Types of teaching:

• Lectures
• On-site training
• Group work

Exam form:

• Combined assessment

After completing the module, the students have acquired knowledge of:

• The main healthcare models and solid understanding of the healthcare system in the country visited.
• Opportunities and challenges, interventions and policies in the Danish and foreign healthcare systems. 
• Collaboration with professionals from different health science Master’s programmes at SDU and gain insight in how students from different study programmes view healthcare systems’ opportunities and challenges. 
• Comparative analysis methodology.
• Cultural understanding for population health.

After completing the module, the students have acquired the skills and competences to:

• Present an understanding of the healthcare system, including main institutions in the foreign country
• Identify and understand cultural differences that can affect healthcare challenges, such as history of the country, cultural traditions etc. 
• Conduct a comparative analysis of a theme or research area pertinent to/ongoing in the local healthcare system of the destination country and relate it to a Danish context.
• Critically reflect on and discuss strengths, weaknesses; challenges and opportunities of the Danish and foreign healthcare systems.
• Discuss the possibility that initiatives in an international healthcare system can inspire development and solutions to challenges in the Danish healthcare system, or vice versa.
• Engage with different academic disciplines, cultures and groups with an awareness of cultural assumptions, including one’s own, and the way these impact on the interpretation of others.
• Information retrieving skills in relation to various sources of information.
• Reflect on the interconnections between various aspects of health care, social and cultural life, global and local forces, individual behaviour and the physical environment.

After completing the module, the students have acquired the skills and competences to:

• Present an understanding of the healthcare system, including main institutions in the foreign country
• Identify and understand cultural differences that can affect healthcare challenges, such as history of the country, cultural traditions etc. 
• Conduct a comparative analysis of a theme or research area pertinent to/ongoing in the local healthcare system of the destination country and relate it to a Danish context.
• Critically reflect on and discuss strengths, weaknesses; challenges and opportunities of the Danish and foreign healthcare systems.
• Discuss the possibility that initiatives in an international healthcare system can inspire development and solutions to challenges in the Danish healthcare system, or vice versa.
• Engage with different academic disciplines, cultures and groups with an awareness of cultural assumptions, including one’s own, and the way these impact on the interpretation of others.
• Information retrieving skills in relation to various sources of information.
• Reflect on the interconnections between various aspects of health care, social and cultural life, global and local forces, individual behaviour and the physical environment.

The students will participate in an introductory lecture prior to the stay abroad. The lecture introduces the students to the importance of cultural understanding, main healthcare models, comparative analysis methodology, how to use literature in academic writing, recommended SDU referencing and how to structure an academic paper. However, the learning process primarily takes place through the specific country programmes during the stay abroad, including daily reflection notes and group discussions during the stay. Similarly, the group presentation at the Global Health seminar and the written assignment also comprise the learning process.

Feedback and supervision

Please note that groups can receive oral or written feedback on the group assignment from the module responsible. It will be possible to book face-to-face supervisor meetings from the beginning of the module. 

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Anvende kemiske metoder til identifikation af organiske forbindelser.
• Anvende spektroskopiske metoder til identifikation af organiske forbindelser.
• Anvende kemiske og søjlekromatografiske separationsteknikker
• Udføre kemiske reaktioner i lille skala.
• Finde referencedata online.
• Anvende gaskromatografi og HPLC.
• Vurdere renhedsgraden af et kemisk stof.

• Introfase (forelæsning) - Antal timer: 1
• Tæningsfase: Antal timer: 49, heraf 49 timer laboratorieøvelser

Aktiviteter i studiefasen:

• Selvstudium af metoder til organisk identifikation
• Selvstudium i anvendelse af elektroniske programmer til litteratursøgning og til behandling af NMR og MS data.
• Selvstændig identifikation af organiske forbindelser på grundlag af opsamlede data.
• Udfærdigelse af rapporter over laboratoriearbejdet og de identificerede organiske forbindelser.

Sammenhæng: 2,5 ugers blokundervisning helt i starten af kandidatuddannelsen. Dette understøttes med korte MCQ for at sikre, at alle læser og lærer udenad kontinuerlig fra dag 1. Mundtlig eksamen til slut tester forståelsen og evne til transfer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

• Dokumentere viden om formuleringsdesign, herunder dennes betydning for lægemiddelstoffets virkning og brugervejledning for udvalgte avancerede lægemiddelformer og drug delivery systemer
• Redegøre for regulatoriske krav indenfor biofarmaceutiske område 

• Have udviklet færdighed til at oparbejde, analysere og sammenligne eksperimentelle data omkring biofarmaceutiske opgavestillinger

• Diskutere lægemiddeltransport på molekylær niveau
• Fortolke betydningen af lægemiddelstoffers fysisk-kemiske egenskaber for stoffernes transport fra administration til virkningssted
• Diskutere aspekter af lægemiddeltransport gennem biologiske barrierer
• Diskutere mekanismer bag lægemiddeltransport samt metoder for at studere disse

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger og eksaminatorietimer. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Underviser-feedback, instruktor-feedback, og peer-feedback (en-til-en eller gruppe). 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer. I overensstemmelse med SDU’s bærende undervisningsprincipper fokuseres der på aktiv og inddragende læring.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her.

• Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau.
• En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger.
• Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring.
• Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme.
• Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. 
• Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. 

Ved fagets afslutning har den studerende: 

• Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau.
• En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger.
• Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring.
• Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme.
• Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. 
• Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. 

Ved fagets afslutning kan den studerende:

• med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt vurdere og diskutere lægemidler i relation til behandling af patienter
• På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere den farmakologiske behandling på individ- og gruppeniveau.
• Indgå i tværfaglig dialog ved farmakologisk behandling af patienter
• Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den farmakologiske behandling ved mere specialiserede sygdomme.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, gruppearbejde, diskussioner, øvelser, selvstudium, selv-test og team-baseret læring.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: [Underviser vælger selv fra eller tilføjer til nedenstående. Underviser-feedback, selv-evaluering, automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer. I overensstemmelse med SDU’s bærende undervisningsprincipper fokuseres der på aktiv og inddragende læring.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her.

• Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau.
• En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger.
• Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring.
• Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme.
• Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. 
• Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. 

Ved fagets afslutning har den studerende: 

• Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau.
• En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger.
• Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring.
• Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme.
• Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. 
• Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. 

Ved fagets afslutning kan den studerende:

• med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt vurdere og diskutere lægemidler i relation til behandling af patienter
• På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere den farmakologiske behandling på individ- og gruppeniveau.
• Indgå i tværfaglig dialog ved farmakologisk behandling af patienter
• Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den farmakologiske behandling ved mere specialiserede sygdomme.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, gruppearbejde, diskussioner, øvelser, selvstudium, selv-test og team-baseret læring.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: [Underviser vælger selv fra eller tilføjer til nedenstående. Underviser-feedback, selv-evaluering, automatisk feedback. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Forelæsningerne/klassetimerne introducerer de studerende til de vigtigste begreber og værktøjer som skal bruges i besvarelsen af den skriftlige opgave. De studerende introduceres til peer-feedback i løbet af kurset. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved faget afslutning skal den studerende have:

• Viden om grundprincipperne i evidensbaseret medicin.
• Viden om sammenhængen mellem en klinisk problemstilling og formulering af relevante spørgsmål.
• Kendskab til Cochrane.
• Kendskab til relevante databaser over lægevidenskabelig forskning.
• Viden om processerne omkring udførelsen af en systematisk litteratursøgning, herunder viden om opstilling og opbygning af en søgestreng, reproducerbarhed, eksklusions- og inklusionskriterier, Covidence.
• Viden om, hvordan evidensbaseret medicin praktiseres i forskellige instanser i sundhedssystemet.
• Viden om, hvad der ligger forud for udarbejdelsen af kliniske behandlingsguidelines.
• Viden om forskellen mellem klinisk og statistisk signifikans.
• Viden om hårde og bløde endepunkter. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Formulere en klinisk problemstilling (ved hjælp af PICO modellen)
• Udføre en relevant og systematisk søgning i relevante databaser over lægevidenskabelig forskning på baggrund af et klinisk problem og finde frem til den bedste evidens. Herunder opstille en relevant søgestreng, opstille relevante inklusions- og eksklusionskriterier, screene og udvælge relevante artikler samt reflektere over søgestrategien og udførelsen af denne.
• Redegøre for de vigtigste komponenter i et Cochrane-review.
• Analysere, diskutere og sammenfatte resultatet af relevante videnskabelige artikler og på den baggrund anbefale en handling på en given problemstilling. 
• Redegøre for forskellen mellem klinisk og statistisk signifikans. 
• Redegøre for hårde og bløde endepunkter. 
• Kommunikere resultatet af ovennævnte analyse præcist både mundtligt og skriftligt.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende være i stand til:

• At beskrive et klinisk problem som kan søges løst gennem en systematisk søgning.
• At analysere, vurdere og diskutere den bedste evidens på området.
• Kort og præcist at kommunikere resultatet af ovenstående søgning.
• At reflektere over arbejdsprocesserne for ovenstående.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger/klassetimer, artikelgennemgange og gruppearbejde. Der er lagt op til aktiv inddragelse af de studerende. Der vil være afsat timer til, at de studerende kan arbejde med deres skriftlige opgave og peer-feedback vil være inkorporeret som en del af arbejdet med opgaven. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Forelæsningerne/klassetimerne introducerer de studerende til de vigtigste begreber og værktøjer som skal bruges i besvarelsen af den skriftlige opgave. De studerende introduceres til peer-feedback i løbet af kurset. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved faget afslutning skal den studerende have:

• Viden om grundprincipperne i evidensbaseret medicin.
• Viden om sammenhængen mellem en klinisk problemstilling og formulering af relevante spørgsmål.
• Kendskab til Cochrane.
• Kendskab til relevante databaser over lægevidenskabelig forskning.
• Viden om processerne omkring udførelsen af en systematisk litteratursøgning, herunder viden om opstilling og opbygning af en søgestreng, reproducerbarhed, eksklusions- og inklusionskriterier, Covidence.
• Viden om, hvordan evidensbaseret medicin praktiseres i forskellige instanser i sundhedssystemet.
• Viden om, hvad der ligger forud for udarbejdelsen af kliniske behandlingsguidelines.
• Viden om forskellen mellem klinisk og statistisk signifikans.
• Viden om hårde og bløde endepunkter. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Formulere en klinisk problemstilling (ved hjælp af PICO modellen)
• Udføre en relevant og systematisk søgning i relevante databaser over lægevidenskabelig forskning på baggrund af et klinisk problem og finde frem til den bedste evidens. Herunder opstille en relevant søgestreng, opstille relevante inklusions- og eksklusionskriterier, screene og udvælge relevante artikler samt reflektere over søgestrategien og udførelsen af denne.
• Redegøre for de vigtigste komponenter i et Cochrane-review.
• Analysere, diskutere og sammenfatte resultatet af relevante videnskabelige artikler og på den baggrund anbefale en handling på en given problemstilling. 
• Redegøre for forskellen mellem klinisk og statistisk signifikans. 
• Redegøre for hårde og bløde endepunkter. 
• Kommunikere resultatet af ovennævnte analyse præcist både mundtligt og skriftligt.
  

Ved fagets afslutning skal den studerende være i stand til:

• At beskrive et klinisk problem som kan søges løst gennem en systematisk søgning.
• At analysere, vurdere og diskutere den bedste evidens på området.
• Kort og præcist at kommunikere resultatet af ovenstående søgning.
• At reflektere over arbejdsprocesserne for ovenstående.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger/klassetimer, artikelgennemgange og gruppearbejde. Der er lagt op til aktiv inddragelse af de studerende. Der vil være afsat timer til, at de studerende kan arbejde med deres skriftlige opgave og peer-feedback vil være inkorporeret som en del af arbejdet med opgaven. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Arbejdsformen med kritisk at kunne evaluere en artikel, samt at kunne identificere kernebegreber indenfor de øvrige emner, tilsvarer den arbejdsform som undervisningen har fulgt og den arbejdsopgave som kompetencerne opnået via faget skal bruges til efter endt uddannelse.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her.

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

• Besidde en indgående viden om principperne bag det randomiserede kliniske forsøg og bag meta-analyser
• Besidde en indgående viden om principperne bag observationelle studier af lægemiddeleffekter, primært case-kontrol studier og kohortestudier
• Besidde en indgående viden om principperne bag indrapportering af mistænkte lægemiddelbivirkninger
• Kunne redegøre for trinene i et evidenshierarki
• Have kendskab til principperne bag overvågning af lægemiddelanvendelse
• Have kendskab til relevante datakilder, videnskabelige fora og organisationer

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig til resultaterne af statistiske analyser
• Udføre basale statistiske analyser
• Afgøre hvilke eller hvilken analyse der er relevant under givne omstændigheder

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Være i stand til selvstændigt at læse og fortolke den videnskabelige litteratur vedrørende klinisk intervention med lægemidler
• Anvende medicinsk informationsteknologi til at søge og formidle viden
• Identificere best evidence svarende til en konkret terapeutisk problemstilling og at formidle resultatet

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, øvelser på klassen og øvelser hjemme.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

1. To avoid long theoretical lectures, little exercises fixing important concepts are woven through the lectures. Students are encouraged to discuss their answers and common mistakes are discussed.
2. A set of exercises with answers is made available on Blackboard. Students are encouraged to make these exercises and ask anything they may not understand. It is indicated regularly which exercises should be understood at that point, so that students can track their progress through the material.
3. A mock exam – in the same format as the final exam – is taken before the final review lecture.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Arbejdsformen med kritisk at kunne evaluere en artikel, samt at kunne identificere kernebegreber indenfor de øvrige emner, tilsvarer den arbejdsform som undervisningen har fulgt og den arbejdsopgave som kompetencerne opnået via faget skal bruges til efter endt uddannelse.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her.

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

• Besidde en indgående viden om principperne bag det randomiserede kliniske forsøg og bag meta-analyser
• Besidde en indgående viden om principperne bag observationelle studier af lægemiddeleffekter, primært case-kontrol studier og kohortestudier
• Besidde en indgående viden om principperne bag indrapportering af mistænkte lægemiddelbivirkninger
• Kunne redegøre for trinene i et evidenshierarki
• Have kendskab til principperne bag overvågning af lægemiddelanvendelse
• Have kendskab til relevante datakilder, videnskabelige fora og organisationer

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig til resultaterne af statistiske analyser
• Udføre basale statistiske analyser
• Afgøre hvilke eller hvilken analyse der er relevant under givne omstændigheder

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Være i stand til selvstændigt at læse og fortolke den videnskabelige litteratur vedrørende klinisk intervention med lægemidler
• Anvende medicinsk informationsteknologi til at søge og formidle viden
• Identificere best evidence svarende til en konkret terapeutisk problemstilling og at formidle resultatet

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, øvelser på klassen og øvelser hjemme.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

1. To avoid long theoretical lectures, little exercises fixing important concepts are woven through the lectures. Students are encouraged to discuss their answers and common mistakes are discussed.
2. A set of exercises with answers is made available on Blackboard. Students are encouraged to make these exercises and ask anything they may not understand. It is indicated regularly which exercises should be understood at that point, so that students can track their progress through the material.
3. A mock exam – in the same format as the final exam – is taken before the final review lecture.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Anvende kemiske metoder til identifikation af organiske forbindelser.
• Anvende spektroskopiske metoder til identifikation af organiske forbindelser.
• Anvende kemiske og søjlekromatografiske separationsteknikker
• Udføre kemiske reaktioner i lille skala.
• Finde referencedata online.
• Anvende gaskromatografi og HPLC.
• Vurdere renhedsgraden af et kemisk stof.

• Introfase (forelæsning) - Antal timer: 1
• Tæningsfase: Antal timer: 49, heraf 49 timer laboratorieøvelser

Aktiviteter i studiefasen:

• Selvstudium af metoder til organisk identifikation
• Selvstudium i anvendelse af elektroniske programmer til litteratursøgning og til behandling af NMR og MS data.
• Selvstændig identifikation af organiske forbindelser på grundlag af opsamlede data.
• Udfærdigelse af rapporter over laboratoriearbejdet og de identificerede organiske forbindelser.

Sammenhæng: 2,5 ugers blokundervisning helt i starten af kandidatuddannelsen. Dette understøttes med korte MCQ for at sikre, at alle læser og lærer udenad kontinuerlig fra dag 1. Mundtlig eksamen til slut tester forståelsen og evne til transfer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

• Dokumentere viden om formuleringsdesign, herunder dennes betydning for lægemiddelstoffets virkning og brugervejledning for udvalgte avancerede lægemiddelformer og drug delivery systemer
• Redegøre for regulatoriske krav indenfor biofarmaceutiske område 

• Have udviklet færdighed til at oparbejde, analysere og sammenligne eksperimentelle data omkring biofarmaceutiske opgavestillinger

• Diskutere lægemiddeltransport på molekylær niveau
• Fortolke betydningen af lægemiddelstoffers fysisk-kemiske egenskaber for stoffernes transport fra administration til virkningssted
• Diskutere aspekter af lægemiddeltransport gennem biologiske barrierer
• Diskutere mekanismer bag lægemiddeltransport samt metoder for at studere disse

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger og eksaminatorietimer. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Underviser-feedback, instruktor-feedback, og peer-feedback (en-til-en eller gruppe). 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til: 

• at anvende relevante fysisk-kemiske begreber og principper til lægemiddelformulering
• at redegøre for relevante biofarmaceutiske og terapeutiske spørgsmål i sammenhæng med lægemiddelformulering
• at bruge relevante databaser til søgning af videnskabelig litteratur og faginformationer
• at diskutere markedsførte avancerede lægemidler og avancerede formuleringsprincipper i lægemiddeludvikling
• at analysere og diskutere eksperimentelle resultater
• at præsentere teoretiske sammenhænge og eksperimentelle resultater både mundtligt og skriftligt

• Introfase (forelæsninger) - Antal timer 4 timer forelæsninger
• trainingsfase - Antal timer 42, heraf 24 timer eksaminatorie og 18 timer laboratorie
  

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• At definere hvornår et lægemiddelstof interagerer med en transportør
• At beregne flux værdier, IC₅₀ værdier, K_m og V_max værdier for passivt og aktivt transporterede lægemiddelstoffer
• At beskrive transportørers rolle i ADME og farmakokinetik
• At fortolke og diskutere eksperimentelle data indenfor transport og transportør kinetik
• At forudsige, simulere og diskutere hvornår lægemiddelstof-transportør interaktioner resulterer i drug-drug interaktioner eller dosisafhængig akkumulering eller absorption
• At reflektere over og diskutere betydningen af at lægemiddelstoffer er substrater eller inhibitorer af transportører og enzymer i relation til drug delivery og ADMET egenskaber
• At foreslå strategier til at optimere ADMET egenskaber baseret på viden omkring lægemiddelstofinteraktion med transportører og/eller enzymer.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

• Introfase / Intro phase 22 timer 
• Træningsfase: 26 timer, heraf: Eksaminatorier 6 timer og Laboratorieøvelser 20 timer

Aktiviteter i studiefasen:

• Fordybelse i materiale fra lærebøger og videnskabelig litteratur
• Beregning og præsentation af data og resultater opnået under laboratoriearbejdet
• Kritisk evaluering af eksperimentelle data
• Udarbejdelse af videnskabelige rapporter baseret på egne data

I gennemsnit ca.5 timer pr. uge, i alt 82

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til: 

• at anvende relevante fysisk-kemiske begreber og principper til lægemiddelformulering
• at redegøre for relevante biofarmaceutiske og terapeutiske spørgsmål i sammenhæng med lægemiddelformulering
• at bruge relevante databaser til søgning af videnskabelig litteratur og faginformationer
• at diskutere markedsførte avancerede lægemidler og avancerede formuleringsprincipper i lægemiddeludvikling
• at analysere og diskutere eksperimentelle resultater
• at præsentere teoretiske sammenhænge og eksperimentelle resultater både mundtligt og skriftligt

• Introfase (forelæsninger) - Antal timer 4 timer forelæsninger
• trainingsfase - Antal timer 42, heraf 24 timer eksaminatorie og 18 timer laboratorie
  

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Identificere og redegøre for relevant reglement
• Definere kvalitetskrav
• Adskille kvalitetssystem gældende for aseptisk produktion fra kvalitetssystem gældende for terminalsteriliserede produkter
• Anvende erfaringer fra arbejdet i renrummene til forbedring af standardiserede arbejdsanvisninger
• Analysere centrale procestrin iht. svagheder og forbedringspotentiale
• Argumentere for valgt opsætning af kvalitetssystemet
• Overføre det oparbejdede kvalitetssystem (sterile lægemidler produktion) på anden type GMP produktion
• Reflektere over real-life eksempler på svigt af kvalitetssystemet som dokumenteret i offentliggjorte myndighedstiltag over for farmaceutiske virksomheder.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

Kurset baseres på en iterativ tilgang, baseret på vekselvirkning mellem underviser-input, individuel læsning, gruppediskussioner, praktisk lab-erfaring, skrivning, implementering, forbedring af SOP og deres gradvise implementering i et kvalitetssystem (problembaseret læring).

En del af træningsfasen er projektarbejde - individuelt eller i grupper - med vejledning, hvor vejledningstiderne ikke kan skemalægges inden kursusstart.

Aktiviteter i studiefasen:

• Individuelle selv-undersøgelser: læsning af lovgivningsmæssige dokumenter, fx ICH guidelines, som forberedelse til at skrive SOP'er
• I grupper indsamling og vurdering af erfaringer fra lab-arbejde
• I grupper diskutere SOP'er: Feedback-cyklusser til gennemførelse af lab-erfaringer
• Forberede input til tutorial: færdiggørelse af standardforskrifter og implementering inden for fælles kvalitetssystem
• Individuel kritisk selvevaluering af læringsudbytte og forberedelse til mundtlig eksamen

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Beskrive de biokemiske veje som fører til bioaktivering af udvalgte kemikalier.
• Forudsige den metabolske skæbne af stoffer ud fra deres kemiske struktur.
• Beskrive de molekylære mekanismer bag udvalgte kemikaliers skadevirkning på membraner, enzymer og DNA.
• Diskutere betydning og tidsmæssig forekomst af toksiske fænomener i cellen.
• Diskutere effekter på organniveau med udgangspunkt i molekylære hændelser.
• Beskrive organismens forsvarssystemer mod oxidativt stress, metaller og lipofile kemikalier.
• Diskutere samspillet mellem forskellige forsvarssystemer og konsekvenserne af undertrykkelsen af delsystemer. 
• Give en mundtlig fremstilling af et toksikologisk emne efter selvstændigt studie af originallitteratur

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Beskrive de biokemiske veje som fører til bioaktivering af udvalgte kemikalier.
• Forudsige den metabolske skæbne af stoffer ud fra deres kemiske struktur.
• Beskrive de molekylære mekanismer bag udvalgte kemikaliers skadevirkning på membraner, enzymer og DNA.
• Diskutere betydning og tidsmæssig forekomst af toksiske fænomener i cellen.
• Diskutere effekter på organniveau med udgangspunkt i molekylære hændelser.
• Beskrive organismens forsvarssystemer mod oxidativt stress, metaller og lipofile kemikalier.
• Diskutere samspillet mellem forskellige forsvarssystemer og konsekvenserne af undertrykkelsen af delsystemer. 
• Give en mundtlig fremstilling af et toksikologisk emne efter selvstændigt studie af originallitteratur

For at opnå kursets læringsmål forventes den studerende at kunne demonstrere evnen til at:

• genkende naturlige og modificerede nukleinsyrer, deres sekundære strukturer og mulige anvendelser inden for nanoteknologi og genterapi
• forstå sammenhængen mellem proteinstruktur og funktion
• syntetisere peptider og undersøge dem som substrater for biomedicinsk vigtige enzymer
• lære at immobilisere enzymer i faste partikler for at opnå bedre anvendelser
• få praktisk erfaring med at indkapsle enzymer i alginatgel så de kan genbruges
• lære om strukturen og de fysisk-kemiske egenskaber for amfifiler og deres self-assembly i lipid-tolagsmembraner
• designe amfifile syntetiske biopolymerer, der kan indlejres i lipidmembraner
• forberede syntetiske lipidmembrananopartikler - liposomer - og funktionalisere dem med amfifilisk syntetisk DNA eller peptider
• udføre fastfase-DNA og peptidsyntese 

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen, dvs. intro-, trænings- og studiefasen.

• Introfase: 15 timer 
• Træningsfase: 35 timer, heraf eksaminatorier: 14 timer og laboratorieøvelser: 21 timer

Aktiviteter i studiefasen:

• Løsning af opgaver for at diskutere disse i øvelsestimerne.
  
• Løsning af projektopgaverne
• Selvstudie af forskellige dele af kursusmaterialet.
• Refleksion over intro- og træningsfaserne. 

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• At definere hvornår et lægemiddelstof interagerer med en transportør
• At beregne flux værdier, IC₅₀ værdier, K_m og V_max værdier for passivt og aktivt transporterede lægemiddelstoffer
• At beskrive transportørers rolle i ADME og farmakokinetik
• At fortolke og diskutere eksperimentelle data indenfor transport og transportør kinetik
• At forudsige, simulere og diskutere hvornår lægemiddelstof-transportør interaktioner resulterer i drug-drug interaktioner eller dosisafhængig akkumulering eller absorption
• At reflektere over og diskutere betydningen af at lægemiddelstoffer er substrater eller inhibitorer af transportører og enzymer i relation til drug delivery og ADMET egenskaber
• At foreslå strategier til at optimere ADMET egenskaber baseret på viden omkring lægemiddelstofinteraktion med transportører og/eller enzymer.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

• Introfase / Intro phase 22 timer 
• Træningsfase: 26 timer, heraf: Eksaminatorier 6 timer og Laboratorieøvelser 20 timer

Aktiviteter i studiefasen:

• Fordybelse i materiale fra lærebøger og videnskabelig litteratur
• Beregning og præsentation af data og resultater opnået under laboratoriearbejdet
• Kritisk evaluering af eksperimentelle data
• Udarbejdelse af videnskabelige rapporter baseret på egne data

I gennemsnit ca.5 timer pr. uge, i alt 82

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Identificere og redegøre for relevant reglement
• Definere kvalitetskrav
• Adskille kvalitetssystem gældende for aseptisk produktion fra kvalitetssystem gældende for terminalsteriliserede produkter
• Anvende erfaringer fra arbejdet i renrummene til forbedring af standardiserede arbejdsanvisninger
• Analysere centrale procestrin iht. svagheder og forbedringspotentiale
• Argumentere for valgt opsætning af kvalitetssystemet
• Overføre det oparbejdede kvalitetssystem (sterile lægemidler produktion) på anden type GMP produktion
• Reflektere over real-life eksempler på svigt af kvalitetssystemet som dokumenteret i offentliggjorte myndighedstiltag over for farmaceutiske virksomheder.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

Kurset baseres på en iterativ tilgang, baseret på vekselvirkning mellem underviser-input, individuel læsning, gruppediskussioner, praktisk lab-erfaring, skrivning, implementering, forbedring af SOP og deres gradvise implementering i et kvalitetssystem (problembaseret læring).

En del af træningsfasen er projektarbejde - individuelt eller i grupper - med vejledning, hvor vejledningstiderne ikke kan skemalægges inden kursusstart.

Aktiviteter i studiefasen:

• Individuelle selv-undersøgelser: læsning af lovgivningsmæssige dokumenter, fx ICH guidelines, som forberedelse til at skrive SOP'er
• I grupper indsamling og vurdering af erfaringer fra lab-arbejde
• I grupper diskutere SOP'er: Feedback-cyklusser til gennemførelse af lab-erfaringer
• Forberede input til tutorial: færdiggørelse af standardforskrifter og implementering inden for fælles kvalitetssystem
• Individuel kritisk selvevaluering af læringsudbytte og forberedelse til mundtlig eksamen

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Strukturere et mundtligt oplæg som en fortælling, der begejstrer og engagerer tilhøreren
• Formidle forskningsbaseret viden for kollegaer og offentligheden på en engagerende facon og med størst mulig faglighed. 
• Formidle i forskellige situationer og rum, såvel live som online
• Redegøre for betydningen af kropssprog, stemmeføring, rum og tekniske hjælpemidler i en mundtlig formidlingssituation.
• Blive bedre til at håndtere nervøsitet i mødet med større forsamlinger, såvel live som online

Undervisningen har fokus på den enkeltes udvikling indenfor mundtlig formidling. Der vil blive præsenteret en række indgangsvinkler og teorier, men der er ikke tale om et fast pensum, som man så bliver testet i, til eksamen.
Undervisningen veksler mellem teori, præsenteret af underviseren – praksisøvelser – og endelig forberedte oplæg fra de studerende, som de så får respons på. Læringen sker både, når den studerende holder sine egne oplæg, samt når de giver respons på hinandens oplæg.

Det er vigtigt at pointere, at de studerende kommer ud med vidt forskellige resultater, der gør dem i stand til, hver især, at formidle bedst muligt inden for mundtlig formidling.

Aktiviteter i studiefasen:

• Forberedelse af oplæg.
• Konstruktiv kritik af egne og andres oplæg.
• Mundtlig formidling i forskellige rum og situationer, såvel live som online.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Strukturere et mundtligt oplæg som en fortælling, der begejstrer og engagerer tilhøreren
• Formidle forskningsbaseret viden for kollegaer og offentligheden på en engagerende facon og med størst mulig faglighed. 
• Formidle i forskellige situationer og rum, såvel live som online
• Redegøre for betydningen af kropssprog, stemmeføring, rum og tekniske hjælpemidler i en mundtlig formidlingssituation.
• Blive bedre til at håndtere nervøsitet i mødet med større forsamlinger, såvel live som online

Undervisningen har fokus på den enkeltes udvikling indenfor mundtlig formidling. Der vil blive præsenteret en række indgangsvinkler og teorier, men der er ikke tale om et fast pensum, som man så bliver testet i, til eksamen.
Undervisningen veksler mellem teori, præsenteret af underviseren – praksisøvelser – og endelig forberedte oplæg fra de studerende, som de så får respons på. Læringen sker både, når den studerende holder sine egne oplæg, samt når de giver respons på hinandens oplæg.

Det er vigtigt at pointere, at de studerende kommer ud med vidt forskellige resultater, der gør dem i stand til, hver især, at formidle bedst muligt inden for mundtlig formidling.

Aktiviteter i studiefasen:

• Forberedelse af oplæg.
• Konstruktiv kritik af egne og andres oplæg.
• Mundtlig formidling i forskellige rum og situationer, såvel live som online.

Sammenhæng: Den studerende dokumenterer sin evne til at udføre et mindre forskningsprojekt inden for et specifikt, selvvalgt farmaceutisk emne. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved afslutning skal den studerende have:

• Viden om og forståelse for videnskabelige teorier, metoder og aktuelle forskningsemner, og om disses anvendelse i diskussionen af farmaceutiske problemstillinger.
• Viden om og forståelse for hvordan en videnskabelig problemstilling skal formuleres og udføres. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

• Foretage søgninger med hjælp af søgeord i videnskabelige litteraturdatabaser efter artikler, der indeholder resultater til støtte for den studerendes forskningsprojekt
• Vurdere den relevante videnskabelige litteratur
• Udføre laboratorie-eksperimenter, teoretisk modellering, interviewundersøgelse, indsamling af data og/eller litteraturstudier der er nødvendig til løsning af problemstillingen
• Analysere data der er relevant for at løse problemstillingen. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

• Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, og til at håndtere udviklingsorienterede situationer
• Definere en videnskabelig problemstilling med støtte af en vejleder
• Evaluere resultaterne i forhold til tidligere forskningsresultater der fremgår af den videnskabelige litteratur. 

Den individuelle studieaktivitet er projektarbejde, som udføres selvstændigt under vejledning. Specifikke arbejdsformer er individuelt fra projekt til projekt.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Have overblik over den gældende lovgivning for GMP
• Forstå, hvordan lovgivningen kan fortolkes og implementeres 

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen. Disse undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

• Introfase (forelæsning) - Antal timer: 30
  
• træningsfase: Antal timer: 30 heraf 25 timer eksaminatorier og 5 timer ekskursion

Intro- og træningsfasen vil flyde sammen i en vekslen af teoretisk gennemgang, tjekopgaver og cases. Desuden er der elementer af online undervisning i form af webinarer, online dialoger og skriftlige samarbejdsopgaver.

Aktiviteter i studiefasen: 

• Læse relevant litteratur i form af lovgivning og guidelines
• Forberede skriftlige opgaver
• Gennemføre e-læringer

Ved afslutning skal den studerende have:

• Viden om og forståelse for videnskabelige teorier, metoder og aktuelle forskningsemner, og om disses anvendelse i diskussionen af farmaceutiske problemstillinger.
• Viden om og forståelse for hvordan en videnskabelig problemstilling skal formuleres og udføres. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

• Foretage søgninger med hjælp af søgeord i videnskabelige litteraturdatabaser efter artikler, der indeholder resultater til støtte for den studerendes forskningsprojekt
• Vurdere den relevante videnskabelige litteratur
• Udføre laboratorie-eksperimenter, teoretisk modellering, interviewundersøgelse, indsamling af data og/eller litteraturstudier der er nødvendig til løsning af problemstillingen
• Analysere data der er relevant for at løse problemstillingen. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

• Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, og til at håndtere udviklingsorienterede situationer
• Definere en videnskabelig problemstilling med støtte af en vejleder
• Evaluere resultaterne i forhold til tidligere forskningsresultater der fremgår af den videnskabelige litteratur. 

Ved afslutning skal den studerende have: 

• Viden om og forståelse for videnskabelige teorier, metoder og aktuelle forskningsemner, og om disses anvendelse i diskussionen af farmaceutiske problemstillinger.
• Viden om og forståelse for hvordan en videnskabelig problemstilling skal formuleres og udføres. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

• Foretage søgninger med hjælp af søgeord i videnskabelige litteraturdatabaser efter artikler, der indeholder resultater til støtte for den studerendes forskningsprojekt
• Vurdere den relevante videnskabelige litteratur
• Udføre laboratorie-eksperimenter, teoretisk modellering, interviewundersøgelse, indsamling af data og/eller litteraturstudier der er nødvendig til løsning af problemstillingen
• Analysere data der er relevant for at løse problemstillingen. 

Ved afslutning skal den studerende kunne: 

• Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, og til at håndtere udviklingsorienterede situationer
• Definere en videnskabelig problemstilling med støtte af en vejleder
• Evaluere resultaterne i forhold til tidligere forskningsresultater der fremgår af den videnskabelige litteratur. 

• Introfase (forelæsning) - Antal timer: 30
  
• Træningsfase: Antal timer: 14
  

Undervisningen foregår som forelæsninger hvor det bruges en blanding af slides og tavle og hvor det er indlagt spørgsmål og opgaver med jævne mellemrum. Det arbejdes med opgaver hjemme som præsenteres af de studerende i eksaminatorietimerne. Mod slutningen af kurset lægges det vægt på retrosyntese og desing af synteseruter hvor det gennemgåede materialet bruges.

 Aktiviteter i studiefasen: selvstudie af lærebog og forelæsningsnoter og arbejde med opgaver som skal præsenteres i eksaminatorietimer

Sammenhæng:

Forelæsningerne har til hensigt at præsentere den studerende for den nødvendige basisviden og redskaber.

Øvelserne og gruppearbejdet giver den studerende mulighed for at afprøve de præsenterede redskaber og diskutere deres relevans og kvalitet.  

Eksamen tester den studerendes evne til at identificere, vurdere og diskutere resultatet, relevansen og kvaliteten af sundhedsøkonomiske evalueringer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• redegøre for hvilke evalueringstyper, der bør anvendes ved en økonomisk evaluering af et konkret lægemiddel, herunder redegøre for hvilke omkostninger og effekter, som bør indgå i evalueringen, og hvorledes disse måles

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• anvende principperne om den inkrementelle cost-effectiveness-ratio til at identificere omkostningseffektive lægemidler og være i stand til at diskutere styrker og svagheder ved brug af den inkrementelle cost-effectiveness-ratio i en sådan sammenhæng
• vurdere indholdet af udførte økonomiske evalueringer, der foreligger som artikel, rapport eller lignende

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• diskutere økonomiske evalueringers anvendelse i beslutningssammenhænge og i prioriteringsovervejelser, fx i behandling af ansøgninger om offentlig tilskud til lægemidler

Sammenhæng:

Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer.

Eksamen tester om den studerende har opnået grundig viden om rationel farmakoterapi hos patienter i særlig risikogrupper. Eksamen tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk at identificere lægemiddelrelaterede problemstillinger hos disse patientgrupper og prioritere vigtigheden af problemerne.

Eksamen tester den studerende evner til at indgå i en dialog med andre sundhedsprofessioner om patientens lægemiddelbehandling.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Demonstrere grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved den geriatriske patient, patienten i akutmodtagelse, den psykiatriske patient, misbrugs- forgiftnings- og intensivpatienten, ved øjensygdomme og dermatologiske sygdomme, herunder kendskab til præparatvalg, dosering, terapistyring og patientinformation
• Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for sygdomme vedrørende disse patientgrupper og for valget af den farmakologiske behandling
• Demonstrere en grundig og opdateret viden om håndtering af bivirkninger og om farmakokinetiske og farmakodynamiske forhold ved lever- og nyresyge
• Demonstrere en grundig opdateret viden om naturlægemidler og kosttilskud, herunder farmakologi, evidensgrundlag og regulatoriske forhold
• Demonstrere viden om særlige værktøjer til identifikation og evaluering af lægemiddelrelaterede problemer 
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Identificere problemstillinger ved farmakologisk behandling af særlige patientgrupper 
• Foretage en systematisk medicingennemgang af patienter indenfor disse patientgruppe herunder prioritere vigtigheden af identificerede lægemiddelrelaterede problemer. 
  

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

• Med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemiddelbehandling af patientgrupper med særlig høj risiko for komplikationer
• På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere den farmakologisk behandling indenfor disse patientgrupper på individ- og gruppeniveau
• Kunne indgå tværfaglig dialog og teamsamarbejde med andre sundhedsprofessionelle om patientens farmakologiske behandling
• Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den rationel farmakoterapi ved mere komplekse problemstillinger/ specialiserede sygdomme   
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, øvelser, gruppearbejde og selvstudier. 

Følgende feedback kan forekomme på faget: 

• På hver undervisningsblok fremlægger en gruppe af studerende et emne eller case, fastlagt af underviser, hvor underviser efterfølgende giver mundtlig feedback.
• I opgavetimer arbejdes typisk med cases i grupper, som efterfølgende diskuteres og gives feedback på af underviser i plenum.
• I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
• I undervisning om effektiv formidling er indlagt rollespil med peer-feedback.
• I blokken med eksamensforberedelse får de studerende rubric-baseret peer feedback på skriftlig besvarelse af eksamensspørgsmål. Besvarelsen har de studerende forberedt inden undervisningen. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.

Sammenhæng:

Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer.

Eksamen tester om den studerende har opnået grundig viden om rationel farmakoterapi hos patienter i særlig risikogrupper. Eksamen tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk at identificere lægemiddelrelaterede problemstillinger hos disse patientgrupper og prioritere vigtigheden af problemerne.

Eksamen tester den studerende evner til at indgå i en dialog med andre sundhedsprofessioner om patientens lægemiddelbehandling.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Demonstrere grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved den geriatriske patient, patienten i akutmodtagelse, den psykiatriske patient, misbrugs- forgiftnings- og intensivpatienten, ved øjensygdomme og dermatologiske sygdomme, herunder kendskab til præparatvalg, dosering, terapistyring og patientinformation
• Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for sygdomme vedrørende disse patientgrupper og for valget af den farmakologiske behandling
• Demonstrere en grundig og opdateret viden om håndtering af bivirkninger og om farmakokinetiske og farmakodynamiske forhold ved lever- og nyresyge
• Demonstrere en grundig opdateret viden om naturlægemidler og kosttilskud, herunder farmakologi, evidensgrundlag og regulatoriske forhold
• Demonstrere viden om særlige værktøjer til identifikation og evaluering af lægemiddelrelaterede problemer 
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Identificere problemstillinger ved farmakologisk behandling af særlige patientgrupper 
• Foretage en systematisk medicingennemgang af patienter indenfor disse patientgruppe herunder prioritere vigtigheden af identificerede lægemiddelrelaterede problemer. 
  

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

• Med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemiddelbehandling af patientgrupper med særlig høj risiko for komplikationer
• På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere den farmakologisk behandling indenfor disse patientgrupper på individ- og gruppeniveau
• Kunne indgå tværfaglig dialog og teamsamarbejde med andre sundhedsprofessionelle om patientens farmakologiske behandling
• Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den rationel farmakoterapi ved mere komplekse problemstillinger/ specialiserede sygdomme   
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, øvelser, gruppearbejde og selvstudier. 

Følgende feedback kan forekomme på faget: 

• På hver undervisningsblok fremlægger en gruppe af studerende et emne eller case, fastlagt af underviser, hvor underviser efterfølgende giver mundtlig feedback.
• I opgavetimer arbejdes typisk med cases i grupper, som efterfølgende diskuteres og gives feedback på af underviser i plenum.
• I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
• I undervisning om effektiv formidling er indlagt rollespil med peer-feedback.
• I blokken med eksamensforberedelse får de studerende rubric-baseret peer feedback på skriftlig besvarelse af eksamensspørgsmål. Besvarelsen har de studerende forberedt inden undervisningen. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.

Sammenhæng:

Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer.

Eksamen tester om den studerende har opnået grundig viden om rationel farmakoterapi hos patienter i særlig risikogrupper. Eksamen tester om den studerende har opnået færdigheder i systematisk og kritisk at identificere lægemiddelrelaterede problemstillinger hos disse patientgrupper og prioritere vigtigheden af problemerne.

Eksamen tester den studerende evner til at indgå i en dialog med andre sundhedsprofessioner om patientens lægemiddelbehandling.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Demonstrere grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved den geriatriske patient, patienten i akutmodtagelse, den psykiatriske patient, misbrugs- forgiftnings- og intensivpatienten, ved øjensygdomme og dermatologiske sygdomme, herunder kendskab til præparatvalg, dosering, terapistyring og patientinformation
• Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for sygdomme vedrørende disse patientgrupper og for valget af den farmakologiske behandling
• Demonstrere en grundig og opdateret viden om håndtering af bivirkninger og om farmakokinetiske og farmakodynamiske forhold ved lever- og nyresyge
• Demonstrere en grundig opdateret viden om naturlægemidler og kosttilskud, herunder farmakologi, evidensgrundlag og regulatoriske forhold
• Demonstrere viden om særlige værktøjer til identifikation og evaluering af lægemiddelrelaterede problemer 
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Identificere problemstillinger ved farmakologisk behandling af særlige patientgrupper 
• Foretage en systematisk medicingennemgang af patienter indenfor disse patientgruppe herunder prioritere vigtigheden af identificerede lægemiddelrelaterede problemer. 
  

Ved fagets afslutning skal den studerende: 

• Med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemiddelbehandling af patientgrupper med særlig høj risiko for komplikationer
• På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt vurdere den farmakologisk behandling indenfor disse patientgrupper på individ- og gruppeniveau
• Kunne indgå tværfaglig dialog og teamsamarbejde med andre sundhedsprofessionelle om patientens farmakologiske behandling
• Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den rationel farmakoterapi ved mere komplekse problemstillinger/ specialiserede sygdomme   
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, øvelser, gruppearbejde og selvstudier. 

Følgende feedback kan forekomme på faget: 

• På hver undervisningsblok fremlægger en gruppe af studerende et emne eller case, fastlagt af underviser, hvor underviser efterfølgende giver mundtlig feedback.
• I opgavetimer arbejdes typisk med cases i grupper, som efterfølgende diskuteres og gives feedback på af underviser i plenum.
• I mange af forelæsningerne er der indlagt online-opgaver i quizformat hvor feedback dels sker online og som mundtlig respons fra underviser på resultatet af quizzen.
• I undervisning om effektiv formidling er indlagt rollespil med peer-feedback.
• I blokken med eksamensforberedelse får de studerende rubric-baseret peer feedback på skriftlig besvarelse af eksamensspørgsmål. Besvarelsen har de studerende forberedt inden undervisningen. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• håndtere forsøgsdyr sikker og korrekt
• anvende anæstesi i forsøgsdyr
• gennemføre indgreb i forsøgsdyr
• anvende forsøgsdyr i biomedicinsk forskning
• arbejde med forsøgsdyr jf. lovgivning og etiske retningslinjer

 På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

• Introfase 20 timer
• Træningsfase 26 timer heraf: Eksaminatorier 12 timer, laboratorieøvelser 14 timer

Undervisningen er baseret på EU’s vejledende dokument ”Uddannelsesramme”, som beskriver de nødvendige forudsætninger for at opnå kvalifikation til at medvirke i dyreforsøg (http://ec.europa.eu/environment/chemicals/lab_animals/pdf/guidance/education_training/da.pdf ).

Studiefaseaktiviteter: 
Under introfasen forventes at den studerende gennemgår materialet på e-learn, og udfører selv-tests i alle moduler.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Diskutere og anvende moderne syntesemetoder
• Diskutere og anvende oprensningsmetoder
• Diskutere og anvende vigtige karakteriseringsmetoder i syntetisk kemi
• Bruge laboratoriejournaler og lave sikkerhedsvurderinger for multi-trin synteser

• Introfase (forelæsning) - Antal timer: 2
  
• Træningsfase: Antal timer: 46
  

Aktiviteter i studiefasen:

• Praktisk anvendelse og implementering af moderne syntesemetoder til multitrin synteseprojekter
• Litteratursøgning (Scifinder/reaxys), sikkerhedsvurdering af synteseprojekter
• Dokumentation af synteseprojekter

Sammenhæng:

Prøveformen viser at de studerende kan gennemskue sammenhængen i lægemiddeludvikling og giver indsigt i hvordan projekter udføres i industrien. Desuden tester den deres evne til at sætte sig ind i et kompliceret emne og formidle det til deres medstuderende.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Demonstrere viden om og forståelse af de overordnede principper for og kompleksiteten i udviklingsprocessen for et nyt lægemiddel og de administrative rammer for markedsføringstilladelse
• Beskrive den administrative procedure for udstedelse af markedsføringstilladelse
• Demonstrere kendskab til regulatoriske guidelines for kliniske forsøg rettet mod markedsføringstilladelse
• Demonstrere kendskab til det juridiske grundlag for regulering af lægemiddelforsøg og markedsføring
• Beskrive regler for lægemiddelreklame og udleveringsbestemmelser
• Demonstrere kendskab til GCP og GLP regler
• Demonstrere indsigt i forhold vedrørende lægemiddelinformation

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Beskrive de enkelte faser og discipliner, som indgår i udviklingen af et lægemiddel, primært inden for forskning, præklinisk udvikling, klinisk udvikling og markedsføringstilladelser.
• Underinddele den kliniske udvikling i faserne 1-4
• Kort beskrive indholdet og forskellen på de enkelte kliniske faser

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Indgå i det administrative arbejde ved planlægning og gennemførelse af ansøgning markedsføringstilladelse for et lægemiddel.
• Have erfaring med at præsentere komplekse biomedicinske cases for peers.
• Have præsentationstekniske kompetencer til at forberede mundtlige præsentationer af komplekse biomedicinske cases. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger og cases.

Følgende feedback forekommer på faget: Forberedelse til case præsentation: Der laves øvelser i collaborative learning, som feedback gives af både underviser og medstuderende. 

Præsentation af cases holdes for medstuderende og underviser og der gives feedback både fra medstuderende (opponentgruppe) og fra underviseren. 

Under hensyntagen til eksamensformen og det konkrete studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i studieordningens nævnte generelle kompetencemål.

Sammenhæng:

Prøveformen viser at de studerende kan gennemskue sammenhængen i lægemiddeludvikling og giver indsigt i hvordan projekter udføres i industrien. Desuden tester den deres evne til at sætte sig ind i et kompliceret emne og formidle det til deres medstuderende.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Demonstrere viden om og forståelse af de overordnede principper for og kompleksiteten i udviklingsprocessen for et nyt lægemiddel og de administrative rammer for markedsføringstilladelse
• Beskrive den administrative procedure for udstedelse af markedsføringstilladelse
• Demonstrere kendskab til regulatoriske guidelines for kliniske forsøg rettet mod markedsføringstilladelse
• Demonstrere kendskab til det juridiske grundlag for regulering af lægemiddelforsøg og markedsføring
• Beskrive regler for lægemiddelreklame og udleveringsbestemmelser
• Demonstrere kendskab til GCP og GLP regler
• Demonstrere indsigt i forhold vedrørende lægemiddelinformation

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Beskrive de enkelte faser og discipliner, som indgår i udviklingen af et lægemiddel, primært inden for forskning, præklinisk udvikling, klinisk udvikling og markedsføringstilladelser.
• Underinddele den kliniske udvikling i faserne 1-4
• Kort beskrive indholdet og forskellen på de enkelte kliniske faser

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Indgå i det administrative arbejde ved planlægning og gennemførelse af ansøgning markedsføringstilladelse for et lægemiddel.
• Have erfaring med at præsentere komplekse biomedicinske cases for peers.
• Have præsentationstekniske kompetencer til at forberede mundtlige præsentationer af komplekse biomedicinske cases. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger og cases.

Følgende feedback forekommer på faget: Forberedelse til case præsentation: Der laves øvelser i collaborative learning, som feedback gives af både underviser og medstuderende. 

Præsentation af cases holdes for medstuderende og underviser og der gives feedback både fra medstuderende (opponentgruppe) og fra underviseren. 

Under hensyntagen til eksamensformen og det konkrete studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i studieordningens nævnte generelle kompetencemål.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• håndtere forsøgsdyr sikker og korrekt
• anvende anæstesi i forsøgsdyr
• gennemføre indgreb i forsøgsdyr
• anvende forsøgsdyr i biomedicinsk forskning
• arbejde med forsøgsdyr jf. lovgivning og etiske retningslinjer

 På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

• Introfase 20 timer
• Træningsfase 26 timer heraf: Eksaminatorier 12 timer, laboratorieøvelser 14 timer

Undervisningen er baseret på EU’s vejledende dokument ”Uddannelsesramme”, som beskriver de nødvendige forudsætninger for at opnå kvalifikation til at medvirke i dyreforsøg (http://ec.europa.eu/environment/chemicals/lab_animals/pdf/guidance/education_training/da.pdf ).

Studiefaseaktiviteter: 
Under introfasen forventes at den studerende gennemgår materialet på e-learn, og udfører selv-tests i alle moduler.

Sammenhæng:

Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau
• En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger
• Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring
• Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme
• Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation
• Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling.    
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:  

• Redegøre for de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau
• Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for de vigtigste sygdommes og demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau
• Beskrive, klassificere og fortolke lægemidlers virkninger og virkningsmekanismer på cellulært niveau, på organniveau og på hele organismen ved behandling af de almindeligste sygdomme
• Beskrive og klassificere lægemidlers bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger og bedømme betydningen af disse.  • Redegøre for om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. herunder at demonstrere kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation
• Demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de mest almindelige sygdomme, og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling.    
  

Ved fagets afslutning skal den studerende:   

• Med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemidler i relation til behandling af patienter
• På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt kunne vurdere den farmakologiske behandling på individ- og gruppeniveau
• Kunne indgå i tværfaglig dialog ved farmakologisk behandling af patienter
• Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den farmakologiske behandling ved mere specialiserede sygdomme 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning, cases.

Feedback

Der er ikke formaliseret feedback i undervisningen, men underviserne er opfordret til at interagere så meget med de studerende som muligt under forelæsningerne. Dvs. der stilles spørgsmål til salen, laves summeøvelser mm. og ved disse lejligheder gives feedback på de studerendes respons. Derudover er der planlagt 11 timer studenteraktiverende undervisning, hvorunder det vil være naturligt at give feedback. Det forudsætter dog, at de studerende er villige til at interagere med underviseren.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Diskutere og anvende moderne syntesemetoder
• Diskutere og anvende oprensningsmetoder
• Diskutere og anvende vigtige karakteriseringsmetoder i syntetisk kemi
• Bruge laboratoriejournaler og lave sikkerhedsvurderinger for multi-trin synteser

• Introfase (forelæsning) - Antal timer: 2
  
• Træningsfase: Antal timer: 46
  

Aktiviteter i studiefasen:

• Praktisk anvendelse og implementering af moderne syntesemetoder til multitrin synteseprojekter
• Litteratursøgning (Scifinder/reaxys), sikkerhedsvurdering af synteseprojekter
• Dokumentation af synteseprojekter

Sammenhæng:

Forelæsninger giver de studerende basis viden om de særlige patientgrupper. Formålet med opgavetimer og øvelser er at aktivere de studerende i indlæringen og træne færdigheder i kritisk og systematisk medicingennemgang og formidling af identificerede problemer.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau
• En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger
• Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring
• Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme
• Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation
• Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling.    
  

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:  

• Redegøre for de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau
• Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for de vigtigste sygdommes og demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau
• Beskrive, klassificere og fortolke lægemidlers virkninger og virkningsmekanismer på cellulært niveau, på organniveau og på hele organismen ved behandling af de almindeligste sygdomme
• Beskrive og klassificere lægemidlers bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger og bedømme betydningen af disse.  • Redegøre for om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. herunder at demonstrere kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation
• Demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de mest almindelige sygdomme, og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling.    
  

Ved fagets afslutning skal den studerende:   

• Med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemidler i relation til behandling af patienter
• På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt kunne vurdere den farmakologiske behandling på individ- og gruppeniveau
• Kunne indgå i tværfaglig dialog ved farmakologisk behandling af patienter
• Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den farmakologiske behandling ved mere specialiserede sygdomme 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning, cases.

Feedback

Der er ikke formaliseret feedback i undervisningen, men underviserne er opfordret til at interagere så meget med de studerende som muligt under forelæsningerne. Dvs. der stilles spørgsmål til salen, laves summeøvelser mm. og ved disse lejligheder gives feedback på de studerendes respons. Derudover er der planlagt 11 timer studenteraktiverende undervisning, hvorunder det vil være naturligt at give feedback. Det forudsætter dog, at de studerende er villige til at interagere med underviseren.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på e-læringsplatformen.