-

• grundlæggende viden om verdensmålene og deres sammenhæng med akademiske uddannelser
• viden om udvalgte problematikker og dilemmaer knyttet til opfyldelse af verdensmålene

• arbejde akademisk og kritisk reflekteret med verdensmålene
• arbejde tværfagligt med verdensmålene

• i stand til at reflektere over verdensmålenes relevans for egen akademiske uddannelse samt relation til andre uddannelser
  

Sammenhæng: Modulet har til formål at give den studerende de nødvendige færdigheder til at arbejde med matematiske metoder og anvendelser indenfor det audiologiske område. For at den studerende kan opøve disse færdigheder har undervisningen et stort fokus på regneopgaver. Eksamen afspejler undervisningen, hvorfor denne er opgavebaseret.

• basale regneregler for brøker og parenteser
• potenser, logaritmer og decibel-skalaen
• trigonometriske funktioner 
• sinusfunktioner
• ligninger og uligheder
• differentialregning
• vektorer
• deskriptiv statistik

Ved fagets afslutning, skal den studerende arbejde analytisk og matematisk med følgende matematiske emner: 

• basale regneregler for brøker og parenteser
• potenser, logaritmer og decibel-skalaen
• trigonometriske funktioner 
• sinusfunktioner
• ligninger og uligheder
• differentialregning
• vektorer
• deskriptiv statistik

Ved fagets afslutning, skal den studerende: 

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med matematisk formulerede problemstillinger
• med baggrund i en matematisk forståelse kunne reflektere og vurdere resultatet af en beregning

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser, opgavegennemgang, selvstændige studier, ad hoc studiegrupper.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: De studerende har mulighed for at stille spørgsmål vedrører pensum, opgaver eller øvelser i klassen. I tilfælde af ekstra materiale vil dette blive lagt på Itslearning som supplerende læsning. Spørgsmål der vil kunne have interesse for hele holdet vil blive formidlet enten via Itslearing eller ved den følgende undervisningsgang.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Modulet har til formål at give den studerende de nødvendige færdigheder til at arbejde med matematiske metoder og anvendelser indenfor det audiologiske område. For at den studerende kan opøve disse færdigheder har undervisningen et stort fokus på regneopgaver. Eksamen afspejler undervisningen, hvorfor denne er opgavebaseret.

• basale regneregler for brøker og parenteser
• potenser, logaritmer og decibel-skalaen
• trigonometriske funktioner 
• sinusfunktioner
• ligninger og uligheder
• differentialregning
• vektorer
• deskriptiv statistik

Ved fagets afslutning, skal den studerende arbejde analytisk og matematisk med følgende matematiske emner: 

• basale regneregler for brøker og parenteser
• potenser, logaritmer og decibel-skalaen
• trigonometriske funktioner 
• sinusfunktioner
• ligninger og uligheder
• differentialregning
• vektorer
• deskriptiv statistik

Ved fagets afslutning, skal den studerende: 

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med matematisk formulerede problemstillinger
• med baggrund i en matematisk forståelse kunne reflektere og vurdere resultatet af en beregning

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser, opgavegennemgang, selvstændige studier, ad hoc studiegrupper.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: De studerende har mulighed for at stille spørgsmål vedrører pensum, opgaver eller øvelser i klassen. I tilfælde af ekstra materiale vil dette blive lagt på Itslearning som supplerende læsning. Spørgsmål der vil kunne have interesse for hele holdet vil blive formidlet enten via Itslearing eller ved den følgende undervisningsgang.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Til eksamen er det vigtigt dels at kunne argumentere akademisk, men også at kunne forholde sig til menneskelige relations-orienterede aspekter. Forelæsningens fokus er at danne grundlag for, at den studerende har en solid ballast til at tænke og kvalificere deres argumenter teoretisk og akademisk. De studerende bliver introduceret for en række psykologiske grundteorier, som de skal kunne evne at benytte til at forstå og argumentere ud fra i forhold til eksamensafprøvningen. Feltundersøgelser understøtter fokus på praksisforståelse. Der trænes kompetencer i at kunne fremlægge og arbejde i grupper i forhold til planlægning af samarbejde samt mødeplanlæggelse og konsultation.

Ved fagets afslutning skal den studerende have kendskab til:

• udvalgte almen- og udviklingspsykologiske teorier
• udvalgte kliniske psykologiske teorier med særlig relevans for audiologiske problemstillinger

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• diskutere og vurdere hvilke teorier der er væsentlige at inddrage i forskellige situationer i praksis

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde struktureret og målrettet med psykologiske problemstillinger på et grundlæggende niveau i en audiologisk kontekst

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser, studiegrupper, e-læring, selvstændige studier.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

• Opgaver og hjemmearbejde, herunder felt-opgave bliver stillet og gennemgået samt evalueret til lektionsundervisning.
• Opgaver, spørgsmål og hjemmearbejde fremgår endvidere af undervisningsslides.
• Evt. spørgsmål stilles og besvares i lektionen på plenum eller ved at kontakte underviser for mundtlig dialog i pausen. Generelle spørgsmål vil blive håndteret på plenum. 
• Der vil forefindes en hylde med semesterlitteratur + inspirationslitteratur på biblioteket tilhørende faget. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Igennem en hjemmeopgave skal de studerende demonstrere deres færdighed i at kunne beskrive, analysere og diskutere sproglig reception, perception og produktion hos et- og flersprogede børn og voksne. De skal demonstrere deres færdigheder i at beskrive kognitive mekanismer involveret i typisk og atypisk sprogudvikling hos børn og voksne i forbindelse med audiologopædiske problemstillinger. Desuden skal de studerende kunne vise deres indsigt i de psykologiske, kognitive og biologiske mekanismer med relevans for sprog reception, perception og produktion hos børn og voksne og i udvalgte psykolingvistiske teorier samt undersøgelsesmetoder indenfor psykolingvistik.

Ved fagets afslutning skal den studerende:

• have teoretisk kendskab til sammenhænge mellem sprogbrug og underliggende kognitive mekanismer involveret i sprog
• have indsigt i teorier og metoder om samspillet mellem sprog og kognition fra et psykolingvistisk perspektiv hos børn og voksne med specifik relevans for det audiologiske område
• have kendskab til hukommelsessystemet relateret til læring for at kunne tilpasse den pædagogisk audiologiske vejledning/undervisning, høreapparatstilpasningssituationen og den audiologiske udredning til forskellige aldersgrupper (jf. mentale leksikon, hukommelsen og indlæring

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

Vedrørende sprogperception og sprogproduktion i relation til perifere og centrale audiologiske vanskeligheder:

• redegøre for teorierne bag visuel- og auditiv perception for blandt andet at kunne skelne mellem registreringen af tegnsprog og talesprog (jf. hvordan kan fx tinnitus påvirke systemet)
• redegøre for (verbal) ord- og sætningsperception og forklare hvordan det forringede auditive input påvirker disse perceptionsmekanismer
• redegøre for visuel ord- og sætningsperception/skriftperception og kunne relatere dette til den audiologiske praksis, fx mødet med patienter som både har høretab og synsvanskeligheder (fx ældre patienter eller patienter med ushers syndrom) eller patienter med høretab og dysleksi

Vedrørende sprogprocessering i relation til perifere og centrale audiologiske vanskeligheder:

• anvende psykolingvistiske termer, fx top-down og bottom-up processering og kunne relatere dem til den auditive processering og sprogprocessering
• argumentere for hvad der kendetegner et sprog og hvordan talt sprog adskiller sig fra fx tegnsprog
• analysere hvordan audiologiske diagnoser som fx APD, presbyacusis, sudden deafness kan påvirke patienternes sætnings- og diskursprocessering
• reflektere over sprogprocesseringen hos fx børn med CI i forhold til normalthørende børn (sprog og hukommelsessystemet) i relation til perifere og centrale audiologiske vanskeligheder 

Vedrørende sprog og hukommelsessystemet i relation til perifere og centrale audiologiske vanskeligheder:

• redegøre for hukommelsessystemets opbygning og hvordan systemet påvirkes af forskellige grader af høretab
• redegøre for og reflektere over hvordan et høretab påvirker det mentale leksikon
• relatere teorierne til den audiologiske praksis, fx mødet med ældre audiologiske patienter (jf. alderdom, høretab og kognition)

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med psykolingvistiske problemstillinger på et grundlæggende niveau

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser, studiegrupper, e-læring, selvstændige studier.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Relevante problemstillinger vil blive diskuteret til forelæsningerne. Spørgsmål der modtages pr. mail vil blive besvaret på mail, og hvis det er relevant for hele holdet, vil det blive taget op til forelæsningerne. Undervisningen indeholder feedback i forbindelse med eksamensopgaven.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:
I den kliniske praksis skal den uddannede audiolog ofte tage stilling til en måling eller høreapparat-indstilling under tidspres og uden hjælpemidler. Derfor testes dette fag med disse begrænsninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om:

• maskeret rentoneaudiometri og hvornår maskering skal udføres
• tympanometri inklusiv reflekser og tolkningen af resultaterne fra disse målinger
• taleaudiometri
• otoakustiske målinger (både DPOAE og TEOAE) og tolkningen af resultaterne fra disse målinger
• grundlæggende tekniske aspekter i forhold til høreapparaters opbygning og signalbehandling
• psykoakustiske og psykologiske aspekter i forhold til høreapparatbehandling

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• udføre maskeret rentoneaudiometri
• udføre tympanometri inklusiv reflexmålinger
• udføre taleaudiometri
• udføre otoakustiske målinger
• udføre stemmegaffel undersøgelser
• demonstrere teoretisk viden om høreapparaters opbygning og signalbehandling, høreimplantater og andre tekniske hjælpemidler

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne udvælge relevante audiologiske målemetoder, kunne udføre disse audiologiske undersøgelser og give en basal fortolkning af resultaterne
• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne redegøre for basale funktioner i et høreapparat samt kunne redegøre for basale betragtninger ved tilpasning af høreapparat ud fra audiogrammets konfiguration

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstændige studier. Forelæsning. Gruppearbejde. Der arbejdes i færdighedslaboratorium mhp. oplæring i praktisk færdighed i målemetoder.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: I starten af de fleste timer er der spørgsmål og opsummering af sidste gangs forelæsning. Her kan de studerende stille spørgsmål hvis der er noget de er i tvivl om. Desuden vil der i løbet af forelæsningerne blive stillet spørgsmål til de studerende og givet feedback på besvarelsen. I øvelserne vil det være de studerende der udfører målingerne og de vil få feedback på udførelsen af underviser. 

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:
Faget er et redskabsfag for senere medicinske fag. Gennem undervisningen tilegner den studerende sig viden om principperne for medicinsk og anatomisk nomenklatur samt viden om de, for fagene, relevante anatomiske strukturer og fysiologiske processer. De studerende skal afprøves i deres faktuelle viden om nomenklatur samt i forståelse af begreber og funktioner og således demonstrere at de kan kommunikere professionelt med anvendelse af fagrelevante termer.

• have kendskab til og forstå den normale anatomi og fysiologi indenfor embryologi, kredsløb, blod, fordøjelse, det endokrinologiske system og immunologi samt respirationsveje, strube, vokaltragt og lydlære
  
• kende den tilhørende deskriptive terminologi 

• kunne anvende sin anatomiske/fysiologiske viden og deskriptive terminologi i en faglig beskrivelse og i en faglig diskussion 

• opnå basale kompetencer, der gør den studerende i stand til senere i studiet, at forstå, diskutere og udøve audiologisk og audiologopædisk intervention i forhold til sygelige tilstande i organerne 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, hjemmeøvelser, øvelser i undervisningen, studiegrupper og selvstændige studier. E-læring er en mulighed. Mulighed for midtvejstests. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: kommer i form af en løbende dialog mellem de studerende og underviser under forelæsningerne og mulighed for at stille spørgsmål. Derudover vil der være hjemmeopgaver eller opgaver/ tests i undervisningen i form af eksempelvis skriftlige opgaver, Kahoot eller poll everywhere i løbet af semestret som gennemgås i forelæsningerne. 

Eksempler på tidligere eksamensopgaver er tilgængelige, og kan diskuteres med undervisere. 
Efter eksamen fremlægges eksemplariske besvarelser af opgaverne, og de studerende har mulighed for feedback ved at tage kontakt til fagansvarlige og efterfølgende undervisere. 

Sammenhæng: I klasseundervisningen vil der løbende blive givet eksempler på eksamensspørgsmål, der tager udgangspunkt i fagets videnskabelige litteratur, ligesom der i klasseundervisningen vil blive arbejdet med tidligere års eksamensspørgsmål, med henblik på at klæde de studerende på til eksamen. Under undervisningen opnår de studerende kundskab til grundlæggende statistiske principper og ideer og træner deres anvendelse. Eksamen giver mulighed for at demonstrere kundskab og forståelse for teori og metoder samt deres anvendelse ifm et konkret dataset.

• demonstrere kendskab til elementære videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner
• demonstrere kendskab til en række forskellige audiologiske og audiologopædiske forskningsmetoder, herunder fordele, svagheder og fejlkilder ved de forskellige metoder
• demonstrere kendskab til en række almene etiske teorier og værdier af relevans for fagene audiologi og audiologopædi
• demonstrere kendskab til statistiske begreber og metoder, som er behandlet i undervisningen og indgår i pensum

• anvende relevante, grundlæggende statistiske begreber og metoder.
• analysere det statistiske indhold i forskningsartikler
• analysere faglige argumenter, herunder at vurdere styrker og svagheder ved forskellige typer af argumenter
• foretage analyse af forskellige vidensformer og forskningsmetoder inden for audiologopædi og audiologi blandt andet under anvendelse af videnskabsteoretiske begreber og teorier (herunder paradigmebegrebet)
• forholde sig til naturvidenskabelige og humanistiske (herunder sundhedsvidenskabelige, psykologiske og lingvistiske) vidensformers og forskningsmetoders filosofiske grundlag, herunder forholdet mellem det mentale og det fysiske, arv og miljø, filosofisk hermeneutik og sprogfilosofi
• vurdere pålideligheden af og anvendelsesmulighederne for forskellige forskningsmetoder inden for audiologopædi og audiologi samt at diskutere pålideligheden og teoriprægningen af observationer og dataanalyse, blandt andet i forbindelse med diagnostik, klinisk forskning og sproglig empiri
• reflektere over og diskutere egne og andres opfattelser af centrale begreber som fx menneske, livskvalitet, sundhed, sygdom, handicap, logopædi, audiologi, årsag og evidens samt at reflektere over sygdomsklassifikationssystemer og sygdomsenheder
• foretage nuancerede overvejelser i forbindelse med en række etiske problemstillinger inden for audiologopædisk og audiologisk praksis og forskning under inddragelse af etiske teorier og grundbegreber

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder, arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med videnskabsteoretiske problemstillinger på et grundlæggende niveau
• udvælge og anvende basale statistiske metoder fra både den beskrivende og konkluderende statistik (inkl. fortolkning af resultater)

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger og holdundervisning samt gruppearbejde og hjemmearbejde.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Den studerende får mulighed for at demonstrere en bred forståelse for og anvendelse af modulets læringsmål.

• have et grundlæggende kendskab til de dele af nervesystemets normale anatomi og fysiologi, som danner baggrund for normal adfærd og funktion, dels generelt, dels med særligt henblik på høre-, sprog- og talefunktionen
• have kendskab til principperne i neurologiske undersøgelsesmetoder
• have kendskab til sygdomsbilleder med uddybende fokus på neurologiske lidelser med relevans for stemme, tale, sprog og hørelse

• gøre rede for og demonstrere forståelse af ovenstående punkter

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med neurobiologiske og neurologiske problemstillinger på et grundlæggende niveau

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser, studiegrupper, e-læring, selvstændige studier.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Pensum gennemgås til forelæsninger, hvor de studerende har mulighed for at stille spørgsmål. Spørgsmål (hvad enten det vedrører pensum, opgaver eller øvelser) vil blive besvaret til forelæsningerne. Spørgsmål som modtages per mail besvares per mail. Hvis svarene vil kunne have interesse for hele holdet, vil de blive formidlet enten ved den følgende undervisningsgang eller via Itslearning. I nogle tilfælde udleveres ekstra undervisningsmateriale med henblik på selvstudie.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Trænes i paratviden og læsning af audiogram (teori, diagnose og behandling), hvilket prøves med MCQ-eksamen og en mundtlig eksamen.

• vestibulærapparatets sygdomme og diagnosticering af disse
• vestibulogiske undersøgelsesmetoder i forbindelse med udredning af den svimle patient
• vestibulærapparatets patologi og patofysiologi
• og kunne skelne imellem de mest almindelige former for sygdomme i vestibulærapparatet
• de hørelidelser, hvor der samtidigt forekommer sygdom i vestibulærapparatet
• den objektive undersøgelse af ører og balanceorgan
• og kunne anvende fund fra den objektive øreundersøgelse til diagnostik af hørelidelser
• behandlingen relateret til måleresultater
• og kunne diagnosticere konduktive høretab
• og kunne diagnosticere perceptive høretab
• forskel på syndromale og nonsyndromale hørenedsættelser
• forskellige former for arvegange
• årsager til arvelige hørenedsættelser

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne: 

• beskrive de almindeligt forekommende øresygdomme og balancesygdomme ud fra de patologiske patofysiologiske forhold 
• på baggrund af de audiologiske måleresultater samt resultater af undersøgelser af vestibulærapparatet, adskille disse sygdomme.
• redegøre for og give forslag til behandling ud fra vurdering af lidelsen/sygdommen og ud fra relevante måleresultater
• udføre vestibulærundersøgelserne, Nystagmus BBB eller med Frentzels brille, Impuls test. Head shake test, Laterale buegangstest.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne: 

• arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med medicinsk audiologiske problemstillinger. 
• udføre basale objektive målinger så som otoskopi og stemmegaffelprøver, og tolke undersøgelserne
• udføre vestibulærundersøgelse og tolke undersøgelserne Nystagmus BBB eller med Frentzels brille, Impuls test. Head shake test, 
• skelne mellem undersøgelseskompetencer for en audiolog og øre-næse-hals læge

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, praktiske øvelser af færdigheder, studiegrupper, e-læring og selvstændige studier.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Diskussion, små tests (kahoot) samt forberedelse.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Trænes i paratviden og læsning af audiogram (teori, diagnose og behandling)

Ved fagets afslutning skal den studerende kende til:

• de almindeligt forekommende øresygdomme ud fra patologi/patofysiologi
• cochleære og retrocochleære høretab
• fysisk/toksiske høretab
• typiske sygdomme med nedsat hørelse hos børn
• sygdomme, der medfører konduktive høretab hos børn og voksne
• årsager til traumatisk betingede høretab
• klassifikation af de tre hovedtyper af ørelidelser: konduktive, cochleære høretab og retrocochleære høretab kende vestibulærapparatets almindelige sygdomme
• de typiske måleresultater for de enkelte diagnoser
• behandlingen relateret til måleresultater

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• beskrive de almindeligt forekommende øresygdomme ud fra de patologiske patofysiologiske forhold
• på baggrund af de audiologiske måleresultater, herunder audiometri, klassificere disse i de tre hovedtyper af ørelidelser: konduktive, cochleære høretab og retrocochleære høretab  
• have kendskab til tolkning af audiogrammet og give forslag til diagnose på bagrund af dette
• redegøre for og give forslag til behandling ud fra vurdering af lidelsen/sygdommen og ud fra relevante måleresultater

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med medicinsk audiologiske problemstillinger på et grundlæggende niveau

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, eksaminatorier, selvstændige studier.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Diskussion, små tests (kahoot) samt forberedelse.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:
I den kliniske praksis skal den uddannede audiolog ofte tage stilling til en måling under tidspres og uden hjælpemidler. Derfor testes dette fag med disse begrænsninger. For at øve den skriftlige fremstilling og få praktisk øvelse i metoderne, skal den studerende aflevere skriftlige rapporter i løbet af semestret. 

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• have viden om hjernestamme audiometri (ABR).
• have viden om auditory steady state response (ASSR)
• have viden om elektrocochleografi (EcochG)
• have grundlæggende viden om MRI og PET scanning
• have grundlæggende viden om andre elektrofysiologiske målinger som f.eks. mismatch negativity og N1-P1-N2 responser
• have viden om effekten af forskellige signaltypers indflydelse på ABR, ASSR og EcochG 
• have viden om signalvejen i det auditive system
• have viden om neurologiske undersøgelser med ABR.
• have viden om wideband tympanometri
• have viden om opbygningen af ABR, ASSR og EcochG udstyr

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• udføre neurologisk undersøgelse med ABR
• udføre tærskelbestemmelse med ABR
• udføre tærskelbestemmelse med ASSR
• udføre wideband tympanometri
• kombinere forskellige audiologiske målemetoder og dermed udføre en komplet diagnosticering. Dette inkluderer målemetoder gennemgået i Audiologiske målemetoder I og Høreapparatbehandling I

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne udvælge relevante basale og avancerede audiologiske målemetoder, kunne udføre disse audiologiske undersøgelser og give en fortolkning af resultaterne.
• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne redegøre for basale funktioner i elektrofysiologisk måleudstyr og udvælgelsen af forskellige stimulustyper

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstændige studier. Forelæsning. Gruppearbejde. Rapportskrivning. Der arbejdes i færdighedslaboratorium mhp. oplæring i praktiske færdigheder i målemetoder.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: I starten af hver time er der spørgsmål og opsummering af sidste gangs forelæsning. Her kan de studerende stille spørgsmål hvis der er noget de er i tvivl om. Desuden vil der i løbet af forelæsningerne blive stillet spørgsmål til de studerende og givet feedback på besvarelsen. I øvelserne vil det være de studerende der udfører målingerne og de vil få feedback på udførelsen af underviser. De studerende vil også få skriftlig eller mundtlig feedback på deres afleverede rapporter.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:
I den kliniske praksis skal den uddannede audiolog ofte tage stilling til en måling under tidspres og uden hjælpemidler. Derfor testes dette fag med disse begrænsninger. For at øve den skriftlige fremstilling og få praktisk øvelse i metoderne, skal den studerende aflevere skriftlige rapporter i løbet af semestret. 

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• have viden om hjernestamme audiometri (ABR).
• have viden om auditory steady state response (ASSR)
• have viden om elektrocochleografi (EcochG)
• have grundlæggende viden om MRI og PET scanning
• have grundlæggende viden om andre elektrofysiologiske målinger som f.eks. mismatch negativity og N1-P1-N2 responser
• have viden om effekten af forskellige signaltypers indflydelse på ABR, ASSR og EcochG 
• have viden om signalvejen i det auditive system
• have viden om neurologiske undersøgelser med ABR.
• have viden om wideband tympanometri
• have viden om opbygningen af ABR, ASSR og EcochG udstyr

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• udføre neurologisk undersøgelse med ABR
• udføre tærskelbestemmelse med ABR
• udføre tærskelbestemmelse med ASSR
• udføre wideband tympanometri
• kombinere forskellige audiologiske målemetoder og dermed udføre en komplet diagnosticering. Dette inkluderer målemetoder gennemgået i Audiologiske målemetoder I og Høreapparatbehandling I

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne udvælge relevante basale og avancerede audiologiske målemetoder, kunne udføre disse audiologiske undersøgelser og give en fortolkning af resultaterne.
• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne redegøre for basale funktioner i elektrofysiologisk måleudstyr og udvælgelsen af forskellige stimulustyper

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstændige studier. Forelæsning. Gruppearbejde. Rapportskrivning. Der arbejdes i færdighedslaboratorium mhp. oplæring i praktiske færdigheder i målemetoder.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: I starten af hver time er der spørgsmål og opsummering af sidste gangs forelæsning. Her kan de studerende stille spørgsmål hvis der er noget de er i tvivl om. Desuden vil der i løbet af forelæsningerne blive stillet spørgsmål til de studerende og givet feedback på besvarelsen. I øvelserne vil det være de studerende der udfører målingerne og de vil få feedback på udførelsen af underviser. De studerende vil også få skriftlig eller mundtlig feedback på deres afleverede rapporter.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: I klasseundervisningen vil der løbende blive givet eksempler på eksamensspørgsmål, der tager udgangspunkt i fagets videnskabelige litteratur, ligesom der i klasseundervisningen vil blive arbejdet med tidligere års eksamensspørgsmål, med henblik på at klæde de studerende på til eksamen. Under undervisningen opnår de studerende kundskab til grundlæggende statistiske principper og ideer og træner deres anvendelse. Eksamen giver mulighed for at demonstrere kundskab og forståelse for teori og metoder samt deres anvendelse ifm et konkret dataset.

• demonstrere kendskab til elementære videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner
• demonstrere kendskab til en række forskellige audiologiske og audiologopædiske forskningsmetoder, herunder fordele, svagheder og fejlkilder ved de forskellige metoder
• demonstrere kendskab til en række almene etiske teorier og værdier af relevans for fagene audiologi og audiologopædi
• demonstrere kendskab til statistiske begreber og metoder, som er behandlet i undervisningen og indgår i pensum

• anvende relevante, grundlæggende statistiske begreber og metoder.
• analysere det statistiske indhold i forskningsartikler
• analysere faglige argumenter, herunder at vurdere styrker og svagheder ved forskellige typer af argumenter
• foretage analyse af forskellige vidensformer og forskningsmetoder inden for audiologopædi og audiologi blandt andet under anvendelse af videnskabsteoretiske begreber og teorier (herunder paradigmebegrebet)
• forholde sig til naturvidenskabelige og humanistiske (herunder sundhedsvidenskabelige, psykologiske og lingvistiske) vidensformers og forskningsmetoders filosofiske grundlag, herunder forholdet mellem det mentale og det fysiske, arv og miljø, filosofisk hermeneutik og sprogfilosofi
• vurdere pålideligheden af og anvendelsesmulighederne for forskellige forskningsmetoder inden for audiologopædi og audiologi samt at diskutere pålideligheden og teoriprægningen af observationer og dataanalyse, blandt andet i forbindelse med diagnostik, klinisk forskning og sproglig empiri
• reflektere over og diskutere egne og andres opfattelser af centrale begreber som fx menneske, livskvalitet, sundhed, sygdom, handicap, logopædi, audiologi, årsag og evidens samt at reflektere over sygdomsklassifikationssystemer og sygdomsenheder
• foretage nuancerede overvejelser i forbindelse med en række etiske problemstillinger inden for audiologopædisk og audiologisk praksis og forskning under inddragelse af etiske teorier og grundbegreber

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder, arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med videnskabsteoretiske problemstillinger på et grundlæggende niveau
• udvælge og anvende basale statistiske metoder fra både den beskrivende og konkluderende statistik (inkl. fortolkning af resultater)

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger og holdundervisning samt gruppearbejde og hjemmearbejde.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Den studerende får mulighed for at demonstrere en bred forståelse for og anvendelse af modulets læringsmål.

• have et grundlæggende kendskab til de dele af nervesystemets normale anatomi og fysiologi, som danner baggrund for normal adfærd og funktion, dels generelt, dels med særligt henblik på høre-, sprog- og talefunktionen
• have kendskab til principperne i neurologiske undersøgelsesmetoder
• have kendskab til sygdomsbilleder med uddybende fokus på neurologiske lidelser med relevans for stemme, tale, sprog og hørelse

• gøre rede for og demonstrere forståelse af ovenstående punkter

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med neurobiologiske og neurologiske problemstillinger på et grundlæggende niveau

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser, studiegrupper, e-læring, selvstændige studier.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Pensum gennemgås til forelæsninger, hvor de studerende har mulighed for at stille spørgsmål. Spørgsmål (hvad enten det vedrører pensum, opgaver eller øvelser) vil blive besvaret til forelæsningerne. Spørgsmål som modtages per mail besvares per mail. Hvis svarene vil kunne have interesse for hele holdet, vil de blive formidlet enten ved den følgende undervisningsgang eller via Itslearning. I nogle tilfælde udleveres ekstra undervisningsmateriale med henblik på selvstudie.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:
Skriftlig eksamen sikrer forståelse af den teoretiske viden. Skriftlig rapport opsummerer det lærte materiale og giver de studerende mulighed for at lære akademisk skrivning.

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om:

• høreapparaters detaljerede opbygning, komponenter og funktioner
• høreapparatsignalbehandling såsom dynamikkompression og støjreduktion 
• aktuelt anvendte forstærkningsrationaler 
• tekniske høreapparatmålinger såsom output- og gainkurver
• opbygning af tilpasningssoftware
  

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• demonstrere teoretisk viden om høreapparaters funktion og signalbehandling
• beskrive forstærkningsrationaler i et høreapparat
• arbejde med firmaers tilpasningssoftware 
• demonstrere teoretisk og praktisk viden om tekniske høreapparatmålinger såsom output- og gainkurver og deres tolkning 
  

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder at kunne arbejde struktureret og målrettet med problemstillinger vedrørende høreapparatbehandling 
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstudier. Forelæsning. Øvelser i små grupper. Skriftlige rapporter. Der arbejdes i audiologisk laboratorium mhp. oplæring i brug af fittingsoftware og tekniske høreapparatmålinger.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: De studerende kan stille spørgsmål i forelæsningerne og øvelserne hvor de vil få direkte feedback fra underviseren. Desuden vil der i løbet af forelæsningerne blive stillet opgaver, som de studerende skal bearbejde og hvor de vil få feedback på deres løsninger. Sidst vil de studerende få skriftlig feedback på deres rapporter fra øvelserne.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Gennem de forskellige undervisningsaktiviteter får de studerende mulighed for at demonstrere anvendelse samt formidling af modulets teori og metoder i relation til faglige problemstillinger – både selvstændigt og i grupper. Dette forbereder de studerende til, når de skal skrive bunden hjemmeopgave, hvor de på baggrund af fagets teori og metoder skal løse en faglig problemstilling.

Ved fagets afslutning skal den studerende:

• have indsigt i udvalgte teorier om sprogtilegnelse
• have indsigt i udvalgte metoder til at undersøge børns sprogtilegnelse
• have viden om faktorer, der påvirker sprogtilegnelsen,
• have viden om, hvordan høretab påvirker sprogtilegnelsen

Ved modulets afslutning skal den studerende:

• kunne beskrive og redegøre for et typisk sprogtilegnelsesforløb, herunder trin i sprogtilegnelsen på dansk
• kunne beskrive, analysere og diskutere typisk og atypisk sprog i et tilegnelsesperspektiv

Ved fagets afslutning skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt, struktureret og målrettet kunne løse problemstillinger vedrørende sprogtilegnelse med særlig relevans for det audiologiske område

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, holdundervisning, selvstudier, gruppearbejde, studenteroplæg, workshops, øvelser, caseopgaver, foredrag, e-læring og feedback.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Trænes i paratviden og læsning af audiogram (teori, diagnose og behandling), hvilket prøves med en mundtlig eksamen

Ved fagets afslutning skal den studerende kendee:

• de beskrevne mål i medicinsk audiologi I, der vil være forudsætningen for læringsmål i medicinsk audiologi III
• syndromale og non-syndromale høretab samt basal genetik
• elektrofysiologiske målemetoder og disses anvendelse i diagnostik af hørelidelser
• cochlear implant til behandling af høretab samt indikation for anvendelse af cochlear implant som behandlingsmulighed
• auditiv neuropati, auditory processing disorder (APD) og særligt i relation til øvrige retrocochleære høretab
• de audiologiske målemetoder, som særligt anvendes ved undersøgelse af børn
• behandling af høretab hos børn
• tinnitus og hyperakusis og behandling af dette 
• opbygningen af den audiologiske journal 
• de mulige socialpædagogiske indsatser for hørehandikappede
  

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• fremlægge viden om specifikke syndromale og non-syndromale øresygdomme
• beskrive de almindeligt forekommende øresygdomme ud fra de patologiske patofysiologiske forhold og sætte dette i specifik relation til objektive fund
• på baggrund af de audiologiske måleresultater, herunder audiometri, klassificere disse i de tre hovedtyper af ørelidelser: lydledningshøretab (konduktive), cochleære høretab (lidelse i indre øre) og retrocochleære høretab (lidelse i centralnervesystemet)
• redegøre for og give forslag til behandling og yderligere udredning af patienten ud fra en vurdering af lidelsen/sygdommen og ud fra en vurdering af relevante måleresultater
• redegøre for de psykoakustiske faktorer og disses ændring ved ørelidelser 
• anvende psykoakustik ved stillingtagen til høreapparatbehandling 
• beskrive hvordan der ud fra patofysiologien i mellemøre og/eller cochlear stilles krav til høreapparaters funktionsmåde, og dermed beskrive hvordan høreapparater udvælges 
• demonstrere udførelse af klient-/patient-samtale 
• demonstrere optagelse af en audiologisk anamnese 
• demonstrere udformning af en audiologisk journal 
• beskrive hvordan de enkelte sygdomme kan fordre anden behandling/andre tiltag som inddragelse af socialforvaltning mhp. ændring af arbejdsmæssige forhold, kontakt til skole/uddannelsesinstitution, inddragelse af lægelige specialer som pædiatri eller neurologi
  

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med medicinsk audiologiske problemstillinger
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser, studiegrupper, mundtlig fremlægningsopgave, e-læring, selvstændige studier.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Diskussion, små tests (kahoot) samt forberedelse feedback på mundtlig præsentation.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:
Skriftlig eksamen sikrer forståelse af den teoretiske viden. Skriftlig rapport opsummerer det lærte materiale og giver de studerende mulighed for at lære akademisk skrivning.

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om:

• høreapparaters detaljerede opbygning, komponenter og funktioner
• høreapparatsignalbehandling såsom dynamikkompression og støjreduktion 
• aktuelt anvendte forstærkningsrationaler 
• tekniske høreapparatmålinger såsom output- og gainkurver
• opbygning af tilpasningssoftware
  

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• demonstrere teoretisk viden om høreapparaters funktion og signalbehandling
• beskrive forstærkningsrationaler i et høreapparat
• arbejde med firmaers tilpasningssoftware 
• demonstrere teoretisk og praktisk viden om tekniske høreapparatmålinger såsom output- og gainkurver og deres tolkning 
  

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder at kunne arbejde struktureret og målrettet med problemstillinger vedrørende høreapparatbehandling 
  

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstudier. Forelæsning. Øvelser i små grupper. Skriftlige rapporter. Der arbejdes i audiologisk laboratorium mhp. oplæring i brug af fittingsoftware og tekniske høreapparatmålinger.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: De studerende kan stille spørgsmål i forelæsningerne og øvelserne hvor de vil få direkte feedback fra underviseren. Desuden vil der i løbet af forelæsningerne blive stillet opgaver, som de studerende skal bearbejde og hvor de vil få feedback på deres løsninger. Sidst vil de studerende få skriftlig feedback på deres rapporter fra øvelserne.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: De studerende vil blive undervist i pædagogiske forskningsresultater såvel som høre-pædagogiske værktøjer. Der vil være rig mulighed for gennemgang og individuel fremlæggelse af real-life cases. 

Under gennemgang af disse vil de studerende blive trænet i både spørgeteknikker såvel som undervisning af borgere med hørenedsættelse samt (h)ørerelaterede lidelser. Det forventes derfor, at de studerende vil være velforberedte på mundtlig fremlæggelse af spørgsmål relateret til cases

Ved fagets afslutning skal den studerende:

• have en basal videnskabelig, forsknings- og empiribaseret viden om pædagogisk audiologisk udredning, undervisning, rådgivning og vejledning af personer med hørenedsættelse
• have kendskab til hørerehabilitering i forlængelse af høreapparatbehandling i sygehus- eller privat regi
• kende til gældende lovgivning på området i Danmark, målgrupper, kriterier for samt anvendelse af supplerende høretekniske hjælpemidler, psykosociale konsekvenser af høretab og høretaktik
• have basal viden om undervisning af personer med cochlear implant (CI), personer med tinnitus, Morbus Ménière og hyperakusis.
• have viden om tværfagligt samarbejde mellem audiolog og andre faggrupper vedrørende unge, voksne og ældre med hørevanskeligheder samt døve personer

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• foretage en udredning af en typisk sag inden for det audiologiske felt
• med inddragelse af andre faggruppers diagnoser og vurderinger, gøre sig relevante overvejelser i forhold til undervisning/behandling/rådgivning/vejledning af unge, voksne og/eller ældre klienter (samt evt. pårørende) med forskellige former for hørevanskeligheder, herunder vurdere behovet for inddragelse af andre faggrupper
• redegøre for og anvende forskellige pædagogisk audiologiske materialer/værktøjer i forbindelse med udredning/undervisning/behandling/rådgivning/vejledning af voksne med høretab

Ved fagets afslutning, skal den studerende: 

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med pædagogisk audiologiske problemstillinger på voksenområdet på et basalt niveau.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, hands-on-øvelser, oplæg, foredrag mm. Undervisningen kan omfatte kontakt med klienter.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:
Kurset er inddelt i temaer og analyseopgaver i relation hertil. Udprøvning i form af portfolio muliggør ikke blot, at den studerende arbejder fokuseret, reflekteret og videnskabeligt-analytisk med kursets enkelte dele, men også at der sker en kvalitetsmæssig progression i arbejdet. Den efterfølgende mundtlige eksamination giver anledning til, at der endvidere rettes en særlig opmærksomhed imod eksaminandens egen sproglige formidling i en konkret kommunikationssituation.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne/have viden om:

• kommunikationsmodeller og kommunikative strategier

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• kunne udvise færdigheder i klientkommunikation med såvel børne- som voksenpatienter/klienter og pårørende
  
• kunne reflektere over sin egen og andres kommunikation
  
• på et basalt niveau kunne redegøre for udvalgte kommunikationsmodeller med relevans for den professionelle audiologiske samtale
  
• kunne demonstrere indsigt i tilrettelæggelse af pædagogiske strategier med udgangspunkt i den enkeltes kommunikationsvanskeligheder
  
• kunne vurdere hensigtsmæssighed og implikationer af de valgte pædagogiske strategier

Ved fagets afslutning, skal den studerende:

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med problemstillinger vedrørende behandlingskommunikation på et grundlæggende niveau

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser, studiegrupper, e-læring, selvstændige studier.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:
Formålet med dette forløb er at lære at lave audiologiske undersøgelser så det er naturligt at det evalueres ved godkendelse af selvstændigt, udførte audiologiske undersøgelser

• have detaljeret indsigt i udførelse og tolkning af audiologiske målemetoder
• have viden om patientkontakt

Ved fagets afslutning, skal den studerende: 

• selvstændigt kunne planlægge og foretage nødvendig audiologiskemetriske målinger: Audiometri via luft- og benledning (inkl. maskering), tympanometri, otoskopi, stemmegaffelundersøgelser, stapediusrefleksmåling, samt selvstændigt foretage taleaudiometri ( DS og SRT) 
• forholde sig til kvaliteten af disse målinger samt deres implikationer for personen, som der måles på 
• kunne foretage patientsamtaler, herunder optagelse af anamnese 
• kunne bedømme indikation for opstart af høreapparatbehandling 
• kunne bedømme en aktuel behandling 

Ved faget afslutning, skal den studerende: 

• med udgangspunkt i viden og færdigheder kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med problemstillinger vedrørende målemetoder, patientkontakt og behov for behandling

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstændige studier. Der arbejdes i færdighedslaboratorium mhp. oplæring i praktiske færdigheder.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: I de indledende øvelser vil de studerende få feedback på deres udførelse af målingerne og deres teknik fra underviser. I øvelserne med patienter vil de studerende få feedback fra patienten om deres oplevelse af undersøgelsen og derefter vil den studerende få feedback fra underviser om udførelsen af målingen og deres patienthåndtering.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Testes i paratviden, tolkning af cases og undersøgelsesresultater samt gennemførelse af praktiske procedurer

Ved fagets afslutning, skal den studerende have viden om at:

• kunne tolke og beskrive en normal otomikroskopi og videootoskopi 
• kunne tolke og beskrive en patologisk otomikroskopisk- og en videootoskopisk undersøgelse ved patologiske tilstande i øregang, trommehinde og mellemøre
• kende risici ved, og proceduren for, samt retningslinjer for sikker manipulation og skylning af øregang
• kende og forstå den seneste lovgivning på høreområdet, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. de ”faglige kvalitetskrav og anbefaling til høreapparatbehandling af voksne” samt ”opmærksomhedspunkter ved genudlevering”. Fokus på henvisning til speciallæge, Øre, næse Hals læge.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• udføre en sikker og sufficient otomikroskopi 
• udføre en sikker og sufficient video-otoskopi 
• gennemføre en sikker øreskylning med udskylning af cerumen.
• udføre en sikker otomikroskopi og videootoskopi, med beskrivelse af normale fund samt patologiske fund.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• tolke resultatet af en otomikroskopisk og en videootoskopisk undersøgelse
• sætte det otomikroskopiske og videootoskopiske fund i relation til en klinisk medicinsk tilstand 
• sætte det otomikroskopiske og videootoskopiske fund i relation til et høretab. 
• kende procedure for og risici ved øreskyl.
• vurdere om der er behov for supplerende medicinske undersøgelser af patienterne
• vurdere om patienterne skal viderehenvises til medicinsk undersøgelse, hos speciallæge i øre-næse-halssygdomme.
• arbejde selvstændigt
• kunne vurdere undersøgelses- og behandlingsforslag af sygelige tilstande i ydre øre, øregangen, trommehinden og mellemøret. 
• kunne vurdere konsekvenser af sygelige tilstande i ydre øre, øregangen, trommehinden og mellemøret.. 
• kunne vurdere om patient skal vurderes af andre instanser  
• kommunikere professionelt med patient og fagfolk, om fund, undersøgelses- og behandlingsforslag

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser i undervisningen, studiegrupper, casearbejde ved Problem based learning, observation, e-læring og selvstændige studier. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Testes i paratviden, tolkning af cases og undersøgelsesresultater samt gennemførelse af praktiske procedurer

Ved fagets afslutning, skal den studerende have viden om at:

• kunne tolke og beskrive en normal otomikroskopi og videootoskopi 
• kunne tolke og beskrive en patologisk otomikroskopisk- og en videootoskopisk undersøgelse ved patologiske tilstande i øregang, trommehinde og mellemøre
• kende risici ved, og proceduren for, samt retningslinjer for sikker manipulation og skylning af øregang
• kende og forstå den seneste lovgivning på høreområdet, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. de ”faglige kvalitetskrav og anbefaling til høreapparatbehandling af voksne” samt ”opmærksomhedspunkter ved genudlevering”. Fokus på henvisning til speciallæge, Øre, næse Hals læge.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• udføre en sikker og sufficient otomikroskopi 
• udføre en sikker og sufficient video-otoskopi 
• gennemføre en sikker øreskylning med udskylning af cerumen.
• udføre en sikker otomikroskopi og videootoskopi, med beskrivelse af normale fund samt patologiske fund.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• tolke resultatet af en otomikroskopisk og en videootoskopisk undersøgelse
• sætte det otomikroskopiske og videootoskopiske fund i relation til en klinisk medicinsk tilstand 
• sætte det otomikroskopiske og videootoskopiske fund i relation til et høretab. 
• kende procedure for og risici ved øreskyl.
• vurdere om der er behov for supplerende medicinske undersøgelser af patienterne
• vurdere om patienterne skal viderehenvises til medicinsk undersøgelse, hos speciallæge i øre-næse-halssygdomme.
• arbejde selvstændigt
• kunne vurdere undersøgelses- og behandlingsforslag af sygelige tilstande i ydre øre, øregangen, trommehinden og mellemøret. 
• kunne vurdere konsekvenser af sygelige tilstande i ydre øre, øregangen, trommehinden og mellemøret.. 
• kunne vurdere om patient skal vurderes af andre instanser  
• kommunikere professionelt med patient og fagfolk, om fund, undersøgelses- og behandlingsforslag

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser i undervisningen, studiegrupper, casearbejde ved Problem based learning, observation, e-læring og selvstændige studier. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Testes i paratviden, tolkning af cases og undersøgelsesresultater samt gennemførelse af praktiske procedurer

Ved fagets afslutning, skal den studerende have viden om at:

• kunne tolke og beskrive en normal otomikroskopi og videootoskopi 
• kunne tolke og beskrive en patologisk otomikroskopisk- og en videootoskopisk undersøgelse ved patologiske tilstande i øregang, trommehinde og mellemøre
• kende risici ved, og proceduren for, samt retningslinjer for sikker manipulation og skylning af øregang
• kende og forstå den seneste lovgivning på høreområdet, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. de ”faglige kvalitetskrav og anbefaling til høreapparatbehandling af voksne” samt ”opmærksomhedspunkter ved genudlevering”. Fokus på henvisning til speciallæge, Øre, næse Hals læge.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• udføre en sikker og sufficient otomikroskopi 
• udføre en sikker og sufficient video-otoskopi 
• gennemføre en sikker øreskylning med udskylning af cerumen.
• udføre en sikker otomikroskopi og videootoskopi, med beskrivelse af normale fund samt patologiske fund.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• tolke resultatet af en otomikroskopisk og en videootoskopisk undersøgelse
• sætte det otomikroskopiske og videootoskopiske fund i relation til en klinisk medicinsk tilstand 
• sætte det otomikroskopiske og videootoskopiske fund i relation til et høretab. 
• kende procedure for og risici ved øreskyl.
• vurdere om der er behov for supplerende medicinske undersøgelser af patienterne
• vurdere om patienterne skal viderehenvises til medicinsk undersøgelse, hos speciallæge i øre-næse-halssygdomme.
• arbejde selvstændigt
• kunne vurdere undersøgelses- og behandlingsforslag af sygelige tilstande i ydre øre, øregangen, trommehinden og mellemøret. 
• kunne vurdere konsekvenser af sygelige tilstande i ydre øre, øregangen, trommehinden og mellemøret.. 
• kunne vurdere om patient skal vurderes af andre instanser  
• kommunikere professionelt med patient og fagfolk, om fund, undersøgelses- og behandlingsforslag

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser i undervisningen, studiegrupper, casearbejde ved Problem based learning, observation, e-læring og selvstændige studier. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng:
Mundtlig eksamen sikrer forståelse af den teoretiske viden og giver de studerende mulighed for at lære at udtrykke sig verbalt. De skriftlige rapporter opsummerer de gennemførte øvelser og giver de studerende mulighed for at lære akademisk skrivning.

• have detaljeret indsigt i menneskelige og tekniske faktorer der påvirker valg og tilpasning af høreapparater
• have viden om forskellige lyddimensioner der påvirkes af høreapparater
• have viden om psykologiske og psykosociale faktorer der spiller en rolle for høreapparatbehandling
• have viden om særlige problemstillinger i forhold til høreapparatbehandling af børn
• have viden om opbygning af fittingsoftware og funktionalitet af aktuelle høreapparater
• have viden om verifikation af høreapparattilpasninger ved hjælp af real-ear målinger

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne: 

• demonstrere teoretisk viden om faktorer der påvirker kandidatur for forskellige høreapparater og funktioner
• demonstrere teoretisk viden om hvordan høreapparater kan påvirke forskellige lyddimensioner
• sammenkæde lydbeskrivende ord med selve lydoplevelsen (forstå hvordan forvrængning, bas, diskant mm. lyder) 
• til teknologien bag de mest anvendte trådløse hjælpemidler 
• tilpasse og finjustere aktuelle høreapparater og tilbehør på hørehæmmede øvepatienter
• udføre real-ear målinger til verificering af høreapparattilpasninger

• begrunde valg og tilpasning af et høreapparatsystem,
• informere brugeren om funktionaliteten og anvendelsen af det udvalgte apparat og eventuelt tilbehør 
• redegøre for hvordan høreapparatsystemer påvirker lydopfattelse

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsninger, casestudies/øvelser i små grupper, skriftlige rapporter og selvstændige studier ifm. lydeksempler.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: De studerende kan stille spørgsmål i forelæsningerne og øvelserne hvor de vil få direkte feedback fra underviseren. Desuden vil der i løbet af forelæsningerne blive stillet opgaver, som de studerende skal bearbejde og hvor de vil få feedback på deres løsninger. Sidst vil de studerende få skriftligt feedback på deres rapporter og mundtligt feedback direkte efter deres eksamen.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: De studerende skal vise hvad de kan i praksis og overføre deres kompetencer fra teori til virkelighed. De skal vise om de heraf kan formidle det de har lært

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om:

• tolkning af audiologiske måleresultater og deres udførelse 
• psykoakustik 
• patientkommunikation 
• høreapparatteknik 
• tilpasningsstrategier for høreapparater
• kende og forstå den seneste lovgivning på høreområdet, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. de ”faglige kvalitetskrav og anbefaling til høreapparatbehandling af voksne” samt ”opmærksomhedspunkter ved genudlevering”. Fokus på henvisning til speciallæge, Øre, næse Hals læge

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• udvise nødvendig indsigt i udførelse af rentoneaudiometri, taleaudiometri og tympanometri med henblik på mulig høreapparatbehandling P/O
• udvise nødvendig indsigt i undersøgelse af klienter/patienter med hørehandicap, med relevante supplerende audiologiske undersøgelsesmetoder i henhold til gældende logbog O
• have nødvendig indsigt i diskussion af diagnoser O
• have nødvendig indsigt i at vurdere patientens behov for behandling P/O
• have nødvendig indsigt i at kunne udvælge hensigtsmæssigt høreapparat P/O
• have nødvendigt indsigt i forståelsen af vejledning vedrørende valg af høreapparattype ved indikation for høreapparatbehandling P/O
• have nødvendig indsigt i udførelsen af primær tilpasning af høreapparat P/O
• have nødvendig indsigt i finjustering af høreapparat P/O
• have nødvendig indsigt i instruktion i brug af høreapparat P/O
• skrive en rapport om en given audiologisk teoretisk eller praktisk problemstilling

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• udvise professionel adfærd. Se logbogen.
• på baggrund af viden og færdigheder skal den studerende, have den nødvendige indsigt i at kunne kommunikere med patienten P/O
• på baggrund af måleresultater, anamnese og viden om psykoakustik: 
• have den nødvendige indsigt for at kunne konkludere på analyseresultaterne og planlægge behandling og instruktion P/O
• have den nødvendige indsigt for at kunne vurdere effekten af tilpasset høreapparat (validering og verifikation) P/O
• have den nødvendige indsigt for at kunne vurdere behov for finjustering samt udføre denne P/O
• skrive en analytisk rapport om relevant teoretisk eller praktisk audiologisk emne

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstændige studier. Observation. Udførelse af undersøgelse, samtale og behandling af og med patienter, selvstændigt samt under supervision. Gruppearbejde samt teoretisk undervisning.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Løbende feedback på praktikstedet med praktikansvarlig/underviser. Relevante audiologiske problemstillinger vil blive gennemgået i undervisningen, hvor relevante spørgsmål diskuteres. Spørgsmål som modtages per mail besvares per mail. Hvis svarene vil kunne have interesse for hele holdet, vil de blive formidlet enten ved den følgende undervisningsgang eller via itslearning.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: De studerende skal vise hvad de kan i praksis og overføre deres kompetencer fra teori til virkelighed. De skal vise om de heraf kan formidle det de har lært

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om:

• tolkning af audiologiske måleresultater og deres udførelse 
• psykoakustik 
• patientkommunikation 
• høreapparatteknik 
• tilpasningsstrategier for høreapparater
• kende og forstå den seneste lovgivning på høreområdet, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. de ”faglige kvalitetskrav og anbefaling til høreapparatbehandling af voksne” samt ”opmærksomhedspunkter ved genudlevering”. Fokus på henvisning til speciallæge, Øre, næse Hals læge

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• udvise nødvendig indsigt i udførelse af rentoneaudiometri, taleaudiometri og tympanometri med henblik på mulig høreapparatbehandling P/O
• udvise nødvendig indsigt i undersøgelse af klienter/patienter med hørehandicap, med relevante supplerende audiologiske undersøgelsesmetoder i henhold til gældende logbog O
• have nødvendig indsigt i diskussion af diagnoser O
• have nødvendig indsigt i at vurdere patientens behov for behandling P/O
• have nødvendig indsigt i at kunne udvælge hensigtsmæssigt høreapparat P/O
• have nødvendigt indsigt i forståelsen af vejledning vedrørende valg af høreapparattype ved indikation for høreapparatbehandling P/O
• have nødvendig indsigt i udførelsen af primær tilpasning af høreapparat P/O
• have nødvendig indsigt i finjustering af høreapparat P/O
• have nødvendig indsigt i instruktion i brug af høreapparat P/O
• skrive en rapport om en given audiologisk teoretisk eller praktisk problemstilling

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• udvise professionel adfærd. Se logbogen.
• på baggrund af viden og færdigheder skal den studerende, have den nødvendige indsigt i at kunne kommunikere med patienten P/O
• på baggrund af måleresultater, anamnese og viden om psykoakustik: 
• have den nødvendige indsigt for at kunne konkludere på analyseresultaterne og planlægge behandling og instruktion P/O
• have den nødvendige indsigt for at kunne vurdere effekten af tilpasset høreapparat (validering og verifikation) P/O
• have den nødvendige indsigt for at kunne vurdere behov for finjustering samt udføre denne P/O
• skrive en analytisk rapport om relevant teoretisk eller praktisk audiologisk emne

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstændige studier. Observation. Udførelse af undersøgelse, samtale og behandling af og med patienter, selvstændigt samt under supervision. Gruppearbejde samt teoretisk undervisning.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Løbende feedback på praktikstedet med praktikansvarlig/underviser. Relevante audiologiske problemstillinger vil blive gennemgået i undervisningen, hvor relevante spørgsmål diskuteres. Spørgsmål som modtages per mail besvares per mail. Hvis svarene vil kunne have interesse for hele holdet, vil de blive formidlet enten ved den følgende undervisningsgang eller via itslearning.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: De studerende skal vise hvad de kan i praksis og overføre deres kompetencer fra teori til virkelighed. De skal vise om de heraf kan formidle det de har lært

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om:

• tolkning af audiologiske måleresultater og deres udførelse 
• psykoakustik 
• patientkommunikation 
• høreapparatteknik 
• tilpasningsstrategier for høreapparater
• kende og forstå den seneste lovgivning på høreområdet, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. de ”faglige kvalitetskrav og anbefaling til høreapparatbehandling af voksne” samt ”opmærksomhedspunkter ved genudlevering”. Fokus på henvisning til speciallæge, Øre, næse Hals læge

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• udvise nødvendig indsigt i udførelse af rentoneaudiometri, taleaudiometri og tympanometri med henblik på mulig høreapparatbehandling P/O
• udvise nødvendig indsigt i undersøgelse af klienter/patienter med hørehandicap, med relevante supplerende audiologiske undersøgelsesmetoder i henhold til gældende logbog O
• have nødvendig indsigt i diskussion af diagnoser O
• have nødvendig indsigt i at vurdere patientens behov for behandling P/O
• have nødvendig indsigt i at kunne udvælge hensigtsmæssigt høreapparat P/O
• have nødvendigt indsigt i forståelsen af vejledning vedrørende valg af høreapparattype ved indikation for høreapparatbehandling P/O
• have nødvendig indsigt i udførelsen af primær tilpasning af høreapparat P/O
• have nødvendig indsigt i finjustering af høreapparat P/O
• have nødvendig indsigt i instruktion i brug af høreapparat P/O
• skrive en rapport om en given audiologisk teoretisk eller praktisk problemstilling

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• udvise professionel adfærd. Se logbogen.
• på baggrund af viden og færdigheder skal den studerende, have den nødvendige indsigt i at kunne kommunikere med patienten P/O
• på baggrund af måleresultater, anamnese og viden om psykoakustik: 
• have den nødvendige indsigt for at kunne konkludere på analyseresultaterne og planlægge behandling og instruktion P/O
• have den nødvendige indsigt for at kunne vurdere effekten af tilpasset høreapparat (validering og verifikation) P/O
• have den nødvendige indsigt for at kunne vurdere behov for finjustering samt udføre denne P/O
• skrive en analytisk rapport om relevant teoretisk eller praktisk audiologisk emne

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstændige studier. Observation. Udførelse af undersøgelse, samtale og behandling af og med patienter, selvstændigt samt under supervision. Gruppearbejde samt teoretisk undervisning.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Løbende feedback på praktikstedet med praktikansvarlig/underviser. Relevante audiologiske problemstillinger vil blive gennemgået i undervisningen, hvor relevante spørgsmål diskuteres. Spørgsmål som modtages per mail besvares per mail. Hvis svarene vil kunne have interesse for hele holdet, vil de blive formidlet enten ved den følgende undervisningsgang eller via itslearning.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: Testes i paratviden, tolkning af cases og undersøgelsesresultater samt gennemførelse af praktiske procedurer

Ved fagets afslutning, skal den studerende have viden om at:

• kunne tolke og beskrive en normal otomikroskopi og videootoskopi 
• kunne tolke og beskrive en patologisk otomikroskopisk- og en videootoskopisk undersøgelse ved patologiske tilstande i øregang, trommehinde og mellemøre
• kende risici ved, og proceduren for, samt retningslinjer for sikker manipulation og skylning af øregang
• kende og forstå den seneste lovgivning på høreområdet, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. de ”faglige kvalitetskrav og anbefaling til høreapparatbehandling af voksne” samt ”opmærksomhedspunkter ved genudlevering”. Fokus på henvisning til speciallæge, Øre, næse Hals læge.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• udføre en sikker og sufficient otomikroskopi 
• udføre en sikker og sufficient video-otoskopi 
• gennemføre en sikker øreskylning med udskylning af cerumen.
• udføre en sikker otomikroskopi og videootoskopi, med beskrivelse af normale fund samt patologiske fund.

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:

• tolke resultatet af en otomikroskopisk og en videootoskopisk undersøgelse
• sætte det otomikroskopiske og videootoskopiske fund i relation til en klinisk medicinsk tilstand 
• sætte det otomikroskopiske og videootoskopiske fund i relation til et høretab. 
• kende procedure for og risici ved øreskyl.
• vurdere om der er behov for supplerende medicinske undersøgelser af patienterne
• vurdere om patienterne skal viderehenvises til medicinsk undersøgelse, hos speciallæge i øre-næse-halssygdomme.
• arbejde selvstændigt
• kunne vurdere undersøgelses- og behandlingsforslag af sygelige tilstande i ydre øre, øregangen, trommehinden og mellemøret. 
• kunne vurdere konsekvenser af sygelige tilstande i ydre øre, øregangen, trommehinden og mellemøret.. 
• kunne vurdere om patient skal vurderes af andre instanser  
• kommunikere professionelt med patient og fagfolk, om fund, undersøgelses- og behandlingsforslag

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Forelæsning, øvelser i undervisningen, studiegrupper, casearbejde ved Problem based learning, observation, e-læring og selvstændige studier. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: information følger

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• afgrænse og definere et emne for bachelorprojektet og med udgangspunkt heri formulere en klar problemstilling, som er produktiv i forhold til det valgte område
• evaluere og revidere egne metodiske og teoretiske tilgange

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• kritisk og selvstændigt undersøge, analysere og diskutere det faglige problem på baggrund af beskrevne intentioner ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder
• kvalificeret redegøre for relevant litteratur
• tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
• samle sine resultater i en klar, struktureret og sproglig korrekt fremstillingsform, der lever op til akademiske krav om analyse, argumentation og dokumentation
• på et fremmedsprog/dansk i resumeform, gøre rede for arbejdets intentioner, fremgangsmåde, teoretiske grundlag, analyser og resultater

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• systematisere viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
• uddrage og sammenfatte undersøgelsens resultater samt vurdere stærke og svage sider i eget arbejde

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstændigt litteraturstudie og/eller empirisk opgave med dataindsamling og/eller databehandling samt vejledning

Arbejdet udføres selvstændigt med løbende vejledninger som de studerende planlægger i samarbejde med vejleder.

Bachelorprojektet udarbejdes i løbet af 6. semester.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Den studerende får feedback gennem samtalerne med vejlederen. Efter projektet er afleveret bedømmes projektet. På anmodning er der mulighed for feedback på rapporten efter karaktergivning.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: De studerende skal vise hvad de kan i praksis og overføre deres kompetencer fra teori til virkelighed. De skal vise om de heraf kan formidle det de har lært

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om:

• tolkning af audiologiske måleresultater og deres udførelse
• psykoakustik
• patientkommunikation
• høreapparatteknik
• tilpasningsstrategier for høreapparater
• kende og forstå den seneste lovgivning på høreområdet, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. de ”faglige kvalitetskrav og anbefaling til høreapparatbehandling af voksne” samt ”opmærksomhedspunkter ved genudlevering”. Fokus på henvisning til speciallæge, Øre, næse Hals læge

Ved fagets afslutning skal den studerende:

• under supervision kunne udføre rentoneaudiometri, taleaudiometri og tympanometri med henblik på mulig høreapparatbehandling P/O
• under supervision kunne undersøge klienter/patienter med hørehandicap, med relevante supplerende audiologiske undersøgelsesmetoder i henhold til gældende logbog O
• under supervision kunne diskutere diagnoser O
• under supervision kunne vurdere patientens behov for behandling P/O
• under supervision kunne udvælge hensigtsmæssigt høreapparat P/O
• under supervision forestå vejledning vedrørende valg af høreapparattype ved indikation for høreapparatbehandling P/O
• under supervision kunne udføre primær tilpasning af høreapparat P/O
• under supervision kunne foretage finjustering af høreapparat P/O
• under supervision kunne instruere i brug af høreapparat P/O
• have set aftryk til støbt prop

Ved fagets afslutning skal den studerende:

• kunne udvise professionel adfærd. Se logbogen
• på baggrund af viden og færdigheder skal den studerende under supervision kunne kommunikere med patienten P/O
• på baggrund af måleresultater, anamnese og viden om psykoakustik:
•     under supervision kunne konkludere på analyseresultaterne og planlægge behandling og instruktion P/O
•     under supervision kunne vurdere effekten af tilpasset høreapparat (validering og verifikation) P/O
•     under supervision kunne vurdere behov for finjustering samt udføre denne P/O

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstændige studier. Observation. Udførelse af undersøgelse, samtale og behandling under supervision samt selvstændigt med patienter. Gruppearbejde på SDU. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Relevante audiologiske problemstillinger vil blive gennemgået i undervisningen, hvor relevante spørgsmål diskuteres. Spørgsmål som modtages per mail besvares per mail. Hvis svarene vil kunne have interesse for hele holdet, vil de blive formidlet enten ved den følgende undervisningsgang eller via itslearning.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Sammenhæng: De studerende skal vise hvad de kan i praksis og overføre deres kompetencer fra teori til virkelighed. De skal vise om de heraf kan formidle det de har lært

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om:

• tolkning af audiologiske måleresultater og deres udførelse
• psykoakustik
• patientkommunikation
• høreapparatteknik
• tilpasningsstrategier for høreapparater
• kende og forstå den seneste lovgivning på høreområdet, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. de ”faglige kvalitetskrav og anbefaling til høreapparatbehandling af voksne” samt ”opmærksomhedspunkter ved genudlevering”. Fokus på henvisning til speciallæge, Øre, næse Hals læge

Ved fagets afslutning skal den studerende:

• under supervision kunne udføre rentoneaudiometri, taleaudiometri og tympanometri med henblik på mulig høreapparatbehandling P/O
• under supervision kunne undersøge klienter/patienter med hørehandicap, med relevante supplerende audiologiske undersøgelsesmetoder i henhold til gældende logbog O
• under supervision kunne diskutere diagnoser O
• under supervision kunne vurdere patientens behov for behandling P/O
• under supervision kunne udvælge hensigtsmæssigt høreapparat P/O
• under supervision forestå vejledning vedrørende valg af høreapparattype ved indikation for høreapparatbehandling P/O
• under supervision kunne udføre primær tilpasning af høreapparat P/O
• under supervision kunne foretage finjustering af høreapparat P/O
• under supervision kunne instruere i brug af høreapparat P/O
• have set aftryk til støbt prop

Ved fagets afslutning skal den studerende:

• kunne udvise professionel adfærd. Se logbogen
• på baggrund af viden og færdigheder skal den studerende under supervision kunne kommunikere med patienten P/O
• på baggrund af måleresultater, anamnese og viden om psykoakustik:
•     under supervision kunne konkludere på analyseresultaterne og planlægge behandling og instruktion P/O
•     under supervision kunne vurdere effekten af tilpasset høreapparat (validering og verifikation) P/O
•     under supervision kunne vurdere behov for finjustering samt udføre denne P/O

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Selvstændige studier. Observation. Udførelse af undersøgelse, samtale og behandling under supervision samt selvstændigt med patienter. Gruppearbejde på SDU. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: Relevante audiologiske problemstillinger vil blive gennemgået i undervisningen, hvor relevante spørgsmål diskuteres. Spørgsmål som modtages per mail besvares per mail. Hvis svarene vil kunne have interesse for hele holdet, vil de blive formidlet enten ved den følgende undervisningsgang eller via itslearning.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.