighed for at afprøve de præsenterede redskaber og diskutere deres relevans og kvalitet. I forbindelse med gruppearbejdet vil der være "peer learning" og "peer feedback" mellem jer som studerende. Underviser vil også give en mundtlig kollektiv feedback på opgaveløsningerne.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.
Hjemmeopgave
2Klinisk Farmakologi & Terapi B

Sammenhæng:

Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

  • Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau
  • En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger
  • Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring
  • Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme
  • Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation
  • Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling.    

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:  

  • Redegøre for de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau
  • Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for de vigtigste sygdommes og demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau
  • Beskrive, klassificere og fortolke lægemidlers virkninger og virkningsmekanismer på cellulært niveau, på organniveau og på hele organismen ved behandling af de almindeligste sygdomme
  • Beskrive og klassificere lægemidlers bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger og bedømme betydningen af disse.  • Redegøre for om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. herunder at demonstrere kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation
  • Demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de mest almindelige sygdomme, og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling.    

Ved fagets afslutning skal den studerende:   

  • Med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemidler i relation til behandling af patienter
  • På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt kunne vurdere den farmakologiske behandling på individ- og gruppeniveau
  • Kunne indgå i tværfaglig dialog ved farmakologisk behandling af patienter
  • Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den farmakologiske behandling ved mere specialiserede sygdomme 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning, cases.

Feedback

Der er ikke formaliseret feedback i undervisningen, men underviserne er opfordret til at interagere så meget med de studerende som muligt under forelæsningerne. Dvs. der stilles spørgsmål til salen, laves summeøvelser mm. og ved disse lejligheder gives feedback på de studerendes respons. Derudover er der planlagt 11 timer studenteraktiverende undervisning, hvorunder det vil være naturligt at give feedback. Det forudsætter dog, at de studerende er villige til at interagere med underviseren.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.

Skriftlig stedprøve
2 Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 5 ECTS

Sammenhæng: Den studerene dokumenterer sin evne til at udføre et mindre forskningsprojekt inden for et specifikt, selvvalgt farmaceutisk emne. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved afslutning skal den studerende have:

  • Viden om og forståelse for videnskabelige teorier, metoder og aktuelle forskningsemner, og om disses anvendelse i diskussionen af farmaceutiske problemstillinger.
  • Viden om og forståelse for hvordan en videnskabelig problemstilling skal formuleres og udføres. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

  • Foretage søgninger med hjælp af søgeord i videnskabelige litteraturdatabaser efter artikler, der indeholder resultater til støtte for den studerendes forskningsprojekt
  • Vurdere den relevante videnskabelige litteratur
  • Udføre laboratorie-eksperimenter, teoretisk modellering, interviewundersøgelse, indsamling af data og/eller litteraturstudier der er nødvendig til løsning af problemstillingen
  • Analysere data der er relevant for at løse problemstillingen. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

  • Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, og til at håndtere udviklingsorienterede situationer
  • Definere en videnskabelig problemstilling med støtte af en vejleder
  • Evaluere resultaterne i forhold til tidligere forskningsresultater der fremgår af den videnskabelige litteratur. 

Den individuelle studieaktivitet er projektarbejde, som udføres selvstændigt under vejledning. Specifikke arbejdsformer er individuelt fra projekt til projekt.

Projektrapport
2Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci

Sammenhæng:

Prøveformen viser at de studerende kan gennemskue sammenhængen i lægemiddeludvikling og giver indsigt i hvordan projekter udføres i industrien. Desuden tester den deres evne til at sætte sig ind i et kompliceret emne og formidle det til deres medstuderende.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Demonstrere viden om og forståelse af de overordnede principper for og kompleksiteten i udviklingsprocessen for et nyt lægemiddel og de administrative rammer for markedsføringstilladelse
  • Beskrive den administrative procedure for udstedelse af markedsføringstilladelse
  • Demonstrere kendskab til regulatoriske guidelines for kliniske forsøg rettet mod markedsføringstilladelse
  • Demonstrere kendskab til det juridiske grundlag for regulering af lægemiddelforsøg og markedsføring
  • Beskrive regler for lægemiddelreklame og udleveringsbestemmelser
  • Demonstrere kendskab til GCP og GLP regler
  • Demonstrere indsigt i forhold vedrørende lægemiddelinformation

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Beskrive de enkelte faser og discipliner, som indgår i udviklingen af et lægemiddel, primært inden for forskning, præklinisk udvikling, klinisk udvikling og markedsføringstilladelser.
  • Underinddele den kliniske udvikling i faserne 1-4
  • Kort beskrive indholdet og forskellen på de enkelte kliniske faser

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Indgå i det administrative arbejde ved planlægning og gennemførelse af ansøgning markedsføringstilladelse for et lægemiddel.
  • Have erfaring med at præsentere komplekse biomedicinske cases for peers.
  • Have præsentationstekniske kompetencer til at forberede mundtlige præsentationer af komplekse biomedicinske cases. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger og cases.

Følgende feedback forekommer på faget: Forberedelse til case præsentation: Der laves øvelser i collaborative learning, som feedback gives af både underviser og medstuderende. 

Præsentation af cases holdes for medstuderende og underviser og der gives feedback både fra medstuderende (opponentgruppe) og fra underviseren. 

Under hensyntagen til eksamensformen og det konkrete studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i studieordningens nævnte generelle kompetencemål.

Deltagelse
2KE824: Biomolekylære simuleringerSe engelsk udgave.Se engelsk udgave.Portfolio
2Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci

Sammenhæng:

Prøveformen viser at de studerende kan gennemskue sammenhængen i lægemiddeludvikling og giver indsigt i hvordan projekter udføres i industrien. Desuden tester den deres evne til at sætte sig ind i et kompliceret emne og formidle det til deres medstuderende.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Demonstrere viden om og forståelse af de overordnede principper for og kompleksiteten i udviklingsprocessen for et nyt lægemiddel og de administrative rammer for markedsføringstilladelse
  • Beskrive den administrative procedure for udstedelse af markedsføringstilladelse
  • Demonstrere kendskab til regulatoriske guidelines for kliniske forsøg rettet mod markedsføringstilladelse
  • Demonstrere kendskab til det juridiske grundlag for regulering af lægemiddelforsøg og markedsføring
  • Beskrive regler for lægemiddelreklame og udleveringsbestemmelser
  • Demonstrere kendskab til GCP og GLP regler
  • Demonstrere indsigt i forhold vedrørende lægemiddelinformation

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Beskrive de enkelte faser og discipliner, som indgår i udviklingen af et lægemiddel, primært inden for forskning, præklinisk udvikling, klinisk udvikling og markedsføringstilladelser.
  • Underinddele den kliniske udvikling i faserne 1-4
  • Kort beskrive indholdet og forskellen på de enkelte kliniske faser

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Indgå i det administrative arbejde ved planlægning og gennemførelse af ansøgning markedsføringstilladelse for et lægemiddel.
  • Have erfaring med at præsentere komplekse biomedicinske cases for peers.
  • Have præsentationstekniske kompetencer til at forberede mundtlige præsentationer af komplekse biomedicinske cases. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger og cases.

Følgende feedback forekommer på faget: Forberedelse til case præsentation: Der laves øvelser i collaborative learning, som feedback gives af både underviser og medstuderende. 

Præsentation af cases holdes for medstuderende og underviser og der gives feedback både fra medstuderende (opponentgruppe) og fra underviseren. 

Under hensyntagen til eksamensformen og det konkrete studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i studieordningens nævnte generelle kompetencemål.

Mundtlig prøve
2KE806: Videregående syntesemetoder

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Diskutere og anvende moderne syntesemetoder
  • Diskutere og anvende oprensningsmetoder
  • Diskutere og anvende vigtige karakteriseringsmetoder i syntetisk kemi
  • Bruge laboratoriejournaler og lave sikkerhedsvurderinger for multi-trin synteser
Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
  • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 2
  • Træningsfase: Antal timer: 46

Aktiviteter i studiefasen:

  • Praktisk anvendelse og implementering af moderne syntesemetoder til multitrin synteseprojekter
  • Litteratursøgning (Scifinder/reaxys), sikkerhedsvurdering af synteseprojekter
  • Dokumentation af synteseprojekter
Laboratorieøvelser
2Klinisk Farmakologi & Terapi C

Sammenhæng:

Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer.

Eksamen tester om den studerende har opnået grundig viden om rationel farmakoterapi hos patienter i særlig risikogrupper. Eksamen tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk at identificere lægemiddelrelaterede problemstillinger hos disse patientgrupper og prioritere vigtigheden af problemerne.

Eksamen tester den studerende evner til at indgå i en dialog med andre sundhedsprofessioner om patientens lægemiddelbehandling.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Demonstrere grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved den geriatriske patient, patienten i akutmodtagelse, den psykiatriske patient, misbrugs- forgiftnings- og intensivpatienten, ved øjensygdomme og dermatologiske sygdomme, herunder kendskab til præparatvalg, dosering, terapistyring og patientinformation
  • Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for sygdomme vedrørende disse patientgrupper og for valget af den farmakologiske behandling
  • Demonstrere en grundig og opdateret viden om håndtering af bivirkninger og om farmakokinetiske og farmakodynamiske forhold ved lever- og nyresyge
  • Demonstrere en grundig opdateret viden om naturlægemidler og kosttilskud, herunder farmakologi, evidensgrundlag og regulatoriske forhold
  • Demonstrere viden om særlige værktøjer til identifikation og evaluering af lægemiddelrelaterede problemer 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Identificere problemstillinger ved farmakologisk behandling af særlige patientgrupper 
  • Foretage en systematisk medicingennemgang af patienter indenfor disse patientgruppe herunder prioritere vigtigheden af identificerede lægemiddelrelaterede problemer. 

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

  • Med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemiddelbehandling af patientgrupper med særlig høj risiko for komplikationer
  • På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere den farmakologisk behandling indenfor disse patientgrupper på individ- og gruppeniveau
  • Kunne indgå tværfaglig dialog og teamsamarbejde med andre sundhedsprofessionelle om patientens farmakologiske behandling
  • Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den rationel farmakoterapi ved mere komplekse problemstillinger/ specialiserede sygdomme   

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, øvelser, gruppearbejde og selvstudier. 

Følgende feedback kan forekomme på faget: 

  • På hver undervisningsblok fremlægger en gruppe af studerende et emne eller case, fastlagt af underviser, hvor underviser efterfølgende giver mundtlig feedback.
  • I opgavetimer arbejdes typisk med cases i grupper, som efterfølgende diskuteres og gives feedback på af underviser i plenum.
  • I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
  • I undervisning om effektiv formidling er indlagt rollespil med peer-feedback.
  • I blokken med eksamensforberedelse får de studerende rubric-baseret peer feedback på skriftlig besvarelse af eksamensspørgsmål. Besvarelsen har de studerende forberedt inden undervisningen. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.

Multiple choice
2Klinisk Farmakologi & Terapi C

Sammenhæng:

Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer.

Eksamen tester om den studerende har opnået grundig viden om rationel farmakoterapi hos patienter i særlig risikogrupper. Eksamen tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk at identificere lægemiddelrelaterede problemstillinger hos disse patientgrupper og prioritere vigtigheden af problemerne.

Eksamen tester den studerende evner til at indgå i en dialog med andre sundhedsprofessioner om patientens lægemiddelbehandling.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Demonstrere grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved den geriatriske patient, patienten i akutmodtagelse, den psykiatriske patient, misbrugs- forgiftnings- og intensivpatienten, ved øjensygdomme og dermatologiske sygdomme, herunder kendskab til præparatvalg, dosering, terapistyring og patientinformation
  • Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for sygdomme vedrørende disse patientgrupper og for valget af den farmakologiske behandling
  • Demonstrere en grundig og opdateret viden om håndtering af bivirkninger og om farmakokinetiske og farmakodynamiske forhold ved lever- og nyresyge
  • Demonstrere en grundig opdateret viden om naturlægemidler og kosttilskud, herunder farmakologi, evidensgrundlag og regulatoriske forhold
  • Demonstrere viden om særlige værktøjer til identifikation og evaluering af lægemiddelrelaterede problemer 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Identificere problemstillinger ved farmakologisk behandling af særlige patientgrupper 
  • Foretage en systematisk medicingennemgang af patienter indenfor disse patientgruppe herunder prioritere vigtigheden af identificerede lægemiddelrelaterede problemer. 

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

  • Med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemiddelbehandling af patientgrupper med særlig høj risiko for komplikationer
  • På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere den farmakologisk behandling indenfor disse patientgrupper på individ- og gruppeniveau
  • Kunne indgå tværfaglig dialog og teamsamarbejde med andre sundhedsprofessionelle om patientens farmakologiske behandling
  • Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den rationel farmakoterapi ved mere komplekse problemstillinger/ specialiserede sygdomme   

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, øvelser, gruppearbejde og selvstudier. 

Følgende feedback kan forekomme på faget: 

  • På hver undervisningsblok fremlægger en gruppe af studerende et emne eller case, fastlagt af underviser, hvor underviser efterfølgende giver mundtlig feedback.
  • I opgavetimer arbejdes typisk med cases i grupper, som efterfølgende diskuteres og gives feedback på af underviser i plenum.
  • I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
  • I undervisning om effektiv formidling er indlagt rollespil med peer-feedback.
  • I blokken med eksamensforberedelse får de studerende rubric-baseret peer feedback på skriftlig besvarelse af eksamensspørgsmål. Besvarelsen har de studerende forberedt inden undervisningen. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.

Deltagelse
2Klinisk Farmakologi & Terapi C

Sammenhæng:

Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer.

Eksamen tester om den studerende har opnået grundig viden om rationel farmakoterapi hos patienter i særlig risikogrupper. Eksamen tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk at identificere lægemiddelrelaterede problemstillinger hos disse patientgrupper og prioritere vigtigheden af problemerne.

Eksamen tester den studerende evner til at indgå i en dialog med andre sundhedsprofessioner om patientens lægemiddelbehandling.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Demonstrere grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved den geriatriske patient, patienten i akutmodtagelse, den psykiatriske patient, misbrugs- forgiftnings- og intensivpatienten, ved øjensygdomme og dermatologiske sygdomme, herunder kendskab til præparatvalg, dosering, terapistyring og patientinformation
  • Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for sygdomme vedrørende disse patientgrupper og for valget af den farmakologiske behandling
  • Demonstrere en grundig og opdateret viden om håndtering af bivirkninger og om farmakokinetiske og farmakodynamiske forhold ved lever- og nyresyge
  • Demonstrere en grundig opdateret viden om naturlægemidler og kosttilskud, herunder farmakologi, evidensgrundlag og regulatoriske forhold
  • Demonstrere viden om særlige værktøjer til identifikation og evaluering af lægemiddelrelaterede problemer 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

  • Identificere problemstillinger ved farmakologisk behandling af særlige patientgrupper 
  • Foretage en systematisk medicingennemgang af patienter indenfor disse patientgruppe herunder prioritere vigtigheden af identificerede lægemiddelrelaterede problemer. 

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

  • Med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemiddelbehandling af patientgrupper med særlig høj risiko for komplikationer
  • På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere den farmakologisk behandling indenfor disse patientgrupper på individ- og gruppeniveau
  • Kunne indgå tværfaglig dialog og teamsamarbejde med andre sundhedsprofessionelle om patientens farmakologiske behandling
  • Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den rationel farmakoterapi ved mere komplekse problemstillinger/ specialiserede sygdomme   

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, øvelser, gruppearbejde og selvstudier. 

Følgende feedback kan forekomme på faget: 

  • På hver undervisningsblok fremlægger en gruppe af studerende et emne eller case, fastlagt af underviser, hvor underviser efterfølgende giver mundtlig feedback.
  • I opgavetimer arbejdes typisk med cases i grupper, som efterfølgende diskuteres og gives feedback på af underviser i plenum.
  • I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
  • I undervisning om effektiv formidling er indlagt rollespil med peer-feedback.
  • I blokken med eksamensforberedelse får de studerende rubric-baseret peer feedback på skriftlig besvarelse af eksamensspørgsmål. Besvarelsen har de studerende forberedt inden undervisningen. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.

Mundtlig prøve med forberedelse
2KE530: Kvantitativ analytisk kemi

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Foretage en kritisk vurdering af en given analyseteknik med fokus på optimering og validering
  • Udføre og anvende en litteratursøgning inden for projektets emne
  • Udvælge og anvende egnede statistiske metoder
  • Fortolke resultater ved anvendelse af statistiske analyser og tests
  • Gennemføre analyser ved anvendelse af HPLC, GC og AAS ud fra givne forskrifter
Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
  • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 34
  • Træningsfase: Antal timer: 66, heraf 50 timer eksaminatorie og 16 timer laboratorie

Aktiviteter i studiefasen:

  • Introfasen består af forelæsninger hvor de studerende får kortfattet beskrivelse af udvalgt udstyr, der kan bruges i analytisk kemi. Princippet bag ved hver analyseteknik gennemgås samtidig med optimering, validering og kvalificering af analyserne. Desuden får de også beskrivelse af statistiske begreber og modeller. Både til analytisk kemi og  statistik  forventes de studerende at supplere deres viden ved at bruge lærebogen. I introfasen anvendes der aktivering i form af clickers-system, internetundersøgelser, peer-feedback og rollespil.
  • I træningsfasen anvendes praktiske eksempler fra forskningsresultater både i analytisk kemi og i statistik. Nogle af disse praktiske eksempler skal udføres som gruppearbejde. Det er også i grupper at de studerende selvstændigt udfører analyser på avanceret analyseudstyr.  I træningsfasen anvender de studerende litteratur søgning Sci-Finder for kritisk at vurdere analysemetoder og protokoller.
  • Lærebogen og andet udleveret undervisningsmateriale er uundværlig støtte i undervisningen, der indgår i studiefasen og det forventes at de studerende selv læser disse i forlængelse af introfasen. De studerende skal desuden aflevere rapporter over deres laboratorieøvelser, For både rapporterne og testene (se under eksamensbestemmelser) vil de studerende få feedback fra underviserne. 
Laboratorierapport
2KE530: Kvantitativ analytisk kemi

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Foretage en kritisk vurdering af en given analyseteknik med fokus på optimering og validering
  • Udføre og anvende en litteratursøgning inden for projektets emne
  • Udvælge og anvende egnede statistiske metoder
  • Fortolke resultater ved anvendelse af statistiske analyser og tests
  • Gennemføre analyser ved anvendelse af HPLC, GC og AAS ud fra givne forskrifter
Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
  • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 34
  • Træningsfase: Antal timer: 66, heraf 50 timer eksaminatorie og 16 timer laboratorie

Aktiviteter i studiefasen:

  • Introfasen består af forelæsninger hvor de studerende får kortfattet beskrivelse af udvalgt udstyr, der kan bruges i analytisk kemi. Princippet bag ved hver analyseteknik gennemgås samtidig med optimering, validering og kvalificering af analyserne. Desuden får de også beskrivelse af statistiske begreber og modeller. Både til analytisk kemi og  statistik  forventes de studerende at supplere deres viden ved at bruge lærebogen. I introfasen anvendes der aktivering i form af clickers-system, internetundersøgelser, peer-feedback og rollespil.
  • I træningsfasen anvendes praktiske eksempler fra forskningsresultater både i analytisk kemi og i statistik. Nogle af disse praktiske eksempler skal udføres som gruppearbejde. Det er også i grupper at de studerende selvstændigt udfører analyser på avanceret analyseudstyr.  I træningsfasen anvender de studerende litteratur søgning Sci-Finder for kritisk at vurdere analysemetoder og protokoller.
  • Lærebogen og andet udleveret undervisningsmateriale er uundværlig støtte i undervisningen, der indgår i studiefasen og det forventes at de studerende selv læser disse i forlængelse af introfasen. De studerende skal desuden aflevere rapporter over deres laboratorieøvelser, For både rapporterne og testene (se under eksamensbestemmelser) vil de studerende få feedback fra underviserne. 
Mundtlig prøve
2FA805: Eksperimentelle metoder inden for teknologisk farmaci og biofarmaciFor at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
  • udvælge og diskutere fordele og ulemper ved et koncept og en teknologi til løsning af en arbejdsopgave inden for forskning, udvikling, produktion eller kvalitetssikring af lægemidler.
  • håndtere/anvende udstyr, som typisk findes i farmaceutiske forsknings- og udviklingslaboratorier på en hensigtsmæssig måde.
  • dokumentere korrekt brug af metoder med fokus på sikring af pålidelige resultater iht. gældende regler.
  • afrapportere og formidle forskningsresultater på en hensigtsmæssig måde både skriftligt og mundtligt
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
  • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 30
  • Træningsfase: Antal timer: 25, heraf 17 timer eksaminatorie og 8 timer laboratorie

Aktiviteter i studiefasen: De sidste to tredjedel af kurset består af obligatorisk projektarbejde under vejledning af en faglig vejleder (typisk speciale-vejleder) , der de studerende i samråd med vejlederen laver metode-relaterede projektrapporter, som danner grundlag for bedømmelsen.Undervisningsform

Projektarbejde/studiefase: i det omfang som er hensigtsmæssig med sigte på specialeprojektet.

 Aktiviteter påtænkt i studiefasen / projektarbejde:

Fordybning og efterarbejd fra forelæsninger, eksaminatorier og labøvelser

Selvstændig anvendelse af erhvervet viden og færdigheder på individuel oparbejdelse, afprøvning og anvendelse af anden eksperimentelle metoder (under vejledning) 

Kurset er opdelt i to afsnit, hvor indholdet fra første afsnit anvendes i det andet afsnit. Første afsnit behandler fælles tema omkring eksperimentelle metoder og deres betydning i form af forelæsninger, eksaminatorier og labøvelse. Andet afsnit handler om selvstændig oparbejdelse af eksperimentelle metoder, som danner grundlag for de obligatoriske rapporter (mappevurdering = eksamen). 

Projektrapport
2BMB839: Good Manufacturing Practice (GMP) i medicinalindustrien

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Have overblik over den gældende lovgivning for GMP
  • Forstå, hvordan lovgivningen kan fortolkes og implementeres 

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen. Disse undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

  • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 30
  • træningsfase: Antal timer: 30 heraf 25 timer eksaminatorier og 5 timer ekskursion

Intro- og træningsfasen vil flyde sammen i en vekslen af teoretisk gennemgang, tjekopgaver og cases. Desuden er der elementer af online undervisning i form af webinarer, online dialoger og skriftlige samarbejdsopgaver.

Aktiviteter i studiefasen: 

  • Læse relevant litteratur i form af lovgivning og guidelines
  • Forberede skriftlige opgaver
  • Gennemføre e-læringer
Skriftlig stedprøve
2KE814: Videregående organisk syntese
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
  • Udføre en retrosyntetisk analyse af et givet målmolekyle, f.eks. et naturstof eller et lægemiddel, med henblik på syntese af dette stof.
  • Designe en synteserude til målmolekylet baseret på den retrosyntetiske analyse.
  • Forklare retrosyntetiske begreber (f. eks. disconnection, functional group interconvertion (FGI), synthon) og strategier (f.eks. konvergent vs. lineær syntesestrategi)
  • Redegøre for og give eksempler på beskyttelsesgrupper for funktionelle grupper som alkoholer, aminer, karboxylsyrer, aldehyder og ketoner, angive betingelser for introduktion og afbeskyttelse, og benytte disse i udarbejdelsen af synteseruter.
  • Redegøre for de gennemgåede reaktioner samt grundlæggende reaktioner, herunder:
    • Foreslå reaktionsbetingelse for en given transformation
    • Forudsige produktet af en given reaktion
    • Foreslå en plausibel reaktionsmekanisme for reaktionen
De gennemgåede reaktioner inkluderer bl.a.:
  • Funktionel gruppe interkonverteringer (FGI):
    • Oxidationer
    • Reduktioner
    • Substitutions-, additions- og eliminationsreaktioner
  • Reaktioner der danner nye karbon-karbon bindinger:
    • Alkylering af enolater og enaminer (inkl. aldol reaktionen)
    • Pericycliske reaktioner (cycloadditioner, sigmatropiske og elektrocycliske reaktioner)
    • Palladium-katalyserede koblingsreaktioner
    • Olefin metatese
  • Redegøre for mekanismer for de overnævnte reaktioner
  • Redegøre for kemoselektivitet, regioselektivitet og stereoselektivitet (herunder, diastereo- og enantioselektivitet), og relatere dette til de overnævnte reaktioner.
  • Anvende og diskutere avanceret ny litteratur inden for syntetisk organisk kemi.
Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
  • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 30
  • Træningsfase: Antal timer: 14

Undervisningen foregår som forelæsninger hvor det bruges en blanding af slides og tavle og hvor det er indlagt spørgsmål og opgaver med jævne mellemrum. Det arbejdes med opgaver hjemme som præsenteres af de studerende i eksaminatorietimerne. Mod slutningen af kurset lægges det vægt på retrosyntese og desing af synteseruter hvor det gennemgåede materialet bruges.

 Aktiviteter i studiefasen: selvstudie af lærebog og forelæsningsnoter og arbejde med opgaver som skal præsenteres i eksaminatorietimer

Mundtlig prøve
2KE806: Videregående syntesemetoder

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Diskutere og anvende moderne syntesemetoder
  • Diskutere og anvende oprensningsmetoder
  • Diskutere og anvende vigtige karakteriseringsmetoder i syntetisk kemi
  • Bruge laboratoriejournaler og lave sikkerhedsvurderinger for multi-trin synteser
Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
  • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 2
  • Træningsfase: Antal timer: 46

Aktiviteter i studiefasen:

  • Praktisk anvendelse og implementering af moderne syntesemetoder til multitrin synteseprojekter
  • Litteratursøgning (Scifinder/reaxys), sikkerhedsvurdering af synteseprojekter
  • Dokumentation af synteseprojekter
Laboratorierapport
2, 3Kandidatspeciale 45 ECTS

Sammenhæng:

Den studerende dokumenterer med den skriftlige rapport samt den mundlige forsvar sine evner til selvstændigt og målrettet videnskabeligt arbejde.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved specialets afslutning skal den studerende have:  

  • Viden om farmaceutiske problemstillinger, tankegange, ræsonnementer og fagudtryk.
  • Viden og forståelse for hvordan et farmaceutisk forskningsprojekt skal formuleres og udføres.

Ved specialet afslutning skal den studerende kunne: 

  • Mestre et farmaceutisk fagområdes videnskabelige teorier og metoder
  • Analysere problemstillinger indenfor farmaciens centrale discipliner og opstille nye, videnskabeligt baserede løsningsmodeller
  • Planlægge og udføre avancerede farmaceutiske undersøgelser
  • Evaluere fremsatte hypoteser på kvalificeret teoretisk baggrund og forholde sig kritisk til egne og andres forskningsresultater og videnskabelige modeller
  • Bidrage til frembringelse af nye videnskabelige indsigter og nye anvendelser af farmaceutiske forskningsresultater

Ved specialets afslutning skal den studerende kunne: 

  • Selvstændigt og målrettet løse en farmaceutisk relevant opgave på internationalt niveau.
  • Styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye farmaceutiske løsningsmodeller.
  • Formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. 

Kandidatspecialet udarbejdes individuelt eller af højst to studerende i fællesskab efter aftale med vejleder. Ved den mundtlige eksamination af kandidatspecialet skal den enkelte studerende eksamineres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

Specialet kan skrives på dansk eller på engelsk.

Specialet placeres i 2. kvartal på 2. semester og 3. semester. Vejleder har som udgangspunkt afsat 10 timer til specialevejledning.

Den studerende bør kontakte vejlederen så tidligt som muligt i forløbet med henblik på tilrettelæggelse af en plan for specialeforløbet. Det er vejlederen, der hjælper med at afklare de væsentlige forhold vedr. valg af problemstilling, afgrænsning af opgaven, valg af undersøgelsesdesign og -metode. Den studerende skal selv stå for alle praktiske opgaver, herunder eks. litteratursøgning, skrivning og korrekturlæsning, orientere sig om formkrav til specialet samt at sætte sig ind i værktøjer til referencehåndtering m.m.

Kandidatspeciale med mundtligt forsvar
3, 4Kandidatspeciale 30 ECTS

Sammenhæng: 

Den studerende dokumenterer med den skriftlige rapport samt den mundlige forsvar sine evner til selvstændigt og målrettet videnskabeligt arbejde.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved specialets afslutning skal den studerende have:  

  • Viden om farmaceutiske problemstillinger, tankegange, ræsonnementer og fagudtryk.
  • Viden og forståelse for hvordan et farmaceutisk forskningsprojekt skal formuleres og udføres.

Ved specialets afslutning skal den studerende kunne:   

  • Mestre et farmaceutisk fagområdes videnskabelige teorier og metoder
  • Analysere problemstillinger indenfor farmaciens centrale discipliner og opstille nye, videnskabeligt baserede løsningsmodeller
  • Planlægge og udføre avancerede farmaceutiske undersøgelser
  • Evaluere fremsatte hypoteser på kvalificeret teoretisk baggrund og forholde sig kritisk til egne og andres forskningsresultater og videnskabelige modeller
  • Bidrage til frembringelse af nye videnskabelige indsigter og nye anvendelser af farmaceutiske forskningsresultater

Ved specialets afslutning skal den studerende kunne:En studerende, der har afsluttet specialet i farmaci kan:

  • Selvstændigt og målrettet løse en farmaceutisk relevant opgave på internationalt niveau.
  • Styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye farmaceutiske løsningsmodeller.
  • Formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. 

Kandidatspecialet udarbejdes individuelt eller af højst to studerende i fællesskab efter aftale med vejleder. Ved den mundtlige eksamination af kandidatspecialet skal den enkelte studerende eksamineres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

Specialet kan skrives på dansk eller på engelsk. 

Specialet kan være placeret på 3. eller 4. semester. 

Vejleder har som udgangspunkt afsat 10 timer til specialevejledning. Den studerende bør kontakte vejlederen så tidligt som muligt i forløbet med henblik på tilrettelæggelse af en plan for specialeforløbet. Det er vejlederen, der hjælper med at afklare de væsentlige forhold vedr. valg af problemstilling, afgrænsning af opgaven, valg af undersøgelsesdesign og -metode. 

Den studerende skal selv stå for alle praktiske opgaver, herunder eks. litteratursøgning, skrivning og korrekturlæsning, orientere sig om formkrav til specialet samt at sætte sig ind i værktøjer til referencehåndtering m.m. 

Kandidatspeciale med mundtligt forsvar
3, 4Studieophold

Sammenhæng:

Støtteundervisning: Er målrettet til at give den studerende viden og forståelse for de juridiske og administrative forhold, som er nødvendige forud for praktikopholdet, at den studerende opnår begyndende færdigheder og praktisk øvelse i de arbejdsfunktioner og opgaver, de studerende skal udføre på praktikopholdet.

Praktikophold: Portefolien skal sikre, at den studerende opnår indsigt og praktisk erfaring med farmaceutiske arbejdsopgaver dels i mødet med patienten og dels i samarbejde med andre sundheds- professioner og –institutioner svarende til læringsmål for modulet. Skriftlige opgaver og blogindlæg skal give den studerende en dybere læring gennem skriftlig formulering, kritisk tænkning og refleksion over egen og andres læring.

Opgaverne tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk gennemgang af individuelle lægemiddelordinationer herunder kommunikation, samarbejde med andre professioner og færdigheder i kvalitetssikrede lægemiddelrelaterede arbejdsgange. 

Kvalitetsprojekt: Udarbejdelse af kvalitetsprojektet gør, at den studerende får indsigt i og erfaring med kvalitetssikret lægemiddelanvendelse i sundhedsvæsenet. At den studerende opnår færdigheder i kritisk at kunne reflektere over temaet. Styrker den studerendes evne til samarbejde om et kvalitetsproblem.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved studieopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

  • redegøre for juridiske forhold indenfor lægemiddellovgivningen og anden regulering på lægemiddelområdet i primær- og sekundærsundhedssektor 
  • redegøre for samfundets måde at fremme den rationelle og økonomiske anvendelse af lægemidler gennem tilskudsordninger 
  • redegøre for hvordan samfundet gennem organisatoriske og tekniske forhold søger at fremme den rationelle og økonomiske anvendelse af lægemidler i den sekundære sundhedssektor 
  • redegøre for farmaceuters og øvrige sundhedspersoners roller og ansvar i ordination, dispensering og administration af lægemidler 
  • redegøre for farmaceuters og øvrige sundhedspersoners professionsansvar, herunder bestemmelser vedr. autoriserede sundhedspersoners og apotekspersonalets professionsansvar, reglerne for uddelegering af opgaver, apotekerpersonales medicinhåndtering, udskrivelse af recepter og apotekernes substitutionspligt 
  • redegøre for juridiske, tekniske og organisatoriske forhold som knytter sig til produktion af lægemidler på apotek    

Ved studieopholdets skal den studerende have:  

  • færdigheder i og erfaring med ekspedition af lægemidler, kommunikation med og rådgivning af patienter og andre sundhedspersoner 
  • kontrollere, at recepter opfylder gældende lovgivning 
  • færdigheder i at søge, anvende og vurdere information om lægemidler, bivirkninger og interaktioner 
  • færdigheder i at foretage systematisk og kritisk gennemgang af individuelle lægemiddelordinationer i henhold til rationel farmakoterapi (medicingennemgang)
  • opnået erfaring med kliniske arbejdsvilkår og i mødet med patienter, opnået forståelse for klinisk farmaceutiske problemstillinger samt anvendt og pragmatisk farmakoterapi
  • færdigheder i at optage en medicinanamnese, og på baggrund heraf klart og præcist fremstille patienten aktuelle medicinlister  
  • færdigheder i klart og præcist at kommunikere et patientproblem fra en farmaceutisk synsvinkel til andre fagpersoner
  • færdigheder i at kommunikere med og informere patienter og pårørende om, hvorfor og hvordan patienten skal indtage og anvende sin medicin samt redegøre for behandlingsmål   

Ved studieopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

  • indgå i teamsamarbejde og tværfaglig dislog med andre sundhedsprofessionelle på apotek og i det øvrige sundhedsvæsen om patientens farmakologiske behandling
  • på baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere patientens farmakologiske behandling  
  • overveje og diskutere erhvervsetiske problemstillinger 
  • informere patienter og pårørende, herunder at redegøre for behandlingsmål og varighed samt de forventede virkninger og bivirkninger ved patientens medicin 
  • følge reglerne for information, samtykke, herunder informationspligten ved behandling med lægemidler og kende reglerne for tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger   
Støtteundervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: oplæg, øvelser, gruppearbejde, studiebesøg og feedback.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:
  • I undervisningen om medicingennemgang vil der være mundtlig feedback fra underviser ved gennemgang af hjemmeopgave
  • I kommunikationsundervisning med øvelser i grupper anvendes peer-feedback og underviser giver feedback på observerede øvelser. De studerende har rig mulighed for undervejs i øvelserne at bede om feedback, når de føler brug for det.
  • I den gruppebaserede læring vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når de arbejder sammen i grupper. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet underviser lægger vægt på primært at undervise i de emner, som grupperne har oplevet som svære.
  • I recepttesten som foregår via e-learn vil den studerende få feedback i form af pointgivning.
  • I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
  • I seminarer med erfaringsudveksling fremlægges erfaring i grupper og plenum hvor der anvendes mundtlig peer feedback og underviser feedback.
  • På skrankebloggen skal de studerende poste minimum 2 opslag om erfaringer fra kommunikation i apoteksskranken. De studerende give skriftlig peer feedback på minimum 2 medstuderendes opslag og underviser giver også skriftlig feedback på opslagene.
  • Under praktikophold har de studerende minimum 4 mindre skriftlige opgaver (fx medicingennemgange, kvalitetssikringsopgave) som vejleder på de pågældende praktiksteder godkender og giver mundtlig feedback på.
  • Ved kvalitetsudviklingprojektet fremlægges projektet mundtlig på SDU på seminardag, hvor en anden gruppe studerende fungerende som opponentgruppe, som dels giver skriftlig feedback med brug af rubric (skema med fastlagte kvalitetskriterier) på rapporten og mundtlig feedback ved fremlæggelsen. Ved den mundtlige fremlæggelse får gruppen også feedback fra underviser. Målet er, at gruppen både får kritik på projektet og ideer til den afsluttende fremlæggelse på arbejdsstedet. Vejleder på praktikstedet bedømmer projektet vhj.a. rubric og giver mundtlig feedback til de studerende på projektet.  
Fravær
Studieopholdet er en obligatorisk del af farmaceutuddannelsen og tilfredsstillende fremmøde på samtlige praktiksteder forventes, således de opstillede læringsmål kan opfyldes. Evt. fravær på praktikstedet skal meddeles til vejlederen på stedet. Det er vejlederens ansvar at vurdere, om de studerendes tilstedeværelse har været tilstrækkelig i forhold til at opfylde de opstillede læringsmål, så opholdet kan godkendes. 
Deltagelse i støtteforelæsninger og evalueringsseminarer på SDU er obligatorisk. 

Deltagelse
3, 4Studieophold

Sammenhæng:

Støtteundervisning: Er målrettet til at give den studerende viden og forståelse for de juridiske og administrative forhold, som er nødvendige forud for praktikopholdet, at den studerende opnår begyndende færdigheder og praktisk øvelse i de arbejdsfunktioner og opgaver, de studerende skal udføre på praktikopholdet.

Praktikophold: Portefolien skal sikre, at den studerende opnår indsigt og praktisk erfaring med farmaceutiske arbejdsopgaver dels i mødet med patienten og dels i samarbejde med andre sundheds- professioner og –institutioner svarende til læringsmål for modulet. Skriftlige opgaver og blogindlæg skal give den studerende en dybere læring gennem skriftlig formulering, kritisk tænkning og refleksion over egen og andres læring.

Opgaverne tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk gennemgang af individuelle lægemiddelordinationer herunder kommunikation, samarbejde med andre professioner og færdigheder i kvalitetssikrede lægemiddelrelaterede arbejdsgange. 

Kvalitetsprojekt: Udarbejdelse af kvalitetsprojektet gør, at den studerende får indsigt i og erfaring med kvalitetssikret lægemiddelanvendelse i sundhedsvæsenet. At den studerende opnår færdigheder i kritisk at kunne reflektere over temaet. Styrker den studerendes evne til samarbejde om et kvalitetsproblem.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved studieopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

  • redegøre for juridiske forhold indenfor lægemiddellovgivningen og anden regulering på lægemiddelområdet i primær- og sekundærsundhedssektor 
  • redegøre for samfundets måde at fremme den rationelle og økonomiske anvendelse af lægemidler gennem tilskudsordninger 
  • redegøre for hvordan samfundet gennem organisatoriske og tekniske forhold søger at fremme den rationelle og økonomiske anvendelse af lægemidler i den sekundære sundhedssektor 
  • redegøre for farmaceuters og øvrige sundhedspersoners roller og ansvar i ordination, dispensering og administration af lægemidler 
  • redegøre for farmaceuters og øvrige sundhedspersoners professionsansvar, herunder bestemmelser vedr. autoriserede sundhedspersoners og apotekspersonalets professionsansvar, reglerne for uddelegering af opgaver, apotekerpersonales medicinhåndtering, udskrivelse af recepter og apotekernes substitutionspligt 
  • redegøre for juridiske, tekniske og organisatoriske forhold som knytter sig til produktion af lægemidler på apotek    

Ved studieopholdets skal den studerende have:  

  • færdigheder i og erfaring med ekspedition af lægemidler, kommunikation med og rådgivning af patienter og andre sundhedspersoner 
  • kontrollere, at recepter opfylder gældende lovgivning 
  • færdigheder i at søge, anvende og vurdere information om lægemidler, bivirkninger og interaktioner 
  • færdigheder i at foretage systematisk og kritisk gennemgang af individuelle lægemiddelordinationer i henhold til rationel farmakoterapi (medicingennemgang)
  • opnået erfaring med kliniske arbejdsvilkår og i mødet med patienter, opnået forståelse for klinisk farmaceutiske problemstillinger samt anvendt og pragmatisk farmakoterapi
  • færdigheder i at optage en medicinanamnese, og på baggrund heraf klart og præcist fremstille patienten aktuelle medicinlister  
  • færdigheder i klart og præcist at kommunikere et patientproblem fra en farmaceutisk synsvinkel til andre fagpersoner
  • færdigheder i at kommunikere med og informere patienter og pårørende om, hvorfor og hvordan patienten skal indtage og anvende sin medicin samt redegøre for behandlingsmål   

Ved studieopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

  • indgå i teamsamarbejde og tværfaglig dislog med andre sundhedsprofessionelle på apotek og i det øvrige sundhedsvæsen om patientens farmakologiske behandling
  • på baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere patientens farmakologiske behandling  
  • overveje og diskutere erhvervsetiske problemstillinger 
  • informere patienter og pårørende, herunder at redegøre for behandlingsmål og varighed samt de forventede virkninger og bivirkninger ved patientens medicin 
  • følge reglerne for information, samtykke, herunder informationspligten ved behandling med lægemidler og kende reglerne for tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger   
Støtteundervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: oplæg, øvelser, gruppearbejde, studiebesøg og feedback.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:
  • I undervisningen om medicingennemgang vil der være mundtlig feedback fra underviser ved gennemgang af hjemmeopgave
  • I kommunikationsundervisning med øvelser i grupper anvendes peer-feedback og underviser giver feedback på observerede øvelser. De studerende har rig mulighed for undervejs i øvelserne at bede om feedback, når de føler brug for det.
  • I den gruppebaserede læring vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når de arbejder sammen i grupper. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet underviser lægger vægt på primært at undervise i de emner, som grupperne har oplevet som svære.
  • I recepttesten som foregår via e-learn vil den studerende få feedback i form af pointgivning.
  • I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
  • I seminarer med erfaringsudveksling fremlægges erfaring i grupper og plenum hvor der anvendes mundtlig peer feedback og underviser feedback.
  • På skrankebloggen skal de studerende poste minimum 2 opslag om erfaringer fra kommunikation i apoteksskranken. De studerende give skriftlig peer feedback på minimum 2 medstuderendes opslag og underviser giver også skriftlig feedback på opslagene.
  • Under praktikophold har de studerende minimum 4 mindre skriftlige opgaver (fx medicingennemgange, kvalitetssikringsopgave) som vejleder på de pågældende praktiksteder godkender og giver mundtlig feedback på.
  • Ved kvalitetsudviklingprojektet fremlægges projektet mundtlig på SDU på seminardag, hvor en anden gruppe studerende fungerende som opponentgruppe, som dels giver skriftlig feedback med brug af rubric (skema med fastlagte kvalitetskriterier) på rapporten og mundtlig feedback ved fremlæggelsen. Ved den mundtlige fremlæggelse får gruppen også feedback fra underviser. Målet er, at gruppen både får kritik på projektet og ideer til den afsluttende fremlæggelse på arbejdsstedet. Vejleder på praktikstedet bedømmer projektet vhj.a. rubric og giver mundtlig feedback til de studerende på projektet.  
Fravær
Studieopholdet er en obligatorisk del af farmaceutuddannelsen og tilfredsstillende fremmøde på samtlige praktiksteder forventes, således de opstillede læringsmål kan opfyldes. Evt. fravær på praktikstedet skal meddeles til vejlederen på stedet. Det er vejlederens ansvar at vurdere, om de studerendes tilstedeværelse har været tilstrækkelig i forhold til at opfylde de opstillede læringsmål, så opholdet kan godkendes. 
Deltagelse i støtteforelæsninger og evalueringsseminarer på SDU er obligatorisk. 

Portfolio
3, 4Studieophold

Sammenhæng:

Støtteundervisning: Er målrettet til at give den studerende viden og forståelse for de juridiske og administrative forhold, som er nødvendige forud for praktikopholdet, at den studerende opnår begyndende færdigheder og praktisk øvelse i de arbejdsfunktioner og opgaver, de studerende skal udføre på praktikopholdet.

Praktikophold: Portefolien skal sikre, at den studerende opnår indsigt og praktisk erfaring med farmaceutiske arbejdsopgaver dels i mødet med patienten og dels i samarbejde med andre sundheds- professioner og –institutioner svarende til læringsmål for modulet. Skriftlige opgaver og blogindlæg skal give den studerende en dybere læring gennem skriftlig formulering, kritisk tænkning og refleksion over egen og andres læring.

Opgaverne tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk gennemgang af individuelle lægemiddelordinationer herunder kommunikation, samarbejde med andre professioner og færdigheder i kvalitetssikrede lægemiddelrelaterede arbejdsgange. 

Kvalitetsprojekt: Udarbejdelse af kvalitetsprojektet gør, at den studerende får indsigt i og erfaring med kvalitetssikret lægemiddelanvendelse i sundhedsvæsenet. At den studerende opnår færdigheder i kritisk at kunne reflektere over temaet. Styrker den studerendes evne til samarbejde om et kvalitetsproblem.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved studieopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

  • redegøre for juridiske forhold indenfor lægemiddellovgivningen og anden regulering på lægemiddelområdet i primær- og sekundærsundhedssektor 
  • redegøre for samfundets måde at fremme den rationelle og økonomiske anvendelse af lægemidler gennem tilskudsordninger 
  • redegøre for hvordan samfundet gennem organisatoriske og tekniske forhold søger at fremme den rationelle og økonomiske anvendelse af lægemidler i den sekundære sundhedssektor 
  • redegøre for farmaceuters og øvrige sundhedspersoners roller og ansvar i ordination, dispensering og administration af lægemidler 
  • redegøre for farmaceuters og øvrige sundhedspersoners professionsansvar, herunder bestemmelser vedr. autoriserede sundhedspersoners og apotekspersonalets professionsansvar, reglerne for uddelegering af opgaver, apotekerpersonales medicinhåndtering, udskrivelse af recepter og apotekernes substitutionspligt 
  • redegøre for juridiske, tekniske og organisatoriske forhold som knytter sig til produktion af lægemidler på apotek    

Ved studieopholdets skal den studerende have:  

  • færdigheder i og erfaring med ekspedition af lægemidler, kommunikation med og rådgivning af patienter og andre sundhedspersoner 
  • kontrollere, at recepter opfylder gældende lovgivning 
  • færdigheder i at søge, anvende og vurdere information om lægemidler, bivirkninger og interaktioner 
  • færdigheder i at foretage systematisk og kritisk gennemgang af individuelle lægemiddelordinationer i henhold til rationel farmakoterapi (medicingennemgang)
  • opnået erfaring med kliniske arbejdsvilkår og i mødet med patienter, opnået forståelse for klinisk farmaceutiske problemstillinger samt anvendt og pragmatisk farmakoterapi
  • færdigheder i at optage en medicinanamnese, og på baggrund heraf klart og præcist fremstille patienten aktuelle medicinlister  
  • færdigheder i klart og præcist at kommunikere et patientproblem fra en farmaceutisk synsvinkel til andre fagpersoner
  • færdigheder i at kommunikere med og informere patienter og pårørende om, hvorfor og hvordan patienten skal indtage og anvende sin medicin samt redegøre for behandlingsmål   

Ved studieopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

  • indgå i teamsamarbejde og tværfaglig dislog med andre sundhedsprofessionelle på apotek og i det øvrige sundhedsvæsen om patientens farmakologiske behandling
  • på baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere patientens farmakologiske behandling  
  • overveje og diskutere erhvervsetiske problemstillinger 
  • informere patienter og pårørende, herunder at redegøre for behandlingsmål og varighed samt de forventede virkninger og bivirkninger ved patientens medicin 
  • følge reglerne for information, samtykke, herunder informationspligten ved behandling med lægemidler og kende reglerne for tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger   
Støtteundervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: oplæg, øvelser, gruppearbejde, studiebesøg og feedback.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:
  • I undervisningen om medicingennemgang vil der være mundtlig feedback fra underviser ved gennemgang af hjemmeopgave
  • I kommunikationsundervisning med øvelser i grupper anvendes peer-feedback og underviser giver feedback på observerede øvelser. De studerende har rig mulighed for undervejs i øvelserne at bede om feedback, når de føler brug for det.
  • I den gruppebaserede læring vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når de arbejder sammen i grupper. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet underviser lægger vægt på primært at undervise i de emner, som grupperne har oplevet som svære.
  • I recepttesten som foregår via e-learn vil den studerende få feedback i form af pointgivning.
  • I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
  • I seminarer med erfaringsudveksling fremlægges erfaring i grupper og plenum hvor der anvendes mundtlig peer feedback og underviser feedback.
  • På skrankebloggen skal de studerende poste minimum 2 opslag om erfaringer fra kommunikation i apoteksskranken. De studerende give skriftlig peer feedback på minimum 2 medstuderendes opslag og underviser giver også skriftlig feedback på opslagene.
  • Under praktikophold har de studerende minimum 4 mindre skriftlige opgaver (fx medicingennemgange, kvalitetssikringsopgave) som vejleder på de pågældende praktiksteder godkender og giver mundtlig feedback på.
  • Ved kvalitetsudviklingprojektet fremlægges projektet mundtlig på SDU på seminardag, hvor en anden gruppe studerende fungerende som opponentgruppe, som dels giver skriftlig feedback med brug af rubric (skema med fastlagte kvalitetskriterier) på rapporten og mundtlig feedback ved fremlæggelsen. Ved den mundtlige fremlæggelse får gruppen også feedback fra underviser. Målet er, at gruppen både får kritik på projektet og ideer til den afsluttende fremlæggelse på arbejdsstedet. Vejleder på praktikstedet bedømmer projektet vhj.a. rubric og giver mundtlig feedback til de studerende på projektet.  
Fravær
Studieopholdet er en obligatorisk del af farmaceutuddannelsen og tilfredsstillende fremmøde på samtlige praktiksteder forventes, således de opstillede læringsmål kan opfyldes. Evt. fravær på praktikstedet skal meddeles til vejlederen på stedet. Det er vejlederens ansvar at vurdere, om de studerendes tilstedeværelse har været tilstrækkelig i forhold til at opfylde de opstillede læringsmål, så opholdet kan godkendes. 
Deltagelse i støtteforelæsninger og evalueringsseminarer på SDU er obligatorisk. 

Portfolio
3, 4Studieophold

Sammenhæng:

Støtteundervisning: Er målrettet til at give den studerende viden og forståelse for de juridiske og administrative forhold, som er nødvendige forud for praktikopholdet, at den studerende opnår begyndende færdigheder og praktisk øvelse i de arbejdsfunktioner og opgaver, de studerende skal udføre på praktikopholdet.

Praktikophold: Portefolien skal sikre, at den studerende opnår indsigt og praktisk erfaring med farmaceutiske arbejdsopgaver dels i mødet med patienten og dels i samarbejde med andre sundheds- professioner og –institutioner svarende til læringsmål for modulet. Skriftlige opgaver og blogindlæg skal give den studerende en dybere læring gennem skriftlig formulering, kritisk tænkning og refleksion over egen og andres læring.

Opgaverne tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk gennemgang af individuelle lægemiddelordinationer herunder kommunikation, samarbejde med andre professioner og færdigheder i kvalitetssikrede lægemiddelrelaterede arbejdsgange. 

Kvalitetsprojekt: Udarbejdelse af kvalitetsprojektet gør, at den studerende får indsigt i og erfaring med kvalitetssikret lægemiddelanvendelse i sundhedsvæsenet. At den studerende opnår færdigheder i kritisk at kunne reflektere over temaet. Styrker den studerendes evne til samarbejde om et kvalitetsproblem.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved studieopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

  • redegøre for juridiske forhold indenfor lægemiddellovgivningen og anden regulering på lægemiddelområdet i primær- og sekundærsundhedssektor 
  • redegøre for samfundets måde at fremme den rationelle og økonomiske anvendelse af lægemidler gennem tilskudsordninger 
  • redegøre for hvordan samfundet gennem organisatoriske og tekniske forhold søger at fremme den rationelle og økonomiske anvendelse af lægemidler i den sekundære sundhedssektor 
  • redegøre for farmaceuters og øvrige sundhedspersoners roller og ansvar i ordination, dispensering og administration af lægemidler 
  • redegøre for farmaceuters og øvrige sundhedspersoners professionsansvar, herunder bestemmelser vedr. autoriserede sundhedspersoners og apotekspersonalets professionsansvar, reglerne for uddelegering af opgaver, apotekerpersonales medicinhåndtering, udskrivelse af recepter og apotekernes substitutionspligt 
  • redegøre for juridiske, tekniske og organisatoriske forhold som knytter sig til produktion af lægemidler på apotek    

Ved studieopholdets skal den studerende have:  

  • færdigheder i og erfaring med ekspedition af lægemidler, kommunikation med og rådgivning af patienter og andre sundhedspersoner 
  • kontrollere, at recepter opfylder gældende lovgivning 
  • færdigheder i at søge, anvende og vurdere information om lægemidler, bivirkninger og interaktioner 
  • færdigheder i at foretage systematisk og kritisk gennemgang af individuelle lægemiddelordinationer i henhold til rationel farmakoterapi (medicingennemgang)
  • opnået erfaring med kliniske arbejdsvilkår og i mødet med patienter, opnået forståelse for klinisk farmaceutiske problemstillinger samt anvendt og pragmatisk farmakoterapi
  • færdigheder i at optage en medicinanamnese, og på baggrund heraf klart og præcist fremstille patienten aktuelle medicinlister  
  • færdigheder i klart og præcist at kommunikere et patientproblem fra en farmaceutisk synsvinkel til andre fagpersoner
  • færdigheder i at kommunikere med og informere patienter og pårørende om, hvorfor og hvordan patienten skal indtage og anvende sin medicin samt redegøre for behandlingsmål   

Ved studieopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

  • indgå i teamsamarbejde og tværfaglig dislog med andre sundhedsprofessionelle på apotek og i det øvrige sundhedsvæsen om patientens farmakologiske behandling
  • på baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere patientens farmakologiske behandling  
  • overveje og diskutere erhvervsetiske problemstillinger 
  • informere patienter og pårørende, herunder at redegøre for behandlingsmål og varighed samt de forventede virkninger og bivirkninger ved patientens medicin 
  • følge reglerne for information, samtykke, herunder informationspligten ved behandling med lægemidler og kende reglerne for tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger   
Støtteundervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: oplæg, øvelser, gruppearbejde, studiebesøg og feedback.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:
  • I undervisningen om medicingennemgang vil der være mundtlig feedback fra underviser ved gennemgang af hjemmeopgave
  • I kommunikationsundervisning med øvelser i grupper anvendes peer-feedback og underviser giver feedback på observerede øvelser. De studerende har rig mulighed for undervejs i øvelserne at bede om feedback, når de føler brug for det.
  • I den gruppebaserede læring vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når de arbejder sammen i grupper. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet underviser lægger vægt på primært at undervise i de emner, som grupperne har oplevet som svære.
  • I recepttesten som foregår via e-learn vil den studerende få feedback i form af pointgivning.
  • I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
  • I seminarer med erfaringsudveksling fremlægges erfaring i grupper og plenum hvor der anvendes mundtlig peer feedback og underviser feedback.
  • På skrankebloggen skal de studerende poste minimum 2 opslag om erfaringer fra kommunikation i apoteksskranken. De studerende give skriftlig peer feedback på minimum 2 medstuderendes opslag og underviser giver også skriftlig feedback på opslagene.
  • Under praktikophold har de studerende minimum 4 mindre skriftlige opgaver (fx medicingennemgange, kvalitetssikringsopgave) som vejleder på de pågældende praktiksteder godkender og giver mundtlig feedback på.
  • Ved kvalitetsudviklingprojektet fremlægges projektet mundtlig på SDU på seminardag, hvor en anden gruppe studerende fungerende som opponentgruppe, som dels giver skriftlig feedback med brug af rubric (skema med fastlagte kvalitetskriterier) på rapporten og mundtlig feedback ved fremlæggelsen. Ved den mundtlige fremlæggelse får gruppen også feedback fra underviser. Målet er, at gruppen både får kritik på projektet og ideer til den afsluttende fremlæggelse på arbejdsstedet. Vejleder på praktikstedet bedømmer projektet vhj.a. rubric og giver mundtlig feedback til de studerende på projektet.  
Fravær
Studieopholdet er en obligatorisk del af farmaceutuddannelsen og tilfredsstillende fremmøde på samtlige praktiksteder forventes, således de opstillede læringsmål kan opfyldes. Evt. fravær på praktikstedet skal meddeles til vejlederen på stedet. Det er vejlederens ansvar at vurdere, om de studerendes tilstedeværelse har været tilstrækkelig i forhold til at opfylde de opstillede læringsmål, så opholdet kan godkendes. 
Deltagelse i støtteforelæsninger og evalueringsseminarer på SDU er obligatorisk. 

Kombineret prøve
3, 4Studieophold

Sammenhæng:

Støtteundervisning: Er målrettet til at give den studerende viden og forståelse for de juridiske og administrative forhold, som er nødvendige forud for praktikopholdet, at den studerende opnår begyndende færdigheder og praktisk øvelse i de arbejdsfunktioner og opgaver, de studerende skal udføre på praktikopholdet.

Praktikophold: Portefolien skal sikre, at den studerende opnår indsigt og praktisk erfaring med farmaceutiske arbejdsopgaver dels i mødet med patienten og dels i samarbejde med andre sundheds- professioner og –institutioner svarende til læringsmål for modulet. Skriftlige opgaver og blogindlæg skal give den studerende en dybere læring gennem skriftlig formulering, kritisk tænkning og refleksion over egen og andres læring.

Opgaverne tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk gennemgang af individuelle lægemiddelordinationer herunder kommunikation, samarbejde med andre professioner og færdigheder i kvalitetssikrede lægemiddelrelaterede arbejdsgange. 

Kvalitetsprojekt: Udarbejdelse af kvalitetsprojektet gør, at den studerende får indsigt i og erfaring med kvalitetssikret lægemiddelanvendelse i sundhedsvæsenet. At den studerende opnår færdigheder i kritisk at kunne reflektere over temaet. Styrker den studerendes evne til samarbejde om et kvalitetsproblem.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her

Ved studieopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

  • redegøre for juridiske forhold indenfor lægemiddellovgivningen og anden regulering på lægemiddelområdet i primær- og sekundærsundhedssektor 
  • redegøre for samfundets måde at fremme den rationelle og økonomiske anvendelse af lægemidler gennem tilskudsordninger 
  • redegøre for hvordan samfundet gennem organisatoriske og tekniske forhold søger at fremme den rationelle og økonomiske anvendelse af lægemidler i den sekundære sundhedssektor 
  • redegøre for farmaceuters og øvrige sundhedspersoners roller og ansvar i ordination, dispensering og administration af lægemidler 
  • redegøre for farmaceuters og øvrige sundhedspersoners professionsansvar, herunder bestemmelser vedr. autoriserede sundhedspersoners og apotekspersonalets professionsansvar, reglerne for uddelegering af opgaver, apotekerpersonales medicinhåndtering, udskrivelse af recepter og apotekernes substitutionspligt 
  • redegøre for juridiske, tekniske og organisatoriske forhold som knytter sig til produktion af lægemidler på apotek    

Ved studieopholdets skal den studerende have:  

  • færdigheder i og erfaring med ekspedition af lægemidler, kommunikation med og rådgivning af patienter og andre sundhedspersoner 
  • kontrollere, at recepter opfylder gældende lovgivning 
  • færdigheder i at søge, anvende og vurdere information om lægemidler, bivirkninger og interaktioner 
  • færdigheder i at foretage systematisk og kritisk gennemgang af individuelle lægemiddelordinationer i henhold til rationel farmakoterapi (medicingennemgang)
  • opnået erfaring med kliniske arbejdsvilkår og i mødet med patienter, opnået forståelse for klinisk farmaceutiske problemstillinger samt anvendt og pragmatisk farmakoterapi
  • færdigheder i at optage en medicinanamnese, og på baggrund heraf klart og præcist fremstille patienten aktuelle medicinlister  
  • færdigheder i klart og præcist at kommunikere et patientproblem fra en farmaceutisk synsvinkel til andre fagpersoner
  • færdigheder i at kommunikere med og informere patienter og pårørende om, hvorfor og hvordan patienten skal indtage og anvende sin medicin samt redegøre for behandlingsmål   

Ved studieopholdets afslutning skal den studerende kunne:  

  • indgå i teamsamarbejde og tværfaglig dislog med andre sundhedsprofessionelle på apotek og i det øvrige sundhedsvæsen om patientens farmakologiske behandling
  • på baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere patientens farmakologiske behandling  
  • overveje og diskutere erhvervsetiske problemstillinger 
  • informere patienter og pårørende, herunder at redegøre for behandlingsmål og varighed samt de forventede virkninger og bivirkninger ved patientens medicin 
  • følge reglerne for information, samtykke, herunder informationspligten ved behandling med lægemidler og kende reglerne for tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger   
Støtteundervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: oplæg, øvelser, gruppearbejde, studiebesøg og feedback.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:
  • I undervisningen om medicingennemgang vil der være mundtlig feedback fra underviser ved gennemgang af hjemmeopgave
  • I kommunikationsundervisning med øvelser i grupper anvendes peer-feedback og underviser giver feedback på observerede øvelser. De studerende har rig mulighed for undervejs i øvelserne at bede om feedback, når de føler brug for det.
  • I den gruppebaserede læring vil der være feedback i form af peer teaching og peer learning. Dette finder sted, når de arbejder sammen i grupper. Der vil herudover også være feedback i form af underviser evaluering, idet underviser lægger vægt på primært at undervise i de emner, som grupperne har oplevet som svære.
  • I recepttesten som foregår via e-learn vil den studerende få feedback i form af pointgivning.
  • I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
  • I seminarer med erfaringsudveksling fremlægges erfaring i grupper og plenum hvor der anvendes mundtlig peer feedback og underviser feedback.
  • På skrankebloggen skal de studerende poste minimum 2 opslag om erfaringer fra kommunikation i apoteksskranken. De studerende give skriftlig peer feedback på minimum 2 medstuderendes opslag og underviser giver også skriftlig feedback på opslagene.
  • Under praktikophold har de studerende minimum 4 mindre skriftlige opgaver (fx medicingennemgange, kvalitetssikringsopgave) som vejleder på de pågældende praktiksteder godkender og giver mundtlig feedback på.
  • Ved kvalitetsudviklingprojektet fremlægges projektet mundtlig på SDU på seminardag, hvor en anden gruppe studerende fungerende som opponentgruppe, som dels giver skriftlig feedback med brug af rubric (skema med fastlagte kvalitetskriterier) på rapporten og mundtlig feedback ved fremlæggelsen. Ved den mundtlige fremlæggelse får gruppen også feedback fra underviser. Målet er, at gruppen både får kritik på projektet og ideer til den afsluttende fremlæggelse på arbejdsstedet. Vejleder på praktikstedet bedømmer projektet vhj.a. rubric og giver mundtlig feedback til de studerende på projektet.  
Fravær
Studieopholdet er en obligatorisk del af farmaceutuddannelsen og tilfredsstillende fremmøde på samtlige praktiksteder forventes, således de opstillede læringsmål kan opfyldes. Evt. fravær på praktikstedet skal meddeles til vejlederen på stedet. Det er vejlederens ansvar at vurdere, om de studerendes tilstedeværelse har været tilstrækkelig i forhold til at opfylde de opstillede læringsmål, så opholdet kan godkendes. 
Deltagelse i støtteforelæsninger og evalueringsseminarer på SDU er obligatorisk. 

Projektrapport med mundtligt forsvar